Andet korinterbrev 10 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Jeg selv, Paulus, der jo er så spagfærdig, når jeg står ansigt til ansigt med jer, men så kry over for jer, når jeg er langt borte, formaner jer ved Kristi sagtmodighed og mildhed. | 1 X. Capitel MEn jeg Paulus slef / formaner eder / ved Christi Sactmodighed oc Mildhed / (Jeg) som er vel ringe hoos eder / naar jeg er nærværendis / men fraværendis fordrifter mig mod eder. | 1 Now I Paul myself beseech you by the meekness and gentleness of Christ, who in presence am base among you, but being absent am bold toward you: |
| 2 Og det er min bøn, at jeg, når jeg nu kommer til jer, må kunne undgå »at træde modigt op« med den tillid, hvormed jeg har i sinde dristigt at gå frem mod visse folk, der mener, at vi »lever på verdslig vis.« | 2 Men jeg beder / ad det skal icke giøris mig behof / ad bruge (min) Myndighed nærværendis / med den dristighed / som jeg actis ad hafve værit myndig med mod nogle / som acte os / ligesom vi omgickes efter kiødet. | 2 But I beseech you, that I may not be bold when I am present with that confidence, wherewith I think to be bold against some, which think of us as if we walked according to the flesh. |
| 3 Thi om vi end færdes i verden, fører vi dog ikke strid på verdslig vis. | 3 thi i det vi omgaaes i Kiødet / stride vi icke efter Kiødet. | 3 For though we walk in the flesh, we do not war after the flesh: |
| 4 Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker. Med dem nedbryder vi tankebygninger | 4 thi vore Stridsvaabne ere icke Kiødelige / men mæctige for Gud / til ad forstyrre Befæstninger / | 4 (For the weapons of our warfare are not carnal, but mighty through God to the pulling down of strong holds;) |
| 5 og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus. | 5 Vi forstyrre Anslag / Oc all Høyhed / som sig ophøyer imod Guds kundskab / oc tage all tancke til fange / under Christi lydelse / | 5 Casting down imaginations, and every high thing that exalteth itself against the knowledge of God, and bringing into captivity every thought to the obedience of Christ; |
| 6 Og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret. | 6 Oc vi ere rede til ad hefne all ulydighed / naar eders Lydighed er fuldkommen. | 6 And having in a readiness to revenge all disobedience, when your obedience is fulfilled. |
| 7 Se dog, hvad der ligger lige for! Hvis nogen er vis på, at han hører Kristus til, så lad ham slutte fra sig selv, at som han hører Kristus til, gør vi det også. | 7 Seer de ting som hafve en udvortis anseelse. Forlader nogen sig der paa hoos sig self / ad hand hører Christum til / hand acte dette der imod af sig self / ad lige som hand hører Christum til / saa høre oc vi Christum til . | 7 Do ye look on things after the outward appearance? If any man trust to himself that he is Christ's, let him of himself think this again, that, as he is Christ's, even so are we Christ's. |
| 8 Ja, selv om jeg ville rose mig endnu mere af den myndighed, som Herren har givet os til at opbygge jer og ikke til at bryde ned, så vil jeg ikke blive til skamme, | 8 Thi dersom jeg end oc rooste mig noget ydermeere af vor mact / som HErren gaf os / til opbyggelse / oc icke til eders forstyrring / da vilde jeg icke blifve beskæmmit. | 8 For though I should boast somewhat more of our authority, which the Lord hath given us for edification, and not for your destruction, I should not be ashamed: |
| 9 så det kom til at se ud, som om jeg med mine breve blot ville skræmme jer. | 9 Ad jeg skal icke siunis / ad vilde forfærde eder ved Brefvene. | 9 That I may not seem as if I would terrify you by letters. |
| 10 »Hans breve«, siger man jo, »er myndige og strenge, men hans personlige optræden er svag, og hans tale er ikke værd at regne med.« | 10 thi Brefvene (sige de) ere svaare oc stercke / Men Legomens nærværelse er skrøbelig / oc Talen som actis intet. | 10 For his letters, say they, are weighty and powerful; but his bodily presence is weak, and his speech contemptible. |
| 11 Den, der taler således, skal dog betænke, at som vi er i ord, i vore breve, når vi er fraværende, således er vi også i handling, når vi er nærværende. | 11 Hvo som saadan er / hand betæncke / ad lige saadanne som vi ere med ord / ved Brefvene / fraværendes / saadanne ville vi ocvære med Gierningen nærværendes. | 11 Let such an one think this, that, such as we are in word by letters when we are absent, such will we be also in deed when we are present. |
| 12 Thi vi drister os ikke til at regne os med til eller sammenligne os med visse folk, der anbefaler sig selv, men viser deres uforstandighed ved at måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv. | 12 thi vi tøre icke indregne eller ligne os self med somme som lofve sig self : Men de forstaae icke / ad de maale sig self i sig self / oc ligne sig self mod sig self / | 12 For we dare not make ourselves of the number, or compare ourselves with some that commend themselves: but they measuring themselves by themselves, and comparing themselves among themselves, are not wise. |
| 13 Vi derimod vil ikke rose os ud over alle grænser, men kun inden for den grænse, som er givet i den virkekreds, Gud tilmålte os, nemlig at nå også til jer. | 13 Men vi roose os icke af de ting vi icke kunde maale / men efter Regelens maal / hvilcker maal Gud hafver deelt til os / ad vi hafve naaet ocsaa indtil eder. | 13 But we will not boast of things without our measure, but according to the measure of the rule which God hath distributed to us, a measure to reach even unto you. |
| 14 Thi vi strækker os ikke ud over vor grænse, som om I lå uden for vor virkekreds; vi var jo de første, der kom så langt som til jer med Kristi evangelium. | 14 Thi vi strecke os self icke for langt ud / lige som vi hafde icke naaet til eder: Thi vi hafve naaet oc indtil eder i Christi Euangelio. | 14 For we stretch not ourselves beyond our measure, as though we reached not unto you: for we are come as far as to you also in preaching the gospel of Christ: |
| 15 Vi roser os ikke ud over alle grænser af andres slid, men vi har det håb, at når jeres tro vokser, vil vi få vor virkekreds udvidet, så vi kan komme langt videre | 15 Saa vi roose os icke af de ting som vi icke kunde maale / i fremmed Arbeyde: Men hafve Haab / ad idet eders Tro (saa) voxer i eder / da ville vi efter vor Regl / komme flux længere / | 15 Not boasting of things without our measure, that is, of other men's labours; but having hope, when your faith is increased, that we shall be enlarged by you according to our rule abundantly, |
| 16 og forkynde evangeliet i landene hinsides jer. Vi vil ikke inden for en andens virkekreds rose os af det, der allerede er udrettet. | 16 Ad prædicke Euangelium for dem / som boe paa hin Side eder : Icke ad roose os ved en fremmed Regel / af de Ting som ere beridde. | 16 To preach the gospel in the regions beyond you, and not to boast in another man's line of things made ready to our hand. |
| 17 Men »den, der roser sig, skal rose sig i Herren!« | 17 Men hvo sig rooser / hand roose sig i HErren. | 17 But he that glorieth, let him glory in the Lord. |
| 18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står prøve, men den, som Herren anbefaler. | 18 Thi hand er icke nocksom prøfvet der rooser sig self / men den som HErren rooser. | 18 For not he that commendeth himself is approved, but whom the Lord commendeth. |