Andet korinterbrev 5 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Thi vi ved, at dersom vort legemes telt, vor jordiske bolig, nedbrydes, har vi en bygning, som kommer fra Gud, en bolig, ikke gjort med hænder, en evig, i Himlene. | 1 V.Capitel. Thi vi vide / ad dersom vort tabernackels Jordiske Huus blifver nedbrudet / da hafve vi en Bygning af Gud / et hus / som er giort uden Hæder / ævigt i Himlene. | 1 For we know that if our earthly house of this tabernacle were dissolved, we have a building of God, an house not made with hands, eternal in the heavens. |
| 2 Så længe vi er i dette legeme, sukker vi jo af længsel efter at overklædes med vor bolig fra Himmelen, | 2 Ja i dette fulcke vi / forlængendes ad blifve ofverklædde med vor Bolig / som er af Himmelen / | 2 For in this we groan, earnestly desiring to be clothed upon with our house which is from heaven: |
| 3 så sandt vi ikke skal findes nøgne, når vi engang har iklædt os den. | 3 Dog saa / om vi oc findes iklædde / icke nøgne. | 3 If so be that being clothed we shall not be found naked. |
| 4 Ja, vi, som er i legemets telt, sukker under et tryk, fordi vi ikke vil afklædes, men overklædes, så det dødelige kan blive opslugt af livet. | 4 Thi oc vi / som ere i dette Tabernackel / sucke / som ere besværede / efterdi vi ville icke afklædis / men ofverklædis / paa det ad det dødelige kunde blifve opslugit af Ljfvet. | 4 For we that are in this tabernacle do groan, being burdened: not for that we would be unclothed, but clothed upon, that mortality might be swallowed up of life. |
| 5 Og den, som har sat os i stand netop til dette, er Gud, der gav os Ånden som pant. | 5 Men den som beridde os til det samme / er Gud / som gaf os Aandens Festendefæ. | 5 Now he that hath wrought us for the selfsame thing is God, who also hath given unto us the earnest of the Spirit. |
| 6 Så er vi da altid ved godt mod. Og da vi ved, at vi ikke er hjemme hos Herren, så længe vi har vort hjem i legemet | 6 Saa ere vi altid frjmodige / oc vide / ad meden vi boe i Legomet / da ere vi fremmede fra HErren / ( | 6 Therefore we are always confident, knowing that, whilst we are at home in the body, we are absent from the Lord: |
| 7 thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen | 7 Thi vi omgaaes ved Troen / icke ved beskuelsen.) | 7 (For we walk by faith, not by sight:) |
| 8 så er vi ved godt mod og vil hellere vandre bort fra legemet og komme hjem til Herren. | 8 Men vi ere frjmodige / oc hafve meere behagelighed til ad vandre fra Legomet / oc fare hiem til HErren. | 8 We are confident, I say, and willing rather to be absent from the body, and to be present with the Lord. |
| 9 Derfor sætter vi også vor ære i, hvad enten vi er hjemme eller ikke hjemme, at være ham til behag. | 9 Derfor ere vi oc flittige / hvad heller vi ere hiemme eller fremmede / ad være hannem velbehagelige. | 9 Wherefore we labour, that, whether present or absent, we may be accepted of him. |
| 10 Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt. | 10 Thi os bør alle ad obenbaris for Christi Domstool / ad hver kand faa det som skeet er ved Legomet / eftre det som hand hafver giort / enten got eller ont. | 10 For we must all appear before the judgment seat of Christ; that every one may receive the things done in his body, according to that he hath done, whether it be good or bad. |
| 11 Da vi altså kender til at frygte Herren, søger vi at »vinde mennesker«; men for Gud er det åbenbart, hvordan vi er, ja, jeg håber, at det også er åbenbart for jeres samvittigheder. | 11 . Efterdi vi da vide / den HErrens Fryct / da ofvertale vi Menniskene / men ere obenbare for Gud : men jeg haabis / ad vi ocsaa ere obenbare i eders Samvittigheder. | 11 Knowing therefore the terror of the Lord, we persuade men; but we are made manifest unto God; and I trust also are made manifest in your consciences. |
| 12 Vi søger ikke igen at anbefale os selv til jer; men vi vil give jer anledning til at rose jer af os, for at I kan have noget at svare dem, der roser sig af det udvortes og ikke af hjertet. | 12 Thi vi icke atter lofve os self for eder / men vi gifve eder aarsag tit roos ofver os / paa det I kunde hafve (noget) mod dem / som roose sig i udvirtis anseelse / oc icke af Hierte. | 12 For we commend not ourselves again unto you, but give you occasion to glory on our behalf, that ye may have somewhat to answer them which glory in appearance, and not in heart. |
| 13 Thi når vi »var ude af os selv«, var det for Guds skyld; når vi optræder besindigt, er det for jeres skyld. | 13 thi ere vi forrycte / da (er det) for Gud / eller ere vived fandz / da (er det) for eder. | 13 For whether we be beside ourselves, it is to God: or whether we be sober, it is for your cause. |
| 14 Thi Kristi kærlighed tvinger os; vi er nemlig overbevist om dette: En er død i alles sted, altså er alle døde; | 14 Thi Christi Kierlighed tvinger os: | 14 For the love of Christ constraineth us; because we thus judge, that if one died for all, then were all dead: |
| 15 og han døde i alles sted, for at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for dem. | 15 I det vi acte / ad dersom een er døød for alle / da ere de alle døøde: Oc hand døde for alle / ad de / som lefve / icke skulle fremdeelis lefve sig self / icke skulle fremdeelis lefve sig self / men den / som er døød for dem oc opstanden. | 15 And that he died for all, that they which live should not henceforth live unto themselves, but unto him which died for them, and rose again. |
| 16 Således bedømmer vi fra nu af ikke nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu. | 16 Derfor kiende vi her efter ingen / efter Kiødet: men dersom vi oc hafve kiendt Christum efter Kiødet / saa kiende vi (hannem) dog nu icke meere. | 16 Wherefore henceforth know we no man after the flesh: yea, though we have known Christ after the flesh, yet now henceforth know we him no more. |
| 17 Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! | 17 Er derfor nogen i Christo / (da er hand) et nyt Creatuur: De gamle Ting ere forbjgangne / see / alle Ting ere blefne ny. | 17 Therefore if any man be in Christ, he is a new creature: old things are passed away; behold, all things are become new. |
| 18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste; | 18 Men alle Ting af Gud / som forligte os med sig self / formedelst Jesum Christum / oc gaf os Forligelsens Tieniste. | 18 And all things are of God, who hath reconciled us to himself by Jesus Christ, and hath given to us the ministry of reconciliation; |
| 19 thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os. | 19 Saa ad Gud var i Christo / som forligte Verden med sig self / i det hand icke tilregnede dem deres Synder / oc oprette Forligelsens ord iblant os. | 19 To wit, that God was in Christ, reconciling the world unto himself, not imputing their trespasses unto them; and hath committed unto us the word of reconciliation. |
| 20 Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! | 20 Saa ere vi nu Sendebud i Christi sted / ligesom Gud (self) formanede (eder) formedelst os. Vi bede / i Christi sted / lader eder forlige med Gud / | 20 Now then we are ambassadors for Christ, as though God did beseech you by us: we pray you in Christ's stead, be ye reconciled to God. |
| 21 Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. | 21 Thi Den som icke viste af Synd / hafver hand giore til Synd for os / Paa det vi skulde vorde Guds Retfærdighed i hannem. | 21 For he hath made him to be sin for us, who knew no sin; that we might be made the righteousness of God in him. |