Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Andet korinterbrev 7

1948

1647

King James Version

1 Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt. 1 VII.Capitel. DA efterdi vi hafve saadane Forjættelser / j Elskelige / saa lader os reense os self af all Kiødsens oc Aandens besmittelse / oc fuldende Hellighed / i Guds Fryct. 1 Having therefore these promises, dearly beloved, let us cleanse ourselves from all filthiness of the flesh and spirit, perfecting holiness in the fear of God.
2 Giv os plads i jeres hjerter! Ingen har vi gjort uret, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet. 2 Annammer os: Vi hafve ingen giort uret / vi hafve ingen fordærfvit / vi hafve ingen forfordeelitt. 2 Receive us; we have wronged no man, we have corrupted no man, we have defrauded no man.
3 Jeg siger det ikke for at dømme jer; jeg har jo allerede sagt, at I er i vore hjerter, så vi hører sammen både i død og i liv. 3 Jeg siger dette icke til ad fordømme eder: Thi jeg sagde tilforn / ad I ere i vore Hierter / til ad døø oc ad lefve tilsammen. 3 I speak not this to condemn you: for I have said before, that ye are in our hearts to die and live with you.
4 Såre stor er min tillid til jer; såre lykkelig priser jeg mig over jer. Trøst har jeg fået i fuldt mål og glæde i overflod midt i al vor trængsel. 4 Jeg taler med stoor dristighed til eder: Jeg er opfylt med Trøsten: Jeg er ofverflødig i glæden / udi all vor Trængsel. 4 Great is my boldness of speech toward you, great is my glorying of you: I am filled with comfort, I am exceeding joyful in all our tribulation.
5 Thi heller ikke da vi kom til Makedonien, havde vort kød nogen ro, men vi var på alle måder i trængsel: udadtil kampe, indadtil angst. 5 Fordi / ad der vi oc komme til Macedoniam / da hafde vort Kiød ingen roo / men vi vare allevegne trængde: Udvortis (var) Strjd / indvortis Fryct. 5 For, when we were come into Macedonia, our flesh had no rest, but we were troubled on every side; without were fightings, within were fears.
6 Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os ved Titus komme; 6 Men Gud / som trøster de Ringe / hand trøstede os formedelst Titi tilkommelse. 6 Nevertheless God, that comforteth those that are cast down, comforted us by the coming of Titus;
7 dog ikke alene ved hans komme, men også ved den trøst, han havde fundet hos jer. Han fortalte os jo om jeres længsel, jeres jamren, jeres nidkærhed for mig, så jeg glædede mig endnu mere. 7 Men icke alleniste formedelst hans Tilkommelse / men ocsaa med den Trøst / som hand var trøstet med af eder / der hand forkyndede os eders forlengelse / eders Hylen / eders Nidkierhed for mig / saa ad jeg motte end meere glæde mig. 7 And not by his coming only, but by the consolation wherewith he was comforted in you, when he told us your earnest desire, your mourning, your fervent mind toward me; so that I rejoiced the more.
8 Thi om jeg end har bedrøvet jer med mit brev, fortryder jeg det ikke. Selv om jeg også var ved at fortryde det jeg ser jo, at det brev, om end kun til en tid, har bedrøvet jer 8 Thi om jeg oc giorde eder bedrøfvede med Brefvet / det fortryder mig icke / dog det fortrød mig. Thi jeg seer / ad om det Bref oc nogen stund bedrøfvede eder / 8 For though I made you sorry with a letter, I do not repent, though I did repent: for I perceive that the same epistle hath made you sorry, though it were but for a season.
9 så glæder jeg mig nu, ikke over det, at I blev bedrøvede, men over at I blev bedrøvede og derved ført til omvendelse. Thi jeres bedrøvelse var efter Guds sind, så I ikke på nogen måde skulle lide skade ved os. 9 Saa glæder jeg mig (dog) nu / Icke der af / ad I blefve bedrøfvede / men and I blefve bedrøfvede til omvendelse / Thi I blefve bedrøfvede efter Gud / saa ad I icke i nogen maade sige Skade af os. 9 Now I rejoice, not that ye were made sorry, but that ye sorrowed to repentance: for ye were made sorry after a godly manner, that ye might receive damage by us in nothing.
10 Thi bedrøvelse efter Guds sind virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes; men verdens bedrøvelse virker død. 10 Thi den Bedrøfvelse som er efter Gud, giør omvendelse til saliggiørelse / som mand icke fortryder: men Verdens bedrøfvelse giør Døden. 10 For godly sorrow worketh repentance to salvation not to be repented of: but the sorrow of the world worketh death.
11 Thi se, just dette, at I blev bedrøvede efter Guds sind, hvor stor en iver har det ikke fremkaldt hos jer, ja, undskyldninger og harme og frygt og længsel og nidkærhed og straf! På enhver måde viste I, at I var rene i den sag. 11 . thi see / det samme ad J blefve bedrøfvede efter Gud / hvilcken fljd giorde det i eder / ja Forsvarelsde / ja Vrede / ja Fryct / ja Forlengelse / ja Njdkierhed / ja Hefn? I bevjste eder self i alle Ting / ad I ere reene i den Gierning. 11 For behold this selfsame thing, that ye sorrowed after a godly sort, what carefulness it wrought in you, yea, what clearing of yourselves, yea, what indignation, yea, what fear, yea, what vehement desire, yea, what zeal, yea, what revenge! In all things ye have approved yourselves to be clear in this matter.
12 Når jeg skrev til jer, var det altså ikke for den mands skyld, som gjorde uret, ikke heller for hans skyld, som led uret, men for at det skulle blive klart, hvor ivrigt I hos jer tager jer af vor sag for Guds ansigt. 12 Derfor / om jeg end skref eder til / saa er det dog icke skrefvit for hans skyld / som giorde uret / oc icke heller for hans skyld / som leed uret: Men for den sags skyld / ad vor sljd for eder / skulde blifve obenbar hoos eder / i Guds Aasiun. 12 Wherefore, though I wrote unto you, I did it not for his cause that had done the wrong, nor for his cause that suffered wrong, but that our care for you in the sight of God might appear unto you.
13 Derfor er vi blevet trøstet. Og til vor trøst kom den langt dybere glæde at se Titus' glæde; hans ånd er jo blevet vederkvæget af jer alle. 13 Derfor ere vi blefvne træstede / ved eders Trøst: Men vi glædde os end ofvervettis meere / af Titi glæde / thi hans Aand er vederqveged af eder alle. 13 Therefore we were comforted in your comfort: yea, and exceedingly the more joyed we for the joy of Titus, because his spirit was refreshed by you all.
14 Thi har jeg udtalt mig rosende om jer til ham, er jeg ikke blevet til skamme; men ligesom vi i ét og alt har talt sandhed til jer, således har også vore rosende ord over for Titus vist sig at være sandhed. 14 Thi dersom jeg end roosde noget om eder for hannem / er jeg icke beskæmmed. Men ligesom vi talede alle ting i Sandhed til eder / saa er oc vor roos for Tito blefven Sandhed. 14 For if I have boasted any thing to him of you, I am not ashamed; but as we spake all things to you in truth, even so our boasting, which I made before Titus, is found a truth.
15 Og hans hjerte drages endnu mere til jer, når han mindes den lydighed, I alle viste, hvordan I tog imod ham med frygt og bæven. 15 Oc hand hafver dis ofverflødigere hiertelig villie til eder / naar hand tæncker paa alles eders lydighed / hvorledis I annammede hannem med Fryct oc besvelse. 15 And his inward affection is more abundant toward you, whilst he remembereth the obedience of you all, how with fear and trembling ye received him.
16 Jeg glæder mig over, at jeg i et og alt kan stole på jer.16 Saa glæder jeg mig / ad jeg tør lide paa eder udi alting. 16 I rejoice therefore that I have confidence in you in all things.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel