Anden Krønikebog 18 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da Josafat havde vundet stor rigdom og hæder, besvogrede han sig med Akab. | 1 XVIII. Capitel. OC Josaphat hafde stoor Rjgdom oc Ære / oc hand blef Achabs Svoger. | 1 Now Jehoshaphat had riches and honour in abundance, and joined affinity with Ahab. |
| 2 Efter nogle års forløb drog han ned til Akab i Samaria, og Akab lod slagte en mængde småkvæg og hornkvæg til ham og folkene, han havde med sig; og så overtalte han ham til at drage op mod Ramot i Gilead. | 2 Oc der nogle Aar vare ude / drog hand ned til Achab / i Samaria / oc Achab lod slacte Faar til hannem / oc mange Øxne / oc til det Folck som var med hannem / Oc hand kom hannem til / ad drage op til Ramoth i Gilead. | 2 And after certain years he went down to Ahab to Samaria. And Ahab killed sheep and oxen for him in abundance, and for the people that he had with him, and persuaded him to go up with him to Ramothgilead. |
| 3 Kong Akab af Israel sagde nemlig til kong Josafat af Juda: »Vil du drage med mig mod Ramot i Gilead?« Han svarede ham: »Jeg som du, mit folk Somdit, jeg går med i krigen.« | 3 Oc Achab / Jsraels Konge / hafde sagt til Josphat / Juda Konge : Violt du icke drage med mig til Ramoth i Gilead? Oc hand hafde sagt til hannem : Jeg er som du / oc mit Folck som dit Folck / oc (vi ville) være med dig i Strjden. | 3 And Ahab king of Israel said unto Jehoshaphat king of Judah, Wilt thou go with me to Ramothgilead? And he answered him, I am as thou art, and my people as thy people; and we will be with thee in the war. |
| 4 Josafat sagde fremdeles til Israels konge: »Spørg dog først om, hvad Herren siger!« | 4 Men Josaphat sagde til Jsraels Konge : Kiere / adspør HErrens Ord i dag. | 4 And Jehoshaphat said unto the king of Israel, Inquire, I pray thee, at the word of the LORD to day. |
| 5 Da lod Israels konge profeterne kalde sammen, 400 mand, og spurgte dem: »Skal jeg drage i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Drag derop, så vil Gud give det i kongens hånd!« | 5 Oc Jsraels Konge forsamlede Propheterne / fire hindrede MÆnd/ oc sagde til dem: Skulle vi drage til Ramoth i Gilead til Krjg / eller skal jeg lade det bestemme? Oc de sagde : Drag hen op / thi Gud skal gifve dem i Kongens haand. | 5 Therefore the king of Israel gathered together of prophets four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramothgilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the king's hand. |
| 6 Men Josafat spurgte: »Er her ikke endnu en af Herrens profeter, vi kan spørge?« | 6 Da sagde Josaphat: Er der ingensteds endnu en HErrens Prophete / ad vi kunde spørge af hannem? | 6 But Jehoshaphat said, Is there not here a prophet of the LORD besides, that we might inquire of him? |
| 7 Israels konge svarede: »Her er endnu en mand, ved hvem vi kan rådspørge Herren; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas søn.« Men Josafat sagde: »Således må kongen ikke tale!« | 7 Oc JSraels Konge sagde til Josaphat: Her er endnu een Mand / ved hvilcken mand kunde adspørge HErren / Men jeg hader hannem / Thi hand spaar mig icke til gode / men alle sine dage til onde / det er Michæas Jemia Søn. Oc Josaphat sagde : Kongen tale icke saa. | 7 And the king of Israel said unto Jehoshaphat, There is yet one man, by whom we may inquire of the LORD: but I hate him; for he never prophesied good unto me, but always evil: the same is Micaiah the son of Imla. And Jehoshaphat said, Let not the king say so. |
| 8 Da kaldte Israels konge på en hofmand og sagde: »Hent hurtigt Mika, Jimlas søn!« | 8 Oc Jsraels Konge kaldede ad een af sine Kammersvenne / oc sagde : Hent snarligen Michæas Jemia søn. | 8 And the king of Israel called for one of his officers, and said, Fetch quickly Micaiah the son of Imla. |
| 9 Imidlertid sad Israels konge og kong Josafat af Juda, iført deres skrud, hver på sin trone i Samarias portåbning, og alle profeterne spåede foran dem. | 9 Oc Jsraels Konge oc Josaphat Juda Konge / sadde paa sin Stool / førde i deres Klæder /oc sadde paa Planen hos Samaria Portis Dør / oc alle Propheterne spaade for dem. | 9 And the king of Israel and Jehoshaphat king of Judah sat either of them on his throne, clothed in their robes, and they sat in a void place at the entering in of the gate of Samaria; and all the prophets prophesied before them. |
| 10 Da lavede Zidkija, kena'anas søn, sig horn af jern og sagde: »Så siger Herren: med sådanne skal du støde aramæerne ned, til de er tilintetgjot!« | 10 Oc Zedekia / Snaena søn / giorde sig Jernhorne / oc sagd e: Saa sagde HErren: HEr med skalt du stode de Syrer / indtil du legger dem øde. | 10 And Zedekiah the son of Chenaanah had made him horns of iron, and said, Thus saith the LORD, With these thou shalt push Syria until they be consumed. |
| 11 Og alle profeterne spåede det samme og sagde: »Drag op mod Ramot i Gilead, så skal lykken følge dig, og Herren vil give det i kongens hånd!« | 11 Oc alle Propheterne spaaede lige saa / oc sagde : Drag hen op til Ramoth i Gilead / oc det skal lyckis dig / oc HErren skal gifve den i Kongens Haand. | 11 And all the prophets prophesied so, saying, Go up to Ramothgilead, and prosper: for the LORD shall deliver it into the hand of the king. |
| 12 Men budet der var gået efter Mika, sagde til ham: »Se, profeterne har alle som een givet kongen gunstigt svar. Tal du nu som de og giv gunstigt svar!« | 12 Oc Budet som var bortgaast ad kalde Michæas / talde til hannem / oc sagde : See / Propheternes Tale ere eendrecteligen gode for Kongen. Kiere / lad dit Ord oc være lige med deres /oc tal got. | 12 And the messenger that went to call Micaiah spake to him, saying, Behold, the words of the prophets declare good to the king with one assent; let thy word therefore, I pray thee, be like one of theirs, and speak thou good. |
| 13 Men Mika svarede: »Så sandt Herren lever: hvad min Gud siger, det vil jeg tale!« | 13 Oc Michæas sagde : Saa sandelig som HErren lefver / hvad min Gud siger / det skal jeg tale. | 13 And Micaiah said, As the LORD liveth, even what my God saith, that will I speak. |
| 14 Da han kom til kongen, spurgte denne ham: »Mika, skal vi drage i krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Da svarede han: »Drag derop, så skal lykken følge eder, og de skal gives i eders hånd!« | 14 Oc h and kom til Kongen / oc Kongen sagde til hannem : Michæa / skulle vi drag eimod Ramoth i Gilead i Strjd / eller skal jeg lade det bestemme? Oc hand sagde : Drager hen op / oc det skal lyckis eder vel / oc de skulle gifvis i eders Haand. | 14 And when he was come to the king, the king said unto him, Micaiah, shall we go to Ramothgilead to battle, or shall I forbear? And he said, Go ye up, and prosper, and they shall be delivered into your hand. |
| 15 Men kongen sagde til ham: »Hvor mange gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens navn?« | 15 Oc Kongen sagde til hannem : hvor tjt skal jeg dog besvære dig / ad du siger mig intet andet end sanden / i HErrens Nafn? | 15 And the king said to him, How many times shall I adjure thee that thou say nothing but the truth to me in the name of the LORD? |
| 16 Da sagde han: »Jeg så hele Israel spredt på bjergene som en hjord uden hyrde; og Herren sagde: De folk har ingen herre, lad dem vende tilbage i fred, hver til sit!« | 16 Da sagde hand : Jeg saa alle Jsraeliterne adspride paa Biergene / som Faar / der hafve ingen Hyrde. Oc HErren sagde : Hafve disse ingen HErre? Hver drage hiem til sit med fred. | 16 Then he said, I did see all Israel scattered upon the mountains, as sheep that have no shepherd: and the LORD said, These have no master; let them return therefore every man to his house in peace. |
| 17 Israels konge sagde da til Josafat: »Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spår mig godt, men kun ondt!« | 17 Da sagde Jsraels Konge til Josaphat : Sagde jeg dig icke / ad han spaar mig intet got / men til onde. | 17 And the king of Israel said to Jehoshaphat, Did I not tell thee that he would not prophesy good unto me, but evil? |
| 18 Da sagde Mika: »Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone og hele himmelens hær stå til højre og venstre for ham; | 18 Fræmdelis sagde hand : Derfor hører HErrens Ord / Jeg saa HErren sidde paa sin Stool / oc ald Himmelens Hær stood haos hans høyre oc hans venstre Side. | 18 Again he said, Therefore hear the word of the LORD; I saw the LORD sitting upon his throne, and all the host of heaven standing on his right hand and on his left. |
| 19 og Herren sagde: hvem vil dåre kong Akab af Israel, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden et andet; | 19 Oc HErren sagde : Hvo vil ofvertale Acham Jsraels Konge / ad hand skal drage op / oc falde i Ramoth Gilead . Oc der den eene sagde saa / oc den anden sagde saa. | 19 And the LORD said, Who shall entice Ahab king of Israel, that he may go up and fall at Ramothgilead? And one spake saying after this manner, and another saying after that manner. |
| 20 men så trådte en ånd frem og stillede sig foran Herren og sagde: jeg vil dåre ham! Herren spurgte ham: hvorledes? | 20 Da udkom der en Aand / oc stood for HErren /oc sagde : Jeg vil ofvertale hannem : Oc HErren sagde til hannem : Hvor med? | 20 Then there came out a spirit, and stood before the LORD, and said, I will entice him. And the LORD said unto him, Wherewith? |
| 21 Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en løgnens ånd i alle hans profeters mund! Da sagde Herren: ja, du kan dåre ham; gå hen og gør det! | 21 Oc hand sagde : Jeg vil udfare / oc være en falsk Aand i alle hans Propheters Munde : Oc hand sagde : Du skalt ofvertale (hannem/) oc du skalt ofverkomme det / faar bort / oc giør saa. | 21 And he said, I will go out, and be a lying spirit in the mouth of all his prophets. And the LORD said, Thou shalt entice him, and thou shalt also prevail: go out, and do even so. |
| 22 Se, således har Herren lagt en løgnens ånd i disse dine profeters mund, thi Herren har ondt i sinde imod dig!« | 22 Oc see nu / HErren hafver gifvit en falsk Aand i disse dine Propheters Mund / oc HErren hafver talt ont imod dig. | 22 Now therefore, behold, the LORD hath put a lying spirit in the mouth of these thy prophets, and the LORD hath spoken evil against thee. |
| 23 Da trådte Zidkija, Kena'anas søn, frem og slog Mika på kinden og sagde: »Ad hvilken vej skulle Herrens Ånd have forladt mig for at tale til dig?« | 23 Da traadde Zedekia Cnaena Søn til / oc slog Michæam paa Kindbeenet / oc sagde : Ved hvilcken Vey er HErrens Aand gaaen fra mig / ad hand taler ved dig? | 23 Then Zedekiah the son of Chenaanah came near, and smote Micaiah upon the cheek, and said, Which way went the Spirit of the LORD from me to speak unto thee? |
| 24 Men Mika sagde: »Det skal du få at see, den dag du flygter fra kammer til kammer for at skjule dig!« | 24 Oc Michæas sagde : See / du skalt see det paa den Dag / du skalt gaa ind i eet Kammer efter et andet / ad skiule dig. | 24 And Micaiah said, Behold, thou shalt see on that day when thou shalt go into an inner chamber to hide thyself. |
| 25 Så sagde Israels konge: »Tag Mika og bring ham til Amon, byens øverste, og kongesønnen Joasj | 25 Da sagde Jsraels Konge : Tager Michæam / oc lader hannem blifve hos Amon / Stadsfyrsten / oc hos Joas / Kongens søn. | 25 Then the king of Israel said, Take ye Micaiah, and carry him back to Amon the governor of the city, and to Joash the king's son; |
| 26 Og sig: Således siger kongen: Kast denne mand i fængsel og sæt ham på trængselsbrød og trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!« | 26 Oc siger : Saa sagde Kongen / Legger denne i Fængselns Huus / oc spjser hennem med Drøfvelsens Brød / oc Drøfvelsens Vand / indtil jeg kommer igien med Fred. | 26 And say, Thus saith the king, Put this fellow in the prison, and feed him with bread of affliction and with water of affliction, until I return in peace. |
| 27 Men Mika sagde: »Kommer du uskadt tilbage, så har Herren ikke talet ved mig!« Og han sagde: »Hør, alle I folkeslag« l!« | 27 Oc Michæas sagde: Kommer du jo igien med Fred / da hafver icke HErren talt ved mig : Oc hand sagde : Hører alle Folck. | 27 And Micaiah said, If thou certainly return in peace, then hath not the LORD spoken by me. And he said, Hearken, all ye people. |
| 28 Så drog Israels konge og kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead. | 28 Saa drog Jsraels Konge / oc Josaphat Juda Konge / op mod Ramoth i Gilead. | 28 So the king of Israel and Jehoshaphat the king of Judah went up to Ramothgilead. |
| 29 Og Israels konge sagde til Josafat: »Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i kampen; men tag du dine egne klæder på!« Og Israels konge forklædte sig, og så drog de i kampen. | 29 Oc Jsraels Konge sagde til Josaphat : Jeg vil forklæde mig / oc komme i Strjden men haf du dine egne Klæder paa dig: Oc Jsrael Konge forklædde sig / oc de komme i Strjden. | 29 And the king of Israel said unto Jehoshaphat, I will disguise myself, and will go to the battle; but put thou on thy robes. So the king of Israel disguised himself; and they went to the battle. |
| 30 Men Arams konge havde ffivet sine vognstyrere den befaling: »I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels konge alene.« | 30 Oc Kongen af Syrien befool sine Øfverste for Vognene / J skulle icke strjde / hvercken mod den lidle eller stoore / uden mod Jsraels Konge alleene. | 30 Now the king of Syria had commanded the captains of the chariots that were with him, saying, Fight ye not with small or great, save only with the king of Israel. |
| 31 Da nu vognstyrerne fik øje på Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels konge!« Og de rettede deres angreb mod ham fra alle sider. Da gav Josafat sig til at, råbe, og Herren frelste ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham; | 31 Oc det skjeede / der de Øfverste for Vognene saae Josaphat / da sagde de : Denne er Jsraels KONge / oc de drog etrint omkring ad strjde mod hannem : men Josaphat raabtre / oc HErren hialp hannem / oc Gud vendte dem fra hannem. | 31 And it came to pass, when the captains of the chariots saw Jehoshaphat, that they said, It is the king of Israel. Therefore they compassed about him to fight: but Jehoshaphat cried out, and the LORD helped him; and God moved them to depart from him. |
| 32 og da vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels konge, trak de sig bort fra ham. | 32 Oc deet skeede / der de Øfverste for Vognene saae / ad hand var icke Jsraels Konge / da vende de sig fra hannem. | 32 For it came to pass, that, when the captains of the chariots perceived that it was not the king of Israel, they turned back again from pursuing him. |
| 33 Men en mand, der skød en pil af på lykke og fromme, ramte Israels konge mellem remmene og brynjen. Da sagde han til sin vognstyrer: »Vend og før mig ud af slaget, thi jeg er såret!« | 33 Oc en Mand spende sin Bue uforvarendis / oc skød Jsraels Konge imedlem Sverdremmene oc Panzeret : Da sagde hand til sin Vognsvend : Vend din Haand / oc før mig af Hæren / thi jeg er saar. | 33 And a certain man drew a bow at a venture, and smote the king of Israel between the joints of the harness: therefore he said to his chariot man, Turn thine hand, that thou mayest carry me out of the host; for I am wounded. |
| 34 Men kampen blev hårdere og hårdere den dag, og Israels konge holdt sig oprejst i sin vogn over for aramæerne til aften; men da solen gik ned, døde han. | 34 Oc Strjden blef stoor samme Dag / oc Jsraels Konge stood i sin Vogn mod de Syrer / indtil Aftenen / oc døde der Solen gick ned. | 34 And the battle increased that day: howbeit the king of Israel stayed himself up in his chariot against the Syrians until the even: and about the time of the sun going down he died. |