Anden Krønikebog 20 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Siden hændte det sig, at moabiterne og ammoniterne sammen med folk fra Maon drog i krig mod Josafat. | 1 XX. Capitel. OC det skeede / ad der efter komme Moabs Børn / oc Ammons børn / oc de Amonitter med dem / imod Josaphat / til Krjg. | 1 It came to pass after this also, that the children of Moab, and the children of Ammon, and with them other beside the Ammonites, came against Jehoshaphat to battle. |
| 2 Og man kom og bragte Josafat den efterretning: »En vældig menneskemængde rykker frem imod dig fra egnene binsides havet), fra Edom, og de står allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!« | 2 Oc de komme / som gafve Josaphat tilkiend e/ oc sagde : Der kommer en stoor Hoob imod dig / fra hhjn side Hafvet fra Syrien / oc see / de ere i Hazezon Thamar / det er Engeddi. | 2 Then there came some that told Jehoshaphat, saying, There cometh a great multitude against thee from beyond the sea on this side Syria; and, behold, they be in Hazazontamar, which is Engedi. |
| 3 Da grebes Josafat af frygt, og han vendte sig til Herren og søgte ham og lod en faste udråbe i hele Juda. | 3 Oc Josaphat fryctede / oc stillede sit Ansict til ad søge HErren / oc hand lod udraabe en Faste ofver ald Juda. | 3 And Jehoshaphat feared, and set himself to seek the LORD, and proclaimed a fast throughout all Judah. |
| 4 Så samledes judæerne for at søge hjælp hos Herren; også fra alle Judas byer kom de for at søge Herren. | 4 Oc Juda kom tilsammen / ad søge HErren /end ocsaa af alle Juda Stæder komme de ad søge HErren. | 4 And Judah gathered themselves together, to ask help of the LORD: even out of all the cities of Judah they came to seek the LORD. |
| 5 Men Josafat trådte frem i Judas og Jerusalems forsamling i Herrens hus foran den nye forgård | 5 Oc Josaphat stood iblant Juda oc Jerusalems Meenighed i HErrens Huus / for den ny Gaar d/ oc sagde : | 5 And Jehoshaphat stood in the congregation of Judah and Jerusalem, in the house of the LORD, before the new court, |
| 6 Og sagde: »Herre, vore fædres Gud! Er du ikke Gud i himmelen, er det ikke dig, der hersker over alle hedningerigerne? I din hånd er kraft og styrke, og mod dig kan ingen holde stand! | 6 HErre / vore Fædres Gud / est du ey Gud i Himmelen? Ja du est den som regærer i alle Hedningers Kongeriger : oc i din Haand er Kraft oc Mact / ad der er ingen som kand staa imod dig. | 6 And said, O LORD God of our fathers, art not thou God in heaven? and rulest not thou over all the kingdoms of the heathen? and in thine hand is there not power and might, so that none is able to withstand thee? |
| 7 Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette lands indbyggere bort foran dit folk Israel og gav din ven Abrahams efterkommere det for evigt? | 7 Hafver du icke / vor Gud / fordrefvit dette Lands Jndbyggere for dit Folck Jsrael / oc gifvit det Abrahams din Vens Sæd ævindelig / | 7 Art not thou our God, who didst drive out the inhabitants of this land before thy people Israel, and gavest it to the seed of Abraham thy friend for ever? |
| 8 Og de bosatte sig der og byggede dig der en helligdom for dit navn, idet de sagde: | 8 De hafve boed der udi / oc de hafve bygt der i / oc opbygt dig en Helligdom der i for dit Nafn / oc sagt: | 8 And they dwelt therein, and have built thee a sanctuary therein for thy name, saying, |
| 9 Hvis ulykke rammer os, sværd, straffedom, pest eller hungersnød, vil vi træde frem foran dette hus og for dit åsyn, thi dit navn bor i dette hus, og råbe til dig om hjælp i vor nød, og du vil høre det og frelse os! | 9 Naar nogen ulycke kommer ofver os / Sverds straf / eller Pestilenze / eller Hunger / da skulle vi staae for dette Huus oc for dig / (thi dit Nafn er i dette Huus) oc raabte til dig i vor Nød / saa vilt du hielpe. | 9 If, when evil cometh upon us, as the sword, judgment, or pestilence, or famine, we stand before this house, and in thy presence, (for thy name is in this house,) and cry unto thee in our affliction, then thou wilt hear and help. |
| 10 Se nu, hvorledes ammoniterne og moabiterne og de fra Se'irs bjerge, hvem du ikke tillod israeliterne at angribe, da de kom fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke, | 10 Oc see / nu ere Ammons oc Moabs Børn / oc de af Seirs Bierg / igiennem hvilcke du lodst icke Jsraels Børn drage / der de droge af Ægypti Land / Men de motte vige frra dem / oc icke ødelegge dem / | 10 And now, behold, the children of Ammon and Moab and mount Seir, whom thou wouldest not let Israel invade, when they came out of the land of Egypt, but they turned from them, and destroyed them not; |
| 11 se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive os bort fra din ejendom, som du gav os i eje! | 11 See dog / de lade os det undgielde / oc komme ad udstøde os af din Arf / som du hafver gifvit os ad eye. | 11 Behold, I say, how they reward us, to come to cast us out of thy possession, which thou hast given us to inherit. |
| 12 Vor Gud, vil du ikke holde dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore øjne er vendt til dig!« | 12 O vor Gud / vilt du icke dømme ofver dem? Thi der er ingen Kraft i os / imod denne stoore hoob som kommer imod os. Oc vi vide icke hvad vi skulle giøre / Men vore Øyne (ere) til dig. | 12 O our God, wilt thou not judge them? for we have no might against this great company that cometh against us; neither know we what to do: but our eyes are upon thee. |
| 13 Medens nu alle judæerne stod for Herrens åsyn med deres familier, kvinder og børn, | 13 Oc gandske Juda stood der for HErren / oc deres Børn / deres Hustruer / oc deres Sønner. | 13 And all Judah stood before the LORD, with their little ones, their wives, and their children. |
| 14 kom Herrens Ånd midt i forsamlingen over leviten Jahaziel, en søn af Zekarja, en søn af Benaja, en søn af je'iel, en søn af mattanja, af Asafs sønner, | 14 Da km HERRES Aand / midt i Meenigheden / ofver Jehasiel Zachriæ Søn / Benaia søns / Jehiel søns / Methania søns / den Levite / af Asaphs Børn. | 14 Then upon Jahaziel the son of Zechariah, the son of Benaiah, the son of Jeiel, the son of Mattaniah, a Levite of the sons of Asaph, came the Spirit of the LORD in the midst of the congregation; |
| 15 og han sagde: »Lyt til, alle I judæere, Jerusalems indbyggere og kong Josafat! Så siger Herren til eder: frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige menneskemængde, thi kampen er ikke eders, men Guds! | 15 Oc hand sagde : Mercker her paa alle af Juda / oc j Jndbyggere i Jerusalem / oc du Kong Josaphat : Saa sagde HErren til eder: J skulle icke frycte eller mistrøste for denne stoore hoob / thi Krjgen er icke mod eder / men mod Gud. | 15 And he said, Hearken ye, all Judah, and ye inhabitants of Jerusalem, and thou king Jehoshaphat, Thus saith the LORD unto you, Be not afraid nor dismayed by reason of this great multitude; for the battle is not yours, but God's. |
| 16 Drag i morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad vejen ved hazziz, og l vil træffe dem ved enden af dalen østen for Jeruels ørken. | 16 J Morgen skulle j drage ne d mod dem : See / de drage op / der som mand drager op til Ziz / oc j skulle møde dem hos enden i Dalen / tvert ofver for Jeruels Ørcken | 16 To morrow go ye down against them: behold, they come up by the cliff of Ziz; and ye shall find them at the end of the brook, before the wilderness of Jeruel. |
| 17 Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og bliv stående, så skal I se, hvorledes Herren frelser eder, I judæere og Jerusalems indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, men drag i morgen imod dem, og herrenvil være med eder!« | 17 J skulle icke strjde i denne Sag / Traader ickun hen / staar / oc seer HErrens Salighed / som er med eder O Juda oc Jerusalem : J skulle icke frycte / oc icke være mistrøstige / drager i Morgen ud mod den / Thi HErren (skal være) med eder. | 17 Ye shall not need to fight in this battle: set yourselves, stand ye still, and see the salvation of the LORD with you, O Judah and Jerusalem: fear not, nor be dismayed; to morrow go out against them: for the LORD will be with you. |
| 18 Da bøjede Josafat sig med ansigtet til jorden, og alle judæerne og Jerusalems indbyggere faldt ned for Herren og tilbad ham; | 18 Da bøyede Josaphat sig ned til Jorden med sit Ansict : oc gandske Juda / oc Jndbyggere i Jerusalem skulde neder for HErren / oc tilbade for HErren. | 18 And Jehoshaphat bowed his head with his face to the ground: and all Judah and the inhabitants of Jerusalem fell before the LORD, worshipping the LORD. |
| 19 men leviterne af keh'atiternes og Koraiternes sønner stod op for at lovprise Herren, Israels Gud, med vældig røst. | 19 Oc Leviterne af de Kaahiters Børn oc af de Korhiters Børn / stoode op / ad lofve HErren Jsraels Gud / med stoor Røst / høyligen. | 19 And the Levites, of the children of the Kohathites, and of the children of the Korhites, stood up to praise the LORD God of Israel with a loud voice on high. |
| 20 Tidligt næste morgen drog de ud til tekoas ørken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: »Hør mig, I judæere og Jerusalems indbyggere! Tro på Herren eders Gud, og l skal blive boende, tro på hans profeter, og lykken skal følge eder!« | 20 Oc de giorde dem tjlige rede om Morgenen / oc drog ud til Thekoas Ørcken : Oc der de droge ud / da stood Josaphat / oc sagde : Hører mig / j af Juda / oc j Jndbyggere i Jerusalem. Troer paa HErren eders Gud / saa skulle j blifve trygge / oc troer paa hans Prophetier / saa skulle j faae Lycke. | 20 And they rose early in the morning, and went forth into the wilderness of Tekoa: and as they went forth, Jehoshaphat stood and said, Hear me, O Judah, and ye inhabitants of Jerusalem; Believe in the LORD your God, so shall ye be established; believe his prophets, so shall ye prosper. |
| 21 Og efter at have rådført sig med folket opstillede han sangere til med ordene »Lov Herren, thi hans miskundhed varer evindelig!« at lovprise Herren i helligt skrud, medens de drog frem foran de væbnede. | 21 Oc hand raadførde Folcket / oc skickede Sangerne for HErren / oc dem som skulde ofve den hellige Majestet / der de droge ud lige fræm / væbnede / oc sagde : Tacker HErren / Thi hans Miskundhed varer ævindelig. | 21 And when he had consulted with the people, he appointed singers unto the LORD, and that should praise the beauty of holiness, as they went out before the army, and to say, Praise the LORD; for his mercy endureth for ever. |
| 22 Og i samme stund de begyndte med jubelråb og lovsang, lod Herren et baghold komme over ammoniterne, moabiterne og dem fra se'irs bjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået. | 22 Oc der de begynte med Prjs oc Lofsang / da lod HErren et Baghold komme paa Ammons Børn / Moab oc dem af Seirs Bierg / som var kommit mod Juda / oc de blefve slagne. | 22 And when they began to sing and to praise, the LORD set ambushments against the children of Ammon, Moab, and mount Seir, which were come against Judah; and they were smitten. |
| 23 Ammoniterne og moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs bjerge, og lagde band på dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdige med dem fra se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre. | 23 Thi Ammons Børn / oc Moab / stoode op mod dem af Seirs Bierg / ad forbande oc ad ødelegge : Oc der de hafde giort dem til intet af Seirs Bierg / hialp den ene den anden / ad de oc fordærfvede sig self. | 23 For the children of Ammon and Moab stood up against the inhabitants of mount Seir, utterly to slay and destroy them: and when they had made an end of the inhabitants of Seir, every one helped to destroy another. |
| 24 Da så judæerne kom op på varden, hvorfra man ser ud over ørkenen, og vendte blikket mod menneskemængden, se, da lå deres døde kroppe på jorden, ingen var undsluppet. | 24 Der nu Juda var kommen til Mizpe hos Ørcken / vende de sig imod Hooben / oc see / da laae de døde Legemer paa Jorden / oc der va ringen undkommen. | 24 And when Judah came toward the watch tower in the wilderness, they looked unto the multitude, and, behold, they were dead bodies fallen to the earth, and none escaped. |
| 25 Så kom Josafat og hans folk hen for at udplyndre dem, og de fandt en mængde kvæg, gods, klæder og kostbare ting. De røvede så meget, at de ikke kunne slæbe det bort, og brugte tre dage til at plyndre; så meget var der. | 25 Oc Josaphat kom oc hans Folck / ad bytte deres Rof / oc de funde iblant dem saa meget / baade Gods oc døde Legemer / oc kostelige Ting som de toge af dem / ad de kunde icke bære det : Oc de udskifte samme Rof i tre Dage / thi det var saare meget. | 25 And when Jehoshaphat and his people came to take away the spoil of them, they found among them in abundance both riches with the dead bodies, and precious jewels, which they stripped off for themselves, more than they could carry away: and they were three days in gathering of the spoil, it was so much. |
| 26 Den fjerde dag samledes de i berakadalen, thi der lovpriste de Herren, og derfor kaldte man stedet berakadalen, som det hedder den dag i dag. | 26 Oc paa den fierde Dag komme de tilhobe i Lovsdalen / thi der lofvede de HErren : deraf kaldede de samme steds nafn / Lovsdal / indtil denne Dag. | 26 And on the fourth day they assembled themselves in the valley of Berachah; for there they blessed the LORD: therefore the name of the same place was called, The valley of Berachah, unto this day. |
| 27 Derpå vendte alle folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med glæde, thi Herren havde bragt dem glæde over deres fjender; | 27 Siden vende sig hver mand af Juda oc Jerusalem tilb age igien / oc Josaphat for dem / ad de droge til Jerusalem med Glæde : Thi ad HErren hafde gifvit dem en glæde ofver deres Fiender. | 27 Then they returned, every man of Judah and Jerusalem, and Jehoshaphat in the forefront of them, to go again to Jerusalem with joy; for the LORD had made them to rejoice over their enemies. |
| 28 og med harper, citre og trompeter kom de lil Jerusalem, til Herrens hus. | 28 Oc de droge ind i Jerusalem / med Psaltere / oc med Harper / oc med Basuner / til HErrens Huus. | 28 And they came to Jerusalem with psalteries and harps and trumpets unto the house of the LORD. |
| 29 Men en Guds rædsel kom over alle lande og riger, da de hørte, at Herren havde kæmpet mod Israels fjender. | 29 Oc Guds rædzel kom ofver alle Kongeriger i Landene / der de hørde / ad HErren hafde strjdit imod Jsraels Fiender. Saa blef Josaphat Kongeriger i Landene / der de hørde / ad HErren hafde strjdit imod Jsraels Fiender. | 29 And the fear of God was on all the kingdoms of those countries, when they had heard that the LORD fought against the enemies of Israel. |
| 30 Således fik Josafats rige fred, og hans Gud skaffede ham ro til alle sider. | 30 Saa blef Josaphats Kongerige stille / oc hans Gud gaf hannem rolighed trint omkring. | 30 So the realm of Jehoshaphat was quiet: for his God gave him rest round about. |
| 31 Josafat var fem og tredive år gammel, da han blev konge over Juda, og han herskede fem og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed Azuba og var datter af Sjilhi. | 31 Oc Josaphat regnerede ofver Juda : hand var fem oc tredive Aar gammel / der hand blef Konge / oc hand regnerede fem oc tive Aar i Jerusalem : Oc hans Moders nafn var Asuba / Silhi Datter. | 31 And Jehoshaphat reigned over Judah: he was thirty and five years old when he began to reign, and he reigned twenty and five years in Jerusalem. And his mother's name was Azubah the daughter of Shilhi. |
| 32 Han vandrede i sin fader Asas spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne. | 32 Oc hand vandrede i Assa sin Faders Veye / oc hand vigede icke derfra / i det hand giorde det / som ræt var for HErrens Øyne / | 32 And he walked in the way of Asa his father, and departed not from it, doing that which was right in the sight of the LORD. |
| 33 Kun blev offerhøjene ikke fjernet, og folket vendte endnu ikke hjertet til deres fædres Gud. | 33 Dog alligevel blefve Høyene icke borttagne : Thi Folcket hafde icke endnu skicket deres Hierte til HErren deres Fædres Gud : | 33 Howbeit the high places were not taken away: for as yet the people had not prepared their hearts unto the God of their fathers. |
| 34 Hvad der ellers er at fortælle om Josafaf fra først til sidst, står jo optegnet i Jehus, Hananis søns, krønike, som er optaget i bogen om Israels konger. | 34 Men hvad som meere er ad sige om Josaphats / de første oc de sidste Ting / See / det er skrefvet i Jehu Hanat Søns Handel / som hannem var befalet ad optegne i Jsraels Kongers Bog. | 34 Now the rest of the acts of Jehoshaphat, first and last, behold, they are written in the book of Jehu the son of Hanani, who is mentioned in the book of the kings of Israel. |
| 35 Senere slog kong Josafat af Juda sig sammen med kong Ahazja af Israel, der var ugudelig i al sin færd; | 35 Dog der efter forbant Josaphat Juda Konge sig med Ahasia Jsraels Konge : Hand var ugudelig i sine Gierninger. | 35 And after this did Jehoshaphat king of Judah join himself with Ahaziah king of Israel, who did very wickedly: |
| 36 han slog sig sammen med ham om at bygge skibe, der skulle sejle til Tarsis. De byggede skibe i Ezjongeber. | 36 Oc hand forbant sig med hannem / ad giøre Skib / som skulde fare til Tharsis : oc de giorde Skibene i Ezeon Gaber. | 36 And he joined himself with him to make ships to go to Tarshish: and they made the ships in Eziongaber. |
| 37 Men Eliezer, dodavahus søn, fra Maresja profeterede mod Josafat og sagde: »Fordi du har slået dig sammen med Ahazja, vil Herren gøre dit værk til intet!« Og skibene gik under og nåede ikke Tarsis. | 37 Men Elieser Dodana Søn af Maresa / spaade mod Josaphat / oc sagde: Fordi ad du forbant dig med Ahafia / da hafver HErren sønderrefvit din Gierning: Da blefve Skibene sønderslagne / ad de kunde icke fare til Tharsis. | 37 Then Eliezer the son of Dodavah of Mareshah prophesied against Jehoshaphat, saying, Because thou hast joined thyself with Ahaziah, the LORD hath broken thy works. And the ships were broken, that they were not able to go to Tarshish. |