Anden Krønikebog 24 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Joas var syv år gammel da han blev konge og han herskede i fyrretyve år i Jerusalem. Hans moder hed Zibja og var fra Be'erSjeba. | 1 XXIV. Capitel. Joas var siu Aar gammel / der hand blef Konge / oc hand regnerede fyrretive Aar i Jerusalem: Oc hand Moders nafn var Siba af Berseba. | 1 Joash was seven years old when he began to reign, and he reigned forty years in Jerusalem. His mother's name also was Zibiah of Beersheba. |
| 2 Joas gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, så længe præsten Jojada levede. | 2 Oc Joas giorde ræt for HErrens Øyne / saa længe som Jojada Præsten lefde. | 2 And Joash did that which was right in the sight of the LORD all the days of Jehoiada the priest. |
| 3 Jojada tog ham to hustruer, og han avlede sønner og døtre. | 3 Oc Jojada tog hannem to Hustruer: oc hand aulede Sønner oc Døttre. | 3 And Jehoiada took for him two wives; and he begat sons and daughters. |
| 4 Siden kom Joas i tanker om at udbedre Herrens hus. | 4 Oc det skeede / der efter hafde Joas i sinde / ad forny HErrens Huus. | 4 And it came to pass after this, that Joash was minded to repair the house of the LORD. |
| 5 Han samlede derfor præsterne og leviterne og sagde til dem: »Drag ud til Judas byer og saml penge ind i hele Israel til at istandsætte eders Guds hus år efter år; men I må skynde eder!« Leviterne skyndte sig dog ikke. | 5 Oc hand forsamlede Præsterne oc Leviterne / oc sagde til dem : Drager ud til Juda Stæder / oc forsamler Pendinge af ald Jsrael til ad ferdige eders Guds Huus / Aarlig Aar / oc j skulle skynde eder der til / Men leviterne skyndede dem icke. | 5 And he gathered together the priests and the Levites, and said to them, Go out unto the cities of Judah, and gather of all Israel money to repair the house of your God from year to year, and see that ye hasten the matter. Howbeit the Levites hastened it not. |
| 6 Så lod kongen ypperstepræsten Jojada kalde og sagde til ham: »Hvorfor har du ikke holdt øje med, at leviterne i Juda og Jerusalem indsamler den afgift, Herrens tjener Moses pålagde Israels forsamling til vidnesbyrdets telt? | 6 Da kaldede Kongen Joja den Ypperste / oc sagde til hannem : Hvi hafver du icke act paa Leviterne / ad de indføre af Juda oc Jerusalem / de hielp som Mose / HErrens Teinere / oc Jsraels Meenighed / (skickede) til Vidnisbyrdens Pauluun : | 6 And the king called for Jehoiada the chief, and said unto him, Why hast thou not required of the Levites to bring in out of Judah and out of Jerusalem the collection, according to the commandment of Moses the servant of the LORD, and of the congregation of Israel, for the tabernacle of witness? |
| 7 Thi den ugudelige Atalja og hendes sønner har ødelagt Guds hus og oven i købet brugt helliggaverne i Herrens hus til ba'alerne.« | 7 Thi den ugudelige Athalia / ja hendis Sønner / hafve nedbrudet Guds Huus / oc alt det som var helliggiort til HErrens Huus / det hafde de bestemt til Baalim. | 7 For the sons of Athaliah, that wicked woman, had broken up the house of God; and also all the dedicated things of the house of the LORD did they bestow upon Baalim. |
| 8 På kongens bud lavede man så en kiste og satte den uden for porten til Herrens hus; | 8 Da befool Kongen / oc de giorde en Kiste / oc sætte den i Porten uden for HErrens Huus. | 8 And at the king's commandment they made a chest, and set it without at the gate of the house of the LORD. |
| 9 og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den afgift, Moses havde pålagt israeliterne i ørkenen, skulle udredes til Herren. | 9 Oc de lode udraabe i Juda oc i Jerusalem / ad mand skulde indføre HErren den Hielp / som blef Jsrael paalagt i Ørcken / af Mose Guds Tienere. | 9 And they made a proclamation through Judah and Jerusalem, to bring in to the LORD the collection that Moses the servant of God laid upon Israel in the wilderness. |
| 10 Alle øversterne og hele folket bragte da afgiften med glæde og lagde den i kisten, til den var fuld; | 10 Da glædde alel Øfverste oc alt Folcket sig : oc de førde oc kaste i Kjsten / indtil den blef fuld. | 10 And all the princes and all the people rejoiced, and brought in, and cast into the chest, until they had made an end. |
| 11 og hver gang kisten af leviterne blev bragt til de kongelige tilsynsmænd, når de så, at der var mange penge, kom kongens skriver og ypperstepræstens tilsynsmand og tømte kisten; og så tog de og satte den på plads igen. Således gjorde de gang på gang, og de samlede en mængde penge. | 11 Oc det skeede / naar det var tjd / ad mand skulde bære Kjsten fræm / efter Kongens Befaling / v ed Leviterne / (oc naar de saae / ad der vare mange Pendinge udi/) da kom Kongens Skrifvere / oc den som hafd Befaling af den ypperste Præst / oc tømde Kjsten /oc bare den saa bort igien / oc satte den i sin sted: Saa giorde de alle Dage / oc de samlede mange Pendinge udi mangfoldighed. | 11 Now it came to pass, that at what time the chest was brought unto the king's office by the hand of the Levites, and when they saw that there was much money, the king's scribe and the high priest's officer came and emptied the chest, and took it, and carried it to his place again. Thus they did day by day, and gathered money in abundance. |
| 12 Og kongen og Jojada gav pengene til dem, der stod for arbejdet ved Herrens hus, og de lejede stenhuggere og tømmermænd til at udbedre Herrens hus og derhos jern og kobbersmede til at istandsætte Herrens hus. | 12 Disse gafve Kongen oc Jojada dem som stoode for Arbeydet i HErrens Huus / oc de leyede Steenhuggere oc Tømmermænd / til ad forny HErrens Huus : sampt oc Mestere paa Jern oc Kaabber / til ad ferdige HErrens Huus. | 12 And the king and Jehoiada gave it to such as did the work of the service of the house of the LORD, and hired masons and carpenters to repair the house of the LORD, and also such as wrought iron and brass to mend the house of the LORD. |
| 13 Og de, der stod for arbejdet, tog fat, og istandsættelsesarbejdet skred frem under deres hænder, og de bygggede Guds hus op efter de opgivne mål og satte det i god stand. | 13 Saa giorde de som stode for Arbeydet / ad forbedrngen paa Gierningen gick for sig ved deres Haand : oc de flyde Guds Huus til sin rette skickelse / oc de ferdigede det. | 13 So the workmen wrought, and the work was perfected by them, and they set the house of God in his state, and strengthened it. |
| 14 Da de var færdige, bragte de resten af pengene til kongen og Jojada, og for dem lod han lave redskaber til Herrens hus, redskaber til tjenesten og ofrene, kander og kar af guld og sølv. Og de ufrede stadig brændofre i Herrens hus, så længe Jojada levede. | 14 Oc der de hafde det fuldgede det. | 14 And when they had finished it, they brought the rest of the money before the king and Jehoiada, whereof were made vessels for the house of the LORD, even vessels to minister, and to offer withal, and spoons, and vessels of gold and silver. And they offered burnt offerings in the house of the LORD continually all the days of Jehoiada. |
| 15 Men Jojada blev gammel og mæt af dage og døde; han var ved sin død 130 år gammel. | 15 Oc der de hafde det fuldkommet / da førde de Pendinge som ofverblefve / til Kongen oc Jojada / der af giorde mand Redsakab til HErrens Huus / Redskab til Tienisten oc til Offringen / oc Skeeder / oc Guldkar oc Offringen / oc Skeeder / o Guldkar oc sølfkar : oc de offrede Brændoffer i HErrens Huus / jdeligen / alle Jojadæ Dage. | 15 But Jehoiada waxed old, and was full of days when he died; an hundred and thirty years old was he when he died. |
| 16 Man jordede ham i Davidsbyen hos kongerne, fordi han havde gjort sig fortjent af Israel og over for Gud og hans hus. | 16 Oc Jojada blef gammel /oc vel ved Alder /oc døde : Hand var hundrede oc treive Aar gammel / der hand døde. | 16 And they buried him in the city of David among the kings, because he had done good in Israel, both toward God, and toward his house. |
| 17 Men efter Jojadas død kom Judas øverster og kastede sig ned for kongen. Da hørte kongen dem villig, | 17 Oc de begrofve hannem i Davids Stad iblandt Kongerne / fordi ad hand hafde giort vel i Jsrael / baade mod Gud oc hand Huus. | 17 Now after the death of Jehoiada came the princes of Judah, and made obeisance to the king. Then the king hearkened unto them. |
| 18 og de forlod Herren, deres fædres Guds hus og dyrkede Asjererne og gudebillederne. Og der kom vrede over Juda og Jerusalem for denne deres synds skyld. | 18 Men efter Jojada død komme de Øfverste af Juda / oc tilbade for Kongen : Da lydde Kongen dem ad / | 18 And they left the house of the LORD God of their fathers, and served groves and idols: and wrath came upon Judah and Jerusalem for this their trespass. |
| 19 Så sendte han profeter iblandt dem for at omvende dem til Herren, og de advarede dem, men de hørte ikke. | 19 Saa forlode de HErren deres Fæ dres Guds Huus / oc tiente Lundene oc Afguder : Da blef der en u Vrede ofver Juda oc Jerusalem / for denne deres Synds skyld. | 19 Yet he sent prophets to them, to bring them again unto the LORD; and they testified against them: but they would not give ear. |
| 20 Men Guds Ånd iførte sig Zekarja, præsten Jojadas søn, og han trådte frem for folket og sagde til dem: »Så siger Gud: hvorfor overtræder I Herrens bud så lykken viger fra eder? Fordi I har forladt Herren, har han forladt eder!« | 20 Dog hand sendte Propheter til dem / ad de skulde omvende dem til HErren : De vidnede for dem / Men de vilde det icke høre. | 20 And the Spirit of God came upon Zechariah the son of Jehoiada the priest, which stood above the people, and said unto them, Thus saith God, Why transgress ye the commandments of the LORD, that ye cannot prosper? because ye have forsaken the LORD, he hath also forsaken you. |
| 21 Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham på kongens bud i forgården til Herrens hus; | 21 Oc Guds Aand iførde Sacharim / Jojada Præstens søn / oc hand traadde op ofver Folcket / oc sagde til dem : Saa sagde Gud : Hvi ofvertræde j HErrens Bud? Derfor skulle j icke faae Lycke : Thi j hafve forladet HErren / oc hand giorde et Forbund imod hannem / oc steenede hannem ihiel / efter Kongens Bud / i Gaarden hos HErrens Huus. | 21 And they conspired against him, and stoned him with stones at the commandment of the king in the court of the house of the LORD. |
| 22 kong Joas kom ikke den kærlighed i hu, hans fader Jojada havde vist ham, men lod sønnen dræbe, men da han døde, råbte han: »Herren ser og straffer!« | 22 Oc Kong Joas tænckte icke paa den Barmhiertighed / som Jojada hans Fader giorde mod hannem / men hand slog hans Søn ihiel. Oc der hand døde / da sagde hand : HErren skal see oc udkræfve (det.) | 22 Thus Joash the king remembered not the kindness which Jehoiada his father had done to him, but slew his son. And when he died, he said, The LORD look upon it, and require it. |
| 23 Ved jævndøgnstide drog aramæernes hær imod kongen, og de trængte ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle øverster af folket og sendte alt byttet, de tog fra dem. til kongen af Darmaskus. | 23 Oc det skeede / der Aaret var omme / da drog den Syrers Hær op / oc de komme i Juda oc Jerusalem / oc fordærfvede af Folcket / alle de Øfverste iblant Folcket : Oc de sendte alt deres Rof til Kongen af Damasco. | 23 And it came to pass at the end of the year, that the host of Syria came up against him: and they came to Judah and Jerusalem, and destroyed all the princes of the people from among the people, and sent all the spoil of them unto the king of Damascus. |
| 24 Skønt Aramæernes hær kom i et ringe tal, gav Herren en såre stor hær i deres hånd, fordi de havde forladt Herren, deres fædres Gud; således fuldbyrdede de dommen over Joas. | 24 Enddog de Syrers Mact kom med faa Mænd / dog alligevel gaf HErren en saare stoor Hær i deres Haand / fordi / ad de hafde forladet HErren deres Fædres Gud : Oc de straffede Joas. | 24 For the army of the Syrians came with a small company of men, and the LORD delivered a very great host into their hand, because they had forsaken the LORD God of their fathers. So they executed judgment against Joash. |
| 25 Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i hårde lidelser stiftede hans folk en sammensærgelse imod ham til straf for mordet på præsten Jojadas søn og dræbte ham i hans seng. Således døde han, og man jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i kongegravene. | 25 Oc der de vare dragne fra hannem / (thi de lode hannem i stor Siugdom) giorde hans Tienere et Forbund imod hannem / for Jojada Præstens Børns Blods skyld / oc de sloge hannem ihiel paa hans Seng / ad hand døde : oc de begrofve hannem i Davids Stad / men de begrofve hanem icke iblant Kongernes Grafver. | 25 And when they were departed from him, (for they left him in great diseases,) his own servants conspired against him for the blood of the sons of Jehoiada the priest, and slew him on his bed, and he died: and they buried him in the city of David, but they buried him not in the sepulchres of the kings. |
| 26 De sammensvorne var Zakar, en søn af ammoniterkvinden Sjim'at. og Jozahad, en søn af moabiterkvinden Sjimrit. | 26 Oc disse vare de / som giorde det Forbund imod hannem / Sabad / Simeaths den Ammonuerskis søn / oc Josabath / Sinriths de Moabiterskis søn. | 26 And these are they that conspired against him; Zabad the son of Shimeath an Ammonitess, and Jehozabad the son of Shimrith a Moabitess. |
| 27 Hans sønners navne, de mange profetiske udsagn imod ham og hans grundige udbedring af Guds, hus står jo optegnet i udlægningen til kongernes bog. Hans søn Amazja blev konge i hans sted. | 27 Anlangendis han Sønner / oc Summen / som var forsamlit under hannem / oc Guds Huus Grundvol / See / de ere skrefne i Kongens Bogis Fortegenlse: Oc hans Søn Amazia blef Konge i hans sted. | 27 Now concerning his sons, and the greatness of the burdens laid upon him, and the repairing of the house of God, behold, they are written in the story of the book of the kings. And Amaziah his son reigned in his stead. |