Anden Krønikebog 25 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Amazja var fem og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede ni og tyve år i Jerusalem. Hans moder hed jehoaddan og var fra Jerusalem. | 1 XXV. Capitel. Amazia var fem oc tive Aar / der hand blef Konge /oc hand regnerede nj oc tive Aar i Jerusalem : Oc hans moders nafn var Joadan af Jerusalem. | 1 Amaziah was twenty and five years old when he began to reign, and he reigned twenty and nine years in Jerusalem. And his mother's name was Jehoaddan of Jerusalem. |
| 2 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, dog ikke med et helt hjerte. | 2 Oc hand giorde ræt for HErrens Øyne / dog icke i et fuldkommit Hierte. | 2 And he did that which was right in the sight of the LORD, but not with a perfect heart. |
| 3 Da han havde sikret sig magten, lod han dem af sine folk dræbe, der havde dræbt hans fader kongen, | 3 Oc det skeede / der Kongeriget var stadfæstet hannem / da slog hand sine Svenne ihiel / som hafde slaget Kongen / hans Fader / ihiel : | 3 Now it came to pass, when the kingdom was established to him, that he slew his servants that had killed the king his father. |
| 4 men deres børn lod han ikke ihjelslå, i henhold til hvad der står skrevet i Moses's lovbog, hvor Herren påbyder: »Fædre skal ikke lide døden for børns skyld, og børn skal ikke lide døden for fædres skyld. Men enhver skal lide døden for sin egen synd.« | 4 Men hand slog icke deres Børn ihiel / thi (hand giorde) som der staar skrefvet i Loven / i Mose Bog / det som HErren biuder / oc siger : Fædrene skulle icke døe for Børnene / ey heller skulle børnene døe for Fædrene / men hver skal døø for sin Synds skyld. | 4 But he slew not their children, but did as it is written in the law in the book of Moses, where the LORD commanded, saying, The fathers shall not die for the children, neither shall the children die for the fathers, but every man shall die for his own sin. |
| 5 Amazja samlede judæerne og opstillede dem efter fædrenehuse under tusindog hundredførerne, hele Juda og Benjamin, og da han mønstrede dem fra tyveårsalderen og opefter, fandt han, at de udgjorde 300.000 udvalgte folk, øvede krigere, derhar skjold og spyd. | 5 Oc Amazia samlede Juda tilhobe / oc sickede dem / efter deres Fædres Huus / til Øfverster ofver tusinde / oc til Øfverster ofver hundrede / iblant gandske Juda oc BenJamin : oc hand talde dem fra tive Aar gammel / oc der ofver / oc fant iblat dem tre hundrede tusinde udvalde / som kunde fare i Strjd / som kunde føre Spiud oc Skiold. | 5 Moreover Amaziah gathered Judah together, and made them captains over thousands, and captains over hundreds, according to the houses of their fathers, throughout all Judah and Benjamin: and he numbered them from twenty years old and above, and found them three hundred thousand choice men, able to go forth to war, that could handle spear and shield. |
| 6 Dertil lejede han i Israel 100.000 dygtige krigere for 100 sølvtalenter. | 6 Der til med leyede hand af Jsrael hundrede tusinde stercke Strjdsmænd / for hundrede Centener Sølf. | 6 He hired also an hundred thousand mighty men of valour out of Israel for an hundred talents of silver. |
| 7 Men en Guds mand kom til ham og sagde: »Israels hær må ikke følge dig, konge, thi Herren er ikke med Israel, ikke med nogen af Efraimiterne; | 7 Men der kom en Guds Mand til hannem / oc sagde : Konge / lad icke Jsrels Hær komme med dig : thi HErren er icke med Jsrael / (ey heller med) alle Ephraims Børn. | 7 But there came a man of God to him, saying, O king, let not the army of Israel go with thee; for the LORD is not with Israel, to wit, with all the children of Ephraim. |
| 8 og hvis du mener, at du kan vinde styrke på den måde, vil Gud bringe dig til fald for fjenden, thi hos Gud er der kraft til at hjælpe og til at bringe til fald!« | 8 Men om (du vilt endeligen) da kom du / giør det / bestyrcke dig til Strjd : Gud skal lade dig falde for dine Fiender / Thi der er Mact i Gud / ad hielpe / oc ad lade falde. | 8 But if thou wilt go, do it, be strong for the battle: God shall make thee fall before the enemy: for God hath power to help, and to cast down. |
| 9 Amazja spurgte den Guds mand: »Hvad så med de 100 sølvtalenter, jeg gav de israelitiske krigsfolk?« Og den Guds mand svarede: »Herren kan give dig langt mere end det!« | 9 Oc Amazia sagdet til Guds Mand : Hvad skal mand da giøre med de hundrede Centener / som jeg hafver gifvit Strjdsmændene af Jsrael? Oc Guds Mand sagde : HErren hafver ad gifve dig meere end det. | 9 And Amaziah said to the man of God, But what shall we do for the hundred talents which I have given to the army of Israel? And the man of God answered, The LORD is able to give thee much more than this. |
| 10 da udskilte Amazja de krigsfolk, der var kommet til ham fra Efraim, og lod dem drage hjem; men deres vrede blussede heftigt op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende vrede. | 10 Da skilde Amazia det Krjgsfolck ad / som var komme til hannem af Ephraim / ad de skulde gaae hen til deres sted : derfor blefve de saare vrede imod Juda / oc drog hiem igien til deres sted med stoor Vrede. | 10 Then Amaziah separated them, to wit, the army that was come to him out of Ephraim, to go home again: wherefore their anger was greatly kindled against Judah, and they returned home in great anger. |
| 11 Amazja tog nu mod til sig og førte sine krigere til saltdalen og nedhuggede l0.000 af se'iriterne; | 11 Oc Amazia blef bekræfted / oc førde sit Folck ud / oc drog ud i Saltdalen / oc slog Seirs Børn hj tusinde. | 11 And Amaziah strengthened himself, and led forth his people, and went to the valley of salt, and smote of the children of Seir ten thousand. |
| 12 desuden tog judæerne 10.000 levende til fange; dem førte de op på klippens top og styrtede dem ned derfra, så de alle knustes. | 12 Der til med fangede Juda børn tj tusinde lefvende / oc lidde dem ofverst op paa Steenklippen / oc styrte dem ned / øfvers af Klippen / ad de alle brøste sønder. | 12 And other ten thousand left alive did the children of Judah carry away captive, and brought them unto the top of the rock, and cast them down from the top of the rock, that they all were broken in pieces. |
| 13 Men de krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, så de ikke kom til at følge ham i krigen, faldt ind i Judas byer fra Samaria til Bet-Horon, huggede 3.000 af indbyggerne ned og gjorde stort bytte. | 13 Men de Strjdsmænd som Amazia lod drage tilbage / ad de skulde icke drage til Strjd med hannem / de giorde et Jndfald i Juda Stæder / fra Samaria / oc indtil Beth Horon / oc sloge af dem tre tusinde / oc røfvede meget Rof. | 13 But the soldiers of the army which Amaziah sent back, that they should not go with him to battle, fell upon the cities of Judah, from Samaria even unto Bethhoron, and smote three thousand of them, and took much spoil. |
| 14 Da Amazja kom hjem fra sejren over edomiterne, havde han Se'iriternes guder med, og han opstillede dem som sine guder, tilbad dem og tændte offerild for dem. | 14 Oc det skeede / der Amazia kom igien af Edomiternes Slag / da førde hand Seirs Børn Guder / oc sætte sig dem til Guder / oc tilbade for dem / oc gaf dem Røgelse. | 14 Now it came to pass, after that Amaziah was come from the slaughter of the Edomites, that he brought the gods of the children of Seir, and set them up to be his gods, and bowed down himself before them, and burned incense unto them. |
| 15 Da blussede Herrens vrede op mod Amazja, og han sendte en profet til ham, og denne sagde til ham: »Hvorfor søger du dette folks guder, som ikke kunne frelse deres folk af din hånd?« | 15 Da blev HErrens Vrede grum ofver Amazia / oc hand sende en Prophete til hannem / hvilcken sagde til hannem : Hvorfor søger du det Folcks Guder / som icke kunde hielpe deres Folck af din haand? | 15 Wherefore the anger of the LORD was kindled against Amaziah, and he sent unto him a prophet, which said unto him, Why hast thou sought after the gods of the people, which could not deliver their own people out of thine hand? |
| 16 Men da han talte således, sagde kongen til ham: »Har man gjort dig til kongens rådgiver? Hold inde, ellers bliver du slået ihjel!« Da holdt profeten inde og sagde: »Jeg indser, at Gud har i sinde at ødelægge dig, siden du bærer dig således ad og ikke hører mit råd!« | 16 Oc det skeede / der hand talde til hannem / da sagde hand til hannem: Mon mand hafve sat dig til Kongens Raad? Lad af (dig self til beste/) Hvi skulle de slaa dig? Da lod Propheten af / oc sagde : Jeg formercker vel / ad Gud hafver besluttit ad fordærfve dig / fordi du det giorde / oc icke lydde mit Raad. | 16 And it came to pass, as he talked with him, that the king said unto him, Art thou made of the king's counsel? forbear; why shouldest thou be smitten? Then the prophet forbare, and said, I know that God hath determined to destroy thee, because thou hast done this, and hast not hearkened unto my counsel. |
| 17 Efter at have overtænkt sagen sendte kong Amazja af Juda bud til Jehus søn Joahaz's søn, kong Joas af Israel, og lod sige: »Kom, lad os se hinanden under øjne!« | 17 Oc Amazia / Juda Konge / beraade sig / oc sendte hen til Joas Joachas Søn / Jehu Jsraels Kongis Søns / oc lod hannem sige : Kom / oc lad os besee hver anden. | 17 Then Amaziah king of Judah took advice, and sent to Joash, the son of Jehoahaz, the son of Jehu, king of Israel, saying, Come, let us see one another in the face. |
| 18 Men kong Joas af Israel sendte kong Amazja, af Juda det svar: »Tidselen på Libanon sendte engang det bud til cederen på Libanon: giv min søn din datter til ægte! Men Libanons vilde dyr løb hen over tidselen og trampede den ned! | 18 Men Joas / Jsraels konge / sendte til Amazia Juda Konge / oc lod hannem sige : Tornebusken er i Libanon / sendte til Cederen i Libanon / oc lod den sige : Gif din Datter min Søn til Hustru / Men Vildiuerne som ere i Libanon / løbe der ofver oc nedtraadde Tornebusken. | 18 And Joash king of Israel sent to Amaziah king of Judah, saying, The thistle that was in Lebanon sent to the cedar that was in Lebanon, saying, Give thy daughter to my son to wife: and there passed by a wild beast that was in Lebanon, and trode down the thistle. |
| 19 Du tænker: se, jeg har slået Edom! Og det har gjort dig overmodig, så du vil vinde mere ære. Bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre ulykken og udsætte både dig selv og Juda for fald?« | 19 Du tænckte : See / du hafver slaget Edomiterne / oc deit Hierte hofmoder sig / ad rofs : Nu blif i dit Huus / hvorfor staar du efter ulycke / ad du skalt falde oc Juda med dig? | 19 Thou sayest, Lo, thou hast smitten the Edomites; and thine heart lifteth thee up to boast: abide now at home; why shouldest thou meddle to thine hurt, that thou shouldest fall, even thou, and Judah with thee? |
| 20 Men Amazja ville intet høre, thi Gud føjede det såledesfor at give dem til pris, fordi de søgte Edoms guder. | 20 Men Amazia lydde hannem icke ad / Thi (skeede) af Gud / ad hand vilde gifve dennem i (hans) haand: Fori / ad de hafde søgt Edomiternes Guder. | 20 But Amaziah would not hear; for it came of God, that he might deliver them into the hand of their enemies, because they sought after the gods of Edom. |
| 21 Så drog kong Joas af Israel ud, og han og kong Amazja af Juda så hinanden under øjne ved Bet-Sjemesj i Juda; | 21 Saa drog Joas Jsraels Konge hen op / oc de saae hver anden / hand oc Amazia Juda Konge / i BethSemes / som ligger i Juda. | 21 So Joash the king of Israel went up; and they saw one another in the face, both he and Amaziah king of Judah, at Bethshemesh, which belongeth to Judah. |
| 22 Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit. | 22 Men Juda blef slagen for Jsrael / oc flydde hver til sin Bolig : | 22 And Judah was put to the worse before Israel, and they fled every man to his tent. |
| 23 Men kong Joas af Israel tog Joahaz's søn Joas's søn, kong Amazja af Juda, Tifange ved Bet-Sjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems mur på en strækning af 400 alen, fra Efraimsporten til hjørneporten; | 23 Oc Joas Jsreaels Konge / greb Amazia Juda Konge / Joas Søn / Joachas søns i Beth Semes / oc førde hannem til Jerusalem / oc hand nedslog Muren i Jerusalem / fra Ephrais Port til Hiørneporten / fire hundrede Alne langt. | 23 And Joash the king of Israel took Amaziah king of Judah, the son of Joash, the son of Jehoahaz, at Bethshemesh, and brought him to Jerusalem, and brake down the wall of Jerusalem from the gate of Ephraim to the corner gate, four hundred cubits. |
| 24 og han tog alt det guld og sølv og alle de kar, der fandtes i Guds hus hos Obed-Edom og i skatkammeret i kongens palads; desuden tog han gidsler og vendte så tilbage til Samaria. | 24 Oc hand borttog alt Guld oc Sølf / oc alle Redskabe / som fantis i Guds Huus / hos ObedEdom / oc Liggendefæet i Kongens Huus / oc hand tog Børnen til Gissel : oc hand kom igien til Samaria. | 24 And he took all the gold and the silver, and all the vessels that were found in the house of God with Obededom, and the treasures of the king's house, the hostages also, and returned to Samaria. |
| 25 Joas's søn, kong Amazja af Juda, levede endnu femten år, efter at Joahaz's søn, kong Joas at Israel, var død. | 25 Oc amazia Joas Søn / Juda Konge / lefde i femte Aar efter Joas Joachas søns / Jsraels Kongis død. | 25 And Amaziah the son of Joash king of Judah lived after the death of Joash son of Jehoahaz king of Israel fifteen years. |
| 26 Hvad der ellers er at fortælle om Amazja fra først til sidst, står optegnet i bogen om Judas og Israels konger. | 26 Hvad der er mere ad sige om Amazia / det første oc det sidste / See / er det icke skrefvet i Juda oc Jsraels Kongers Bog? | 26 Now the rest of the acts of Amaziah, first and last, behold, are they not written in the book of the kings of Judah and Israel? |
| 27 Men ved den tid Amazja faldt fra Herren, stiftedes der en sammensværgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj, men der blev sendt folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der. | 27 Oc fra den tjd / ad Amasia gaf sig fra HErren / da giorde de et Forbund imod hannem i Jerusalem / dog hand flydde til Lachis : da sendte de efter hannem til Lachis / oc slog hannem der ihiel. | 27 Now after the time that Amaziah did turn away from following the LORD they made a conspiracy against him in Jerusalem; and he fled to Lachish: but they sent to Lachish after him, and slew him there. |
| 28 Så løftede man ham op på heste og jordede ham hos hans fædre i Davidsbyen. | 28 Oc de førde hannem paa Heste / oc begrofve hannem hos sine Fædre i Juda Stad. | 28 And they brought him upon horses, and buried him with his fathers in the city of Judah. |