Anden Krønikebog 30 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derpå sendte Ezekias bud til hele Israel og Juda og skrev desuden breve til Efraim og Manasse om at komme til Herrens hus i Jerusalem for at fejre påsken for Herren, Israels Gud. | 1 XXX. Capitel. SIden sendte Ezechias hen til ald Jsrael oc Juda / oc skref ocsaa B refve til Cphraim Manasse / ad de skulde komme til HErrens huus / i Jerusalem : ad holde HErren jsraels Gud Paaske. | 1 And Hezekiah sent to all Israel and Judah, and wrote letters also to Ephraim and Manasseh, that they should come to the house of the LORD at Jerusalem, to keep the passover unto the LORD God of Israel. |
| 2 Og kongen, hans øverster og hele forsamlingen i Jerusalem rådslog om at fejre påsken i den anden måned; | 2 Thi Kongen hafde huldit et Raad med sine Førster / oc ald Meenigheden i Jerusalem / ad holde Paaske i den anden Maaned : | 2 For the king had taken counsel, and his princes, and all the congregation in Jerusalem, to keep the passover in the second month. |
| 3 thi de kunne ikke fejre den med det samme, da præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt tal, og folket ikke var samlet i Jerusalem. | 3 Thi de kunde icke holde den samme Tjd / fordi Præsterne vare icke nock helliggiorde /oc Folcket var icke heller indnu kommet tilhobe til Jerusalem. | 3 For they could not keep it at that time, because the priests had not sanctified themselves sufficiently, neither had the people gathered themselves together to Jerusalem. |
| 4 Kongen og hele forsamlingen fandt det rigtigt; | 4 Oc dette behagede Kongen oc ald Meenigheden vel. | 4 And the thing pleased the king and all the congregation. |
| 5 derfor vedtog de at lade et opråb udgå i hele Israel fra Be'erSjeba til Dan om at komme og fejre påsken i Jerusalem for Herren, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den så fuldtalligt som foreskrevet. | 5 Oc de bestillede ad det blef udraabt ofver ald Jsrael / fra Berseba oc indtil Dan / ad de skulde komme / oc holde HErren Jsraels Gud Paaske i Jerusalem : Thi de hafde icke huldet den i lang tjd / som der staar skrefnet. | 5 So they established a decree to make proclamation throughout all Israel, from Beersheba even to Dan, that they should come to keep the passover unto the LORD God of Israel at Jerusalem: for they had not done it of a long time in such sort as it was written. |
| 6 Så gik ilbudene ud i hele Israel og Juda med breve fra kongens og hans øversters hånd og sagde efter kongens befaling: »Israeliter! Vend tilbage til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han må vende sig til den levnin: Af eder, der er undsluppet assyrerkongernes hånd. | 6 Oc Løherne ginge hen med Brefve / fra Kongens oc hans Øfverstes Haand / i ald Jsrael oc Juda / oc efter Kongens befaling / oc sagde : J Jsraels Børn / vender eder om til HErren / Abrahams / Jsraels oc Jsraels Gud / saa skal hand vende sig til den som undkomme / som ere eder ofverblefne af Kongens haaand i Assyrien. | 6 So the posts went with the letters from the king and his princes throughout all Israel and Judah, and according to the commandment of the king, saying, Ye children of Israel, turn again unto the LORD God of Abraham, Isaac, and Israel, and he will return to the remnant of you, that are escaped out of the hand of the kings of Assyria. |
| 7 Vær ikke som eders fædre og brødre, der var troløse mod Herren, deres fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til rædsel, som I selv kan se. | 7 Oc værer icke som eders Fædre oc som eders Brødre / som forgrebe sig paa HErren eders Fædres Gud : derfor gaf hand dem til en ødeleggelse / som j self see. | 7 And be not ye like your fathers, and like your brethren, which trespassed against the LORD God of their fathers, who therefore gave them up to desolation, as ye see. |
| 8 Vær nu ikke halsstarrige som eders fædre, men ræk Herren hånden og kom til hans helligdom, som han har helliget til evig tid, og tjen Herren eders Gud, at hans glødende vrede må vende sig fra eder. | 8 Saa værer icke nu haardnackede / som eders Forfædre : (Men) gifver HErrens Haand / oc kommer til hans Helligdom / som hand hafver helliggiort ævindelig / oc tiener HErren eders Gud / saa skal hans Bredis Grumhed vendis fra eder. | 8 Now be ye not stiffnecked, as your fathers were, but yield yourselves unto the LORD, and enter into his sanctuary, which he hath sanctified for ever: and serve the LORD your God, that the fierceness of his wrath may turn away from you. |
| 9 Thi når I omvender eder til Herren, skal eders brødre og sønner finde barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette land. Thi Herren eders Gud er nådig og barmhjertig og vil ikke vende sit åsyn fra eder, når l omvender eder til ham!« | 9 Thi naar j omvende eder til HErren / da skuklle eders Brødre oc eders Børn faae Barmhierrtighed for dem som holde dem fangne / ad de skulle komme igien i dette Land : Thi HErren eders Gud er naadig oc barmhiertig / oc hand skal icke vende sit Ansict fra eder / om j omvende eder til hannem. | 9 For if ye turn again unto the LORD, your brethren and your children shall find compassion before them that lead them captive, so that they shall come again into this land: for the LORD your God is gracious and merciful, and will not turn away his face from you, if ye return unto him. |
| 10 Og ilbudene gik fra by til by i Efraims og Manasses land og lige til Zebulon, men man tog dem ud og hånede dem. | 10 Oc Løberne ginge fra een Stad til den anden / Ephraim oc Manasse land / oc indtil Sebulon : Men de forhaanede dem oc bespottede dem. | 10 So the posts passed from city to city through the country of Ephraim and Manasseh even unto Zebulun: but they laughed them to scorn, and mocked them. |
| 11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem; | 11 Dog ydmygede nogle dem af Asser / oc Manasse /oc af Sebulon /oc komme til Jerusalem. | 11 Nevertheless divers of Asher and Manasseh and of Zebulun humbled themselves, and came to Jerusalem. |
| 12 også i Juda virkede Guds hånd, så at han gav dem et endrægtigt hjerte til at udføre, hvad kongen og øversterne havde påbudt i kraft af Herrens ord. | 12 Guds Haand var oc i Juda / ad hand gaf dem eet Hierte til ad giøre efter Kongens oc de Øfverstes Bud / efter HErrens ord. | 12 Also in Judah the hand of God was to give them one heart to do the commandment of the king and of the princes, by the word of the LORD. |
| 13 Så samlede der sig i Jerusalem en mængde mennesker for at fejre de usyrede brøds højtid i den anden måned, en vældig forsamling. | 13 Oc der kom meget Folck tilsammen i Jerusalem / ad holde det usurede Brøds Høytjd i den anden Maaned / en saare stoor Meenighed. | 13 And there assembled at Jerusalem much people to keep the feast of unleavened bread in the second month, a very great congregation. |
| 14 De gav sig til at fjerne de altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons dal. | 14 Oc de giorde sig rede / oc de borttoge Allterne som vare i Jerusalem / oc borttoge alle Røgelsekar / oc kaste dem i Kidrons Bæck. | 14 And they arose and took away the altars that were in Jerusalem, and all the altars for incense took they away, and cast them into the brook Kidron. |
| 15 Derpå slagtede de påskelammet på den fjortende dag i den anden måned. Præsterne og leviterne skammede sig og helligede sig og bragte brændofre til Herrens hus; | 15 Da slactede de Paaske den fiortende Dag i den anden Maaned : Oc Præsterne oc Leviterne skammede sig / oc helliggiorde sig / oc baare Brændoffer til HErrens Huus : | 15 Then they killed the passover on the fourteenth day of the second month: and the priests and the Levites were ashamed, and sanctified themselves, and brought in the burnt offerings into the house of the LORD. |
| 16 og de stillede sig på deres plads, som deres pligt var efter den Guds mand Moses's lov; præsterne sprængte blodet, som de modtog af leviterne. | 16 Oc de stoode i deres sted / efter deres skick / efter Mose Guds Mands Lov : Præsterne skenckte Bloodet (hvilcket de toge) af Levitternenes Haand : | 16 And they stood in their place after their manner, according to the law of Moses the man of God: the priests sprinkled the blood, which they received of the hand of the Levites. |
| 17 Thi mange i forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede leviterne påskelammene for alle dem, der ikke var rene, for således at hellige Herren dem. | 17 Thi de vare mange i Meenigheden / som icke hafde helliggiort sig : Derfor slactede Leviterne Paaske for alle dem som icke vare reene / ad de kunde hellige (dem) for HErren. | 17 For there were many in the congregation that were not sanctified: therefore the Levites had the charge of the killing of the passovers for every one that was not clean, to sanctify them unto the LORD. |
| 18 Thi de flesfe af folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste påskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki forbøn for dem og sagde: »Herren, den gode, tilgive | 18 Thi der var meget Folck / meget af Ephraim oc Manasse / Jsaschar / oc Sebulon / som icke vare reene / Men aade paaskelammet icke som skrefvet staar : Dog bad Ezechias for dem / oc sagde : HErren som er god / skal giøre Forligelse ofver (den) | 18 For a multitude of the people, even many of Ephraim, and Manasseh, Issachar, and Zebulun, had not cleansed themselves, yet did they eat the passover otherwise than it was written. But Hezekiah prayed for them, saying, The good LORD pardon every one |
| 19 enhver, som har vendt sit hjerte til at søge Gud Herren, hans fædres Gud, selv om han ikke er ren, som helligdommen kræver det!« | 19 (Som) hafver skickit alt sit Hierte til ad søge HErren sinde Fædres Gud : endog icke efter Hellighedens Reenhed. | 19 That prepareth his heart to seek God, the LORD God of his fathers, though he be not cleansed according to the purification of the sanctuary. |
| 20 Og Herren bønhørte Ezekias og lod folket uskadt. | 20 Oc HErren bønhørde Ezechiam / oc lægte Folcket. | 20 And the LORD hearkened to Hezekiah, and healed the people. |
| 21 Så fejrede de israeliter, der var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds højtid med stor glæde i syv dage; og leviterne og præsterne sang af alle kræfter dagligt lovsange for Herren. | 21 Saa hulde Jsraels Børn / som blefve fundnei Jerusalem / det usurede Brøds høytjd / siu Dage / med stoor Glæde : Oc Præsterne oc Leviterne lofvede HErren Dag efter Dag med HErrens stercke Strengeleeg. | 21 And the children of Israel that were present at Jerusalem kept the feast of unleavened bread seven days with great gladness: and the Levites and the priests praised the LORD day by day, singing with loud instruments unto the LORD. |
| 22 Og Ezekias talte venlige ord til alle de leviter, der havde udvist særlig dygtighed i Herrens tjeneste; og de fejrede højtiden til ende de syv dage, idet de ofrede takofre og lovpriste Herren, deres pædres Gud. | 22 Oc Ezechias talde venligen med alle Leviterne / som hafde en god Forstand for HErren : oc de aade Høytjden siu Dage / med en de offrede Tackoffer / oc tackede HErren deres Fædres Gud. | 22 And Hezekiah spake comfortably unto all the Levites that taught the good knowledge of the LORD: and they did eat throughout the feast seven days, offering peace offerings, and making confession to the LORD God of their fathers. |
| 23 Men derefter vedtog hele forsamlingen at holde højtid syv dage til, og det gjorde de så med glæde, | 23 Der nu den gandske Meenighed var blefven til sinds / ad holde andre siu dage / hulde de endnu siu Dage med Glæde. | 23 And the whole assembly took counsel to keep other seven days: and they kept other seven days with gladness. |
| 24 thi kong Ezekias af Juda gav forsamlingen en ydelse af 1.000 tyre og 7.000 stykker småkvæg, og øversterne gav forsamlingen 1.000 tyre og 10.000 stykker småkvæg; og en mængde præster helligede sig. | 24 Thi Ezechias / Juda Konge / gaf en Løftelse for Meenigheden / tusinde Øxne / oc siu tusinde Faar / oc de Øfverste gafve for Meenigheden en Løftelse / tusinde Øxne / oc tj tusinde Faar : saa helligede mange Præster dem. | 24 So there was great joy in Jerusalem: for since the time of Solomon the son of David king of Israel there was not the like in Jerusalem. |
| 25 25da frydede hele Judas forsamling sig, ligeledes præsterne og leviterne og hele den forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels land eller boede i Juda; | 25 Oc ald Meenigheden i Juda glædde sig / sampt Præsterne oc Leviterne / oc den gandske Meenighed / som var kommen af Jsrael: oc de Fremmede som vare komne af Jsraels Land / oc de som boede i Juda. | 25 Then the priests the Levites arose and blessed the people: and their voice was heard, and their prayer came up to his holy dwelling place, even unto heaven. |
| 26 og der var stor glæde i Jerusalem, thi siden Davids søns, kong Salomo af Israels, dage var sligt ikke sket i Jerusalem; | 26 Oc der var en stor Glæde i Jerusalem : Thi fra Salomons / Davids Søns / Jsraels Kongis tjd / hafde der icke værit saadant i Jerusalem. | 26 Now when all this was finished, all Israel that were present went out to the cities of Judah, and brake the images in pieces, and cut down the groves, and threw down the high places and the altars out of all Judah and Benjamin, in Ephraim also and Manasseh, until they had utterly destroyed them all. Then all the children of Israel returned, every man to his possession, into their own cities. |
| 27 og præsterne og leviterne stod op og velsignede folket, og deres røst hørtes, og deres bøn nåede himmelen, hans hellige bolig. | 27 Daa stoode Præsterne oc Leviterne op / oc velsignede Folcket / oc deres Røst blef bønhørt : Thi deres Bøn kom hen ind for hans hellige Bolig i Himmelen. | 27 And Hezekiah appointed the courses of the priests and the Levites after their courses, every man according to his service, the priests and Levites for burnt offerings and for peace offerings, to minister, and to give thanks, and to praise in the gates of the tents of the LORD. |