Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Krønikebog 32

1931

1647

King James Version

1 Efter disse tildragelser og disse vidnesbyrd om troskab kom assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de befæstede byer i det øjemed at bemægtige sig dem. 1 XXXII. Capitel. EFter disse Handle oc den Troskab som blef bevjst i dem / kom Senacherib / Kongen af Assyrien / oc drog ind i Juda / oc leyrede sig mod de falske Stæder / oc tænckte ad rifve dem til sig. 1 He took counsel with his princes and his mighty men to stop the waters of the fountains which were without the city: and they did help him.
2 Da Ezekias så, at Sankerib kom, og at han havde i sinde at angribeJerusalem, 2 Der Ezechias saa / ad Senacherib kom / oc ad hans Ansict stood ad strjde imod Jerusalem / 2 So there was gathered much people together, who stopped all the fountains, and the brook that ran through the midst of the land, saying, Why should the kings of Assyria come, and find much water?
3 rådførte han sig med sine hærførere og tapre folk om at stoppe for vandet i kilderne uden for byen, og de tilsagde ham deres hjælp. 3 Da blef hand til Raads med sine Øfverster /oc sine Veldige / ad hand vilde tillucke Vandet af Brøndene / som vare uden for Staden: Oc de hiuilpe hannem. 3 Also he strengthened himself, and built up all the wall that was broken, and raised it up to the towers, and another wall without, and repaired Millo in the city of David, and made darts and shields in abundance.
4 Så samledes en mængde folk, og de stoppede for alle kilderne og for bækken, som løber midt igennem landet, idet man sagde: »Hvorfor skulle assyrerkongerne finde rigeligt vand, når de kommer?« 4 Thi meget Folck forsamlede sig til hobe / oc de stoppede igien alle Brønde / oc en Bæck som flød langs hen midt i Landet / oc sagde : Hvorfor skulde Kongerne af Assyri komme / oc finde meget Vand? 4 And he set captains of war over the people, and gathered them together to him in the street of the gate of the city, and spake comfortably to them, saying,
5 Derpå tog han mod til sig og byggede muren op, overalt hvor den var brudt ned, og byggede tårne på den, og han byggede den anden mur udenfor og befæstede mil 10 i Davidsbyen og lod lave en mængde kastevåben og skjolde.5 Oc hand blef bekræfted / oc bygde alle Muure / hvor de vare brødne / oc hand bygde paa dem Taarne / oc en anden Muur der uden for / oc befæstede Millo / Davids Stad / oc giorde mange Vaaben oc Skilde. 5 Be strong and courageous, be not afraid nor dismayed for the king of Assyria, nor for all the multitude that is with him: for there be more with us than with him:
6 Tillige indsatte han hærtørere over krigsfolket, samlede dem om sig på den åbne plads ved byporten og talte opmuntrende ord til dem og sagde: 6 Oc hand skickede KrjgsØfverster ofver Folcket : oc hand samlede dem til sig paa den brede Gade / hos Stadens Port / oc talde venligen med dem / oc sagde : 6 With him is an arm of flesh; but with us is the LORD our God to help us, and to fight our battles. And the people rested themselves upon the words of Hezekiah king of Judah.
7 »Vær frimodige og slærke; frygt ikke og forfærdes ikke for assyrerkongen og hele den menneskemængde, han har med sig; thi en større er med os end med ham! 7 Værer ved god Trøst / oc frjmodige / frycter eder icke / oc værer icke mistrøstige for Kongen af Assyria / ey heller for ald den hoob som er med hannem : Thi der er en Større med os / end med hannem : 7 After this did Sennacherib king of Assyria send his servants to Jerusalem, (but he himself laid siege against Lachish, and all his power with him,) unto Hezekiah king of Judah, and unto all Judah that were at Jerusalem, saying,
8 Med ham er en arm at kød, men med os er Herren vor Gud, der vil hjælpe os og føre vore krige!« Og folket satte sin lid til kong Ezekias af Judas ord. 8 Med hannem er en Kiødelig Arm / Men HErren vor Gud er med os / ad hielpe os / oc strjde vor Strjd. Oc Folcket forlod sig paa Ezechiæ / Juda Kongis Ord. 8 Thus saith Sennacherib king of Assyria, Whereon do ye trust, that ye abide in the siege in Jerusalem?
9 Derefter sendte assyrerkongen sankerib, der selv med hele sin krigsmagt lå foran Lakisj, sine. Tjenere til kong Ezekias af Juda og alle judæerne i Jerusalem og lod sige: 9 Der efter sendte Senacherib / Kongen af Assyrien / sine Tienere til Jerusalem / (Thi hand (laa) for Lachis / oc ald hans Strjdshær med hannem) til Ezechiam Juda Konge / oc til ald Juda / som vare i Jerusalem / oc lod dem sige : 9 Doth not Hezekiah persuade you to give over yourselves to die by famine and by thirst, saying, The LORD our God shall deliver us out of the hand of the king of Assyria?
10 »Således siger assyrerkongen sankerib: hvad er det, I fortrøster eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem? 10 Saa sagde Senacherib / Kongen af Assyrien : Hvor på fortrøste j eder / ad j blifve i Fæstningen i Jerusalem? 10 Hath not the same Hezekiah taken away his high places and his altars, and commanded Judah and Jerusalem, saying, Ye shall worship before one altar, and burn incense upon it?
11 Mon ikke Ezekias lokker eder til at dø af hunger og tørst, når han siger: Herren vor Gud vil frelse os af assyrerkongens hånd! 11 TIlskynder Ezechias icke eder / ad gifve eder til ad døø / ad Hunger oc af Tørst / oc siger : HErren vor Gud skal frj os af Kongens Haand af Assyrien? 11 Know ye not what I and my fathers have done unto all the people of other lands? were the gods of the nations of those lands any ways able to deliver their lands out of mine hand?
12 Har ikke samme Ezekias skaffet hans offerhøje og altre bort og sagt til Juda og Jerusalem: kun foran et eneste alter må I tilbede, og på det skal I tænde offerild! 12 Er hand ey den Ezechias / som hafver borttagit hans Høye oc Altere / oc sagt tilJud oc tilJerusalem / sigendis : J skulle tilbede for det Altere / oc der paa røge? 12 Who was there among all the gods of those nations that my fathers utterly destroyed, that could deliver his people out of mine hand, that your God should be able to deliver you out of mine hand?
13 Ved I ikke, hvad jeg og mine fædre har gjort ved alle landenes folkeslag? Mon landenes folks guder kunne frelse deres land af min hånd? 13 Vide j icke / vad jeg oc mine FOrfædre hafve giort alle Folck i Landene? Frje deres Land af min Haand? 13 Now therefore let not Hezekiah deceive you, nor persuade you on this manner, neither yet believe him: for no god of any nation or kingdom was able to deliver his people out of mine hand, and out of the hand of my fathers: how much less shall your God deliver you out of mine hand?
14 Hvilken af alle de guder, som dyrkedes af disse folk, på hvilke mine fædre lagde band, har kunnet frelse sit folk af min hånd? Og så skutlde eders Gud kunne frelse eder af min hånd! 14 Hvilcken er iblant alle disse Hedningers Guder / hvilcke mine Fædre hafve forbandet / som kunde frj sit Folck af min haand? 14 And his servants spake yet more against the LORD God, and against his servant Hezekiah.
15 Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder på den måde! Tro ham ikke, thi ikke et eneste folks eller riges Gud har kunnet frelse sit folk af min hånd eller af mine fædres hånd; hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min hånd!« 15 Saa lader nu Ezechim saa tilskynde eder / oc troer hannem icke. Thi ingen Gud / ingen Folck / eller Kongerige / hafver kundt frj sit FOlck fra min Haand oc mine Fædres haand: Hvo rmeget mindre skulle eders Gud kunde frje eder fra min haand. 15 He wrote also letters to rail on the LORD God of Israel, and to speak against him, saying, As the gods of the nations of other lands have not delivered their people out of mine hand, so shall not the God of Hezekiah deliver his people out of mine hand.
16 Og hans tjenere talte endnu flere ord mod Gud Herren og mod hans tjener Ezekias. 16 Der til med talde hans Svenne endnu meere imod Gud HErren / oc imod hans Tienere Ezechiam. 16 Then they cried with a loud voice in the Jews' speech unto the people of Jerusalem that were on the wall, to affright them, and to trouble them; that they might take the city.
17 Han skrev også et brev for at smæde Herren, Israels Gud, og tale imod ham; heri stod der: »Så lidt som landenes folks guder har frelst deres folk af min hånd, skal Ezekias's Gud frelse sit folk af min hånd!« 17 Hand skref oc Brefve ad bespotte HErren Jsraels Gud / oc ad tale mod hannem / oc sagde : LIgesom Hedningernes Guder i Landene / icke frjede deres Folck fra min haand / saa skal icke heller Ezechiæ Gud frj hans Folck fra min Haand. 17 And they spake against the God of Jerusalem, as against the gods of the people of the earth, which were the work of the hands of man.
18 Og de råbte med høj røst på judæisk til folkene i Jerusalem, som stod på muren, for at indjage dem angst og skræk, i håb om at kunne tage byen. 18 Oc de raabtte med høy Røst / paa Jødisk / til Folcket i Jerusalem / som vare paa Muuren / ad giøre dem rædde oc ad forstyrre dem / ad de kunde indtage Staden. 18 And for this cause Hezekiah the king, and the prophet Isaiah the son of Amoz, prayed and cried to heaven.
19 Og de talte om Jerusalems Gud på samme måde som om jordens folkeslags guder, der er værker af menneskehænder! 19 Oc de talede imod Jerusalems Gud / ligesom imod Folckenes Guder paa Jorden / (som vare) Menniskenes Hænders Gierning. 19 And the LORD sent an angel, which cut off all the mighty men of valour, and the leaders and captains in the camp of the king of Assyria. So he returned with shame of face to his own land. And when he was come into the house of his god, they that came forth of his own bowels slew him there with the sword.
24 Derfor bad kong Ezekias og profeten Esajas, Amoz's søn, og råbte til himmelen. 24 Men Kong Ezechias oc Esaias Amos søn Propheten / bade der imod / oc de raabte til Himmelen. 24 Thus the LORD saved Hezekiah and the inhabitants of Jerusalem from the hand of Sennacherib the king of Assyria, and from the hand of all other, and guided them on every side.
21 Og Herren sendte en engel, der tilintetgjorde alle krigere, høvedsmænd og hærførere i assyrerkongens lejr, så han med spot og spe måtte vende hjem til sit land. Og da han gik ind i sin Guds hus, fældede nogle af hans kødelige frænder ham der med sværdet. 21 Oc HErren sendte en Engel / hvilcken ødelagde alle de Veldige i Hæren / oc Fyrsterne oc de Øfverste i Kongens Leyre af Assyrien / ad hand drog hiem igien til sit Land med skamme : Oc der hand gick ind i sin Guds huus / da sloge de som vare komne af hans eget Ljf / hannem der ihiel med Sverd. 21 And many brought gifts unto the LORD to Jerusalem, and presents to Hezekiah king of Judah: so that he was magnified in the sight of all nations from thenceforth.
22 Således frelste Herren Ezekias og Jerusalems indbyggere af assyrerkongen sankeribs hånd og at alle andres og skaffede dem ro på alle kanter. 22 Saa frelste HErren Exechiam oc dem iJerusalem / af Senacheribs Kongens haand af Assyrien / oc af alles haand : oc hand beskærmede dem trint omkring. 22 In those days Hezekiah was sick to the death, and prayed unto the LORD: and he spake unto him, and he gave him a sign.
23 Og mange bragte gaver til Jerusalem til Herren og kostbare ting til kong Ezekias af Juda, så han siden blev højt anset blandt alle hedningefolk. 23 Oc mange baare HErren Gafver til Jerusalem / oc Ezechiæ Juda Konge Klenodier / saa hand blef der efter ophøyet for alle Hedningene. 23 But Hezekiah rendered not again according to the benefit done unto him; for his heart was lifted up: therefore there was wrath upon him, and upon Judah and Jerusalem.
24 Ved den tid blev Ezekias dødssyg. Da bad han til Herren, og han svarede ham og gav ham et tegn. 24 Paa den tjd blev Ezechias dødsiug : oc hand bad til HErren : ja hand sagde til hannem / oc gaf hannem et underligt Tegn : 24 Notwithstanding Hezekiah humbled himself for the pride of his heart, both he and the inhabitants of Jerusalem, so that the wrath of the LORD came not upon them in the days of Hezekiah.
25 Men Ezekias gengældte ikke den velgerning, der var vist ham; hans hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der vrede over ham og over Juda og Jerusalem. 25 Men Ezechias betalde icke efter det som hannem var gifvet / Thi hans Hierte blef hofmodigt : Derfor kom en Vrede mod hannem / oc mod Juda oc Jerusalem. 25 And Hezekiah had exceeding much riches and honour: and he made himself treasuries for silver, and for gold, and for precious stones, and for spices, and for shields, and for all manner of pleasant jewels;
26 Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit hovmod sammen med Jerusalems indbyggere, kom Herrens vrede ikke over dem i Ezekias's dage. 26 Dog Ezechias ydmygede sig / ad hans Hierte hafde hofmodit sig / hand occ de som boede i Jerusalem : Derfor kom icke HErrens Vrede ofver dem / saa længe som Ezechias lefde. 26 Storehouses also for the increase of corn, and wine, and oil; and stalls for all manner of beasts, and cotes for flocks.
27 Ezekias var overmåde rig og æret. Han byggede sig skatkamre til sølv, guld, ædelsten, høgelsestoffer, skjolde og alle hånde kostelige ting 27 Oc Ezechias hafde saare stoor Rjgdom oc Ære : oc hand giorde sig LIggendefæ af Sølf / oc Guld / oc ædele Steene / oc dyrebare Urter / oc Skiolde / oc allehonde kostelige Ting / 27 Moreover he provided him cities, and possessions of flocks and herds in abundance: for God had given him substance very much.
28 og forrådskamre til afgrøden af horn, most og olie, stalde til alle slags kvæg og folde til hjordene; 28 Oc Kornhuuse til Kornets indkom / Vjnmost oc Olie / oc Staalde for allehonde Qveg / oc Hiorde til Faarene. 28 This same Hezekiah also stopped the upper watercourse of Gihon, and brought it straight down to the west side of the city of David. And Hezekiah prospered in all his works.
29 byer byggede han sig også, og han havde hjorde i mængde af hornkvæg og småkvæg, thi Gud gav ham såre meget gods. 29 Oc hand bygde sig Stæder / oc (hafde) ofverflødig meget Fæ / Faar oc Øxne : Thi Gud gaf hannem gandske meget Gods. 29 Howbeit in the business of the ambassadors of the princes of Babylon, who sent unto him to inquire of the wonder that was done in the land, God left him, to try him, that he might know all that was in his heart.
30 Samme Ezekias tilstoppede gihons øvre kilde og ledede vandet mod vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for, lykkedes for ham. 30 Den samme Exechias tilstoppede oc det høye Vandspring i Gihon / oc lidde det hen ned Vesten op til Davids Stad : Thi Ezechias var lycksalig i ald sin Gierning. 30 Now the rest of the acts of Hezekiah, and his goodness, behold, they are written in the vision of Isaiah the prophet, the son of Amoz, and in the book of the kings of Judah and Israel.
31 Derfor var det også, at Gud gav ham til pris for sendebudene, der var sendt til ham fra Babels fyrster for athøre om det under, der var sket i landet; det var for at sætte ham på prøve og således få kendskab til alt, hvad der var i hans hjerte. 31 Men (det skeede) saa / der Fyrsternes Legater af Babylon vare sendte til hannem / ad spørge hannem om den underlige TIng / som var skeet i Landet / da forlod Gud hannem / ad friste hannem / Ad kiende alt det som var i hans Hierte. 31 And Hezekiah slept with his fathers, and they buried him in the chiefest of the sepulchres of the sons of David: and all Judah and the inhabitants of Jerusalem did him honour at his death. And Manasseh his son reigned in his stead.
32 Hvad der ellers er at fortælle om Ezekias og hans fromme gerninger, står jo optegnet i profeten Esajas's, Amoz's søns, åbenbaring og i bogen om Judas og Israels konger. 32 Hvad meere er ad sige om Ezechiæ Handel / oc hand Miskundhed / See / der er skrefvet i Esaiæ Prophetis / Amos søns Siun / i Juda oc Jsraels kongers Bog. 32 Manasseh was twelve years old when he began to reign, and he reigned fifty and five years in Jerusalem:
33 Så lagde Ezekias sig til hvile hos sine fædre, og man jordede ham på skråningen op til Davids efterkommeres grave; og hele Juda og Jerusalems indbyggere viste ham stor ære ved hans død; og hans søn Manasse blev konge i hans sted. 33 Oc Ezechias sof hen med sine Fædre / oc de begrofve hannem ofver Davids Børns Grafver : Oc gandske Juda / oc de i Jerusalem / giorde hannem Ære i hans død: Oc hans søn Manasses blef Konge i hans sted.33 But did that which was evil in the sight of the LORD, like unto the abominations of the heathen, whom the LORD had cast out before the children of Israel.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel