Anden Mosebog 13 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Og Herren talede til Moses og sagde: | 1 XIII. Capitel. Oc HErren talde til Mose oc sagde : | 1 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 2 »Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner moders liv hos israeliterne både af mennesker og kvæg; det skal tilhøre mig!« | 2 Helliggiør mig alle Førstefødde / det som aabner allehonde Moders Ljf iblant Jsraels Børn / iblant Folck oc iblant Fæ: Det hør mig til. | 2 Sanctify unto me all the firstborn, whatsoever openeth the womb among the children of Israel, both of man and of beast: it is mine. |
| 3 Og Moses sagde til folket: »Kom denne dag i hu, på hvilken I vandrer ud af Ægypten, af trællehuset, thi med stærk hånd førte Herren eder ud derfra! Og der må ikke spises syret brød | 3 Oc Mose sagde til Folcket / Kom denne Dag ihu / paa hvilcken j ere udgangne af Ægypten / af Trælles huus / ad HErren udførde eder herfra med en velsig Haand / oc der skal icke ædis suret Brød. | 3 And Moses said unto the people, Remember this day, in which ye came out from Egypt, out of the house of bondage; for by strength of hand the LORD brought you out from this place: there shall no leavened bread be eaten. |
| 4 I dag vandrer I ud, i abib måned. | 4 J Dag udgaae J / i nyt Korns Maaned / som staar i Ax. | 4 This day came ye out in the month Abib. |
| 5 Når nu Herren fører dig til kana'anæernes, hetiternes, amoriternes, hivviternes og jebusiternes land, som han tilsvor dine fædre at ville give dig, et land, der flyder med mælk og honning, så skal du overholde denne skik i denne måned. | 5 Oc det skal være / naar HErren hafver indført dig i Cananitens / oc Hethitens / oc Amoritens / oc Hevititens / oc Jebusitens Land / hvilcket hand soor dine Forfædre / ad gifve dig / et Land som flyder med Melck oc Honnig / da skalt du betiene ddenen Tieniste i denne Maaned. | 5 And it shall be when the LORD shall bring thee into the land of the Canaanites, and the Hittites, and the Amorites, and the Hivites, and the Jebusites, which he sware unto thy fathers to give thee, a land flowing with milk and honey, that thou shalt keep this service in this month. |
| 6 I syv dage skal du spise usyret brød, og på den syvende dag skal dervære højtid for Herren. | 6 Siu dage skalt du æde uduret Brød / oc paa den sivende Dag er Høytjd for HErren. | 6 Seven days thou shalt eat unleavened bread, and in the seventh day shall be a feast to the LORD. |
| 7 I Disse syv dage skal der spises usyret brød, og der må hverken findes syret brød eller surdejg hos dig nogetsteds inden dine landemærker. | 7 Usurede Brød skulle ædis i siu Dage / ad der icke seis sured Brød hos dig / oc der icke seis Surdey hos dig i all din Grendze. | 7 Unleavened bread shall be eaten seven days; and there shall no leavened bread be seen with thee, neither shall there be leaven seen with thee in all thy quarters. |
| 8 Og du skal på den dag fortælle din søn, at dette sker i anledning af, hvad Herren gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten! | 8 Oc du skalt forkynde for din Søn / paa den dag / oc sige / Saadant (holder jeg) for det HErren giorde mig / der jeg drog af Ægypten. | 8 And thou shalt show thy son in that day, saying, This is done because of that which the LORD did unto me when I came forth out of Egypt. |
| 9 det skal være dig som et tegn på din hånd og et erindringsmærke på din pande, for at Herrens lov må være i din mund, thi med stærk hånd førte Herren dig ud af Ægypten. | 9 Oc det skal være dig til et Tegn paa din haand / oc til en amindelse medlem dine Øyen / ad HErrens Lov skal være i din mund / thi HErren udførde dig af Ægypten med en veldig Haand. | 9 And it shall be for a sign unto thee upon thine hand, and for a memorial between thine eyes, that the LORD's law may be in thy mouth: for with a strong hand hath the LORD brought thee out of Egypt. |
| 10 Og du skal holde dig denne anordning efterrettelig til den fastsatte tid, år efter år. | 10 Oc du skalt tage vare paa denne Skick i sin Tjd / hvert Aar. | 10 Thou shalt therefore keep this ordinance in his season from year to year. |
| 11 Og når Herren fører dig til Kana'anæernes land, således som han tilsvor dig og dine fædre, og giver dig det, | 11 Oc det skal skee / naar HErren hafver indført dig i Cananitens Land / som hand soor dig oc dine Forfædre / oc gifvit dig det : | 11 And it shall be when the LORD shall bring thee into the land of the Canaanites, as he sware unto thee and to thy fathers, and shall give it thee, |
| 12 da skal du overlade Herren alt, hvad der åbner moders liv; alt det førstefødte, som falder efter dit kvæg, for så vidt det er et handyr, skal tilhøre Herren. | 12 Da skalt du lade komme ofver til HErren / alt det som aabner Moders Ljf / oc alt det Førstefødde som falder af Fæ / som hør dig til / hvad som er en han / hør HErren til. | 12 That thou shalt set apart unto the LORD all that openeth the matrix, and every firstling that cometh of a beast which thou hast; the males shall be the LORD'S. |
| 13 Men alt det førstefødte af æslerne skal du udløse med et stykke småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets hals; og alt det førstefødte af mennesker blandt dine sønner skal du udløse. | 13 Oc den Førstefødde af Asen / skalt du løse med et Lam / Men løser du det icke / da bryd halfven i tu paa det : Men alle Menniskes Førstefødde iblant dine Børn / skalt du løse. | 13 And every firstling of an ass thou shalt redeem with a lamb; and if thou wilt not redeem it, then thou shalt break his neck: and all the firstborn of man among thy children shalt thou redeem. |
| 14 Og når din søn i fremtiden spørger dig: hvad betyder dette? skal du svare ham: med stærk hånd førte Herren os ud af Ægypten, af trællehuset; | 14 Oc det skalt skee / naar dit Barn spør dig ad her efter / sigendis / Hvad er det ? Da sjg til hannem / HErren førde os af Ægypten / af Trælles huus / med en veldig Haand. | 14 And it shall be when thy son asketh thee in time to come, saying, What is this? that thou shalt say unto him, By strength of hand the LORD brought us out from Egypt, from the house of bondage: |
| 15 og fordi Farao gjorde sig hård og ikke ville lade os drage bort, ihjelslog Herren alt det førstefødte i Ægypten både af folk og fæ; derfor ofrer vi Herren alt, hvad der åbner moders liv, for så vidt det er et handyr, og alt det førstefødte blandt vore sønner udløser vi! | 15 Thi det skeede / der Pharao hafde forhærdit sig / ad lade os fare / da sloo HErren ihiel alle Førstefødde i Ægypti Land / fra Menniskens Førstefødde / indtil Fæis Førstefødde : Derfor ofrer jeg HErren alt det som aabner Moders Ljf / som er han / oc jeg skal løse hver Førstefødde blant mine Børn. | 15 And it came to pass, when Pharaoh would hardly let us go, that the LORD slew all the firstborn in the land of Egypt, both the firstborn of man, and the firstborn of beast: therefore I sacrifice to the LORD all that openeth the matrix, being males; but all the firstborn of my children I redeem. |
| 16 Og det skal være dig som et tegn på din hånd og et erindringsmærke på din pande, thi med stærk hånd førte Herren os ud af Ægypten.« | 16 Oc det skal være til et Tegn paa din Haand / oc til Span medlem dine Øyne / ad HErren førde os af Ægypti Land med en vældig Haand. | 16 And it shall be for a token upon thine hand, and for frontlets between thine eyes: for by strength of hand the LORD brought us forth out of Egypt. |
| 17 Da Farao lod folket drage bort, førte Gud dem ikke ad vejen til filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: »Folket kunne komme til at fortryde det, når de ser, der bliver krig, og vende tilbage til Ægypten.« | 17 Oc det skeede / der Pharao hade ladit Folcket fare / der Pharao hafde ladit Folcket gare / ad førde Gud dem icke paa de Philisters land vey / enddog den var nær : Thi Gud tænckte / Maa skee / det kunde førtryde Folcket / naar de see Strjden / oc de kunde vende tilbage til Ægypten: | 17 And it came to pass, when Pharaoh had let the people go, that God led them not through the way of the land of the Philistines, although that was near; for God said, Lest peradventure the people repent when they see war, and they return to Egypt: |
| 18 Men Gud lod folket gøre en omvej til ørkenen i retning af det Røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten. | 18 Oc Gud førde Folcket om paa den vey mod Ørcken ved det røde haf : Oc Jsraels Børn droge fem mand tycke af Ægypten. | 18 But God led the people about, through the way of the wilderness of the Red sea: and the children of Israel went up harnessed out of the land of Egypt. |
| 19 Og Moses tog Josefs ben med sig, thi denne havde taget Israels sønner i ed og sagt: »Når Gud ser til eder, skal I føre mine ben med eder herfra!« | 19 Oc Mose tog Josephs Been med sig / Thi hand hafde tagit en sterck Eed der paa af Jsraels Børn / oc sagt / Gud skal visseligen besøge eder / oc J skulle føre mine Been heden op med eder. | 19 And Moses took the bones of Joseph with him: for he had straitly sworn the children of Israel, saying, God will surely visit you; and ye shall carry up my bones away hence with you. |
| 20 De brød op fra sukkot og lejrede sig i etam ved randen af ørkenen. | 20 Saa droge de ud fra Suchoth / oc leyrede sig i Etham / yderst udi Ørcken. | 20 And they took their journey from Succoth, and encamped in Etham, in the edge of the wilderness. |
| 21 Men Herren vandrede foran dem, om dagen i en skystøtte for at vise dem vej og om natten i en ildstøtte for at lyse for dem; så kunne de rejse både dag og nat. | 21 Oc HErren gick for dem / om Dagen i en Skystøtte / ad lede dem paa Veyen / oc om Natten i en Jldstøtte / ad liuse for dem / oc reyse Dag oc Nat : | 21 And the LORD went before them by day in a pillar of a cloud, to lead them the way; and by night in a pillar of fire, to give them light; to go by day and night: |
| 22 Og skystøtten veg ikke fra folket om dagen, ej heller ildstøtten om natten. | 22 Hand borttog icke den Skystøtte om Dagen / eller den Jldstøtte om Natten / for Folcket. | 22 He took not away the pillar of the cloud by day, nor the pillar of fire by night, from before the people. |