Anden Mosebog 14 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Og Herren talede til Moses og sagde: | 1 XIV. Capitel. OC HErren talde til Mose / oc sagde: | 1 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 2 »Sig til israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi Hakirot mellem Migdol og havet; lige over for Bål Zefon skal I lejre eder ved havet. | 2 Tal til Jsraels Børn ad de drage om / oc leyre sig for PiHachiroth / imedlem Migdol oc imedlem Hafvet / for BaalZephon / mod den skulle J leyre eder / hos Hafvit. | 2 Speak unto the children of Israel, that they turn and encamp before Pihahiroth, between Migdol and the sea, over against Baalzephon: before it shall ye encamp by the sea. |
| 3 Farao vil da tænke om israeliterne, at de er faret vild i landet, og at ørkenen har sluttet dem inde; | 3 Thi Pharao skal sige om Jsraels Børn / De fare vild i landet / Ørcken hafver bespent dem. | 3 For Pharaoh will say of the children of Israel, They are entangled in the land, the wilderness hath shut them in. |
| 4 og jeg vil forhærde Faraos hjerte, så han sætter efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans krigsmagt, og ægypterne skal kende, at jeg er Herren!« Og de gjorde således. | 4 Oc jeg vil forhærde Pharais hierte / ad hand skal fofølge dem / oc jeg vil blifve æret paa Pharao / oc paa all hans Krigs mact / oc Ægypterne skulle vide / ad Jeg er HErren : oc de giorde saa. | 4 And I will harden Pharaoh's heart, that he shall follow after them; and I will be honoured upon Pharaoh, and upon all his host; that the Egyptians may know that I am the LORD. And they did so. |
| 5 Da det nu neldtes ægypterkongen, at folket var flygtet, skiftede Farao og hans tjenere sind over for folket og sagde: »Hvor kunne vi dog slippe israeliterne af vor tjeneste!« | 5 Der det blev Kongen af Ægypten tilkiende gifvet / ad Folcket flydde / da omvende Pharais hierte sig oc hans Tieneres / imod Folcket / oc de sagde / Hvi giorde vi det / ad vi lode Jsrael fare / ad hand icke skulde tiene os? | 5 And it was told the king of Egypt that the people fled: and the heart of Pharaoh and of his servants was turned against the people, and they said, Why have we done this, that we have let Israel go from serving us? |
| 6 da lod han spænde for sin vogn og tog sine krigsfolk med sig; | 6 Sa lod hand spende for sin vogn / oc tog sit Folck med sig : | 6 And he made ready his chariot, and took his people with him: |
| 7 han tog 600 udsøgte stridsvogne og alle Ægyptens krigsvogne, alle bemandede med vognkæmpere. | 7 Oc tog sex hundrede udvalde Vogne / oc hvad andre Vogne der vare (ellers) i Ægypten / oc Høfvizmændene ofver alt det. | 7 And he took six hundred chosen chariots, and all the chariots of Egypt, and captains over every one of them. |
| 8 Og Herren forhærdede ægypterkongen Faraos hjerte, så han satte efter israeliterne; men israeliterne var draget ud under en stærk hånds værn. | 8 Thi HErren forhærdede Pharais hierte / Kongens af Ægypten / ad hand forfulde Jsraels børn. Men Jsraels Børn vare uddragne ved en høy ekller opract Haand. | 8 And the LORD hardened the heart of Pharaoh king of Egypt, and he pursued after the children of Israel: and the children of Israel went out with an high hand. |
| 9 Og ægypterne, alle Faraos heste og vogne og hans ryttere og øvrige krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde slået lejr ved havet, ved pi hakirot over for ba'al Zefon. | 9 Saa forfulde Ægypterne dem / oc naade dem all Pharais Heste / (oc) Vogne / oc hans Ryttere / oc hans Krigsmact / som de hafde leyrit sig hos Hafvet / hos Pi-Hachiroth / for Baal-Zephon. | 9 But the Egyptians pursued after them, all the horses and chariots of Pharaoh, and his horsemen, and his army, and overtook them encamping by the sea, beside Pihahiroth, before Baalzephon. |
| 10 Da nu Farao nærmede sig, så israeliterne op og fik øje på ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor angst; da råbte israeliterne til Herren; | 10 Oc Pharao drog nær til / oc Jsraels Børn opløfte deres Øyen / Oc see / Ægypten drog efter dem : Da fryctede de storligen / oc Jsraels børn raabte til HErren : | 10 And when Pharaoh drew nigh, the children of Israel lifted up their eyes, and, behold, the Egyptians marched after them; and they were sore afraid: and the children of Israel cried out unto the LORD. |
| 11 og de sagde til Moses: »Er det, fordi der ingen grave var i Ægypten, at du har fået os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten? | 11 Oc sagde til Mose / Mon der jo icke vaare Grafver i Ægypten? Du førde os bort / ad vi døe i Ørcken. Hvi giorde du os dette / ad du førde os af Ægypten? | 11 And they said unto Moses, Because there were no graves in Egypt, hast thou taken us away to die in the wilderness? wherefore hast thou dealt thus with us, to carry us forth out of Egypt? |
| 12 Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: lad os i fred, og lad os blive ved at trælle for ægypterne! Thi det er bedre for os at trælle for ægypterne end at dø i ørkenen.« | 12 Er det ey det / som vi sagde til dig i Ægypten / sigendes / Lad os være / oc vi ville tiene de Ægypter / thi det er os bedre ad tiene Ægypterne / end ad vi døde i Ørcken? | 12 Is not this the word that we did tell thee in Egypt, saying, Let us alone, that we may serve the Egyptians? For it had been better for us to serve the Egyptians, than that we should die in the wilderness. |
| 13 Men Moses svarede folket: »Frygt ikke! Hold blot stand, så skal I se Herrens frelse, som han i dag vil hjælpe eder til, thi som I ser ægypterne i dag, skal I aldrig i evighed se dem mere. | 13 Da sagde Mose til folcket / Frycter intet : Staar oc seer HErrens Salighed / som hand skal giøre eder i Dag : Thi disse Ægypter som j see i Dag / dem skulle j icke see meere ævindeligen. | 13 And Moses said unto the people, Fear ye not, stand still, and see the salvation of the LORD, which he will show to you to day: for the Egyptians whom ye have seen to day, ye shall see them again no more for ever. |
| 14 Herren skal stride for eder, men I skal tie!« | 14 HErren skal strjde for eder / oc j skulle tie. | 14 The LORD shall fight for you, and ye shall hold your peace. |
| 15 Da sagde Herren til Moses: »Hvorfor råber du til mig? Sig til israeliterne, at de skal bryde op! | 15 Oc HErren sagde til Mose / Hvi vilt du raabe til mig? Sjg ti Jsraels Børn / ad de drage fræm. | 15 And the LORD said unto Moses, Wherefore criest thou unto me? speak unto the children of Israel, that they go forward: |
| 16 Løft din stav og ræk din hånd ud over havet og skil det ad i to dele, så israeliterne kan vandre gennem havet på tør bund. | 16 Oc opløfte du din Kiep / oc udrect din Haand ofver Hafvet / oc skilt det ad / oc Jsrels Børn skulle gaae midt i Hafvet paa det tørre. | 16 But lift thou up thy rod, and stretch out thine hand over the sea, and divide it: and the children of Israel shall go on dry ground through the midst of the sea. |
| 17 Se, jeg vil forhærde ægypternes hjerte, så de følger efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans krigsmagt, på hans vogne og ryttere, | 17 Oc Jeg / see Jeg vil forhærde Ægypternes hierte / ad de skulle forfølge eder / saa jeg vil blifve æret paa Pharao /oc paa all hans Krigsmact / oc hans Vogne / oc paa hans Ryttere / | 17 And I, behold, I will harden the hearts of the Egyptians, and they shall follow them: and I will get me honour upon Pharaoh, and upon all his host, upon his chariots, and upon his horsemen. |
| 18 og ægypterne skal kende, at jeg er Herren, når jeg forherliger mig på Farao, hans vogne og ryttere.« | 18 Ad Ægypterne skulle vide / ad jeg er HErren / naar jeg hafver indlagt den ære paa Pharao / paa hans Vogne / oc paa hans Ryttere. | 18 And the Egyptians shall know that I am the LORD, when I have gotten me honour upon Pharaoh, upon his chariots, and upon his horsemen. |
| 19 Guds engel, der drog foran Israels hær, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og skystøtten flyttede sig fra pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem | 19 Da drog Guds Engel af sted / siom gick for Jsraels hær / oc drog bag dem : Oc den Skystøtte hot sig fra deres Ansict / oc stood bag dem : | 19 And the angel of God, which went before the camp of Israel, removed and went behind them; and the pillar of the cloud went from before their face, and stood behind them: |
| 20 Og kom til at stå imellem ægypternes og Israels hære; og da det blev mørkt; blev skystøtten til en ildstøtte og oplyste natten. Således kom de ikke hinanden nær hele natten. | 20 Oc kom imedlemÆgypternes oc Jsraels Hær. Oc der er var Sky oc mørcke / oc (Engelen) opliuste dog Natten / oc den eene kom icke til den anden / den gandske Nat. | 20 And it came between the camp of the Egyptians and the camp of Israel; and it was a cloud and darkness to them, but it gave light by night to these: so that the one came not near the other all the night. |
| 21 Moses rakte da sin hånd ud over havet, og Herren drev havet bort med en stærk østenstorm, der blæste hele natten, og han gjorde havet til tørt land. Og vandet delte sig. | 21 Oc Mose udracte sin Haand ofver Hafvet / oc HErren lond Hafvet bortfare / ved et stærckt ØstenVær den gandske Nat / oc giorde Hafvet til det tørre / oc Vandene skiltes ad. | 21 And Moses stretched out his hand over the sea; and the LORD caused the sea to go back by a strong east wind all that night, and made the sea dry land, and the waters were divided. |
| 22 Da gik israeliterne midt igennem havet på tør bund, medens vandet stod som en mur på begge sider af dem. | 22 Oc Jsraels Børn ginge ind / midt i hafvet / paa det tørre / oc vandet var dem en Muur / paa deres øyre oc deres venstre Side. | 22 And the children of Israel went into the midst of the sea upon the dry ground: and the waters were a wall unto them on their right hand, and on their left. |
| 23 Og ægypterne, alle Faraos heste,vogne og ryttere, satte efter dem og forfulgte dem midt ud i havet. | 23 Oc Ægypterne frfulde dem / alle Phais Heste / hans Vogne / oc hans Ryttere / ginge ind efter / midt i hafvet. | 23 And the Egyptians pursued, and went in after them to the midst of the sea, even all Pharaoh's horses, his chariots, and his horsemen. |
| 24 Men ved morgenvagtens tid skuede Herren fra ild og skystøtten hen imod ægypternes hær og bragte den i uorden; | 24 Oc det skeede / der Morgenvoct kom / da saa HErren til de Ægypters Hær / i Jldens oc Skyens Støtte / oc forfærdede de Ægypters hær: | 24 And it came to pass, that in the morning watch the LORD looked unto the host of the Egyptians through the pillar of fire and of the cloud, and troubled the host of the Egyptians, |
| 25 og han stoppede vognenes hjul, så de havde ondt ved at få dem frem. Da sagde ægypterne: »Lad os flygte for Israel, thi Herren kæmper for dem imod Ægypten!« | 25 Oc støtte Hiulene af deres Vogne / oc førde dem dybt der i : Da sagde hver af Ægypterne / Jeg maa fly fra Jsrael / Thi HErren strjder for dem imod Ægypterne. | 25 And took off their chariot wheels, that they drave them heavily: so that the Egyptians said, Let us flee from the face of Israel; for the LORD fighteth for them against the Egyptians. |
| 26 Men Herren sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så skal vandet vende tilbage over ægypterne, deres vogne og ryttere!« | 26 Da sagde HErren til Mose / Udræck din Haand ofver Hafvet / oc Vandene skulle falde tilbage ofver Ægypterne / ofver deres Vogne / oc ofver deres Reysener. | 26 And the LORD said unto Moses, Stretch out thine hand over the sea, that the waters may come again upon the Egyptians, upon their chariots, and upon their horsemen. |
| 27 Da rakte Moses sin hånd ud over havet; og havet vendte tilbage til sit sædvanlige leje ved morgenens frembrud, medens de flygtende ægyptere kom lige imod det, og Herren drev ægypterne midt ud i havet. | 27 Saa udracte Mose sin Haand ofver Hafvet /( saa kom hafvet igien mod Morgen / i sin stærcke Strøm / oc Ægypterne flydde der imod : Saa udstøtte HErren Ægypterne midt ned i Hafvet. | 27 And Moses stretched forth his hand over the sea, and the sea returned to his strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it; and the LORD overthrew the Egyptians in the midst of the sea. |
| 28 Da vendte vandet tilbage og overskyllede vognene og rytterne i hele Faraos krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i havet; ikke en eneste af dem blev tilbage. | 28 Oc Vandet kom igien / oc skiulte Vogne oc Ryttere / i all Pharais Hær / som var komne efter dem i Hafvet / der blev icke end een igien af dem. | 28 And the waters returned, and covered the chariots, and the horsemen, and all the host of Pharaoh that came into the sea after them; there remained not so much as one of them. |
| 29 Men israeliterne var gået gennem havet på tør bund, medens vandet stod som en mur på begge sider af dem. | 29 Men Jsraels Børn ginge paa det tørre / midt i hafvet / oc vandet var dem en Muur / paa deres høyre oc deres venstre Side. | 29 But the children of Israel walked upon dry land in the midst of the sea; and the waters were a wall unto them on their right hand, and on their left. |
| 30 Og Herren frelste på den dag Israel af ægypternes hånd, og Israel så ægypterne ligge døde ved havets bred. | 30 Saa frelste HErren Jsrael den Dag / fra de Ægypters haand : oc jsrael saae Ægypterne døde ved Hafsens bred : | 30 Thus the LORD saved Israel that day out of the hand of the Egyptians; and Israel saw the Egyptians dead upon the sea shore. |
| 31 Da så Israel den stordåd, Herren havde udført mod ægypterne; og folket frygtede Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses. | 31 Oc Jsrael saae den Stoore haand / som HErren hafde bevjst paa Ægypterne : Oc Folcket fryctede HErren / oc de troede paa HErren / oc paa Mose hans Tienere. | 31 And Israel saw that great work which the LORD did upon the Egyptians: and the people feared the LORD, and believed the LORD, and his servant Moses. |