Anden Mosebog 15 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ved den lejlighed sang Moses og israeliterne denne sang for Herren: jeg vil synge for Herren, thi han er højt ophøjet, hest og rytter styrted han i havet! | 1 XV. Capitel. DA sang Mose oc Jsraels Børn denne Sang for HErren / oc sagde / sigendis : Jeg vil siunge for HErren / Thi hand er bevjst meget mæctig ad være / Hest oc den som reed der paa / hafver hand nedstyrt i Hafvet. | 1 Then sang Moses and the children of Israel this song unto the LORD, and spake, saying, I will sing unto the LORD, for he hath triumphed gloriously: the horse and his rider hath he thrown into the sea. |
| 2 Herren er min styrke og min lovsang, og han blev mig til frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min faders Gud, og jeg vil ophøje ham. | 2 HErren er min Styrcke oc Lof / oc hand blev mig til Salighed : (Hand er) min Gud / derfor vil jeg giøre hannem en Bolig / ja min Faders Gud / oc jeg vil ophøye hannem. | 2 The LORD is my strength and song, and he is become my salvation: he is my God, and I will prepare him an habitation; my father's God, and I will exalt him. |
| 3 Herren er en krigshelt, Herren er hans navn! | 3 HErren er en Krigsmand / HErre er hans Nafn. | 3 The LORD is a man of war: the LORD is his name. |
| 4 Faraos vogne og krigsmagt styrted han i havet, hans ypperste vognkæmpere drukned i det Røde Hav, | 4 Hand kaste Pharais Vogne oc hans Krisgsmact ned i hafvet : Oc hans udvalde Høfvizmænd drucknede i det røde Haf. | 4 Pharaoh's chariots and his host hath he cast into the sea: his chosen captains also are drowned in the Red sea. |
| 5 strømmene dækked dem, de sank som sten i dybet. | 5 Dybheden skiulte dem / De siuncke til grund som en Steen. | 5 The depths have covered them: they sank into the bottom as a stone. |
| 6 Din højre, herre, er herlig i kraft, din højre, herre, knuser fjenden. | 6 HErre / din høyre Haand er bevist mæctig ad være med Styrcke / HErre du skalt nedslaa Fienden med din høyre Haand. | 6 Thy right hand, O LORD, is become glorious in power: thy right hand, O LORD, hath dashed in pieces the enemy. |
| 7 I din højheds vælde fælder du dine modstandere, du slipper din harme løs, den fortærer dem som strå. | 7 Oc du skalt nedstøde dine Modstandere med din stoore Herlighed / Du skalt udsende din Vrede / den skal fortære dem som Straa. | 7 And in the greatness of thine excellency thou hast overthrown them that rose up against thee: thou sentest forth thy wrath, which consumed them as stubble. |
| 8 Ved din næses pust dyngedes vandene op, vandene stod som en vold, strømmene stivnede midt i havet. | 8 J din Vredis Bær forsamledes Vandene / Floderne flode op som en Diuunge / Dybene sammendroges midt i hafvet. | 8 And with the blast of thy nostrils the waters were gathered together, the floods stood upright as an heap, and the depths were congealed in the heart of the sea. |
| 9 fjenden tænkte: »Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler bytte, stiller mit begær på dem; jeg drager mit sværd, min hånd skal udrydde dem.« | 9 Fienden sagde / Jeg vil forfølge / jeg vil gribe / jeg vil bytte rofvet / min Siel skal opfyldis med dem : Jeg vil uddrage mit sverd / min haand skal fordærfve dem. | 9 The enemy said, I will pursue, I will overtake, I will divide the spoil; my lust shall be satisfied upon them; I will draw my sword, my hand shall destroy them. |
| 10 Du blæste med din ånde, havet skjulte dem; de sank som bly i de vældige vande. | 10 Du blæste med dit Væjr / Hafvet skiulte dem / de siuncke som Bly i det veldige Vand. | 10 Thou didst blow with thy wind, the sea covered them: they sank as lead in the mighty waters. |
| 11 Hvo er som du blandt guder, herre, hvo er som du, herlig i hellighed, frygtelig i stordåd, underfuld i dine gerninger! | 11 Hvo er som du iblant Guderne / O HErre? Hvo er som du / saa mæctig i Hellighed / forfærdelig ad berømme / som giør underlige ting? | 11 Who is like unto thee, O LORD, among the gods? who is like thee, glorious in holiness, fearful in praises, doing wonders? |
| 12 Du udrakte din højre, og jorden slugte dem. | 12 Du udbracte din høyre Haand / Jorden maate opsluge dem. | 12 Thou stretchedst out thy right hand, the earth swallowed them. |
| 13 Du leded i din miskundhed det folk, du genløste, du førte det i din vælde til din hellige bolig. | 13 Du hafver ført dette Folck / som du hafver forløst / ved din Barmhiertighed / Du førde (dem) med din Styrcke til din Helligheds Bolig. | 13 Thou in thy mercy hast led forth the people which thou hast redeemed: thou hast guided them in thy strength unto thy holy habitation. |
| 14 Folkene hørte det og bæved, skælven greb filisterlandets folk. | 14 Folckene hørde det / de maatte befve / Angist kom paa dem som boede i Palestina. | 14 The people shall hear, and be afraid: sorrow shall take hold on the inhabitants of Palestina. |
| 15 Da forfærdedes Edoms høvdinger, Moabs fyrster grebes af rædsel, Kana'ans beboere tabte alle modet. | 15 da forfærdedes Edoms Fyrster / fryct betog Moabs Velsinge / alle Jndbyggere i Canaan blefve mistrøstige. | 15 Then the dukes of Edom shall be amazed; the mighty men of Moab, trembling shall take hold upon them; all the inhabitants of Canaan shall melt away. |
| 16 Skræk og angst faldt over dem, ved din arms vælde blev de målløse som sten, til dit folk var nået frem, O Herre, til folket, du vandt dig, var nået frem. | 16 Lad Forfærdelse falde ofver dem / oc Fryct i din Arms mæctighed / Lad dem tie som Steen / indtil dit Folck / Herre / kommer ofver / til det Folck kommer ofver / som du hafver forhærfvit. | 16 Fear and dread shall fall upon them; by the greatness of thine arm they shall be as still as a stone; till thy people pass over, O LORD, till the people pass over, which thou hast purchased. |
| 17 Du førte dem frem og planted dem i din arvelods bjerge, på det sted du beredte dig til bolig, herre, i den helligdom, herre, som dine hænder grundfæsted. | 17 Du skalt føre dem ind / oc plante dem paa dit Arfvis Bierg / paa din Boligs sted / som du hafver giort / HErre : Ja den Helligdom / HErre / som dine Hænder hafve beredt. | 17 Thou shalt bring them in, and plant them in the mountain of thine inheritance, in the place, O LORD, which thou hast made for thee to dwell in, in the Sanctuary, O Lord, which thy hands have established. |
| 18 Herren er konge i al evighed! | 18 HErren skal regnere altjd oc ævindeligen. | 18 The LORD shall reign for ever and ever. |
| 19 Thi da Faraos heste med hans vogne og ryttere drog ud i havet, lod Herren havets vande strømme tilbage over dem, medens israeliterne gik gennem havet på tør bund. | 19 Thi Phyarais Heste droge ind med hans Vogne / oc hans Ryttere / i Hafvet / oc HErren lod Hafsens Vand komme igien ofver dem : Men Jsraels Børn ginge paa det Tørre / midt i Hafvet. | 19 For the horse of Pharaoh went in with his chariots and with his horsemen into the sea, and the LORD brought again the waters of the sea upon them; but the children of Israel went on dry land in the midst of the sea. |
| 20 Da greb profetinden Mirjam, Arons søster, pauken, og alle kvinderne fulgte hende med pauker og danse, | 20 Oc Maria den Prophetinde / Aarons Syster / tog en Tromme i sin haand / oc Qvinderne ginge alle ud efter hende / med Trommer oc Danz. | 20 And Miriam the prophetess, the sister of Aaron, took a timbrel in her hand; and all the women went out after her with timbrels and with dances. |
| 21 og Mirjam sang for: Syng for Herren, thi han er højt ophøjet, hest og rytter styrted han i havet! | 21 Oc Mariia svarede dem / Siunger for HErren / Thi hand bevjst megit mæctig ad være / hand nedstyrte Hesten / oc den som reed der paa / i Hafvet. | 21 And Miriam answered them, Sing ye to the LORD, for he hath triumphed gloriously; the horse and his rider hath he thrown into the sea. |
| 22 Derpå lod Moses Israel bryde op fra det Røde Hav, og de drog ud i sjurs ørken, og de vandrede tre dage i ørkenen uden at finde vand. | 22 Oc Mose lod Jsrael drage hen fra det røde Haf / oc de droge til den Ørcken Sur : Oc de vandrede tre Dage i Ørcken / oc funde icke Vand. | 22 So Moses brought Israel from the Red sea, and they went out into the wilderness of Shur; and they went three days in the wilderness, and found no water. |
| 23 Så nåede de Mara, men de kunne ikke drikke vandet for dets bitre smag, thi det var bittert; derfor kaldte man stedet mara. | 23 Saa komme de til Mara / Men de kunde icke dricke af Vandet i Mara / Thi det var saare beeskt: Derfor kaldede hand dens nafn Mara. | 23 And when they came to Marah, they could not drink of the waters of Marah, for they were bitter: therefore the name of it was called Marah. |
| 24 Da knurrede folket mod Moses og sagde: »Hvad skal vi drikke?« | 24 Da knurrede Folcket imod Mose / oc sagde / Hvad skulle vi cricke? | 24 And the people murmured against Moses, saying, What shall we drink? |
| 25 Men han råbte til Herren, og da viste Herren ham en bestemt slags træ; og da han kastede det i vandet, blev vandet drikkeligt. Der gav han dem bestemmelser om lov og ret, og der satte han dem på prøve. | 25 Saa raabte hand til HErren / oc HErren vjste hannem et Træ / oc hand kaste det i Vandet / saa blef Vandet sødt. Der sætte hand dem Skick oc Ræt / oc der prøfvede hand dem / | 25 And he cried unto the LORD; and the LORD showed him a tree, which when he had cast into the waters, the waters were made sweet: there he made for them a statute and an ordinance, and there he proved them, |
| 26 Og han sagde: »Hvis du vil høre på Herren din Guds røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg Herren er din læge!« | 26 Oc sagde / er det saa / ad du jo lyder HErrens din Guds Røst / oc giør det som ræt er for hans Øyen / oc du lyder hans Bud / oc holder all hans Skick / Da vil jeg igen af de Siugdomme legge paa dig / som jeg lagde paa Ægypterne / thi jeg er HErren som læger dig. | 26 And said, If thou wilt diligently hearken to the voice of the LORD thy God, and wilt do that which is right in his sight, and wilt give ear to his commandments, and keep all his statutes, I will put none of these diseases upon thee, which I have brought upon the Egyptians: for I am the LORD that healeth thee. |
| 27 Derpå kom de til elim, hvor der var tolv vandkilder og halvfjerdsindstyve palmetræer, og de lejrede sig ved vandet der. | 27 Oc de komme til Elim / oc der (vare) tolf Vandkilder / oc halfierdsinds tive Palmetræer / oc der leyrede de dem hos Vandet. | 27 And they came to Elim, where were twelve wells of water, and threescore and ten palm trees: and they encamped there by the waters. |