Anden Mosebog 16 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så brød de op fra Elim, og hele israeliternes menighed kom til Sins ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende dag i den anden måned efter deres udvandring af Ægypten. | 1 XVI. Capitel. OC de droge fra Elim / oc all Jsraels Børns Meenighed komme til den Ørcken Sin / som er imedlem Elim oc imedlem Sinai / paa den femtende Dag i den anden Maaned / efter ad de drog af Ægypti Land. | 1 And they took their journey from Elim, and all the congregation of the children of Israel came unto the wilderness of Sin, which is between Elim and Sinai, on the fifteenth day of the second month after their departing out of the land of Egypt. |
| 2 Men hele israeliternes menighed knurrede mod Moses og Aron i ørkenen, | 2 Oc alle Jsraels Børns Samfund knurrede mod Mose oc mod Aaron i Ørcken. | 2 And the whole congregation of the children of Israel murmured against Moses and Aaron in the wilderness: |
| 3 og israeliterne sagde til dem: »Var vi dog blot døde for Herrens hånd i Ægypten, hvor vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte i brød! Thi I har ført os ud i denne ørken for at lade hele denne forsamling dø af sult.« | 3 Oc Jsraels Børn sagde til dem / Gjd vi hafde døed ved HErrens Haand i Ægypti Land / der vi sadde hos Kiødgryden / da vi aade Brød / til vi vare mætte : Thi J hafve udført os i denne Ørcken / ad j ville lade all denne Meenighed døe af hunger. | 3 And the children of Israel said unto them, Would to God we had died by the hand of the LORD in the land of Egypt, when we sat by the flesh pots, and when we did eat bread to the full; for ye have brought us forth into this wilderness, to kill this whole assembly with hunger. |
| 4 Da sagde Herren til Moses: »Se, jeg vil lade brød regne ned fra himmelen til eder, og folket skal gå ud og hver dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min lov eller ej. | 4 Da sagde HErren til Mose / See / Jeg vil lade regne Brød af himmelen til eder / ad Folcket maa gaa ud oc de kunde sancke hver Dags nødtørft paa sin Dag / ad jeg kand forsøge det / om det vi vandre i min Lov eller ey. | 4 Then said the LORD unto Moses, Behold, I will rain bread from heaven for you; and the people shall go out and gather a certain rate every day, that I may prove them, whether they will walk in my law, or no. |
| 5 Og når de på den sjette ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, så skal det være dobbelt så meget, som de samler de andre dage.« | 5 Men de siette Dag skulle de lave til / det som de bære hiem / oc det skal være dobbelt (meere) end det som de sancke (ellers) hver Dag. | 5 And it shall come to pass, that on the sixth day they shall prepare that which they bring in; and it shall be twice as much as they gather daily. |
| 6 Og Moses og Aron sagde til alle israeliterne: »I aften skal I kende, at det er Herren, som har ført eder ud af Ægypten, | 6 Oc Mose oc Aaron sagde til alle Jsraels Børn / J Aften skulle J vide / ad HErren hafver udført eder af Ægypti Land. | 6 And Moses and Aaron said unto all the children of Israel, At even, then ye shall know that the LORD hath brought you out from the land of Egypt: |
| 7 og i morgen skal I skue Herrens herlighed, thi han har hørt eders knurren mod Herren; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!« | 7 Oc i Morgen da skulle j see HErrens Herlighed / for hand hafver hørt eders knurren imod HErren : oc hvad ere vi / ad j knurre imod os? | 7 And in the morning, then ye shall see the glory of the LORD; for that he heareth your murmurings against the LORD: and what are we, that ye murmur against us? |
| 8 Og Moses tilføjede: »Det skal ske, når Herren i aften giver eder kød at spise og i morgen brød at mætte eder med; thi Herren har hørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi ? thi det er ikke os, I knurrer imod, men Herren.« | 8 Oc Mose sagde / (J skulle finde det) naar HErren gifver eder Kiød ad æde i Aften / oc Brød i Morgen / ad J blifve mætte / Thi HErren hafver hørt eders Knur / med hvilcke J knurre imod hannem / Oc hvad (ere) vi? Eders Knur var icke imod os / men imod HErren. | 8 And Moses said, This shall be, when the LORD shall give you in the evening flesh to eat, and in the morning bread to the full; for that the LORD heareth your murmurings which ye murmur against him: and what are we? your murmurings are not against us, but against the LORD. |
| 9 Derpå sagde Moses til Aron: »Sig til hele israeliternes menighed: træd frem for Herrens åsyn, thi han har hørt eders knurren!« | 9 Oc Mose sagde til Aaron / Sjg til alle jsraels Børns Meenighed / KOmmer hjd fræm for HErren : Thi hand hørde eders knurren. | 9 And Moses spake unto Aaron, Say unto all the congregation of the children of Israel, Come near before the LORD: for he hath heard your murmurings. |
| 10 Og da Aron sagde det til hele israeliternes menighed, vendte de sig mod ørkenen, og se, Herrens herlighed viste sig i skyen. | 10 Oc det skeee / der Aaron talde dette til alle jsraels Børns Meenighed / da saae de hen til Ørcken / oc see / der saais HErrens herlighed i en Sky. | 10 And it came to pass, as Aaron spake unto the whole congregation of the children of Israel, that they looked toward the wilderness, and, behold, the glory of the LORD appeared in the cloud. |
| 11 Da talede Herren til Moses og sagde: | 11 Oc HErren talde til Mose / oc sagde : | 11 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 12 »Jeg har hørt israeliternes knurren; sig til dem: ved aftenstid skal I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I få brød at mætte eder med, og I skal kende, at jeg er Herren eders Gud.« | 12 Jeg hafver hørt Jsraels børns Knur : Tal til dem / sigendi / Jmedlem to Aftener skulle j æde Kiød / oc i Morgen skulle j blifve mætte af brød / oc j skulle vide ad jeg er HErren eders Gud. | 12 I have heard the murmurings of the children of Israel: speak unto them, saying, At even ye shall eat flesh, and in the morning ye shall be filled with bread; and ye shall know that I am the LORD your God. |
| 13 Da det nu blev aften, kom en sværm vagtler flyvende og faldt i et tykt lag over lejren; og næste morgen lå duggen tæt rundt om lejren, | 13 Oc det skeede om Aftenen / ad der opkomme Vacteler / oc betacte Leyren : Oc om Morgenen laa Dug falden omkring Leyren. | 13 And it came to pass, that at even the quails came up, and covered the camp: and in the morning the dew lay round about the host. |
| 14 og da duggen svandt, var ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede rim på jorden. | 14 Oc der Duggen / som var falden / foor op / See / da laa der i Ørcken (noget) smaat trint / smaat som Rjmfrost / paa Jorden. | 14 And when the dew that lay was gone up, behold, upon the face of the wilderness there lay a small round thing, as small as the hoar frost on the ground. |
| 15 Da israeliterne så det, spurgte de hverandre: »Hvad er det?« Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: »Det er det brød, Herren har givet eder til føde! | 15 Der jsraels Børn saae (det/) da sagde de / den eene til den anden / det er Man / Thi de vidste icke hvad det var : Da sade Mose til dem / Det er det Brød / som HErren hafver gifvit eder at æde. | 15 And when the children of Israel saw it, they said one to another, It is manna: for they wist not what it was. And Moses said unto them, This is the bread which the LORD hath given you to eat. |
| 16 Og således har Herren påbudt: I skal samle deraf, enhver så meget som han har behov, en omer for hvert hoved; I skal tage deraf i forhold til antallet af eders husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans telt!« | 16 Det er det / som HErren hafver befalit / sancker der af / efter som hver haver behof ad æde / J skulle tage en Omer til hvert Hofvet / efter personens tall som hver hafver i sit Pauluun. | 16 This is the thing which the LORD hath commanded, Gather of it every man according to his eating, an omer for every man, according to the number of your persons; take ye every man for them which are in his tents. |
| 17 Israeliterne gjorde nu således, og de samlede, nogle mere og andre mindre; | 17 Oc Jsraels Børn giorde saa : oc de sanckede / een meere / oc en anden mindre. | 17 And the children of Israel did so, and gathered, some more, some less. |
| 18 og da de målte det med omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han behøvede til føde. | 18 Oc de maalde det i en Omer / da hafde den icke til ofvers / som meget hafde sanckit / oc den fattedis icke / som hafde sanckit mindre : De hafde sanckit / hver saa meget som hand kunde æde. | 18 And when they did mete it with an omer, he that gathered much had nothing over, and he that gathered little had no lack; they gathered every man according to his eating. |
| 19 Derpå sagde Moses til dem: »Ingen må gemme noget deraf til næste morgen!« | 19 Oc Mose sagde til dem / Jngen skal lefne der noget af ti Morgene. | 19 And Moses said, Let no man leave of it till the morning. |
| 20 Dog adlød de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til næste morgen; men da var det fuldtaf orme og lugtede. Da blev Moses vred på dem. | 20 Dog lydde de icke Mose ad / men somme af dem lefneder der af til om morgenen / Saa voxte der Orme udi / oc det luctede ilde : Derfor blef Mose vred paa dem. | 20 Notwithstanding they hearkened not unto Moses; but some of them left of it until the morning, and it bred worms, and stank: and Moses was wroth with them. |
| 21 Således samlede de nu hver morgen, enhver så meget som han havde behov. Men når solen begyndte at brænde, smeltede det. | 21 Saa sanckede de hver Moergen der af / hver saa meget som hand kunde æde : Men naar Solen skinde heed / saa smeltedis det. | 21 And they gathered it every morning, every man according to his eating: and when the sun waxed hot, it melted. |
| 22 På den sjette ugedag havde de samlet dobbelt så meget brød, to omer for hver person. Og alle menighedens øverster kom og sagde det til Moses; | 22 Oc det skeede / paa den siette dag sanckede de dobbelt Brød / tor Omer for een: Saa ginge alle de Ypperste af Meenigheden til mose / oc gafve hannem det tilkiende | 22 And it came to pass, that on the sixth day they gathered twice as much bread, two omers for one man: and all the rulers of the congregation came and told Moses. |
| 23 men han sagde til dem: »Det er netop, som Herren har sagt. I morgen er det hviledag, en hellig sabbat for Herren. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til side for at gemme det til i morgen!« | 23 Da sagde hand til dem / Det er det / som HErren sagde / J morgen er det Sabbath / Helligheds Hvile for HErren : Hvad J skulle bagge / det bagger / oc hvad J ville siude / det siuder / Men alt det som ofverblifver / det lader ligge i eders giemme i Morgen. | 23 And he said unto them, This is that which the LORD hath said, To morrow is the rest of the holy sabbath unto the LORD: bake that which ye will bake to day, and seethe that ye will seethe; and that which remaineth over lay up for you to be kept until the morning. |
| 24 De lagde det da til side til næste dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke orm deri. | 24 Oc de to lode det ligge indtil morgen / som Mose befalede dem / oc det luctede icke ilde / oc der var icke Orm i det. | 24 And they laid it up till the morning, as Moses bade: and it did not stink, neither was there any worm therein. |
| 25 Derpå sagde Moses: »Det skal I spise i dag, thi i dag er det sabbat for Herren; i dag finder I intet ude på marken. | 25 Da sagde Mose / Æder det i Dag / Thi det er Sabbath i Dag for HErren / J dag skulle j icke finde det paa Marcken. | 25 And Moses said, Eat that to day; for to day is a sabbath unto the LORD: to day ye shall not find it in the field. |
| 26 I seks bage skal I samle det, men på den syvende dag, på sabbaten, er der intet at finde.« | 26 Sex Dage skulle J Sancke det / oc paa den sivende Dag er Sabbath / det skal icke være paa den. | 26 Six days ye shall gather it; but on the seventh day, which is the sabbath, in it there shall be none. |
| 27 Alligevel var der nogle blandt folket, der gik ud på den syvende dag for at samle; men de fandt intet. | 27 Oc det skeede paa den sivende dag / ginge der nogle ud af Folcket ad sancke / oc de finde icke. | 27 And it came to pass, that there went out some of the people on the seventh day for to gather, and they found none. |
| 28 Da sagde Herren til Moses: »Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine bud og love? | 28 Da sagde HErren til Mose / Hvor længe benecte J / ad holde mine Bud oc mine Love? | 28 And the LORD said unto Moses, How long refuse ye to keep my commandments and my laws? |
| 29 betænk dog, at Herren har givet eder sabbaten! Derfor giver han eder på den sjette dag brød til to dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen må forlade sin bolig på den syvende dag!« | 29 Seer / ad HErren hafver gifvit eder Sabbathen / der gifver hand eder paa den siette Dag to Dages Brød : Blifver hver hiemme / ingen gaa ud af sin sted paa den sivende Dag. | 29 See, for that the LORD hath given you the sabbath, therefore he giveth you on the sixth day the bread of two days; abide ye every man in his place, let no man go out of his place on the seventh day. |
| 30 Da hvilede folket på den syvende dag. | 30 Oc folcket hvilede paa den sivende Dag. | 30 So the people rested on the seventh day. |
| 31 Men israeliterne kaldte det manna; det lignede hvide korianderfrø og smagte som honningkager. | 31 Oc Jsraels Huus kaldede dets nafn Man / oc det var lige som Coriander Frø / hvit / oc smagede som en Hunnigkage. | 31 And the house of Israel called the name thereof Manna: and it was like coriander seed, white; and the taste of it was like wafers made with honey. |
| 32 Moses sagde fremdeles: »Således har Herren påbudt: en omer fuld deraf skal gemmes til eders efterkommere, for at de kan se det brød, jeg gav eder at spise i ørkenen, da jeg førte eder ud af Ægypten!« | 32 Oc Mose sagde / det er det som HErren befalede / Fyld en omder der af / ad giemmer til eders Efterkommere / ad de maae see det Brød / som jeg spjste eder med i Ørcken / der jeg udførde eder af Ægypten. | 32 And Moses said, This is the thing which the LORD commandeth, Fill an omer of it to be kept for your generations; that they may see the bread wherewith I have fed you in the wilderness, when I brought you forth from the land of Egypt. |
| 33 Og Moses sagde til Aron: »Tag en krukke, kom en omer manna deri og stil den foran Herrens åsyn for at gemmes til eders efterkommere!« | 33 Oc Mose sagde til Aaron / Tag en Krucke oc leg en Omer fuld af Man der udi: Oc sæt det hen for HErren / ad giemmis til eders Efterkommere. | 33 And Moses said unto Aaron, Take a pot, and put an omer full of manna therein, and lay it up before the LORD, to be kept for your generations. |
| 34 Og Aron gjorde, som Herren havde pålagt Moses, og han stillede den foran vidnesbyrdet for at gemmes. | 34 Som HErren befalede Mose / Saa satte Aaron det ned for Vidnisbyrdet ad forvaris. | 34 As the LORD commanded Moses, so Aaron laid it up before the Testimony, to be kept. |
| 35 Og israeliterne spiste manna i fyrretyve år, indtil de kom til beboede egne; de spiste manna, indtil de kom til grænsen af Kana'ans land. | 35 Oc jsraels Børn aade Man i fyrretive Aar / til de komme til det Land som var bygt : De aade man / til de komme til det yderste paa Canaans land. | 35 And the children of Israel did eat manna forty years, until they came to a land inhabited; they did eat manna, until they came unto the borders of the land of Canaan. |
| 36 en omer er tiendedelen af en efa. | 36 Men en Omer er den tiende Part af en Epha. | 36 Now an omer is the tenth part of an ephah. |