Anden Mosebog 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Moses vogtede nu småkvæget for sin svigerfader Jetro, præsten i Midjan,og drev engang småkvæget hen hinsides ørkenen og kom til Guds bjerg Horeb. | 1 III. Capitel. Oc Mose voctede Jetro sin Svogers / Præstens i Midian hans Qveg / oc dref Qveget bag Ørckenen / oc kom til Guds Bierg Horeb. | 1 Now Moses kept the flock of Jethro his father in law, the priest of Midian: and he led the flock to the backside of the desert, and came to the mountain of God, even to Horeb. |
| 2 Da åbenbarede Herrens engel sig for ham i en ildslue, der slog ud af en tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stod tornebusken i lys lue, uden at den blev fortæret. | 2 Oc HErrens Engel aabenbaredis for hannem i en gloendis Lue / af en Tornemusk : Oc hand saa / oc see / Tornemusken brænte i Jld / oc Tornemusken blef dog icke fortærede. | 2 And the angel of the LORD appeared unto him in a flame of fire out of the midst of a bush: and he looked, and, behold, the bush burned with fire, and the bush was not consumed. |
| 3 Da sagde Moses: »Lad mig gå hen og se på dette underfulde skue, hvorfor tornebusken ikke brænder op.« | 3 Oc Mose sagde / Jeg vil der hen / oc besee denne stoore Siun / hvi Tornebusken icke brændis op. | 3 And Moses said, I will now turn aside, and see this great sight, why the bush is not burnt. |
| 4 Men da Herren så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra tornebusken: »Moses, Moses!« Og han svarede: »Se, her er jeg!« | 4 Der HErren saa / ad hand gick hen ad see / da raabte Gud til hannem af Tornbusken / oc sagde / Mose / Mose : Oc hand sagde / See / (Her er) jeg. | 4 And when the LORD saw that he turned aside to see, God called unto him out of the midst of the bush, and said, Moses, Moses. And he said, Here am I. |
| 5 da sagde han: »Kom ikke nærmere! Drag dine sko af dine fødder, thi det sted, du står på, er hellig jord!« | 5 Oc hand sagde / Gack icke nær hjd : Løs dine Skol af dine Fødder / thi den sted som du staar paa / er en hellig jord. | 5 And he said, Draw not nigh hither: put off thy shoes from off thy feet, for the place whereon thou standest is holy ground. |
| 6 Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, thi han frygtede for at skue Gud. | 6 Oc hand sagde (fræmdelis/) Jeg er din Faders Gud / Abrahams Gud / Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud: Oc Mose skiulte sit Ansict / thi hand fryctede ad see paa Gud. | 6 Moreover he said, I am the God of thy father, the God of Abraham, the God of Isaac, and the God of Jacob. And Moses hid his face; for he was afraid to look upon God. |
| 7 Derpå sagde Herren: »Jeg har set mit folks elendighed i Ægypten, og jeg har hørt deres klageskrig over deres undertrykkere, ja, jeg kender deres lidelser; | 7 Oc HErren sagde / Jeg hafver grant seet mit Folckis ælendighed som er i Ægypten / oc hørt deres skrig / ofver dem som plage dem / thi jeg kiende deres smerte : | 7 And the LORD said, I have surely seen the affliction of my people which are in Egypt, and have heard their cry by reason of their taskmasters; for I know their sorrows; |
| 8 og jeg er steget ned for at udfri dem af Ægyptens hånd og føre dem bort fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land, der flyder med mælk og honning, til Kana'anæernes, hetiternes, amoriternes, perizzitemes, hivviternes og jebusiternes egn. | 8 Oc er nedfaren ad redde dem af Ægypternes Haand / oc ad føre dem op af dette Land / til et got oc vjdt Land / til et Land som flyder med Melck oc Honnig / til Cananitens oc Hetitens oc Amoritens oc Pheresitens oc Hevitens oc Jabusitens sted: | 8 And I am come down to deliver them out of the hand of the Egyptians, and to bring them up out of that land unto a good land and a large, unto a land flowing with milk and honey; unto the place of the Canaanites, and the Hittites, and the Amorites, and the Perizzites, and the Hivites, and the Jebusites. |
| 9 Se, nu er israeliternes klageskrig nået til mig, og jeg har også set den trængsel, ægypterne har bragt over dem. | 9 Oc see nu Jsraels børns raab er kommit for mig / oc jeg hafver end see deres Trængsel / hvor med Ægypterne trænge dem : | 9 Now therefore, behold, the cry of the children of Israel is come unto me: and I have also seen the oppression wherewith the Egyptians oppress them. |
| 10 Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal føre mit folk, israeliterne, ud af Ægypten!« | 10 Saa gack nu / oc jeg vil sende dig til Pharao / oc udfør mit Folck Jsraels børn af Ægypte. | 10 Come now therefore, and I will send thee unto Pharaoh, that thou mayest bring forth my people the children of Israel out of Egypt. |
| 11 Men Moses sagde til Gud: »Hvem er jeg, at jeg skulle kunne gå til Farao og føre israeliterne ud af Ægypten?« | 11 Oc Mose sagde til Gud / Hvo er jeg / ad jeg skulde gaa til Pharao / oc ad jeg skal udføre Jsraels Børn af Ægypten? | 11 And Moses said unto God, Who am I, that I should go unto Pharaoh, and that I should bring forth the children of Israel out of Egypt? |
| 12 Han svarede: »Jo, jeg vil være med dig! Og dette skal være dig tegnet på, at det er mig, der har sendt dig: når du har ført folket ud af Ægypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg!« | 12 Oc hand sagde / Jeg vil være med dig : Oc dette skal være dig et Tegn / ad jeg hafver udsendt dig : Naar du udfører mit Folck af Ægypten / da skulle j tiene Gud ofven paa dette Bierg. | 12 And he said, Certainly I will be with thee; and this shall be a token unto thee, that I have sent thee: When thou hast brought forth the people out of Egypt, ye shall serve God upon this mountain. |
| 13 Men Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israeliterne og siger dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans navn7« | 13 Oc Mose sagde til Gud / See / naar jeg kommer til Jsraels Børn / oc siger til dem / Eders Forfødres Gud hafver sendt mig til eder / oc de sige da til mig / Hvad er hans Nafn? Hvad skal jeg sige til dem? | 13 And Moses said unto God, Behold, when I come unto the children of Israel, and shall say unto them, The God of your fathers hath sent me unto you; and they shall say to me, What is his name? what shall I say unto them? |
| 14 Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Således skal du sige til israeliterne: Jeg er har sendt mig til eder!« | 14 Oc Gud sagde til Mose / Jeg skal være den / som jeg skal være : Oc hand sagde / Saa skalt du sige til Jsraels Børn / Jeg skal være / hafver sendt mig til eder. | 14 And God said unto Moses, I AM THAT I AM: and he said, Thus shalt thou say unto the children of Israel, I AM hath sent me unto you. |
| 15 Og Gud sagde fremdeles til Moses: »Således skal du sige til israeliterne: Herren, eders fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder; dette er mit navn til evig tid, og således skal jeg kaldes fra slægt til slægt. | 15 Oc Gud sagde ydermeere til Mose / Saa skalt du sige til Jsraels Børn / Herren eders Forfædres Gud / Abrahams Gud / Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud / sende mig til eder : Dette er mit nafn ævindeligen / oc denne min ihukommelse til ævig Tjd. | 15 And God said moreover unto Moses, Thus shalt thou say unto the children of Israel, The LORD God of your fathers, the God of Abraham, the God of Isaac, and the God of Jacob, hath sent me unto you: this is my name for ever, and this is my memorial unto all generations. |
| 16 Gå nu hen og kald Israels ældste sammen og sig til dem: Herren, eders fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for mig og sagt: jeg har givet agt på eder og på, hvad man har gjort imod eder i Ægypten, | 16 Gac oc forsaml de Ældste af Jsrael / oc sjg til dem / Herren eders Forfædres Gud / hafver aabenbarit sig for mig / Abrahams / Jsaacs oc Jacobs Gud / oc sagt / Jeg hafver visseligen besøgt eder / oc (set) hvad eder er vederfarit i Ægypten. | 16 Go, and gather the elders of Israel together, and say unto them, The LORD God of your fathers, the God of Abraham, of Isaac, and of Jacob, appeared unto me, saying, I have surely visited you, and seen that which is done to you in Egypt: |
| 17 og jeg har sat mig for at føre eder ud af Ægyptens elendighed til Kana'anæernes, hetiternes, amoriternes, perizziternes, hivviternes og jebusiternes land, til et land, der flyder med mælk og honning! | 17 Oc hafver sagt / Jeg vil udføre eder af den Ægyptiske ælendighed / ind i Cananiternes / oc Hetitens / oc Amoritens / oc Pherisitens / oc Hevitens / oc Jebusitens Land / idet Land som flyder med Melck oc Honnig. | 17 And I have said, I will bring you up out of the affliction of Egypt unto the land of the Canaanites, and the Hittites, and the Amorites, and the Perizzites, and the Hivites, and the Jebusites, unto a land flowing with milk and honey. |
| 18 De vil høre på dig, og du skal sammen med Israels ældste gå til ægypterkongen, og I skal sige til ham: Herren, hebræernes Gud, har mødt os, tillad os derfor at drage tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren vor Gud! | 18 Oc de skulle høre din Røst / oc du skalt gaa / oc de Ældste af Jsrael / til Kongen af Ægypten / oc j skulle sige til hannem / HErren / Ebræernes Gud / hafver mødt os: Saa kiere lad os nu gaae hen tre Dages Reyse i Ørcken / ad vi mue ofvre til HErren vor Gud. | 18 And they shall hearken to thy voice: and thou shalt come, thou and the elders of Israel, unto the king of Egypt, and ye shall say unto him, The LORD God of the Hebrews hath met with us: and now let us go, we beseech thee, three days' journey into the wilderness, that we may sacrifice to the LORD our God. |
| 19 Jeg ved vel, at ægypterkongen ikke vil tillade eder at drage bort uden med magt; | 19 Men jeg veed / ad Kongen af Ægypten skal icke lade eder fare / uden ved en velsig Haand. | 19 And I am sure that the king of Egypt will not let you go, no, not by a mighty hand. |
| 20 men jeg skal udrække min hånd og ramme Ægypten med alle mine undergerninger, som jeg vil gøre der; så skal han give eder lov til at drage af sted. | 20 Thi jeg skal udræcke min Haand / oc slaa Ægypten med alle mine underlige Ting / som jeg vil giøre der inde : Siden skal hand lad eder fare. | 20 And I will stretch out my hand, and smite Egypt with all my wonders which I will do in the midst thereof: and after that he will let you go. |
| 21 Og jeg vil stemme ægypterne gunstigt mod dette folk, så at I, når I drager bort, ikke skal drage bort med tomme hænder. | 21 Oc jeg vil gifve dette Folck Naade hos Ægypterne / oc det skal skee / naar j reyse der fra / skulle j icke reyse tomhændede. | 21 And I will give this people favour in the sight of the Egyptians: and it shall come to pass, that, when ye go, ye shall not go empty: |
| 22 Enhver kvinde skal bede sin naboerske og de kvinder, som er til huse hos hende, om sølv og guldsmykker og klæder, og I skal give eders sønner og døtre det på. Således skal I tage bytte fra ægypterne.« | 22 Men hver Qvinde skal laane af sin Naboerske / aoc af den hun er i Huset med / Sølfkar / oc Guldkar / oc Klæder / dem skulle j lægge paa eders Sønner oc paa eders Døttre / oc skille Ægypten der ved. | 22 But every woman shall borrow of her neighbour, and of her that sojourneth in her house, jewels of silver, and jewels of gold, and raiment: and ye shall put them upon your sons, and upon your daughters; and ye shall spoil the Egyptians. |