Anden Mosebog 32 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men da folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: »Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!« | 1 XXXII. Capitel. OC Folcket saa / ad Mose tøfved at komme ned af bierget / oc Folcket forsamlede sig mod Aaron / oc de sagde til hannem / Stat op / giør os Guder / som kunde gaae for os: Thi den Mose / Manden som førde os op af Ægypti Land (er borte/) vi vide icke hvad hannem er skeet. | 1 And when the people saw that Moses delayed to come down out of the mount, the people gathered themselves together unto Aaron, and said unto him, Up, make us gods, which shall go before us; for as for this Moses, the man that brought us up out of the land of Egypt, we wot not what is become of him. |
| 2 Da sagde Aron til dem: »Riv de guldringe af, som eders hustruer, sønner og døtre har i ørene, og bring mig dem!« | 2 Oc Aaron sagde til dem / Afskrifver de Guld Øre ringe / som ere i eders Hustruers / eders Sønners / oc eders Døttres Øren / oc bærer (dem) til mig. | 2 And Aaron said unto them, Break off the golden earrings, which are in the ears of your wives, of your sons, and of your daughters, and bring them unto me. |
| 3 Så rev hele folket deres guldørenringe af og bragte dem til Aron. | 3 Saa afrefve alt Folcket de Guld Øreringe / som vare deres Øren / oc bare dem til Aaron. | 3 And all the people brake off the golden earrings which were in their ears, and brought them unto Aaron. |
| 4 Og han modtog dem af deres hånd, formede guldet med en mejsel og lavede en støbt tyrekalv deraf. Da sagde de: »Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!« | 4 Oc hand annammede dem af deres Haand / oc udkaste det med en Stjl / oc giorde en støbt Kalf der af. Oc de sagde / disse ere dine Guder Jsrael / som førde dig op af Ægypti Land. | 4 And he received them at their hand, and fashioned it with a graving tool, after he had made it a molten calf: and they said, These be thy gods, O Israel, which brought thee up out of the land of Egypt. |
| 5 Og da Aron så det, byggede han et alter for den, og Aron lod kundgøre: »I morgen er det højtid for Herren!« | 5 Der Aaron det saa / bygde hand et Altere for den / oc Aaron raabtre og sagde / J Morgen det HErrens Høytjd. | 5 And when Aaron saw it, he built an altar before it; and Aaron made proclamation, and said, To morrow is a feast to the LORD. |
| 6 Tidligt næste morgen ofrede de så brændofre og bragte takofre og folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege. | 6 Oc de stoode aarle op om anden dagen / oc ofrede Brændoffer / oc frembære Tackoffer : Oc flcket sætte sig ned ad æde oc ad dricke / oc stode op ad leege. | 6 And they rose up early on the morrow, and offered burnt offerings, and brought peace offerings; and the people sat down to eat and to drink, and rose up to play. |
| 7 Da sagde Herren til Moses: »Skynd dig og stig ned, thi dit folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; | 7 Da sagde HErren til Mose / Gack / gif dig ned / Thi dit Folck / som du førde af Ægypti Land / hafve fordærfvit det. | 7 And the LORD said unto Moses, Go, get thee down; for thy people, which thou broughtest out of the land of Egypt, have corrupted themselves: |
| 8 hastigt veg de bort fra den vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de ord: her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!« | 8 De ere snart vigede af den Vey / som jeg bød dem / de hafve giort dem en støbt Kalf / oc hafve tilbedit den / oc ofrit til den / oc de sage / Disse ere dine Guder / Jsrael / som førde dig op af Ægypti Land. | 8 They have turned aside quickly out of the way which I commanded them: they have made them a molten calf, and have worshipped it, and have sacrificed thereunto, and said, These be thy gods, O Israel, which have brought thee up out of the land of Egypt. |
| 9 Og Herren sagde til Moses: »Jeg har iagttaget dette folk og set, at det er et halsstarrigt folk. | 9 Oc HErren sagde til Mose / Jeg hafver seet dette Folck / See / det er et haardnacked Folck / | 9 And the LORD said unto Moses, I have seen this people, and, behold, it is a stiffnecked people: |
| 10 Lad mig nu råde, at min vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort folk!« | 10 Oc lad mig nu (Fare fræm/) ad min Vrede maa optændis mod dem / oc jeg vil fortære dem : Oc giøre dig til et stoort Folck. | 10 Now therefore let me alone, that my wrath may wax hot against them, and that I may consume them: and I will make of thee a great nation. |
| 11 Men Moses bønfaldt Herren sin Gud og sagde: »Hvorfor herre skal din vrede blusse op mod dit folk, som du førte ud af Ægypten med vældig kraft og stærk hånd? | 11 Oc Mose bad for HErren sin Gud / oc sagde / HErre / Hvrfor skal din Vrede optændis mod dit Folck / som du førde ud af Ægypti Land / med stoor Kraft / oc med en stærck Haand? | 11 And Moses besought the LORD his God, and said, LORD, why doth thy wrath wax hot against thy people, which thou hast brought forth out of the land of Egypt with great power, and with a mighty hand? |
| 12 Hvorfor skal ægypterne kunne sige: I ond hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem bjergene og udrydde dem af jorden? Lad din vredes glød høre op, og anger den ulykke, du ville gøre dit folk! | 12 Hvor skulle Ægypterne tale / oc sige / Hand hafver udført dem i en ond Meening / ad hand vilde slaa dem i hiel paa Biergene / oc ødelegge dem af Jorderige? Vend dig fra din grumme Vrede / oc lad det fortryde dig ofver det onde mod dit Folck. | 12 Wherefore should the Egyptians speak, and say, For mischief did he bring them out, to slay them in the mountains, and to consume them from the face of the earth? Turn from thy fierce wrath, and repent of this evil against thy people. |
| 13 Kom Abraham, Isak og Israel i hu, dine tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: jeg vil gøre eders afkom talrigt somhimmelens stjerner, og jeg vil give eders afkom hele det land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!« | 13 Kom dine Tienere / Abraham / Jsaac / oc Jsrael / jhu / hvilcke du hafver soorit ved dig selv / oc dem tilsagt / Jeg vil giøre ders Sæd saa mangfoldig / som Stiernerne paa Himmelen : Oc alt dette Land som jeg hafver lofvit / vil jeg gifve eders Sæd / oc de skulle dye (det) ævindeligen | 13 Remember Abraham, Isaac, and Israel, thy servants, to whom thou swarest by thine own self, and saidst unto them, I will multiply your seed as the stars of heaven, and all this land that I have spoken of will I give unto your seed, and they shall inherit it for ever. |
| 14 Da angrede Herren den ulykke han havde truet med at gøre sit folk. | 14 Saa fortrød det HErren ofver det onde / som hand hafde talit ad giøre sit Folck. | 14 And the LORD repented of the evil which he thought to do unto his people. |
| 15 Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra bjerget med vidnesbyrdets to tavler i hånden, tavler, der var beskrevet på begge sider, både på forsiden og bagsiden var de beskrevet. | 15 Oc Mose vende sig / oc gick ned af Bierget / oc hafve to Vidnesbyrdens Tafler i sin Haand : Tafler som vare skrefne paa baaade deres sider / de vare skrefne baade her oc der. | 15 And Moses turned, and went down from the mount, and the two tables of the testimony were in his hand: the tables were written on both their sides; on the one side and on the other were they written. |
| 16 Og tavlerne var Guds værk, og skriften var Guds skrift, ridset ind i tavlerne. | 16 Oc de tafler vare Guds Arbeyde / oc den Skrift var Guds Skrift / som var grafven i Taflerne. | 16 And the tables were the work of God, and the writing was the writing of God, graven upon the tables. |
| 17 Da hørte Josua støjen af det larmende folk, og han sagde til Moses: »Der høres krigslarm i lejren!« | 17 Der nu Josua hørde Folckens liud / ad de raabte / sagde han til Mose / Der en af KrigsLiud i Leyren. | 17 And when Joshua heard the noise of the people as they shouted, he said unto Moses, There is a noise of war in the camp. |
| 18 Men han svarede: »Det er ikke sejrendes eller slagnes skrig, det er sang, jeg hører!« | 18 Oc hand sagde / Det er icke en liud som deres der raabte naar de vinde / oc icke som deres / der raabte naar de tabe. Men jeg hør (ellers) en siungendis Liud. | 18 And he said, It is not the voice of them that shout for mastery, neither is it the voice of them that cry for being overcome: but the noise of them that sing do I hear. |
| 19 Og da Moses nærmede sig lejren og så tyrekalven og dansen, blussede hans vrede op, og han kastede tavlerne fra sig og sønderslog dem ved bjergets fod. | 19 Oc det skeede / der hand kom hart mod Leyren / oc saa Kalfven oc Danz / da optændis Mose Vrede / oc hand kaste Taflene af sine Hænder / oc sloo dem sønder neden ved Bierget. | 19 And it came to pass, as soon as he came nigh unto the camp, that he saw the calf, and the dancing: and Moses' anger waxed hot, and he cast the tables out of his hands, and brake them beneath the mount. |
| 20 Derpå tog han tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i ilden og knuste den til støv, strøde det på vandet og lod israeliterne drikke det. | 20 Oc hand tog Kalfven / som de hafde giort / oc brænde (den) med Jld / oc støtte (den) til Pulver: Oc kaste det i Vandet / oc gaf jsraels Børn ad dricke. | 20 And he took the calf which they had made, and burnt it in the fire, and ground it to powder, and strowed it upon the water, and made the children of Israel drink of it. |
| 21 Og Moses sagde til Aron: »Hvad har dette folk gjort dig, siden du har bragt så stor en synd over det?« | 21 Oc Mose sagde til Aaron / Hvad hafver dette Folck giort dig / ad du hafver ført en stoor Synd ofver det? | 21 And Moses said unto Aaron, What did this people unto thee, that thou hast brought so great a sin upon them? |
| 22 Aron svarede: »Vredes ikke, herre! Du ved selv, at folket ligger i det onde, | 22 Oc Aaron svarede / Min Herris Vrede forhaste sig icke / Du kiender Folcket ad det er ont. | 22 And Aaron said, Let not the anger of my lord wax hot: thou knowest the people, that they are set on mischief. |
| 23 og de sagde til mig: lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten! | 23 Oc de sagde til mig / Giør os Guder som kunde gaa for os: Thi denne Mose / Manden som førde os af Ægypti Land (er borte/) vi vide icke hvad der er skeet hannem. | 23 For they said unto me, Make us gods, which shall go before us: for as for this Moses, the man that brought us up out of the land of Egypt, we wot not what is become of him. |
| 24 Da sagde jeg til dem: de, der har guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da guldet, og jeg kastede det i ilden, og så kom denne tyrekalv ud deraf!« | 24 Da sagde jeg til dem / Hvo hafver Guld / rifver det af / oc de finge mig det / Oc jeg kaste det i Jlden / oc denne Kalf som der ud af. | 24 And I said unto them, Whosoever hath any gold, let them break it off. So they gave it me: then I cast it into the fire, and there came out this calf. |
| 25 Da Moses nu så, at folket var tøjlesløst til skadefryd for deres fjender, fordi Aron havde givet det fri tøjler, | 25 Der Mose nu saa / ad Folcket var blot / (Thi Aaron hafde giort dem blot til en spot for deres Modstandere.) | 25 And when Moses saw that the people were naked; (for Aaron had made them naked unto their shame among their enemies:) |
| 26 stillede han sig ved indgangen til lejren og sagde: »Hvem der er for Herren, han komme hid til mig!« Da samlede alle leviterne sig om ham, | 26 Da stod Mose i Leyrens Prt / oc sagde / Hvo hører HErren til / (hand komme) til mig. Da forsamlede alle Levi Børn dem til hannem. | 26 Then Moses stood in the gate of the camp, and said, Who is on the LORD'S side? let him come unto me. And all the sons of Levi gathered themselves together unto him. |
| 27 og han sagde til dem: »Så siger Herren, Israels Gud: bind alle sværd om lænd og gå frem og tilbage fra den ene indgang i lejren til den anden og slå ned både broder, ven og frænde!« | 27 Oc hand sagde til dem / Saa siger HErren jsraels Gud / Hver binde til sit Sverd ved sin Side / gaar fræm oc kommer tilbage igien / fra den eene Por i Leyren til den anden / oc hver slaa sin Broder / oc hver sin Ven / oc hver sin Næste ihiel. | 27 And he said unto them, Thus saith the LORD God of Israel, Put every man his sword by his side, and go in and out from gate to gate throughout the camp, and slay every man his brother, and every man his companion, and every man his neighbour. |
| 28 Og leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den dag faldt der af folket henved 3000 Mand. | 28 Oc Levi Børn giorde som Mose hafde sagt / oc der fulde af Folcket paa den Dag ved tre tusinde Mænd. | 28 And the children of Levi did according to the word of Moses: and there fell of the people that day about three thousand men. |
| 29 Og Moses sagde: »Fra i dag af skal I være præster for Herren, thi ingen skånede søn eller broder, derfor skal velsignelse komme over eder i dag.« | 29 Da sagde Mose / Fylder eders Haand i Dag for HErren / thi hver (giorde det) paa sin Søn / oc paa sin Broder / ad hand skal gifve Velsignelse ofver eder i Dag. | 29 For Moses had said, Consecrate yourselves to day to the LORD, even every man upon his son, and upon his brother; that he may bestow upon you a blessing this day. |
| 30 Næste dag sagde Moses til folket: »I har begået en stor synd; men nu vil jeg stige op til Herren, måske kan jeg skaffe soning for eders synd!« | 30 Oc det skeede om anden Dagen / da sagde Mose til Folcket / J hafver syndet en stoor Synd / Jeg vil nu opstige til HErren / om jeg / maa skee / kand giøre Forligelse for eders Synd. | 30 And it came to pass on the morrow, that Moses said unto the people, Ye have sinned a great sin: and now I will go up unto the LORD; peradventure I shall make an atonement for your sin. |
| 31 Derpå gik Moses atter til Herren og sagde: »Ak, dette folk har begået en stor synd, de har lavet sig en Gud af guld. | 31 Der nu Mose kom igien til HErren / sagde hand / Ah / dette Folck hafver syndet en stoor Synd / oc de giorde dem Guder af Guld. | 31 And Moses returned unto the LORD, and said, Oh, this people have sinned a great sin, and have made them gods of gold. |
| 32 Om du dog ville tilgive dem deres synd! Hvis ikke, så udslet mig af den bog, du fører!« | 32 Oc nu om du vilt forlade dem deres Synd / (Da er det got/) men vilt du icke / da slet mig nu af din Bog / som du hafver skrefvit. | 32 Yet now, if thou wilt forgive their sin--; and if not, blot me, I pray thee, out of thy book which thou hast written. |
| 33 Herren svarede Moses: »Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min bog! | 33 Oc HErren sagde til Mose / Hver den som synder imod mig / den vil jeg slette af min Bog. | 33 And the LORD said unto Moses, Whosoever hath sinned against me, him will I blot out of my book. |
| 34 Men gå nu og før folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min engel skal drage foran dig! Men til sin tid vil jeg straffe dem for deres synd!« | 34 Oc gack dunu / før Folcke djd / som jeg dig sagde / See / mjn Engel skal gaa for dig : Oc nar mjn Tjd kommer ad hiemsøge / da vil jeg vel himsøge deres Synd ofver dem. | 34 Therefore now go, lead the people unto the place of which I have spoken unto thee: behold, mine Angel shall go before thee: nevertheless in the day when I visit I will visit their sin upon them. |
| 35 Og Herren slog folket, fordi de havde lavet tyrekalven, den, Aron lavede. | 35 Oc HErren slog Folcket / for det de hyafde giort den Kalf / hvilcken Aaron hafde giort. | 35 And the LORD plagued the people, because they made the calf, which Aaron made. |