Anden Mosebog 34 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derpå sagde Herren til Moses: »Tilhug dig to stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på tavlerne skrive de samme ord, som stod på de forrige tavler, du slog i stykker. | 1 XXXIX. Capitel. OC HErren sagde til Mose / Hug dig to Steentafler / som de første / saa vil jeg skrifve de Ord i Taflerne / som vare i de første tafler / som du sloost sønder. | 1 And the LORD said unto Moses, Hew thee two tables of stone like unto the first: and I will write upon these tables the words that were in the first tables, which thou brakest. |
| 2 Gør dig så rede til i morgen, stig om morgenen op på Sinaj bjerg og stil dig hen og vent på mig der på bjergets top. | 2 Oc vær aarle rede / oc stjg aarle op paa Sinai Bierg / oc stat mig der høyt paa Bierget Top. | 2 And be ready in the morning, and come up in the morning unto mount Sinai, and present thyself there to me in the top of the mount. |
| 3 ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget sted på bjerget, end ikke småkvæg eller hornkvæg må græsse i nærheden af dette bjerg.« | 3 oc der skal ingen gaa op med dig / oc end ingen skal seis om det gandske Bierg: Hvercken Faar eller Fæ skulle gaae i Græs mod dette Bierg. | 3 And no man shall come up with thee, neither let any man be seen throughout all the mount; neither let the flocks nor herds feed before that mount. |
| 4 da tilhuggede han to stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste morgen steg Moses op på Sinaj bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to stentavler med sig. | 4 Oc hand hug to Stentafler / som de første : Oc Mose stood aarle op om Morgenen / oc gick op paa Sinai Bierg / som HErren befalede hannem / oc tog de to Steentafler i sin Haand. | 4 And he hewed two tables of stone like unto the first; and Moses rose up early in the morning, and went up unto mount Sinai, as the LORD had commanded him, and took in his hand the two tables of stone. |
| 5 Da steg Herren ned i skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte Herrens navn. | 5 Saa kom herren ned i en Sky / oc stod der hos hannem / oc hand raabte paa HErrens Nafn. | 5 And the LORD descended in the cloud, and stood with him there, and proclaimed the name of the LORD. |
| 6 Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, | 6 oc HErren gick fræm for hans Ansict / oc raabte / HErren / HErren / en Gud / Barmhiertig oc Naadig / Langmodig / oc meget Miskundelig oc Trofast: | 6 And the LORD passed by before him, and proclaimed, The LORD, The LORD God, merciful and gracious, longsuffering, and abundant in goodness and truth, |
| 7 som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer fædres brøde på børn og børnebørn, på dem i tredje og fjerde led!« | 7 Som bevjser Naade til tusinde Led / som forlader Ondskab / oc Ofvertrædelse oc Synden : Oc som jo icke stedze skal holde (den skyldige) for uskyldig ad være / som hiemsøger Fædrens onskab / paa Børn oc Børne børn / paa dem i tredie oc paa dem i fierde Led. | 7 Keeping mercy for thousands, forgiving iniquity and transgression and sin, and that will by no means clear the guilty; visiting the iniquity of the fathers upon the children, and upon the children's children, unto the third and to the fourth generation. |
| 8 Da bøjede Moses sig hastelig til jorden, tilbad | 8 Oc Mose skyndede sig / oc buckede sig til Jorden / oc tilbad : | 8 And Moses made haste, and bowed his head toward the earth, and worshipped. |
| 9 Og sagde: »Har jeg fundet nåde for dine øjne, herre, så drage min herre med i vor midte; thi det er et halsstarrigt folk. Men tilgiv vor brøde og vor synd og lad os være din ejendom!« | 9 Oc sagde / Kiere / hafver jeg fundit naade for dine Øyen / HErre / da gaa herren nu iblant os : Thi det er et haardnacket Folck / ad du skalt være naadig ofver vor Ondskab oc vor Synd / oc tage os til Arfve. | 9 And he said, If now I have found grace in thy sight, O Lord, let my Lord, I pray thee, go among us; for it is a stiffnecked people; and pardon our iniquity and our sin, and take us for thine inheritance. |
| 10 han sagde: »Se, jeg vil slutte en pagt; i hele dit folks påsyn vil jeg gøre undere, som aldrig før er sket nogensteds på jorden og blandt noget folkeslag, og hele det folk, i hvis midte du lever, skal se Herrens værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt. | 10 Oc hand sagde / See / Jeg vil giøre en Pact for alt dit Folck / Jeg vil giøre underlige Ting / som icke ere giorde i noget Land / eller hos noget Folck : Oc alt det Folck / som du est iblant / skal see HErrens gierning / (Thi hand er underlig /) det som ejg skal giøre med dig. | 10 And he said, Behold, I make a covenant: before all thy people I will do marvels, such as have not been done in all the earth, nor in any nation: and all the people among which thou art shall see the work of the LORD: for it is a terrible thing that I will do with thee. |
| 11 Hold dig det efterrettelig, som jeg i dag byder dig! Se, jeg vil drive amoriterne, Kana'anæerne, hetiterne, perizziterne, hivviterne og jebusiterne bort foran dig! | 11 Holt det som jeg befaler dig i Dag : See / jeg vil uddrifve for dig de Amoriter / oc Cananiter / oc Hethiter / oc Pheresiter / oc Heviter / oc Jebusiter. | 11 Observe thou that which I command thee this day: behold, I drive out before thee the Amorite, and the Canaanite, and the Hittite, and the Perizzite, and the Hivite, and the Jebusite. |
| 12 Vogt dig vel for at slutte nogen pagt med indbyggerne i det land, du kommer til, for at de ikke skal blive en snare for dig, når de lever i din midte. | 12 tag dig vaare / ad du ey / maa skee / giør noget Forbund med landsens Jndbyggere / der som du kommer ind / ad det icke / maa skee / blifver til en Snare iblant dig. | 12 Take heed to thyself, lest thou make a covenant with the inhabitants of the land whither thou goest, lest it be for a snare in the midst of thee: |
| 13 Men I skal nedbryde deres altre, sønderslå deres stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter! | 13 Thi J skulle nedbryde deres Altere / oc sønderslaa deres Billeder / oc afhugge deres Lunde. | 13 But ye shall destroy their altars, break their images, and cut down their groves: |
| 14 Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi »nidkær« er Herrens navn, nidkær Gud er han. | 14 Thi du skalt icke bede til nogen anden Gud / thi HErren heder Njdkier / hand er en njdkier Gud. | 14 For thou shalt worship no other god: for the LORD, whose name is Jealous, is a jealous God: |
| 15 Du må ikke slutte pagt med landets indbyggere, og når de boler med deres guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres ofre; | 15 Ad du skalt icke / maa skee / giøre Forbund med landsens Jndbyggere : Thi de kunde hoore efter deres Guder / oc ofre til deres Guder / oc mand kunde biude dig / ad du aadst af nogens Offer. | 15 Lest thou make a covenant with the inhabitants of the land, and they go a whoring after their gods, and do sacrifice unto their gods, and one call thee, and thou eat of his sacrifice; |
| 16 og du må ikke af deres døtre tage hustruer til dine sønner, så deres døtre, når de boler med deres guder, får dine sønner til også at bole med dem. | 16 Oc toge af hand Døttre til dine Sønner / oc hans Døttre hoorede efter deres Afguder / oc komme dine Sønner oc til ad hoore efter deres Afguder. | 16 And thou take of their daughters unto thy sons, and their daughters go a whoring after their gods, and make thy sons go a whoring after their gods. |
| 17 Du må ikke gøre dig noget støbt gudebillede. | 17 Du skalt ingen støbte Guder giøre dig. | 17 Thou shalt make thee no molten gods. |
| 18 Du skal lejre de usyrede brøds højtid; i syv dage skal du spise usyret brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte tid i abib måned, thi i abib måned drog du ud af Ægypten. | 18 Du skalt holde det usurede Brøds Høytjd / du skalt æde usuret Brød i siu Dage / som jeg hafver befalet dig / i nyt Korns Maanedis tjd / som staar i Ax : Fordi ad du gickst af Ægypten / Axens maaneds tjd. | 18 The feast of unleavened bread shalt thou keep. Seven days thou shalt eat unleavened bread, as I commanded thee, in the time of the month Abib: for in the month Abib thou camest out from Egypt. |
| 19 Alt førstefødt tilhører mig; af dine hjorde skal du ofre mig det førstefødte af handyrene, både af okset og småt kvæg; | 19 Alt det som først oplader sin Moders Ljf / det er mit / oc alt dit Qveg skal actes / som oplader Moders Ljf / være sig af Fæ eller Faar. | 19 All that openeth the matrix is mine; and every firstling among thy cattle, whether ox or sheep, that is male. |
| 20 men de førstefødte æsler skal du udløse med etstykke småt kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde halsen derpå; alle dine førstefødte sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit åsyn med tomme hænder | 20 men det Førstefødde af Asne / skalt du løse med et lam / oc dersom du icke vilt løse det / da bryd Halsen sønder paa det : Alle Førstefødde af dine Sønner skalt du løse / oc der skalt ingen aabenbaris tomhændet for mig. | 20 But the firstling of an ass thou shalt redeem with a lamb: and if thou redeem him not, then shalt thou break his neck. All the firstborn of thy sons thou shalt redeem. And none shall appear before me empty. |
| 21 I seks dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i pløje og høsttiden skal du holde hviledag. | 21 Sex Dage skalt du arbeyde / oc paa den sivende Dag skalt du hvile / med pløyning / oc med Høst skalt du hvile. | 21 Six days thou shalt work, but on the seventh day thou shalt rest: in earing time and in harvest thou shalt rest. |
| 22 Du skal fejre ugehøjtid med førstegrøden af hvedehøsten og frugthøsthøjtid ved jævndøgnstide. | 22 Oc du skalt holde dig UgeHøytjd / som er med den første Fruct af HvedeHøsten / oc Jndsanckelsens Høytjd / naar Aaret er omme. | 22 And thou shalt observe the feast of weeks, of the firstfruits of wheat harvest, and the feast of ingathering at the year's end. |
| 23 Tre gange om året skal alle at mandkøn hos dig stedes for den herre Herren Israels Guds åsyn. | 23 Tre gange om Aaret skalt alt dit Mandkiøn aabenbaris for den veldige HErris Ansict / som er Jsraels Gud. | 23 Thrice in the year shall all your menchildren appear before the Lord GOD, the God of Israel. |
| 24 Thi jeg vil drive folkeslag bort foran dig og gøre dine landemærker vide, og ingen skal attrå dit land, medens du drager hen for at stedes for Herren din Guds åsyn tre gange om året. | 24 Thi jeg skal uddrifve hedningene fra dig / oc giøre dine Landemercke vjde / oc ingen skal begære dit Land / naar du (saa) opgaar ad aabenbaris for HErrens din Guds Ansict tre gange om Aaret. | 24 For I will cast out the nations before thee, and enlarge thy borders: neither shall any man desire thy land, when thou shalt go up to appear before the LORD thy God thrice in the year. |
| 25 Du må ikke ofre blodet af mit offer sammen med syret brød. Påskehøjtidens offer må ikke gemmes til næste morgen. | 25 Du skalt icke ofre mit Offers Blod med sured brød : Oc der skal intet blifve igien til om Morgenen af Paaske Høytjdens Offer. | 25 Thou shalt not offer the blood of my sacrifice with leaven; neither shall the sacrifice of the feast of the passover be left unto the morning. |
| 26 Det bedste af din jords førstegrøde skal du bringe til Herren din Guds hus. Du må ikke koge et hid i dets moders mælk!« | 26 den første Fruct af din Jords Grøde / skalt du bære til HErrens din Guds Huus : Du skalt icke kaage et Kjd i sin Moders Melck. | 26 The first of the firstfruits of thy land thou shalt bring unto the house of the LORD thy God. Thou shalt not seethe a kid in his mother's milk. |
| 27 Og Herren sagde til Moses: »Skriv disse ord op, thi på grundlag af disse ord slutter jeg pagt med dig og Israel.« | 27 Oc HErren sagde til Mose / Skrjf dig disse Ord : Thi efter disse Ord liudelse / hafver jeg giort et Forbund med dig oc med Jsrael. | 27 And the LORD said unto Moses, Write thou these words: for after the tenor of these words I have made a covenant with thee and with Israel. |
| 28 Og han blev der hos Herren fyrretyve dage og fyrretyve nætter uden at spise eller drikke; og han skrev pagtsordene, de ti ord, på tavlerne. | 28 Oc hand var der hos HErren fyrretive Dage og fyrretive Nætter / hand aad icke Brød /oc drack icke Vand : Oc hand skref i Taflene pactens ord / de tj Ord. | 28 And he was there with the LORD forty days and forty nights; he did neither eat bread, nor drink water. And he wrote upon the tables the words of the covenant, the ten commandments. |
| 29 Da Moses steg ned fra Sinaj bjerg med vidnesbyrdets to tavler i hånden, vidste han ikke, at hans ansigts hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham. | 29 Oc det skeede / der Mose gick ned af Sinai Bierg / hafde hand to Vidnesbyrds Tafler i sin Haand / der hand gick ned af Bierget / oc Mose vidste icke ad Huden paa hans Ansict skinde der af ad hand hafde talt med hannem. | 29 And it came to pass, when Moses came down from mount Sinai with the two tables of testimony in Moses' hand, when he came down from the mount, that Moses wist not that the skin of his face shone while he talked with him. |
| 30 Men Aron og alle israeliterne så Moses, og se, hans ansigts hud strålede, og de turde ikke komme ham nær. | 30 Oc der Aaron oc alle Jsraels Børn saae Mose / oc see / hans Ansict huud skinnede / da fryctede de ad kommenær til hannem. | 30 And when Aaron and all the children of Israel saw Moses, behold, the skin of his face shone; and they were afraid to come nigh him. |
| 31 Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle menighedens øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem. | 31 Da raqabte Mose ad dem / oc de vende dem om til hannem / Aaron oc alle de ypperste af Meenigheden / oc Moses talde til dem. | 31 And Moses called unto them; and Aaron and all the rulers of the congregation returned unto him: and Moses talked with them. |
| 32 Derpå kom alle israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad Herren havde talet til ham på Sinaj bjerg. | 32 Siden ginge alel Jsraels Børn fræm / saa befool hand dem alt det som HErren hafde talit med hannem paa Sinai Bierg. | 32 And afterward all the children of Israel came nigh: and he gave them in commandment all that the LORD had spoken with him in mount Sinai. |
| 33 Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et dække over sit ansigt. | 33 Oc Mose fuldende sin tale med dem / oc hafde lagt et Skiul paa sit Ansict. | 33 And till Moses had done speaking with them, he put a veil on his face. |
| 34 Hver gang han derefter trådte frem for Herrens åsyn for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt. | 34 Oc naar Mose gick ind for HErren ad tale med hannem / da tog hand Skiulet af / til hand gick ud igien : Oc naar hand kom ud / talede hand med Jsraels Børn hvad hannem var befalilt. | 34 But when Moses went in before the LORD to speak with him, he took the veil off, until he came out. And he came out, and spake unto the children of Israel that which he was commanded. |
| 35 Da så israeliterne, at Moses's ansigts hud strålede; og Moses lagde da dækket over sit ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham. | 35 Oc Jsraels Børn saae paa Mose Ansict / ad Mose Ansict Hud skinde : Saa lagde Mose atter det Skiul paa sit Ansict / til hand gick ind igien / ad tale med hannem. | 35 And the children of Israel saw the face of Moses, that the skin of Moses' face shone: and Moses put the veil upon his face again, until he went in to speak with him. |