Anden Mosebog 5 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: »Så siger Herren, Israels Gud: lad mit folk rejse, for at de kan holde højtid for mig i ørkenen!« | 1 V. Capitel. OC der efter gick Mose oc Aaron den ind oc talede til Pharao : Saa siger HErren Jsraels Gud : Lad mig Folck fare hen / oc de skulle holde mig Høytjd i Ørcken. | 1 And afterward Moses and Aaron went in, and told Pharaoh, Thus saith the LORD God of Israel, Let my people go, that they may hold a feast unto me in the wilderness. |
| 2 Men Farao sagde: »Hvem er Herren, at jeg skulle adlyde ham og lade israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til Herren, og jeg vil heller ikke lade israeliterne rejse!« | 2 Oc Pharao sagde / Hvo er den HErre / hvis Røst jeg skal adlyde / ad lade Jsrael fare? Jeg kiender icke den HErre / Jeg vil oc icke lade Jsrael fare. | 2 And Pharaoh said, Who is the LORD, that I should obey his voice to let Israel go? I know not the LORD, neither will I let Israel go. |
| 3 de svarede: »Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren. vor Gud, for at han ikke skal slå os med pest eller sværd!« | 3 Oc de sagde / De Ebræers Gud / den vi kaldes af : Saa lad os nu vandre / tre Dages Reyse hen i Ørcken / oc giøre HErren vor Gud Offer / ad hand icke / maa skee / skal møde os med Pestilenze eller Sverd. | 3 And they said, The God of the Hebrews hath met with us: let us go, we pray thee, three days' journey into the desert, and sacrifice unto the LORD our God; lest he fall upon us with pestilence, or with the sword. |
| 4 Men ægypterkongen sagde til dem: »Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre folket i dets arbejde? Gå til eders trællearbejde!« | 4 Da sagde Kongen af Ægypten til dem / Du Mose oc Aron / hvorfor vill J tage Folcket fra derea Arbeyde? Gaar hen til eders Tieniste. | 4 And the king of Egypt said unto them, Wherefore do ye, Moses and Aaron, let the people from their works? get you unto your burdens. |
| 5 Og Farao sagde: »Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres trællearbejde!« | 5 Oc Pharao sagde (ydermeere/) See / Folcket er allerede formeget i Landet / oc j lade dem hvile af deres Tyngsel. | 5 And Pharaoh said, Behold, the people of the land now are many, and ye make them rest from their burdens. |
| 6 Samme dag udstedte Farao følgende befaling til fogederne over folket og dets opsynsmænd: | 6 Oc Pharao befalede Plagefogeder iblant Folcket / oc Underfogeder ofver det / samme Dag / oc sagde : | 6 And Pharaoh commanded the same day the taskmasters of the people, and their officers, saying, |
| 7 »I skal ikke mere som hidtil give folket halm til teglarbejdet; de skal selv gå ud og sanke halm; | 7 J skulle icke ydermeere gifve Folcket Halm / ad brænde Tegl med / som tilforn. Men lader dem self gaae hen oc sancke dem Straa. | 7 Ye shall no more give the people straw to make brick, as heretofore: let them go and gather straw for themselves. |
| 8 men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: lad os drage ud og ofre til vor Gud! | 8 Oc legger dem alligevel for / ad de giøre det samme tall Steen / som de hafve giort her til Dags / formindsker intet : Thi de gaae ørckeløse / derfor raabe de oc sige / Vi ville gaae hen / vi ville giøre vor Gud Offer. | 8 And the tale of the bricks, which they did make heretofore, ye shall lay upon them; ye shall not diminish ought thereof: for they be idle; therefore they cry, saying, Let us go and sacrifice to our God. |
| 9 Strengt arbejde skal de mennesker have, for at de kanvære optaget deraf og ikke af løgnetale.« | 9 Lader Abeyden blifve svaar ofver Mændene / ad de hafve ad giøre der med / oc icke forlade sig paa løgnactige Ord. | 9 Let there more work be laid upon the men, that they may labour therein; and let them not regard vain words. |
| 10 Da gik folkets fogeder og opsynsmænd ud og sagde til folket: »Således siger Farao: jeg vil ikke mere give eder halm; | 10 Da udginge Folckets Plagefogeder oc Underfogeder ofver det / oc sagde til Folcket / sigendis : Saa siger Pharao / Jeg gifver eder icke Haml. | 10 And the taskmasters of the people went out, and their officers, and they spake to the people, saying, Thus saith Pharaoh, I will not give you straw. |
| 11 gå selv ud og sank eder halm, hvor I kan finde det, men i eders arbejde bliver der intet eftergivet!« | 11 Gaar self bort / sancker eder Straa / hvor J kunde finde : Men der skal intet formindskis af eders Arbeyde. | 11 Go ye, get you straw where ye can find it: yet not ought of your work shall be diminished. |
| 12 da spredte folket sig over hele Ægypten for at samle halmstrå. | 12 Saa spriddis Folcket ofver alt Ægypti Land / ad sancke Sprocke / for Halm. | 12 So the people were scattered abroad throughout all the land of Egypt to gather stubble instead of straw. |
| 13 Men fogederne trængte på og sagde: »I skal dag for dag yde fuldt arbejde, ligesom dengang I fik halm!« | 13 Oc Fogederne trængde oc sagde / Fuldkommer eders Gierning / hver Dag for sig / ligesom der J hafde Halm. | 13 And the taskmasters hasted them, saying, Fulfil your works, your daily tasks, as when there was straw. |
| 14 Og israeliternes opsynsmænd, som Faraos fogeder havde sat over dem, fik prygl, og der blev sagt til dem: »Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte antal teglsten ligesom før?« | 14 Oc Jsraels Børns Underfogeder blefve slagne / hvilcke Pharis Fogeder hafde sæt ofver dem / oc der blef sagt til dem / hvorfor hafde j icke fuldkommit eders beskickede Gierning / ad giøre Tegl som tilforn / saa oc i Gaar oc i Dag? | 14 And the officers of the children of Israel, which Pharaoh's taskmasters had set over them, were beaten, and demanded, Wherefore have ye not fulfilled your task in making brick both yesterday and to day, as heretofore? |
| 15 Da gik israeliternes opsynsmænd hen og råbte til Farao: »Hvorfor handler du således med din fræne? | 15 Da komme Jsraels Børns Underfogeder / oc raabte til Pharao / oc sagde / Hvi far du saa med dine Tienere? | 15 Then the officers of the children of Israel came and cried unto Pharaoh, saying, Wherefore dealest thou thus with thy servants? |
| 16 Dine trælle får ingen halm, og dog siger de til os: lav teglsten! Og dine trælle får prygl; du forsynder dig mod dit folk.« | 16 Dine Tienere gifvis icke Ham / oc de sige til os / Giører Steen / oc see / dine Tienere faa hug / oc dit Folck skal hafve skyld. | 16 There is no straw given unto thy servants, and they say to us, Make brick: and, behold, thy servants are beaten; but the fault is in thine own people. |
| 17 Men han svarede: »I er dovne, det er det, I er! Derfor siger i: lad os rejse ud og ofre til Herren! | 17 Oc hand sagde / J ere ledige / ja ledige / derfor sige J / Vi ville gaae hen / vi ville ofvre HErren. | 17 But he said, Ye are idle, ye are idle: therefore ye say, Let us go and do sacrifice to the LORD. |
| 18 Gå nu hen og tag fat på eders arbejde; I får ingen halm, men I skal levere det samme antal teglsten!« | 18 Thi gaar nu hen / træller / oc ingen halm skal eder gifvie : Men J skulle dog forskaffe Tallet paa Teglsteene. | 18 Go therefore now, and work; for there shall no straw be given you, yet shall ye deliver the tale of bricks. |
| 19 Israeliternes opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: »Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af teglsten!« | 19 Da faae Jsraels Børns Underfogeder / ad de vare ilde der udi / ad der sagdis / J skulle intet formindske af Teglsteene paa eders Dags Giernig nogen Dag. | 19 And the officers of the children of Israel did see that they were in evil case, after it was said, Ye shall not minish ought from your bricks of your daily task. |
| 20 Og da de ved deres bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem, | 20 Oc de møtte Mose oc Aaron / som komme dem imod / der de ginge ud fra Pharao. | 20 And they met Moses and Aaron, who stood in the way, as they came forth from Pharaoh: |
| 21 sagde de til dem: »Herren se til eder og dømme eder, fordi I har vakt afsky mod os hos Farao og hans tjenere og lagt dem et sværd i hånden til at dræbe os med!« | 21 Oc sagde til dem / HErren see paa eder / oc dømme / ad J hafve giort os saa ildeluctende for Pharao / oc for hans Tienere / ad faa dem Sverdet i deres Haand / ad ihelslaa os. | 21 And they said unto them, The LORD look upon you, and judge; because ye have made our savour to be abhorred in the eyes of Pharaoh, and in the eyes of his servants, to put a sword in their hand to slay us. |
| 22 Da vendte Moses sig igen til Herren og sagde: »Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette folk? Hvorfor har du udsendt mig? | 22 Oc Mose kom til HErren igien / oc sagde / Herre / hvi giør du sa ilde imod dette Folck? Hvi sende du mig der til: | 22 And Moses returned unto the LORD, and said, Lord, wherefore hast thou so evil entreated this people? why is it that thou hast sent me? |
| 23 Siden jeg har været hos Farao og talt i dit navn, har han handlet ilde med dette folk, og frelst dit folk har du ikke!« | 23 Thi siden jeg gick (først) ind til Pharao / ad talde i dit Nafn / hafver hand farit ilde med dette Folck : Oc du hafver icke frjet dit Folck. | 23 For since I came to Pharaoh to speak in thy name, he hath done evil to this people; neither hast thou delivered thy people at all. |