Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Mosebog 9

1931

1647

King James Version

1 Derpå sagde Herren til Moses: »Gå til Farao og sig til ham: så siger Herren, hebræernes Gud: lad mit folk rejse, for at de kan dyrke mig! 1 IX. Capitel. OC HErren sagde til Mose / Gack ind til Pharao / oc sjg til hannem : Saa siger HErren / de Ebræers Gud / lad mit Folck fare / ad det kand tiene mig. 1 Then the LORD said unto Moses, Go in unto Pharaoh, and tell him, Thus saith the LORD God of the Hebrews, Let my people go, that they may serve me.
2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast, 2 Thi om du necter ad lade dem føre / oc vjdere opholder dem: 2 For if thou refuse to let them go, and wilt hold them still,
3 se, da skal Herrens hånd komme over dit kvæg på marken, over hestene, æslerne og kamelerne, hornkvæget og småkvæget med en såre forfærdelig pest. 3 See / da skal HErrens Haand komme paa dit Fæ som er paa Marcken / / paa Heste / paa Asne / paa Kamele / paa Øxen / oc paa Faar / en saare svar Pestilenze. 3 Behold, the hand of the LORD is upon thy cattle which is in the field, upon the horses, upon the asses, upon the camels, upon the oxen, and upon the sheep: there shall be a very grievous murrain.
4 Og Herren skal sætte skel mellem Israels kvæget og ægypterens kvæg, så der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører israeliterne.« 4 Oc HErren skal giøre skilsmis imedlem Jsraels Fæ / oc Ægyptens Fæ / ad der skal intet døø af alt det Jsraels Børn hafve. 4 And the LORD shall sever between the cattle of Israel and the cattle of Egypt: and there shall nothing die of all that is the children's of Israel.
5 Og Herren satte en tidsfrist, idet han sagde: »I morgen skal Herren lade dette ske i landet.« 5 Oc HErren sætte en Tjd / oc sagde / J Morgen skal HErren giøre dette i Landet. 5 And the LORD appointed a set time, saying, To morrow the LORD shall do this thing in the land.
6 den følgende dag lod Herren det så ske,og alt ægypternes kvæg døde, men af israeliternes kvæg døde ikke et eneste dyr. 6 Oc HErren giorde det om Morgenen / oc alt Ægypternes Fæ død : Men der døde icke eet (stycke) af Jsraels børns Fæ. 6 And the LORD did that thing on the morrow, and all the cattle of Egypt died: but of the cattle of the children of Israel died not one.
7 Farao sendte da bud, og se, ikke et eneste dyr af israeliternes kvæg var dødt. Men Faraos hjerte blev forhærdet, og han lod ikke folket rejse.7 Oc Pharao sende Bud (derom/) oc see / da var der icke eet (stycke) dødt af Jsraels Fæ / Men Pharis hierte forhærdede sig / oc hand lod Folcket icke fare. 7 And Pharaoh sent, and, behold, there was not one of the cattle of the Israelites dead. And the heart of Pharaoh was hardened, and he did not let the people go.
8 Derpå sagde Herren til Moses og Aron: »Tag begge eders hænder fulde af sod fra smelteovnen, og Moses skal kaste det i vejret i Faraos påsyn! 8 Da sagde HErren til mose oc til Aaron / Tager eder eders haand fulde af Aske af Oonen / oc Mose skal kaste dem op mod himmelen / for Pharais Øyne : 8 And the LORD said unto Moses and unto Aaron, Take to you handfuls of ashes of the furnace, and let Moses sprinkle it toward the heaven in the sight of Pharaoh.
9 Så skal det blive til en støvsky over hele Ægypten og til betændelse, der bryder ud i bylder på mennesker og kvæg i hele Ægypten!« 9 Ad det støfver ofver alt Ægypti Land / oc det skal blifve til Bulde / som skulde løbe ud med Blegner / paa Folcket oc paa Qveget i alt Ægypti Land. 9 And it shall become small dust in all the land of Egypt, and shall be a boil breaking forth with blains upon man, and upon beast, throughout all the land of Egypt.
10 Da tog de sod fra smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i vejret; og det blev til betændelse, der brød ud i bylder på mennesker og kvæg. 10 Saa toge de Aske af Oonen / oc stode for Pharao / oc Mose slog den ud mod himmelen : Oc der blefve Bulde / som løbe ud med Blegner / paa Folcket oc paa Qveget : 10 And they took ashes of the furnace, and stood before Pharaoh; and Moses sprinkled it up toward heaven; and it became a boil breaking forth with blains upon man, and upon beast.
11 Og koglerne kunne ikke holde stand over for Moses på grund af betændelsen, thi betændelsen angreb koglerne såvel som alle de andre ægyptere. 11 Saa ad Troldkarlene kunde icke staae for Mose / for Buldene : Thi der vare Bulde paa Troldkarlene oc paa alle Ægypter. 11 And the magicians could not stand before Moses because of the boils; for the boil was upon the magicians, and upon all the Egyptians.
12 Men Herren forhærdede Faraos hjerte, så han ikke hørte på dem, således som Herren havde sagt til Moses.12 Men HErren forhærdede Pharais hierte / ad hand icke hørde dem / som HErren hafde sagt til Mose. 12 And the LORD hardened the heart of Pharaoh, and he hearkened not unto them; as the LORD had spoken unto Moses.
13 Derpå sagde Herren til Moses: »Træd i morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: så siger Herren, hebræernes Gud: lad mit folk rejse, for at de kan dyrke mig! 13 Da sagde HErren til Mose / Stat aarle op i Morgen / oc stat for Pharao / oc sjg til hannem : Saa siger HErren / de Ebræers Gud / Lad mit Folck fare bort / ad de kunde tiene mig : 13 And the LORD said unto Moses, Rise up early in the morning, and stand before Pharaoh, and say unto him, Thus saith the LORD God of the Hebrews, Let my people go, that they may serve me.
14 Thi denne gang vil jeg sende alle mine plager mod dig selv og mod dine tjenere og dit folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele jorden. 14 Thi denne gang vil jeg sende alle mine Plager / i dit hierte / oc paa dit Folck / ad du skalt vide / ad der er icke (nogen) som jeg paa all Jorden. 14 For I will at this time send all my plagues upon thine heart, and upon thy servants, and upon thy people; that thou mayest know that there is none like me in all the earth.
15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min hånd for at ramme dig og dit folk med pest, så du blev udryddet fra jordens overflade; 15 Thi jeg hafver nu udract min haand / oc vil slaa dig / oc dit Folck / med Pestilenze / oc du skalt snarligen udslettis af Jorden. 15 For now I will stretch out my hand, that I may smite thee and thy people with pestilence; and thou shalt be cut off from the earth.
16 dog derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden. 16 Oc sandeligen / derfor hafver jeg opreist dig / ad jeg vil lade dig see min Mact / oc ad mit Nafn skal kundgøris i alle Land. 16 And in very deed for this cause have I raised thee up, for to show in thee my power; and that my name may be declared throughout all the earth.
17 endnu stiller du dig i vejen for mit folk og vil ikke lade det rejse. 17 Ophøyer du dig endnu ofver mit Folck / ad du vilt icke lade dem fare? 17 As yet exaltest thou thyself against my people, that thou wilt not let them go?
18 Se, jeg lader i morgen ved denne tid et frygteligt haglvejr bryde løs, hvis lige ikke har været i Ægypten, fra den dag det blev til og indtil nu. 18 See / Jeg vil i Morgen paa denne tjd / lader regne en svaar Hargel / saadan som var icke i Ægypten / fra den dag blef grundfæst / oc hjd indtil. 18 Behold, to morrow about this time I will cause it to rain a very grievous hail, such as hath not been in Egypt since the foundation thereof even until now.
19 Derfor må du sørge for at bringe dit kvæg og alt, hvad du har på marken, i sikkerhed! Thi alle mennesker og dyr, der befinder sig på marken og ikke er kommet under tag, skal rammes af haglen og omkomme.« 19 Saa send nu hen / samle dit Qveg / oc alt det du hafer paa Marcken: (Thi) alle Menniskeer oc Beester som blifve fundne paa Marcken / oc icke ere samlede i huus / oc som Haglen falder ofver / skulle døe. 19 Send therefore now, and gather thy cattle, and all that thou hast in the field; for upon every man and beast which shall be found in the field, and shall not be brought home, the hail shall come down upon them, and they shall die.
20 De blandt Faraos tjenere, der frygtede Herrens ord, bragte nu deres trælle og kvæg under tag; 20 Hvo som (da) fryctede HErrens Ord af Pharais Tienere / hand lod sine Tienere oc sit Fæ / flye til huus :20 He that feared the word of the LORD among the servants of Pharaoh made his servants and his cattle flee into the houses:
21 men de, der ikke lagde sig Herrens ord på hjerte, lod deres trælle og kvæg blive ude på marken. 21 Men hvo som icke lagde HErrens Ord paa sit hierte / den lod sine Tienere oc sit Qveg (blifve) paa Marcken.21 And he that regarded not the word of the LORD left his servants and his cattle in the field.
22 Da sagde Herren til Moses: »Ræk din hånd op mod himmelen, så skal der falde hagl i hele Ægypten på mennesker og dyr og på alle markens urter i Ægypten!« 22 Da sagde HErren til Mose / Reck din Haand op mod himmelen / oc der skal vorde Hargel ofver alt Ægypti Land / ofver Folck / oc ofver Fæ / oc ofver alle Urter paa Marcken / i Ægypti Land. 22 And the LORD said unto Moses, Stretch forth thine hand toward heaven, that there may be hail in all the land of Egypt, upon man, and upon beast, and upon every herb of the field, throughout the land of Egypt.
23 da rakte Moses sin stav op mod himmelen, og Herren sendte torden og hagl; ild for ned mod jorden, og Herren lod hagl falde over Ægypten; 23 Oc Mose racte sin Kiep mod himmelen / oc HErren lod tordne oc hagle / oc der foor Jld ofver JOrden : Saa lod HErren regne Hagel ofver Ægypti Land : 23 And Moses stretched forth his rod toward heaven: and the LORD sent thunder and hail, and the fire ran along upon the ground; and the LORD rained hail upon the land of Egypt.
24 og der kom et haglvejr, med ildsluer flammende mellem haglen, så voldsomt, at dets lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket; 24 Oc der blev Hagel oc Jld / som omkring slog sig midt i Haglen / saa svaar / saadan som vare icke i gandske Ægypti Land / siden det blev til Folck. 24 So there was hail, and fire mingled with the hail, very grievous, such as there was none like it in all the land of Egypt since it became a nation.
25 og i hele Ægypten slog haglen alt ned, hvad der var på marken, både mennesker og kvæg, og alle markens urter slog haglen ned, og alle markens træer knækkede den; 25 Oc Hagelen sloo i all Ægypti Land / alt det som var paa Marcken / baade Folck oc Fæ / oc alle Urter paa Marcken slog Haglen / oc brød alle Træer paa Marcken. 25 And the hail smote throughout all the land of Egypt all that was in the field, both man and beast; and the hail smote every herb of the field, and brake every tree of the field.
26 kun i Gosen, hvor israeliterne boede, faldt der ikke hagl.26 Alleene i Gosen Land / hvor Jsraels Børn vare / var icke Hagel. 26 Only in the land of Goshen, where the children of Israel were, was there no hail.
27 Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sagde til dem: »Denne gang har jeg syndet; Herren har ret, og jeg og mit folk har uret; 27 Da sendte Pharao Bud hen / oc lod kalde ad Mose oc ad Aaron / oc sagde til dem / Jeg hafver syndit denne gang. HErren er retfærdig / men jeg oc mit Folck ere ugudelige. 27 And Pharaoh sent, and called for Moses and Aaron, and said unto them, I have sinned this time: the LORD is righteous, and I and my people are wicked.
28 gå i forbøn hos Herren, at det nu må være nok med Guds torden og haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!« 28 Beder til HErren / oc det er nock / ad der skal icke være (meere) Guds Torden oc Hagel : Saa vbil jeg lade eder fare / ad j skulle icke blifve her længer 28 Entreat the LORD (for it is enough) that there be no more mighty thunderings and hail; and I will let you go, and ye shall stay no longer.
29 Moses svarede ham: »Så snart jeg kommer ud af byen, skal jeg udbrede mine hænder mod Herren; så skal tordenen høre op, og haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at jorden tilhører Herren.« 29 Oc Mose sagde til hannem / Naar jeg kommer ud af Staden / da vil jeg recke mine Hænder op til HErren / (saa) skal Tordenen opholde / oc Haglen skal icke være meere : Ad du skalt vide / ad Jorden hører HErren til. 29 And Moses said unto him, As soon as I am gone out of the city, I will spread abroad my hands unto the LORD; and the thunder shall cease, neither shall there be any more hail; that thou mayest know how that the earth is the LORD's.
30 Dog, jeg ved, at du og dine tjenere endnu ikke frygter for Gud Herren.« 30 Ja baade du oc dine Tienere. (Dog) ved jeg (vel) ad j icke endnu skulle frycte for den HErre Guds Ansict. 30 But as for thee and thy servants, I know that ye will not yet fear the LORD God.
31 Hørren og byggen blev slået ned, thi byggen stod i aks, og hørren i blomst; 31 Da er baade Hør oc Byg nedslaget / thi Byget var voxet til Ax / oc Høren i stilcke. 31 And the flax and the barley was smitten: for the barley was in the ear, and the flax was bolled.
32 derimod blev hveden og spelten ikke slået ned, thi de modnes senere. 32 Men Hveden oc Spelte blefve icke nedslagne / thi de vare icke opkomne. 32 But the wheat and the rie were not smitten: for they were not grown up.
33 Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af byen, udbredte han sine hænder mod Herren, og da hørte tordenen og haglen op, og regnen strømmede ikke mere ned. 33 Oc Mose gick fra Pharao ud af Staden / oc opracte sine Hænder til HErren : Saa lod et af ad tordene oc hagle oc Regnen blef icke ængre udøst ofver JOrden. 33 And Moses went out of the city from Pharaoh, and spread abroad his hands unto the LORD: and the thunders and hail ceased, and the rain was not poured upon the earth.
34 Men da Farao så, at regnen, haglen og tordenen var hørt op, fremturede han i sin synd, og han og hans tjenere forhærdede deres hjerte. 34 Der Pharao da saa / ad det holt op ad regn / oc hagle / oc tordne / da syndede hand endda / oc hand forhærdede sit hierte / had oc hans Tiener. 34 And when Pharaoh saw that the rain and the hail and the thunders were ceased, he sinned yet more, and hardened his heart, he and his servants.
35 Faraos hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod israeliterne rejse, således som Herren havde sagt ved Moses.35 Saa blef Pharais hierte forhærdet / oc hand icke lod Jsraels Børn fare / som HERREN hafde sagt ved Mose. 35 And the heart of Pharaoh was hardened, neither would he let the children of Israel go; as the LORD had spoken by Moses.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel