Anden Samuelsbog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da David efter Sauls død var vendt tilbage fra sejeren over Amalek og havde opholdt sig to dage i Ziklag, | 1 Sammuels anden. I. Capitel. OC det skeede / efter Sauls død / der David var kommen tilbage igien af d Amalechiters slag / oc Davidd hafde værit i Ziklag to dage : | 1 Now it came to pass after the death of Saul, when David was returned from the slaughter of the Amalekites, and David had abode two days in Ziklag; |
| 2 kom der tredjedagen en mand fra hæren, fra Saul, med sønderrevne klæder og jord på hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til jorden og bøjede sig. | 2 Oc det skeede paa den tredie dag / oc see / der kom en Mand fra Lejren / fra Saul / oc hans Klæder vare refne / oc Jord paa hans Hofvet : O det skeede / der hand kom til David / da falt hand ned paa Jorden oc tilbad. | 2 It came even to pass on the third day, that, behold, a man came out of the camp from Saul with his clothes rent, and earth upon his head: and so it was, when he came to David, that he fell to the earth, and did obeisance. |
| 3 David spurgte ham: »Hvor kommer du fra?« Han svarede: »Jeg slap bort fra Israels hær!« | 3 Oc David sagde til hannem : Hvæden komst du? Oc hand sagde til hannem: Jeg er undkommen af Jsraels Hær. | 3 And David said unto him, From whence comest thou? And he said unto him, Out of the camp of Israel am I escaped. |
| 4 David sagde da til ham: »Hvorledes gik det? Fortæl mig det!« Han svarede: »Folket flygtede fra kampen, og mange af folket faldt og døde; også Saul og hans søn Jonatan er døde.« | 4 Oc David sagde til hannem : Hvor gaar det til? Kiere sjg mig det. Oc hand sagde : Folcket flyde af Strjden / oc der falt ocsaa meget af Folcket / oc blefve døde / ja end oc Saul / o Jonathan hans søn / ere døde. | 4 And David said unto him, How went the matter? I pray thee, tell me. And he answered, That the people are fled from the battle, and many of the people also are fallen and dead; and Saul and Jonathan his son are dead also. |
| 5 Da sagde David til den unge mand, som bragte ham budet: »Hvoraf ved du, at Saul og hans søn Jonatan er døde?« | 5 Oc David sagde til den unge Karl som forkyndede hannem dette / Hvorledis veedst du det / ad Saul er død / oc Jonathan hans Søn? | 5 And David said unto the young man that told him, How knowest thou that Saul and Jonathan his son be dead? |
| 6 den unge mand, der bragte ham budet, svarede: »Det traf sig, at jeg var på gilboas bjerg, og se, Saul stod lænet til sit spyd, medens vognene og rytterne trængte ham; | 6 Da sagde den une Karl / som forkyndede hannem (det:) Jeg kom jo uforvarendis paa Gilboa Breysere jagede bag efter hannem. | 6 And the young man that told him said, As I happened by chance upon mount Gilboa, behold, Saul leaned upon his spear; and, lo, the chariots and horsemen followed hard after him. |
| 7 og da han vendte sig om, fik han øje på mig og kaldte på mig; og jeg sagde: her er jeg! | 7 Oc hand vendte sig om / oc saa mig / oc kaldede ad mig / Oc jeg sagde til hannem : Jeg er en Amalekiter. | 7 And when he looked behind him, he saw me, and called unto me. And I answered, Here am I. |
| 8 Da spurgte han mig: hvem er du? Og jeg svarede: jeg er en amalekit! | 8 Da sagde hand til mig : Traad nu paa mig /oc dræb mig / Thiforfærdelse hafver holdit mig / Thi mit Ljf er endnu gandske i mig. | 8 And he said unto me, Who art thou? And I answered him, I am an Amalekite. |
| 9 Så sagde han til mig: kom herhen og giv mig dødsstødet! Thi krampen har grebet mig, men jeg lever endnu! | 9 Oc jeg traadde paa hannem / oc dræbte hannem / thi jeg vidste vel / ad hand kunde ice lefve efter hans Fald / Oc jeg tog Kronen som var paa hans Hofvet / oc Armbondet som var paa hans Arm / oc hafver baarit dem hjd til min Herre. | 9 He said unto me again, Stand, I pray thee, upon me, and slay me: for anguish is come upon me, because my life is yet whole in me. |
| 10 Og jeg trådte hen til ham og gav ham dødsstødet, thi jeg så, at han ikke kunne leve, når han faldt om. Så tog jeg diademet, han havde på hovedet, og et armbånd, han bar på armen, og dem har jeg med hid til min herre.« | 10 Da tog David fat paa sine Klæder / oc sønderref dem / oc alle Mænd som vare hos hannem : | 10 So I stood upon him, and slew him, because I was sure that he could not live after that he was fallen: and I took the crown that was upon his head, and the bracelet that was on his arm, and have brought them hither unto my lord. |
| 11 Da tog David fat i sine klæder og sønderrev dem, og ligeså gjorde alle hans mænd; | 11 Oc de sørgede oc græde / oc fastede indtil Aftenen / ofver Saul / oc ofvre Jonathan hans søn / oc ofver HErrens Folck / oc ofver Jsraels Huus / ad de vare faldne ved Sverdet. | 11 Then David took hold on his clothes, and rent them; and likewise all the men that were with him: |
| 12 og de holdt klage, græd og fastede til aften over Saul og hans søn Jonatan og Herrens folk og Israels hus, fordi de var faldet for sværdet. | 12 Oc David sagde til den unge Karl / som gaf hannem (det) tilkiende: Hvæden est du? Oc hand sagde : Jeg er en fremmed Amalekiters Mands søn. | 12 And they mourned, and wept, and fasted until even, for Saul, and for Jonathan his son, and for the people of the LORD, and for the house of Israel; because they were fallen by the sword. |
| 13 Derpå sagde David til den unge mand, som havde bragt ham budet: »Hvor er du fra?« Han svarede: »Jeg er søn af en amalekit, der bor her som fremmed.« | 13 Oc David sagde til hannem: Hvi fryctede du icke / ad udræcke din Haand / ad fordærfve HErrenss Salvede? | 13 And David said unto the young man that told him, Whence art thou? And he answered, I am the son of a stranger, an Amalekite. |
| 14 da sagde David: »Frygtede du dog ikke for at lægge hånd på Herrens salvede og dræbe ham!« | 14 Oc David raabte til een af sin unge Mænd oc sagde : Hjd fræm / falt paa hannem: Oc hand sloo hannem / oc hand døde. | 14 And David said unto him, How wast thou not afraid to stretch forth thine hand to destroy the LORD'S anointed? |
| 15 David kaldte så på en af sine folk og sagde: »Kom herhen og stød ham ned!« Og han slog ham ihjel. | 15 Da sagde David til hannem : Dit Bllod vaære ofver dit Hofvet / Thi din Mund vidnede imod dig / oc sagde : Jeg hafver slagit HErrens Salvede ihiel. | 15 And David called one of the young men, and said, Go near, and fall upon him. And he smote him that he died.And David said unto him, Thy blood be upon thy head; for thy mouth hath testified against thee, saying, I have slain the LORD'S anointed. |
| 16 16 Men David sagde til ham: »Dit blod komme over dit eget hoved! Thi din egen mund vidnede imod dig, da du sagde: jeg gav Herrens salvede dødsstødet!« | 16 Oc David klagede dette Klagemaal ofver Saul oc ofver Jonathan hans søn. | 16 And David called one of the young men, and said, Go near, and fall upon him. And he smote him that he died.And David said unto him, Thy blood be upon thy head; for thy mouth hath testified against thee, saying, I have slain the LORD'S anointed. |
| 17 Da sang David denne klagesang over Saul og hans søn Jonatan. | 17 Oc befalede / ad mand skulde lære Juda Børn Buen / see / det e skrefvet i den Rætskafnes Bog. | 17 And David lamented with this lamentation over Saul and over Jonathan his son: |
| 18 Den skal læres af Judas sønner; den står optegnet i de oprigtiges bog. | 18 Oc befalede / ad mand skulde lære Juda Børn Buen / see / det e skrefvet i den Rætskafnes Bog. | 18 (Also he bade them teach the children of Judah the use of the bow: behold, it is written in the book of Jasher. ) |
| 19 Din pryd, Israel, ligger dræbt på dine høje. Ak, at dog heltene faldt! | 19 Oc Jsraels Feyer / hvorledis ere Kæmpernes faldne? | 19 The beauty of Israel is slain upon thy high places: how are the mighty fallen! |
| 20 Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der glædesbud på Askalons gader, at ikke filisternes døtre skal fryde sig, de uomskårnes døtre juble! | 20 Gifver det icke tilkiende i Gath / Forkynder det icke paa Gaderne i Aften / ad Philisternes Døttre skulle icke / maa skee / glæde sig / ad deres Døttre som hafver Forhuud / skulle icke / maa skee / fryde sig. | 20 Tell it not in Gath, publish it not in the streets of Askelon; lest the daughters of the Philistines rejoice, lest the daughters of the uncircumcised triumph. |
| 21 Gilboas bjerge! Ej falde dug og regn på eder, I dødens vange! Thi heltenes skjolde vanæredes der; Sauls skjold er ej salvet med olie. | 21 J Bierge udi Gilboa / der skal icke Dug ey heller Regn (komme) paa eder / eller (være) Aggre / afhvilcke løftoffer kommer / thi der er de Sterkes skiold / bortkast / Sauls Skiold / lige som hand hafve icke værit salvet med olie. | 21 Ye mountains of Gilboa, let there be no dew, neither let there be rain, upon you, nor fields of offerings: for there the shield of the mighty is vilely cast away, the shield of Saul, as though he had not been anointed with oil. |
| 22 Uden faldnes blod, uden heltes fedt kom Jonatans bue ikke tilbage, Sauls sværd ikke sejrløst hjem. | 22 Jonathans Bue vred sig icke tilbage fra de Jhielslagnes Blood / fra de Stærckes fedme : oc Sauls Sverd kom icke ledit igien / | 22 From the blood of the slain, from the fat of the mighty, the bow of Jonathan turned not back, and the sword of Saul returned not empty. |
| 23 Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i liv eller død; hurtigere var de end ørne, stærkere var de end løver! | 23 Saul oc Jonathan vare elskelige oc skiøne i deres Ljf / de vare os icke adskilde i Døden : De vare lættere end Ørne / de vare sterckere end Løver. | 23 Saul and Jonathan were lovely and pleasant in their lives, and in their death they were not divided: they were swifter than eagles, they were stronger than lions. |
| 24 O, Israels døtre, græd over Saul, som klædte eder yndigt i purpur, satte guldsmykker på eders klæder! | 24 J Jsraels Døttre græder ofver Saul / som klædde eder deyligen med Skarlagen / som lod sætte gyldne Klenodier paa deres Klæder. | 24 Ye daughters of Israel, weep over Saul, who clothed you in scarlet, with other delights, who put on ornaments of gold upon your apparel. |
| 25 Ak, at dog heltene faldt i slagets tummel - dræbt ligger Jonatan på dine høje! | 25 Hvorlunde ere de Stercke faldne midt i Strjden? Jonathan er slagen paa dine Høye. | 25 How are the mighty fallen in the midst of the battle! O Jonathan, thou wast slain in thine high places. |
| 26 Jeg sørger over dig, Jonatan, broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din kærlighed, mere end kvinders kærlighed. | 26 Det giør mig ont for dig / min Broder Jonathan / du varst mig saare liflig Din Kierlighed var mig yderligere end Qvinders Kierlighed. | 26 I am distressed for thee, my brother Jonathan: very pleasant hast thou been unto me: thy love to me was wonderful, passing the love of women. |
| 27 Ak, at dog heltene faldt, stridsvåbnene lagdes øde! | 27 Hvorledis ere de Stercke faldne / oc Strjdsvaaben bortkomne? | 27 How are the mighty fallen, and the weapons of war perished! |