Anden Samuelsbog 11 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Næste år, ved den tid kongerne drager i krig, sendte David Joab ud med sine folk og hele Israel, og de hærgede ammoniternes land og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. | 1 XI. Capitel. OC det skeede / der Aaret omkom / paa den tjd som kongerne drage ud / da sendte David Joab oc sine Tienere med hannem / oc all Jsrael / oc de fordærfvede Ammons Børn / oc belagde Rabba / dog David blef i Jerusalem. | 1 And it came to pass, after the year was expired, at the time when kings go forth to battle, that David sent Joab, and his servants with him, and all Israel; and they destroyed the children of Ammon, and besieged Rabbah. But David tarried still at Jerusalem. |
| 2 Så skete det en aftenstund, da David havde rejst sig fra sit leje og vandrede på kongepaladsets tag, at han fik øje på en kvinde, der var i færd med at bade sig; og kvinden, var meget smuk. | 2 Oc det hende sig paa en Aftens tjd / ad David stood op af sin Seng / oc gick paa taget af Kongens Huus / oc saa af Taget en Qvinde too sig / oc det var en meget deylig Qvinde. | 2 And it came to pass in an eveningtide, that David arose from off his bed, and walked upon the roof of the king's house: and from the roof he saw a woman washing herself; and the woman was very beautiful to look upon. |
| 3 David sendte da bud for at forhøre sig om hende, og der blev sagt: »Det er vist Batseba, Eliams datter, hetiten Urias's hustru!« | 3 Oc David sendte hen oc lod spørge efter Qvinden / oc een sagde : Er det icke BethSeba Eliams Daatter / Uriæ den Hethiters Hustru? | 3 And David sent and inquired after the woman. And one said, Is not this Bathsheba, the daughter of Eliam, the wife of Uriah the Hittite? |
| 4 så lod David hende hente, og da hun kom til ham, lå han hos hende; hun havde lige renset sig efter sin urenhed. Derefter vendte hun hjem igen. | 4 Da sendte David Bud hen / oc lod hende hente : oc der hun kom ind til hannem / da sof hand hos hende / oc hun reenset sig af sin ureenhed / oc vendte sig til sit huus igien. | 4 And David sent messengers, and took her; and she came in unto him, and he lay with her; for she was purified from her uncleanness: and she returned unto her house. |
| 5 Men da kvinden blev frugtsommelig, sendte hun bud til David og lod sige: »Jeg er frugtsommelig!« | 5 Oc Qvinden blef fructsommelig / oc sendte hen oc lod kundgiøre for David / oc sige : Jeg er blefven fructsommelig. | 5 And the woman conceived, and sent and told David, and said, I am with child. |
| 6 da sendte David det bud til Joab: »Send hetiten Urias til mig!« Og Joab sendte Urias til David. | 6 Da sendte David Bud hen til Joab / Send Uriam den Hethiter hjd til mig : Oc Joab sendte Uria til David. | 6 And David sent to Joab, saying, Send me Uriah the Hittite. And Joab sent Uriah to David. |
| 7 Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og hæren, og hvorledes det gik med krigen. | 7 Oc der Uria kom til hannem / da spurde David / om det stood vel med Joab / oc vel kod Folcket / oc vel med med Strjden | 7 And when Uriah was come unto him, David demanded of him how Joab did, and how the people did, and how the war prospered. |
| 8 Derpå sagde David til Urias: »Gå nu ned til dit hus og tvæt dine fødder!« Urias gik da ud af kongens palads, og en gave fra kongen blev sendt efter ham; | 8 Siden saagde David til Uria : Gack ned i dit huus / oc too dine Fødder : Der Uria gick ud af Kongens huuus / ds fulde der Kongelige Skenck efter hannem. | 8 And David said to Uriah, Go down to thy house, and wash thy feet. And Uriah departed out of the king's house, and there followed him a mess of meat from the king. |
| 9 men Urias lagde sig ved indgangen til kongens palads hos sin herres folk og, gik ikke ned til sit hus. | 9 Men Uria lagde sig ad sofve for Dørren af Kongens huus / me alle hans Herris Tienere / oc hand gick icke ned i sit huus. | 9 But Uriah slept at the door of the king's house with all the servants of his lord, and went not down to his house. |
| 10 Da David fik at vide, at Urias ikke var gået ned til sit hus, sagde han til ham: »Kommer du ikke lige fra rejsen? Hvorfor går du så ikke ned til dit hus?« | 10 Der de gafve David til kiende / oc sagde : Uria gick icke ned i sit huus / da sagde David til Uria : Haf de du icke vandret? Hvi gickst du icke ned i dit huus? | 10 And when they had told David, saying, Uriah went not down unto his house, David said unto Uriah, Camest thou not from thy journey? why then didst thou not go down unto thine house? |
| 11 Urias svarede David: »Arken og Israel og Juda bor i hytter, og min herre Joab og min herres trælle ligger lejret på åben mark; skulle jeg da gå til mit hus for at spise og drikke og søge min hustrus leje? Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, jeg gør det ikke!« | 11 Oc Uria sagde til David : Arcken / oc Jsrael oc Juda / blifve i Tælter / oc Joab min Herre / oc min Herris Tienere / ligge paa Marcken / skulde jeg da gaa i mit huus / ad æde oc dricke / oc ligge hos min Hustru? Saa vist som du lefver o din Siel lefver / jeg giør det icke. | 11 And Uriah said unto David, The ark, and Israel, and Judah, abide in tents; and my lord Joab, and the servants of my lord, are encamped in the open fields; shall I then go into mine house, to eat and to drink, and to lie with my wife? as thou livest, and as thy soul liveth, I will not do this thing. |
| 12 da sagde David til Urias: »Så bliv her i dag; i morgen vil jeg lade dig rejse!« Urias blev da i Jerusalem den dag. | 12 Da sagde David til Uriam / saa blif i dag oc her / oc i Morgen vil jeg lade dig gaa : Saa blef Uria i Jerusalem den dag / oc der til med den anden dag. | 12 And David said to Uriah, Tarry here to day also, and to morrow I will let thee depart. So Uriah abode in Jerusalem that day, and the morrow. |
| 13 næste dag indbød David ham til at spise og drikke hos sig og fik ham beruset. Men om aftenen gik han ud og lagde sig på sit leje hos sin herres folk; til sit hus gik han ikke ned. | 13 Oc David bød hannem / ad hand aad for hannem oc drack / oc hand giorde hannem drucken : Siden gick hand ud om Aften / ad legge sig til ad sofve paa sin Seng / med sin Herris Svenne / oc hand gick icke ned i sit Huus. | 13 And when David had called him, he did eat and drink before him; and he made him drunk: and at even he went out to lie on his bed with the servants of his lord, but went not down to his house. |
| 14 Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. | 14 Oc det skeede om Morgenen / da skref David et Bref til Joab / oc sendte det med Uria. | 14 And it came to pass in the morning, that David wrote a letter to Joab, and sent it by the hand of Uriah. |
| 15 I brevet skrev han: »Sæt Urias der, hvor kampen er hårdest, og lad ham i stikken, så han kan blive dræbt!« | 15 Oc hand skref i Brefvet / sigendis : Skicker Uriam mod Strjden som den er hardest / oc vender eder tilbage til hannem / ad hand hand blifve slagen / oc døø. | 15 And he wrote in the letter, saying, Set ye Uriah in the forefront of the hottest battle, and retire ye from him, that he may be smitten, and die. |
| 16 Joab, der var ved at belejre byen, satte da Urias på en plads, hvor han vidste, der stod tapre mænd over for ham: | 16 Oc det skeede som Joab varede paa Staden / skickede hand Uriam paa dem Sted / som hand vidste ad duelige Strjdsmænd vare. | 16 And it came to pass, when Joab observed the city, that he assigned Uriah unto a place where he knew that valiant men were. |
| 17 Og da mændene i byen gjorde udfald og angreb Joab, faldt nogle af folket, af Davids mænd; også hetiten Urias faldt. | 17 Oc der de mænd af Staden fulde ud / ad strjde imod Joab / da falt der nogle af folcket / af Davids Tienere / oc Uria den Hethiter døde ocsaa. | 17 And the men of the city went out, and fought with Joab: and there fell some of the people of the servants of David; and Uriah the Hittite died also. |
| 18 Da sendte Joab David melding om hele slagets gang, | 18 Da sendte Joab hen / oc lod gifve David tilkiende all Strjdens leylighed : | 18 Then Joab sent and told David all the things concerning the war; |
| 19 og han gav sendebudet den befaling: »Når du har givet kongen beretning om hele slagets gang, | 19 Oc befalede Budet / oc sagde : Naar du hafver udtalet om alle Strjdens Handel mod Kongen: | 19 And charged the messenger, saying, When thou hast made an end of telling the matters of the war unto the king, |
| 20 kan det være, at kongen bruser op i vrede og siger til dig: hvorfor kom I byen så nær i slaget? I måtte jo vide, at der ville blive skudt oppe fra muren!. | 20 Oc det skeer / ad kongen blifver vred / oc hand siger til dig : hvi gafve j eder saa nær til Staden ad strjde? Vidste j icke / hvorledis de pleye ad ftiude af Muuren ? | 20 And if so be that the king's wrath arise, and he say unto thee, Wherefore approached ye so nigh unto the city when ye did fight? knew ye not that they would shoot from the wall? |
| 21 Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als søn? Var det ikke en kvinde, som kastede en møllesten ned på ham fra muren, så han fandt sin død i Tebez? Hvorfor kom I muren så nær? Så skal du sige: Også din træl hetiten Urias faldt!« | 21 Hvo sloo AbiMelech Jerub Beseths søn ihiel? Kaste ey en Øvinde et stycke af en Møllesteen ned paa hannem af Muuren / oc hand døde i Thebez? Hvorfor gafve j eder saa nær til Muuren? Da skalt du sige: Din Tienere Uria den Hetiter er oc død. | 21 Who smote Abimelech the son of Jerubbesheth? did not a woman cast a piece of a millstone upon him from the wall, that he died in Thebez? why went ye nigh the wall? then say thou, Thy servant Uriah the Hittite is dead also. |
| 22 Så drog budet af sted og kom og meldte David alt, hvad Joab havde pålagt ham, hele slagets gang. Da blussede Davids vrede op mod Joab, og han sagde til budet: »hvorfor kom I byen så nær i slaget? I måtte jo vide, at der ville blive skudt oppe fra muren! Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als søn? Var det ikke en kvinde, som kastede en møllesten ned på ham fra muren, så han fandt sin død i tebez? Hvorfor kom I muren så nær?« | 22 Oc Budet gick hen / oc kom oc gaf David tilkiende / alt det som Joab hafde udsendt hennem for. | 22 So the messenger went, and came and showed David all that Joab had sent him for. |
| 23 Budet sagde til David: »Mændene var os overlegne og rykkede ud imod os på åben mark, men vi trængte dem tilbage til portens indgang; | 23 Oc Budet sagde tiil David : Mændene finge Ofverhaand ofver os / oc skulde imod os ud paa Marcken / o vi vare efter dem indtil Dørren af Porten. | 23 And the messenger said unto David, Surely the men prevailed against us, and came out unto us into the field, and we were upon them even unto the entering of the gate. |
| 24 så skød bueskytterne oppe fra muren på dine trælle, og nogle af kongens trælle faldt; også din træl hetiten Urias faldt!« | 24 Men Skytterne støde af Muuren paa dine Tienere / oc der ere ihielslagne af Kongens Tienere / der til er Uria / din Tienere den Hethiter /ocsaa død. | 24 And the shooters shot from off the wall upon thy servants; and some of the king's servants be dead, and thy servant Uriah the Hittite is dead also. |
| 25 Da sagde David til budet: »Sig til Joab: du skal ikke græmme dig over den ting; thi sværdet fortærer snart den ene, snart den anden; fortsæt med kraft kampen mod byen og riv den ned! Med de ord skal du sætte mod i ham!« | 25 David sagde til Budet : saa skalt du sige tilJoab : lad dig icke det ilde behage / Thi ad Sverdet fortærer nu denne / nu den anden / Blif fast ve med din Strjd imod Staden / oc nedbryd den : giør du hannem i saa maader frjmodig. | 25 Then David said unto the messenger, Thus shalt thou say unto Joab, Let not this thing displease thee, for the sword devoureth one as well as another: make thy battle more strong against the city, and overthrow it: and encourage thou him. |
| 26 Da Urias's hustru hørte, at hendes mand var faldet, holdt hun dødeklage over sin ægtefælle. | 26 Der Uriæ Hustru hørde / ad Uria hendis Mand var død / da sørgede hun for sin Huusbonde. | 26 And when the wife of Uriah heard that Uriah her husband was dead, she mourned for her husband. |
| 27 Men da sørgetiden var omme, lod David hende hente til sit hus, og hun blev hans hustru og fødte ham en søn. Men det, David havde gjort, var ondt i Herrens øjne. | 27 Men der hun hafde udsørgit / sende David hen / oc lod hente hende til sit Huus / oc hun blef hans Hustru / oc fødde hannem en Søn : Men den gierning behagede HErren ilde / som David giorde. | 27 And when the mourning was past, David sent and fetched her to his house, and she became his wife, and bare him a son. But the thing that David had done displeased the LORD. |