Anden Samuelsbog 13 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Nogen tid efter tildrog følgende sig. Davids søn Absalon havde en smuk søster, som hed Tamar, og Davids søn Amnon fattede kærlighed til hende. | 1 XIII. Capitel. OC det skeede der efter / ad Absalom Davids søn hafde en deylig Syster / hvis nafn var Thamar / oc Ammon Davids søn fick villie til hende. | 1 And it came to pass after this, that Absalom the son of David had a fair sister, whose name was Tamar; and Amnon the son of David loved her. |
| 2 Amnon blev syg af attrå efter sin søster Tamar; thi hun var jomfru, og Amnon øjnede ingen mulighed for at få sin vilje med hende. | 2 Oc Amnon var beængstiget / fra ad hand blev siug / for Thamar sin Systers skyld / thi hun var en Jomfru / oc det tyckte Amnon svaart ad være / ad hand skulde giøre hende noget. | 2 And Amnon was so vexed, that he fell sick for his sister Tamar; for she was a virgin; and Amnon thought it hard for him to do any thing to her. |
| 3 Men Amnon havde en ven ved navn Jonadab, en søn af Davids broder Sjim'a, og denne Jonadab var en såre klog mand; | 3 Oc Amnon hafde en ven / hvis nafn var Jonadab / Sima Søn / Davids Broders / o Jonadab var en saare vjs Mand. | 3 But Amnon had a friend, whose name was Jonadab, the son of Shimeah David's brother: and Jonadab was a very subtle man. |
| 4 han sagde til ham: »Hvorfor er du så elendig hver morgen, kongesøn? Vil du ikke sige mig det?« Amnon svarede: »Jeg elsker min broder Absalons søster Tamar!« | 4 Oc hand sagde til hannem: Hvorfor blifver du saa mager / du Kongens søn / dag fra dag? Kand du icke gifve mig det tilkiende? Da sagde Amnon til hannem : jeg hafver faait villie til Thamar / Absaloms min Broders Syster. | 4 And he said unto him, Why art thou, being the king's son, lean from day to day? wilt thou not tell me? And Amnon said unto him, I love Tamar, my brother Absalom's sister. |
| 5 Da sagde Jonadab til ham: »Læg dig til sengs og lad, som du er syg! Når så din fader kommer for at se til dig, skal du sige: Lad min søster Tamar komme og give mig noget at spise! Når hun laver maden i mit påsyn, så at jeg kan se det, og hun selv giver mig den, kan jeg spise.« | 5 Oc Jonadab sagde til hannem : Leg dig paa din Seng / oc giør dig siug / naar din Fader kommer / ad besee dig / da sjg til hannem : Kiere / lad Thamar min syster komme / ad gifve mig Mad / oc rede for mig en Ræt / ad jeg kan see der paa / oc æde af hendis Haand. | 5 And Jonadab said unto him, Lay thee down on thy bed, and make thyself sick: and when thy father cometh to see thee, say unto him, I pray thee, let my sister Tamar come, and give me meat, and dress the meat in my sight, that I may see it, and eat it at her hand. |
| 6 Så gik Amnon til sengs og lod. som han var syg; og da kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til kongen: »Lad min søster Tamar komme og lave et par kager i mit påsyn og selv give mig dem: så kan jeg spise.« | 6 Saa lagde Amm´non sig / oc giorde sig siug : Der Kongen kom nu ad besee hannem / da sagde Amnon til Kongen : Kiere / lad Hamar min Syster komme oc bage to søde Kager for mine Øyne / ad jeg kand æde af hendis haand. | 6 So Amnon lay down, and made himself sick: and when the king was come to see him, Amnon said unto the king, I pray thee, let Tamar my sister come, and make me a couple of cakes in my sight, that I may eat at her hand. |
| 7 David sendte da bud ind i huset til Tamar og lod sige: »Gå over til din broder Amnons hus og lav mad til ham!« | 7 Da sendte David Bud til Thamar / til uuset / oc lod hende sige : Gack nu bort i Amnons din Broders huus oc reed hannem Mad. | 7 Then David sent home to Tamar, saying, Go now to thy brother Amnon's house, and dress him meat. |
| 8 Og Tamar gik over til sin broder Amnons hus, hvor han lå til sengs, tog dejen, æltede den og lavede kagerne i hans påsyn og bagte dem; | 8 Oc Thamar gick hen til Amnons sin broders huus / oc hand laa. Saa tog hun en Dey / oc æltede / oc giorde søde Kager for hans Øyne /oc bagede Kagerne. | 8 So Tamar went to her brother Amnon's house; and he was laid down. And she took flour, and kneaded it, and made cakes in his sight, and did bake the cakes. |
| 9 derpå tog hun panden og hældte dem ud i hans påsyn; Amnon ville dog ikke spise, men sagde: »Lad alle gå udenfor!« Og da de alle var gået udenfor, | 9 Oc hun tog Panden / oc gaf op for hans yne / Men hand vilde icke æde. Da sagde Amnon : Lad dem alle gaae ud fra mig / oc de ginge ud fra hannem allesammen. | 9 And she took a pan, and poured them out before him; but he refused to eat. And Amnon said, Have out all men from me. And they went out every man from him. |
| 10 sagde Amnon til Tamar: »Bær maden ind i inderværelset og lad mig få den af din egen hånd!« Da tog Tamar kagerne, som hun havde lavet, og bar dem ind i inderværelset til sin broder Amnon. | 10 Da sagde Amnon til Thamar : Bær Maden i Sengekammeret / ad jeg kand æde af din haand : Da tog Thamar de søde Kager som hun hafde reedt / oc baar til Amnon sin Broder i Sengekammeret. | 10 And Amnon said unto Tamar, Bring the meat into the chamber, that I may eat of thine hand. And Tamar took the cakes which she had made, and brought them into the chamber to Amnon her brother. |
| 11 Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulle spise, greb han fat i hende og sagde: »Kom og lig hos mig, søster!« | 11 Oc der hun baar dem til hannem / ad hand skulde æde / da tog hand fat paa hende / oc sagde til hende : Kom hjd / min Syster / sof hos mig. | 11 And when she had brought them unto him to eat, he took hold of her, and said unto her, Come lie with me, my sister. |
| 12 Men hun sagde: »Nej, broder! Krænk mig ikke! Således gør man ikke i Israel! Øv dog ikke denne skændselsdåd! | 12 Oc hun sagde : Jcke min Broder / skænd mig icke / Thi mand giør icke saa i Jsrael / giør icke denne daarlighed. | 12 And she answered him, Nay, my brother, do not force me; for no such thing ought to be done in Israel: do not thou this folly. |
| 13 Hvor skulle jeg gå hen med min skam? Og du ville blive regnet blandt dårer i Israel! Tal hellere med kongen; han nægter dig ikke at få mig!« | 13 Hvort vilde jeg hen med min Skam? Oc du blifver lige som een af de Daarer i Jsrael : Men tal med Kongen / da necter hand dig icke mig. | 13 And I, whither shall I cause my shame to go? and as for thee, thou shalt be as one of the fools in Israel. Now therefore, I pray thee, speak unto the king; for he will not withhold me from thee. |
| 14 han, ville dog ikke høre hende, men tog hende med vold, krænkede hende og lå hos hende. | 14 Men hand vilde icke lyde hende / oc blev hende for sterck / oc krænckte hende / oc sof hos hende. | 14 Howbeit he would not hearken unto her voice: but, being stronger than she, forced her, and lay with her. |
| 15 Men bagefter hadede Amnon hende med et såre stort had; ja det had, han følte mod hende, var større end den kærlighed, han havde båret til hende. Og Amnon sagde til hende: »Stå op og gå din vej!« | 15 Siden blef Amnon saa saare meget hadsk mod hende / saa ad det haad blef større / hand hadede med / end Kierligheden / med hvilcken hand hafde haft hende kier. Oc Amnon sagde til hende : Stat op / gack bort. | 15 Then Amnon hated her exceedingly; so that the hatred wherewith he hated her was greater than the love wherewith he had loved her. And Amnon said unto her, Arise, be gone. |
| 16 Da sagde hun til ham: »Nej, broder! Den udåd, at du nu jager mig bort, er endnu større end den anden, du øvede imod mig!« Han ville dog ikke høre hende, | 16 Oc hun sagde til hannem:: Lad icke være Aarsag til dette onde / oc er større end det andet / som du giorde mod mig /ad udstøde mig. Men hand vilde icke høre hende : | 16 And she said unto him, There is no cause: this evil in sending me away is greater than the other that thou didst unto me. But he would not hearken unto her. |
| 17 men kaldte på den unge mand, der var hans tjener, og sagde: »Få mig hende der ud af huset og stæng døren efter hende!« | 17 Oc hand kaldede sin Dreng / som tiendte hannem / oc sagde : Drif denne ud fra mig / oc luck Dørren til efter hende. | 17 Then he called his servant that ministered unto him, and said, Put now this woman out from me, and bolt the door after her. |
| 18 hun bar en fodsid kjortel med ærmer; thi således klædte jomfruerne blandt kongedøtrene sig fordum. Tjeneren førte hende da ud af huset og stængede døren efter hende. | 18 Oc hun afde en Kiortel paa sig med adskillig Farfve / Thi Kongens Døttre baare saadanne Kiortle / den stund de vare Jomfruer. Oc hans Tiener dref hende ud / oc luckte Døren til efter hende : | 18 And she had a garment of divers colours upon her: for with such robes were the king's daughters that were virgins apparelled. Then his servant brought her out, and bolted the door after her. |
| 19 Men Tamar strøede aske på sit hoved og sønderrev den fodside kjortel, hun havde på, og tog sig til hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik bort. | 19 Da kaste Thamar Aske paa sit Hofvet / oc ref sin Kiorten / som hun hafde paa sig / ad adskillig Farfve / oc lagde sin Haand paa sit Hofvet / oc gic stedze oc raabte. | 19 And Tamar put ashes on her head, and rent her garment of divers colours that was on her, and laid her hand on her head, and went on crying. |
| 20 Da sagde hendes broder Absalon til hende: »Har din broder Amnon været hos dig? Ti nu stille, søster! Han er jo din broder; tag dig ikke den sag nær!« Tamar sad da ensom hen i sin broder Absalons hus. | 20 Oc Absalom / hendis Broder / sagde til hende : Hafver din Broder Amnon værit hos dig? Oc nu min Syster / tii stille / hand er din Broder / tag icke Sagen saa til Hierte : Saa blef Thamar siddendis / oc hun var eenlig i Absaloms sin Broders huus. | 20 And Absalom her brother said unto her, Hath Amnon thy brother been with thee? but hold now thy peace, my sister: he is thy brother; regard not this thing. So Tamar remained desolate in her brother Absalom's house. |
| 21 Da kong David hørte alt dette, blev han meget vred; men han bebrejdede ikke sin søn Amnon noget, thi han elskede ham, fordi han var hans førstefødte. | 21 Der Kong David hørde alt dette / da blef hand meget vred. | 21 But when king David heard of all these things, he was very wroth. |
| 22 Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi Absalon hadede Amnon, fordi han havde krænket hans søster Tamar. | 22 Men Absalom talde intet med Amnon / hvercken ont eller got / thi Absalom hadede Amnon / fordi / ad hand hafde krænckit Thamar hans Syster. | 22 And Absalom spake unto his brother Amnon neither good nor bad: for Absalom hated Amnon, because he had forced his sister Tamar. |
| 23 Men et par år efter holdt Absalon fåreklipning i Ba'al-Hazor, som ligger ved Efraim, og dertil indbød Absalon alle kongesønnerne. | 23 Oc det skeede to gandske Aar der efter / da vare der de som klippede Absalom (Faar) i Baalhazor / (som ligger) hos Ephraim: oc Absalom indbød alle Kongens Børn : | 23 And it came to pass after two full years, that Absalom had sheepshearers in Baalhazor, which is beside Ephraim: and Absalom invited all the king's sons. |
| 24 Absalon kom til kongen og sagde: »Se, din træl holder fåreklipning; vil ikke kongen og hans folk tage med din træl derhen?« | 24 Oc Absalom kom til Kongen / oc sagde : See / din Tienere hafver dem som klippe / ad Kongen vilde nu gaa / oc hans Svenne / med sin Tienere. Oc Kongen sagde til Absalom : | 24 And Absalom came to the king, and said, Behold now, thy servant hath sheepshearers; let the king, I beseech thee, and his servants go with thy servant. |
| 25 Men kongen sagde til Absalon: »Nej, min søn! Vi vil ikke alle gå med, for at vi ikke skal falde dig til byrde!« Og skønt han nødte ham, ville han ikke gå med, men tog afsked med ham. | 25 Ney / min Søn lad os icke nu alle gaae / oc lad os icke besvære dig : Oc der hand nødde hannem / da vilde hand dog icke gaa / men hand velsignede hannem. | 25 And the king said to Absalom, Nay, my son, let us not all now go, lest we be chargeable unto thee. And he pressed him: howbeit he would not go, but blessed him. |
| 24 Da sagde Absalon: »Så lad i alt fald min broder Amnon gå med!« Men kongen sagde til ham: »Hvorfor skal han med?« | 24 Oc Absalom sagde : Skal icke amnon min Broder gaa med os? Kongen sagde til hannem : Hvorfor skal hand gaa med dig? | 24 Then said Absalom, If not, I pray thee, let my brother Amnon go with us. And the king said unto him, Why should he go with thee? |
| 27 da Absalon nødte ham, lod han dog Amnon og de andre kongesønner gå med. Og Absalon gjorde et kongeligt gæstebud. | 27 Da nødde Absalom hannem saa længe / ad hand lod Amnon oc alle Kongens Børn gaae med hannem. | 27 But Absalom pressed him, that he let Amnon and all the king's sons go with him. |
| 28 Men Absalon gav sine folk den befaling: »Pas på, når vinen er gået Amnon til hovedet; når jeg så siger til eder: hug Amnon ned! Dræb ham så! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer det. Tag mod til jer og vis jer som kække mænd!« | 28 Da bød Absalom sinde Drenge / oc sagde : Seer nu til / naar Amnon blifver lystig af Vjnen / oc jeg siger til eder Slaar Amnon oc dræber hannem / ad j icke frycte eder / Thi hafver jeg icke befalit eder det? Værer dristige oc værer frjmodige. | 28 Now Absalom had commanded his servants, saying, Mark ye now when Amnon's heart is merry with wine, and when I say unto you, Smite Amnon; then kill him, fear not: have not I commanded you? be courageous, and be valiant. |
| 29 Absalons folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befalet. Da brød alle kongesønnerne op, besteg deres muldyr og flyede. | 29 Saa giorde Absaloms Drenge ved Amnon / som Absalom hafde befalit / Da stode alle Kongens Børn op / oc de reede hver paa sin Muule / oc flydde. | 29 And the servants of Absalom did unto Amnon as Absalom had commanded. Then all the king's sons arose, and every man gat him up upon his mule, and fled. |
| 30 Medens de endnu var undervejs, nåede det rygte David: »Absalon har hugget alle kongesønnerne ned, ikke en eneste er tilbage af dem!« | 30 Oc det skeede / der de vare paa Veyen / da kom ryctet til David / ad der sagdis : Absalom hafver slagit alle Kongens Sønner / oc der blef ickeen af dem igien | 30 And it came to pass, while they were in the way, that tidings came to David, saying, Absalom hath slain all the king's sons, and there is not one of them left. |
| 31 Da stod kongen op, sønderrev sine klæder og lagde sig på jorden; også alle hans folk, som stod hos, sønderrev deres klæder. | 31 Da stood Kongen op oc ref sine Klæder / oc lagde sig paa Jorden / oc alle hans Tienere stoode der med refne Klæder. | 31 Then the king arose, and tare his garments, and lay on the earth; and all his servants stood by with their clothes rent. |
| 32 Men Jonadab Davids broder Sjim'as søn, tog til orde og sagde: »Min herre må ikke tro, at de har dræbt alle de unge kongesønner; kun Amnon er død, thi der har været noget ved Absalons mund, som ikke varslede godt, lige siden den dag Amnon krænkede hans søster Tamar. | 32 Da svarede Jonadab Simea / Davids Broders Søn / oc sagde : Min Herre tæncke icke / ad de hafve ihielslaget alle Drengene / Kongens Sønner / thi Amnon hand er alleene død / Thi Absalom hafver talet der om / fra den dag hand skændede Thamar hans Syster. | 32 And Jonadab, the son of Shimeah David's brother, answered and said, Let not my lord suppose that they have slain all the young men the king's sons; for Amnon only is dead: for by the appointment of Absalom this hath been determined from the day that he forced his sister Tamar. |
| 33 Derfor må min herre kongen ikke, tage sig det nær og tro, at alle kongesønnerne er døde. Kun Amnon er død!« | 33 Saa tage nu min Herre Konge Saadant icke sig til Hierte / som sigis / Ad alle Kongens Sønner ere døde / Thi Amnon er alleene død. | 33 Now therefore let not my lord the king take the thing to his heart, to think that all the king's sons are dead: for Amnon only is dead. |
| 34 da den unge mand, som holdt udkig, såud, fik han øje på en mængde mennesker, som kom ned ad skråningen på vejen til Horonajim, og han gik ind og meldte kongen: »Jeg kan se, der kommer mennesker ned ad bjergsiden på vejen til Horonajim.« | 34 Oc Absalom flydde. Oc Drengen paa Vacten løfte sine Øyne op / oc saa / oc see / der kom meget Folck paa Veyen / efter hver andre / op til siden paa Bierget. | 34 But Absalom fled. And the young man that kept the watch lifted up his eyes, and looked, and, behold, there came much people by the way of the hill side behind him. |
| 35 da sagde Jonadab til kongen: »Der kommer kongesønnerne; det er, som din træl sagde!« | 35 Da sagde Jonadab til Kongen : See / Kongens Sønner komme / det er saa skeet / som din Tienere sagde. | 35 And Jonadab said unto the king, Behold, the king's sons come: as thy servant said, so it is. |
| 36 Og som han havde sagt det, kom kongesønnerne, og de brast i gråd; også kongen og alle hans folk brast i heftig gråd. | 36 Oc det skeede / der hand hafde udtalet / oc see / da komme Kongens Sønner / oc opløfte deres Røst oc græde / o Kongen ocsaa / oc alle hans Tienere græde saa meget saare. | 36 And it came to pass, as soon as he had made an end of speaking, that, behold, the king's sons came, and lifted up their voice and wept: and the king also and all his servants wept very sore. |
| 37 Men Absalon flygtede og begav sig til kong Talmaj, Ammihuds søn, i Gesjur. Og kongen sørgede over sin søn i al den tid. | 37 Men Absalom fydde / oc drog til Thalmai Amihuds søn / Kongen i Esur : Oc hand sørgede for sin søn alle dage. | 37 But Absalom fled, and went to Talmai, the son of Ammihud, king of Geshur. And David mourned for his son every day. |
| 38 Da Absalon flygtede, begav han sig til gesjur, og der blev han tre år. | 38 Der Absalom hafde fyldt oc var dragit til Gesur / da blef hand der i tre Aar. | 38 So Absalom fled, and went to Geshur, and was there three years. |
| 39 Men kongen begyndte at længes inderligt efter Absalon, thi han havde trøstet sig over Amnons død. | 39 Oc Kong David lengdis (i Hiertet) ad drage efter Absalom / Thi hand hafde trøstet sig ofver Amnon / ad hand var død. | 39 And the soul of king David longed to go forth unto Absalom: for he was comforted concerning Amnon, seeing he was dead. |