Anden Samuelsbog 15 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men nogen tid efter skaffede Absalon sige vogn og heste og halvtredsindstyve forløbere; | 1 XV. Capitel. OC det skeede der efter / ad Absalom beridde sig Vogne oc Heste /oc halftredisinds tive Mænd / som løbe for hannem. | 1 And it came to pass after this, that Absalom prepared him chariots and horses, and fifty men to run before him. |
| 2 og om morgenen stillede han sig ved portvejen, og når nogen gik til kongen for af få en retssag afgjort, kaldte Absalon ham til sig og spurgte ham: »Hvilken by er du fra?« Når han da svarede: »Din træl er fra den eller den af Israels stammer!« | 2 Oc Absalom stood tjlige op om Morgenen / oc gick paa veyen hos Porten: Oc det skeede / naar nogen hafde en Sag / ad hand skulde komme til til Kongen for Dom / da kaldede Absalom ad hannem / oc sagde : Af hvilcken Stad est du? Oc (naar) hand sagde : Din Tienere er udaf een af Jsraels Stammer. | 2 And Absalom rose up early, and stood beside the way of the gate: and it was so, that when any man that had a controversy came to the king for judgment, then Absalom called unto him, and said, Of what city art thou? And he said, Thy servant is of one of the tribes of Israel. |
| 3 Så sagde Absalon til ham: »Ja, din sag er god og retfærdig; men hos kongen finder du ikke øre!« | 3 Da sagde Absalom til hannem: See / din Sag er god oc ræt / Men der er ingen (tilskicket) af Kongen / som dig skal høre. | 3 And Absalom said unto him, See, thy matters are good and right; but there is no man deputed of the king to hear thee. |
| 4 Og Absalon tilføjede: »Ville man blot sætte mig til dommer i landet! Da måtte enhver, der har en retssag eller retstrætte, komme til mig, og jeg ville hjælpe ham til hans ret.« | 4 Oc Absalom sagde : O hvo sætter mig til Dommere i Lande / ad hver mand maa komme til mig / som hafver nogen Sag oc Dom / ad jeg kand hielpe hannem til rætte. | 4 Absalom said moreover, Oh that I were made judge in the land, that every man which hath any suit or cause might come unto me, and I would do him justice! |
| 5 Og når nogen nærmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han hånden ud og holdt ham fast og kyssede ham. | 5 Oc naar nogen kom til hannem / oc vilde tilbede hannem / da racte hand sin Haand ud / oc tog fat paa hennem / oc kyste hannem. | 5 And it was so, that when any man came nigh to him to do him obeisance, he put forth his hand, and took him, and kissed him. |
| 6 Således gjorde Absalon over for alle israeliterne, som kom til kongen for at få deres sager afgjort, og Absalon stjal Israels mænds hjerte. | 6 Ad Absalom giorde i denne maade ved all Jsrael / som komme il Dom til Kongen / oc Absalom skal Jsraels Mænds Hierter. | 6 And on this manner did Absalom to all Israel that came to the king for judgment: so Absalom stole the hearts of the men of Israel. |
| 7 Da der var gået fire år, sagde Absalon til kongen: »Lad mig få lov at gå til Hebron og indfri et løfte, jeg har aflagt Herren; | 7 Oc det skeede / der fyrretive Aar vare ude / sagde Absalom til Kongen : Kiere lad mig gaa bort oc fuldkomme mig Løfte / som jeg lofvede HErren i Hebron Thi din Tienere lofvede et Løfte der jeg boode i Gesur i Syria / oc sagde : | 7 And it came to pass after forty years, that Absalom said unto the king, I pray thee, let me go and pay my vow, which I have vowed unto the LORD, in Hebron. |
| 8 thi medens din træl boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det løfte: Hvis Herren lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg ære Herren i Hebron!« | 8 Dersom HErren jo fører mig igien til Jerusalem / da vil jeg tienee HErren. | 8 For thy servant vowed a vow while I abode at Geshur in Syria, saying, If the LORD shall bring me again indeed to Jerusalem, then I will serve the LORD. |
| 9 Kongen svarede ham: »Gå med fred!« Og han begav sig til Hebron. | 9 Oc kongen sagde til hannem : gack hen med Fred : oc hand giorde mig sig rede oc gick til Hebron | 9 And the king said unto him, Go in peace. So he arose, and went to Hebron. |
| 10 Men Absalon havde i al hemmelighed sendt bud ud i alle Israels stammer og ladet sige: »Når I hører, der stødes i horn, så skal I råbe: Absalon er blevet konge i Hebron!« | 10 Ad Absalom hafde udsendt Speydere til alle Jsraels Slecter / oc lod sige : Naar j høre Basunernes liud / da siger : Absalom er blefven Kongen i Hebron. | 10 But Absalom sent spies throughout all the tribes of Israel, saying, As soon as ye hear the sound of the trumpet, then ye shall say, Absalom reigneth in Hebron. |
| 11 Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 mænd, som han havde indbudt, og som drog med i god tro uden at vide af noget. | 11 Der ginge to hundrede Mænd med Absalom af Jerusalem / som vare kaldede / en de ginge i deres eenfolidghed /oc vidste intet af Sagen | 11 And with Absalom went two hundred men out of Jerusalem, that were called; and they went in their simplicity, and they knew not any thing. |
| 12 Og da Absalon ofrede, slagtofre, lod han giloniten Akitofel, Davids rådgiver, hente i hans by Gilo. Og sammensværgelsen vandt i styrke, idet flere og flere af folket gik over til Absalon. | 12 Oc Absalom sendte Bud til Achttophel den Giloniter / Davids Raad / ad hans stad / af Gilo / der hand giorde Offere / oc Forbundet blef sterckt / oc Folcket løb til / oc blefve formeerede med Absalom. | 12 And Absalom sent for Ahithophel the Gilonite, David's counsellor, from his city, even from Giloh, while he offered sacrifices. And the conspiracy was strong; for the people increased continually with Absalom. |
| 13 Da kom en og meldte David det og sagde: »Israels hu har vendt sig til Absalon!« | 13 Da kom den som forkyndede det for David / oc sagde : Hver mands Hierte i Jsrael følger Absalom efter. | 13 And there came a messenger to David, saying, The hearts of the men of Israel are after Absalom. |
| 14 Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jerusalem: »Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd jer af sted, at han ikke skal skynde sig og nå os, bringe ulykke over os og nedhugge byens indbyggere med sværdet!« | 14 Da sagde David til alle sine Tienere / som vare hos hannem i Jerusalem : Op / oc lader os flye / thi vi skulle icke kunde undkomme for Absalom / skynder eder ad gaar / ad hand skal icke hasteligen ofverfalde os / oc gribe os / oc føre en ulycke paa os / oc slaa Staden med skarpe Sverd. | 14 And David said unto all his servants that were with him at Jerusalem, Arise, and let us flee; for we shall not else escape from Absalom: make speed to depart, lest he overtake us suddenly, and bring evil upon us, and smite the city with the edge of the sword. |
| 15 Kongens folk svarede: »Dine trælle er rede til at gøre alt, hvad du finder rigtigt, herre konge!« | 15 Oc Kongens Tienere sagde til Kongen : Hvad som mjn Herre Kongen udvælder /see( /her ere) dine Tienere. | 15 And the king's servants said unto the king, Behold, thy servants are ready to do whatsoever my lord the king shall appoint. |
| 16 Så drog kongen ud, fulgt af hele sit hus; dog lod kongen ti medhustruer blive tilbage for at se efter huset. | 16 Oc Kongen gick ud oc alt hans Huus til foods / Oc Kongen lod tj Qvinder (sine) Medhustruer (blifve) ad bevare Huuset. | 16 And the king went forth, and all his household after him. And the king left ten women, which were concubines, to keep the house. |
| 17 Så drog kongen ud, fulgt af alle sine folk. Ved det sidste hus gjorde de holdt, | 17 Oc Kongen gick ud / oc alt Folcket til foods de stoode langt fra huuset. | 17 And the king went forth, and all the people after him, and tarried in a place that was far off. |
| 18 og alle krigerne gik forbi ham, ligeledes alle kreterne og pleterne; også alle gatiten Ittajs mænd, 600 mand, som havde fulgt ham fra Gat, gik forbi kongen. | 18 Oc alle hans Tienere ginge hos hannem / der til med alle de Chreti oc alle de Pleti / oc alle de Gethiter / sex hundrede Mænd / som vare komne til food af Gud / ginge for kongen. | 18 And all his servants passed on beside him; and all the Cherethites, and all the Pelethites, and all the Gittites, six hundred men which came after him from Gath, passed on before the king. |
| 19 Da sagde kongen til gatiten ittaj: »Hvorfor går også du med? Vend om og bliv hos kongen; thi du er udlænding og er vandret ud fra din hjemstavn; | 19 Oc Kongen sagde til Jthai Gethiter : Hvi gaar du oc med os? Vend dig om / oc blif hos Kongen / thi du est fremmed / oc du drager ocsaa til din Sted. | 19 Then said the king to Ittai the Gittite, Wherefore goest thou also with us? return to thy place, and abide with the king: for thou art a stranger, and also an exile. |
| 20 i går kom du, og i dag skulle jeg tage dig med på vor omflakken, jeg, som går uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine landsmænd med; Herren vise dig miskundhed og trofasthed!« | 20 Du komst i Gaar / oc skulde jeg i dag lade dig gaa med os? Men jeg vil gaa / hvor jeg kand gaa hen / Vend om / oc før dine Brødre tilbage / med dig være Barmhiertighed oc Troskab. | 20 Whereas thou camest but yesterday, should I this day make thee go up and down with us? seeing I go whither I may, return thou, and take back thy brethren: mercy and truth be with thee. |
| 21 Men Ittaj svarede kongen: »Så sandt Herren lever, og så sandt du, herre konge, lever: Hvor du, herre konge, er, der vil din træl være, hvad enten det bliver liv eller død!« | 21 Oc Jthai svarede Kongen oc sagde : Saa vist som HErren lefver / oc saa vist som min Herre Kongen lefver / paa hvilcken sted min Herre Kongen blifver / være sig til døden eller til Ljfvet / der skal oc din Tienere blifve. | 21 And Ittai answered the king, and said, As the LORD liveth, and as my lord the king liveth, surely in what place my lord the king shall be, whether in death or life, even there also will thy servant be. |
| 22 Da sagde David til Ittaj: »Vel, så drag forbi!« Så drog gatiten Ittaj forbi med alle sine mænd og hele sit følge af kvinder og børn. | 22 Oc David sagde til Jthai: Saa kom / oc gack fræm : Saa fræmgick Jthai Gethiter / oc alle hans Mænd / oc alle de Børn som vare med hannem. | 22 And David said to Ittai, Go and pass over. And Ittai the Gittite passed over, and all his men, and all the little ones that were with him. |
| 23 Hele landet græd højt, medens alle krigerne gik forbi; og kongen stod i Kedrons dal, medens alle krigerne gik forbi ham ad vejen til oliventræet i ørkenen. | 23 Oc det gandske Land græd med høy Røst / oc alt Folcket gick ofver : Oc Kongen gick ofver Kidrons Beck / oc alt Folcket gick ofver paa Veyen / som løber til Ørcken. | 23 And all the country wept with a loud voice, and all the people passed over: the king also himself passed over the brook Kidron, and all the people passed over, toward the way of the wilderness. |
| 24 Også Zadok og Ebjatar, som bar Guds pagts ark, kom til stede; de satte Guds ark ned og lod den stå, indtil alle krigerne fra byen var gået forbi. | 24 O see / Zadok var osaa der / oc alle de Leviter (som vare) hos hannem / som baare Guds pactis Arck / oc de satte Guds Arck neder : Oc AbJathar gick op / indtil alt Folcket kom af Staden. | 24 And lo Zadok also, and all the Levites were with him, bearing the ark of the covenant of God: and they set down the ark of God; and Abiathar went up, until all the people had done passing out of the city. |
| 25 Da sagde kongen til Zadok: »Bring Guds ark tilbage til byen! Hvis jeg finder nåde for Herrens øjne, fører han mig tilbage og lader mig stedes for ham og hans bolig; | 25 Da sagde Kongen til Zadok : Bær Guds Arck i Staden igien / finder jeg Naade for HErrens Æyne / da henter hand mig igien / oc lader mig see den / oc sin Bolig. | 25 And the king said unto Zadok, Carry back the ark of God into the city: if I shall find favour in the eyes of the LORD, he will bring me again, and show me both it, and his habitation: |
| 26 siger han derimod: Jeg har ikke behag i dig! Se, da er jeg rede; han gøre med mig, hvad ham tykkes godt!« | 26 Men siger hand saa : Jeg hafver ingen lyst til dig : See / her er jeg / hand giøre med mig / efter som hannem got siunis. | 26 But if he thus say, I have no delight in thee; behold, here am I, let him do to me as seemeth good unto him. |
| 27 Og kongen sagde til præsten Zadok: »Se, du og Ebjatar skal med fred vende tilbage til byen tillige med eders to sønner, din søn Ahima'az og Ebjatars søn Jonatan! | 27 Oc Kongen sagde til Zadok Præsten : Est du icke Seeren Vend dig oc igien til Staden med Fred / oc Ahimaas sin Søn / oc Jonathan AbJathars Søn / eders to Sønner / med eder. | 27 The king said also unto Zadok the priest, Art not thou a seer? return into the city in peace, and your two sons with you, Ahimaaz thy son, and Jonathan the son of Abiathar. |
| 28 Se, jeg bier ved vadestederne på Jordansletten, indtil jeg får bud fra eder med efterretning.« | 28 Seer jeg vil bie paa den slette Marck i Ørcken / indtil der kommer bud fra eder / ad gifve mig tilkiende. | 28 See, I will tarry in the plain of the wilderness, until there come word from you to certify me. |
| 29 Zadok og Ebjatar bragte da Guds ark tilbage til Jerusalem, og de blev der. | 29 Saa førde Zadok oc AbJathar Guds Arck igien til Jerusalem / oc blefve der. | 29 Zadok therefore and Abiathar carried the ark of God again to Jerusalem: and they tarried there. |
| 30 Men David gik grædende op ad oliebjerget med tilhyllet hoved og bare fødder, og alle krigerne, som fulgte ham, havde tilhyllet deres hoveder og gik grædende opefter. | 30 Men David gick hen op paa Oliebierget / lige som hand gick op / saa græd hand / oc hans Hofvet var svøbt / oc h and gick barfoodet / der til alt Folcket som var hos / hannem / hafde svøbt hver sit Hofvet / oc ginge flux hen op oc græde. | 30 And David went up by the ascent of mount Olivet, and wept as he went up, and had his head covered, and he went barefoot: and all the people that was with him covered every man his head, and they went up, weeping as they went up. |
| 31 Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne, som holdt med Absalon, sagde han: »Gør Akitofels råd til skamme, herre!« | 31 Oc der det blef David tilkiende gifvit / ad Achitophel var i Forbund med Absalom / sagde David : HErre / giør nu Achitophels Raad til daarlighed. | 31 And one told David, saying, Ahithophel is among the conspirators with Absalom. And David said, O LORD, I pray thee, turn the counsel of Ahithophel into foolishness. |
| 32 Da David var kommet til bjergets top, hvor man plejede at tilbede Gud, kom arkiten Husjaj, Davids ven, ham i møde med sønderrevet kjortel og jord på hovedet. | 32 Oc det skeede / ad David kom op til Toppen / ad hand vilde tilbede der for Gud / oc see / da møtte Husai Architer hannem / med sønderrefven Kiortel / oc Jord paa sit Hofvet. | 32 And it came to pass, that when David was come to the top of the mount, where he worshipped God, behold, Hushai the Archite came to meet him with his coat rent, and earth upon his head: |
| 33 Da sagde David til ham: »Hvis du drager med, bliver du mig til byrde; | 33 O David sagde til hannem : Gaar du med mig / da blifver du mig til besværing : | 33 Unto whom David said, If thou passest on with me, then thou shalt be a burden unto me: |
| 34 men vender du tilbage til byen og siger til Absalon: Jeg vil være din træl, konge; din faders træl var jeg fordum, men nu vil jeg være din træl! Så kan du gøre mig akitofels råd til skamme. | 34 Men ginge du igien i Staden / oc sagde til Absalom : Jeg som var djn Faders Tienere paa den tjd / vil nu være djn Tienere / Saa giorde du / mig til gode / Achitophels Raad til intet. | 34 But if thou return to the city, and say unto Absalom, I will be thy servant, O king; as I have been thy father's servant hitherto, so will I now also be thy servant: then mayest thou for me defeat the counsel of Ahithophel. |
| 35 Der har du jo præsterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du hører fra kongens palads, må du give præsterne Zadok og Ebjatar nys om. | 35 Ere der icke med dig Zadok oc AbJathar Præsterne? Oc det kand skee / ad alt det som du hører af Kongens huus / kand du forkynde Zadok oc AbJathar Præsterne. | 35 And hast thou not there with thee Zadok and Abiathar the priests? therefore it shall be, that what thing soever thou shalt hear out of the king's house, thou shalt tell it to Zadok and Abiathar the priests. |
| 36 Se, de har der deres to sønner hos sig, Zadoks søn Ahima'az og Ebjatars søn Jonatan; send mig gennem dem bud om alt, hvad I hører.« | 36 See / der (ere) hos dem deres to Sønner / Ahimaas for Zadok / oc Jonathan for AbJathar / ved dem kunde j biude mig til alt hvad j høre. | 36 Behold, they have there with them their two sons, Ahimaaz Zadok's son, and Jonathan Abiathar's son; and by them ye shall send unto me every thing that ye can hear. |
| 37 Så kom Husjaj, Davids ven, til byen, og samtidig kom Absalon til Jerusalem. | 37 Saa kom Husai Davids Ven / i Staden / oc Absalom kom i Jerusalem. | 37 So Hushai David's friend came into the city, and Absalom came into Jerusalem. |