Anden Samuelsbog 16 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da David var kommet lidt på den anden side af bjergets top, kom Mefibosjets tjener Ziba ham i møde med et par opsadlede æsler, som bar 200 brød, 100 rosinkager, 100 frugter og en dunk vin. | 1 XVI. Capitel. OC David var gaaet lidet ofver fra Toppen / Oc see / Ziba / Mephi Boseths Tienere / møtte hannem med et par faldne Asne / oc paa dem vare to hundrede Brød Oc hundrede Klaser Rusiner /oc hudrede Eble / oc en Flaske Vjn. | 1 And when David was a little past the top of the hill, behold, Ziba the servant of Mephibosheth met him, with a couple of asses saddled, and upon them two hundred loaves of bread, and an hundred bunches of raisins, and an hundred of summer fruits, and a bottle of wine. |
| 2 Da sagde kongen til Ziba: »Hvad vil du med det?« Og Ziba svarede: »Æslerne er bestemt til ridedyr for kongens hus, brødene og frugterne til spise for folkene og vinen til drikke for dem, der bliver trætte i ørkenen!« | 2 Oc Kongen sagde til Ziba: Hvad vilt du der med giøre? Oc Ziba sagde : Asnene skulle være for Kongens huus / ad ride paa / oc Brødet oc Sommerfructen til Drengene ad æde / oc Vjnen ad dricke / naar nogen blifver træt i Ørcken. | 2 And the king said unto Ziba, What meanest thou by these? And Ziba said, The asses be for the king's household to ride on; and the bread and summer fruit for the young men to eat; and the wine, that such as be faint in the wilderness may drink. |
| 3 Så sagde kongen: »Hvor er din herres søn?« Ziba svarede kongen: »Han blev i Jerusalem; thi han tænkte: nu vil Israels hus give mig min faders kongedømme tilbage!« | 3 Oc Kongen sagde Hvor er din Herris Søn? Oc Ziba sagde til Kongen : See / hand blef i Jerusalem / thi hand sagde : J dag skal Jsraels Huus gifve mig min Faders Rige igien. | 3 And the king said, And where is thy master's son? And Ziba said unto the king, Behold, he abideth at Jerusalem: for he said, To day shall the house of Israel restore me the kingdom of my father. |
| 4 Da sagde kongen til Ziba: »Dig skal hele Mefibosjets ejendom tilhøre!« Og Ziba sagde: »Jeg bøjer mig dybt! Måtte jeg finde nåde for min herre kongens øjne!« | 4 Oc Kongen sagde til Ziba: See / alt det som MephiBoseth hafver / det skal være dit : Oc Ziba sagde : Jeg tilbeder / Lad mig finde Naade for dine Øyne / mjn Herre Konge. | 4 Then said the king to Ziba, Behold, thine are all that pertained unto Mephibosheth. And Ziba said, I humbly beseech thee that I may find grace in thy sight, my lord, O king. |
| 5 Men da kong David kom til bahurim, se, da kom en mand ved navn simei, Geras søn, af samme slægt som Sauls hus, gående ud af byen, alt imedens han udstødte forbandelser, | 5 Oc Kong David kom till Bahurim / oc see / da gick en Mand derud / af Sauls Huusis Slect / hvis nafn var Simei / Gera søn / som udgick flux oc bandede / | 5 And when king David came to Bahurim, behold, thence came out a man of the family of the house of Saul, whose name was Shimei, the son of Gera: he came forth, and cursed still as he came. |
| 6 og han kastede sten efter David og alle kong Davids folk, skønt alle krigerne og alle kærnetropperne gik på begge sider af ham. | 6 Oc slog til David med Steene / oc til alle Kong Davids Tienere / Thi alt Folcket /oc alle de Ypperste / vare hos hans høyre oc hans venstre siden. | 6 And he cast stones at David, and at all the servants of king David: and all the people and all the mighty men were on his right hand and on his left. |
| 7 Og Simei forbandede ham med de ord: »Bort, bort med dig, din blodhund, din usling! | 7 Oc Simei sagde saa / der hand bandede hannem : Her ud / her ud du bloodgierige Mand / oc du løse Mand : | 7 And thus said Shimei when he cursed, Come out, come out, thou bloody man, and thou man of Belial: |
| 8 Herren har nu bragt alt Sauls hus's blod over dig, han, i hvis sted du blev konge, og Herren har nu givet din søn Absalon kongedømmet; nu har ulykken ramt dig. for,i du er en blodhund!« | 8 HErren hafer betalit dig alt Sauls Huusis Blood / ad du est blefven Konge i hans sted / Nu hafver HErren gifvit Riget i din Søns Absaloms Haand / Oc see / du (est) i din ulycke / Thi du est en bloodgierig Mand. | 8 The LORD hath returned upon thee all the blood of the house of Saul, in whose stead thou hast reigned; and the LORD hath delivered the kingdom into the hand of Absalom thy son: and, behold, thou art taken in thy mischief, because thou art a bloody man. |
| 9 Da sagde Abisjaj, Zerujas søn, til kongen: »Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande min herre kongen? Lad mig gå hen og hugge hovedet af ham!« | 9 Da sagde Abisai ZeruJa Søn til Kongen : Hvorfor skulde denne døde Hund bande min HErre Kongen? Kiere lad mig gaa hen / oc jeg vil tage Hofvedet af hannem. | 9 Then said Abishai the son of Zeruiah unto the king, Why should this dead dog curse my lord the king? let me go over, I pray thee, and take off his head. |
| 10 Men kongen svarede: »Hvad har jeg med eder at gøre, Zerujasønner! Når han forbander, og når Herren har budt ham at forbande David, hvem tør da sige: hvorfor gør du det?« | 10 Men Kongen sagde : Hvad hafver jeg med eder ad giøre j ZeruJa Børn? Thi lad hannem bande / thi HErren hafver sagt til hannem : Band David / oc hvo kand sige / Hvorfor giorde du saa? | 10 And the king said, What have I to do with you, ye sons of Zeruiah? so let him curse, because the LORD hath said unto him, Curse David. Who shall then say, Wherefore hast thou done so? |
| 11 Og David sagde til Abisjaj og alle sine folk: »Når min egen søn, som er udgået af min lænd, står mig efter livet, hvad kan man da ikke vente af denne benjaminit! Lad ham kun forbande, når Herren harbudt ham det! | 11 Oc David sagde til Abisai oc til alle hans Tienere : See / min Søn / som er kommen af mit Ljf / staar mig efter mit Ljf / oc skulde icke ocsaa nu Jemini Søn? Lader hannem bestemme / oc lader hannem bande / thi HErren hafver sagt det til hannem. | 11 And David said to Abishai, and to all his servants, Behold, my son, which came forth of my bowels, seeketh my life: how much more now may this Benjamite do it? let him alone, and let him curse; for the LORD hath bidden him. |
| 12 Måske vil Herren se til mig i min nød og gøre mig godt til gengæld for hans forbandelse i dag!« | 12 Det kand vel skee / ad HErren skal see til min Ælendighed / oc HErren skal betale mig got for hans Banden / paa denne Dag. | 12 It may be that the LORD will look on mine affliction, and that the LORD will requite me good for his cursing this day. |
| 13 Derpå gik David med sine mænd hen ad vejen, medens simei fulgte ham oppe på bjergskråningen og stadig udstødte forbandelser, slog med sten og kastede støv efter ham. | 13 Saa gick David oc hans Mænd paa Veyen / Men Simei gick hos siden paa Bierget / jefnsidis hos hannem flux fræm / oc bandede / oc sloo med Steene mod hannem / oc støfvede med Støf. | 13 And as David and his men went by the way, Shimei went along on the hill's side over against him, and cursed as he went, and threw stones at him, and cast dust. |
| 14 Således kom kongen og alle krigerne, som fulgte ham, udmattede til Jordan og hvilede ud der. | 14 Oc Kongen kom ind oc alt Folcket / som vare trætte med hannem / oc vederqvegede sig der. | 14 And the king, and all the people that were with him, came weary, and refreshed themselves there. |
| 15 Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle Israels mænd, og Akitofel var hos ham. | 15 Men Absalom oc alle Jsraels Mænds Folk / komme Jerusalem / o Ahitophel med hannem. | 15 And Absalom, and all the people the men of Israel, came to Jerusalem, and Ahithophel with him. |
| 16 Da nu arkiten Husjaj, Davids ven, kom til Absalon, sagde han til ham: »Kongen leve, kongen leve!« | 16 Oc det skeede der Husau den Architer / Davids Ven / kom hen ind til Absalom / da sagde Husai til Absalom : Kongen skee lycke / Kongen skee Lycke. | 16 And it came to pass, when Hushai the Archite, David's friend, was come unto Absalom, that Hushai said unto Absalom, God save the king, God save the king. |
| 17 Absalon sagde til Husjaj: »Er det sådan, du viser din ven godhed? Hvorfor fulgte du ikke din ven?« | 17 Er det din Barmhiertighed mod din Ven? Hvi drogst du icke bort med din Ven? | 17 And Absalom said to Hushai, Is this thy kindness to thy friend? why wentest thou not with thy friend? |
| 18 Husjaj svarede Absalon: »Nej, den, som Herren og dette folk og alle Israels mænd har valgt, i hans tjeneste vil jeg træde, og hos ham vil jeg blive! | 18 Oc Husai sagde til Absalom : Jske saa / men hvilcken HErren udvælder /oc dette Folck / oc alle Jsraels Mænd / hannem vil jeg høre til / oc blifve hos hannem. | 18 And Hushai said unto Absalom, Nay; but whom the LORD, and this people, and all the men of Israel, choose, his will I be, and with him will I abide. |
| 19 Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans søn? Som jeg har tjent din fader, vil jeg tjene dig!« | 19 Oc dernæst / hem skulde jeg tiene? Skulde jeg icke tiene for hans Søn? Lige som jeg tiente for din Fader / saa vil jeg oc være for dig. | 19 And again, whom should I serve? should I not serve in the presence of his son? as I have served in thy father's presence, so will I be in thy presence. |
| 20 Absalon sagde så til Akitofel: »Kom med eders råd! Hvad skal vi gøre?« | 20 Da sagde Absalom til Achitophel: Raadslaar j hvad vi skulle giøre? | 20 Then said Absalom to Ahithophel, Give counsel among you what we shall do. |
| 21 Akitofel svarede Absalon: »Gå ind til din faders medhustruer, som han har ladet blive tilbage for at se efter huset; så kan hele Israel skønne, at du har lagt dig for had hos din fader, og alle de, der har sluttet sig til dig, vil få nyt mod!« | 21 Oc Achitophel sagde til Absalom : Gack ind til din Faders Medhustruer / som hand lod her / ad bevare Huuset / Saa skal all Jsrael høre / ad du hafver giort dig ildeluctendis for din Fader / oc alle deres Haand / som ere hos dig / skulle blifve dis dristigere. | 21 And Ahithophel said unto Absalom, Go in unto thy father's concubines, which he hath left to keep the house; and all Israel shall hear that thou art abhorred of thy father: then shall the hands of all that are with thee be strong. |
| 22 Absalons telt blev så rejst på taget, og Absalon gik ind til sin faders medhustruer i hele Israels påsyn. | 22 Da udsloge de Absalom Paulunet paa Taget / oc Absalom gick ind til sin Faders Medhustruer / for all Jsraels Øyne. | 22 So they spread Absalom a tent upon the top of the house; and Absalom went in unto his father's concubines in the sight of all Israel. |
| 23 Det råd, Akitofel gav i de tider, gjaldt nemlig lige så meget, som når man adspurgte Gud; så meget gjaldt ethvert råd af Akitofel både hos David og Absalon. | 23 Oc det Raad som Achitophel raadde i de dage / (var) lige som mand hafde adspurt Gud om noget / Saa var alt Achitophels Raad / baaade for David / oc for Absalom. | 23 And the counsel of Ahithophel, which he counselled in those days, was as if a man had inquired at the oracle of God: so was all the counsel of Ahithophel both with David and with Absalom. |