Anden Samuelsbog 17 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derpå sagde Akitofel til Absalon: »Lad mig udvælge 12000 Mand og bryde op i nat og sætte efter David. | 1 XVII. Capitel. OC Achitophel sagde til Absalom : Jeg vil nu udvælde tolf tusinde Mænd /oc giøre mig rede / oc forfølge David i Nat. | 1 Moreover Ahithophel said unto Absalom, Let me now choose out twelve thousand men, and I will arise and pursue after David this night: |
| 2 Når jeg overfalder ham, medens han er udmattet og modfalden, kan jeg indjage ham skræk, og alle hans folk vil flygte, så at jeg kan fælde kongen uden at røre nogen anden; | 2 Oc jeg vil ofverfalde hannem / den stund hand er træt oc Mødig : Oc forfærde hannem / oc alt Folcket / som er hos hannem / skal fly / oc jeg vil slaa Kongen for sig alleene : | 2 And I will come upon him while he is weary and weak handed, and will make him afraid: and all the people that are with him shall flee; and I will smite the king only: |
| 3 så bringer jeg hele folket tilbage til dig, som en brud vender tilbage til sin mand. Du attrår jo dog kun en enkelt mands liv, og hele folket vil da være uskadt!« | 3 Oc føre alt Folcket igien til dig : Naar hver mand er da ført til dig / som du begærer / saa blifver alt Folcket med fred. | 3 And I will bring back all the people unto thee: the man whom thou seekest is as if all returned: so all the people shall be in peace. |
| 4 Det forslag tiltalte Absalon og alle Israels ældste. | 4 Oc det siuntis Absalom ræt / oc alle de Ændste i Jsrael. | 4 And the saying pleased Absalom well, and all the elders of Israel. |
| 5 Men Absalon sagde: »Kald dog også arkiten Husjaj hid, for at vi også kan høre, hvad han råder til!« | 5 Da sagde Absalom : Kiere kalder ocsaa ad Husai den Architer / oc lader os høre / hvad hand hafver ocsaa ad sige. | 5 Then said Absalom, Call now Hushai the Archite also, and let us hear likewise what he saith. |
| 6 Da Husjaj kom ind, sagde Absalon til ham: »Det og det har Akitofel sagt; skal vi følge hans råd? Hvis ikke, så sig du din mening!« | 6 Oc der Husai kom ind til Absalom / da sagde Absalom til hannem / sigendis : Efter denne maade hafver Achitophel talet / Skulle vi giøre det hand hafver sagt / eller ey? Sjg du til. | 6 And when Hushai was come to Absalom, Absalom spake unto him, saying, Ahithophel hath spoken after this manner: shall we do after his saying? if not; speak thou. |
| 7 Husjaj svarede Absalon: »Denne gang er Akitofels råd ikke godt!« | 7 Oc Husai sagde til Absalom : Det Raad er icke got / som Achitophei hafver raadet paa denne gang. | 7 And Hushai said unto Absalom, The counsel that Ahithophel hath given is not good at this time. |
| 8 Og Husjaj sagde fremdeles: »Du ved, at din fader og hans mænd er helte, og bitre i hu er de som en bjørn på marken, hvem ungerne er taget fra; desuden er din fader en rigtig kriger, som ikke lægger sig til hvile om natten med folkene. | 8 Oc Husai sagde : Du kiender din Fader vel hos hans Folck / ad de ere stercke / oc de ere forbitrede / som en Biørn / naar hans unger røfvis fra hannem paa Marcken / der til er oc din Fader en Strjdsmand / oc hand blifver icke i Nat ofver hus Folcket. | 8 For, said Hushai, thou knowest thy father and his men, that they be mighty men, and they be chafed in their minds, as a bear robbed of her whelps in the field: and thy father is a man of war, and will not lodge with the people. |
| 9 For øjeblikket holder han sig sikkert skjult i en kløft eller et andet sted; falder der nu straks i begyndelsen nogle af folkene, vil det rygtes, og man vil sige, at Absalons tilhængere har lidt nederlag; | 9 See nu / hand kand nu hafve forstunget sig i en af Huulerne / eller nogen anden sted : Oc det kunde skee / om der faldt nogle af disse i begyndelsen / ad nogen kunde det høre / oc sige / Der skeede et Slag iblant det Folck som skulde Absalom efter. | 9 Behold, he is hid now in some pit, or in some other place: and it will come to pass, when some of them be overthrown at the first, that whosoever heareth it will say, There is a slaughter among the people that follow Absalom. |
| 10 og da bliver selv den tapre, hvis mod er som løvens, forsagt; thi hele Israel ved, at din fader er en helt og hans ledsagere tapre mænd. | 10 Saa blev den gandske forfærdet / som er end ellers en god Strjdsmand / som hafver et Hierte som en Løves Hierte : Thi alt Jsraels Folck veed / ad din fader er sterck / oc veldige Strjdsmænd / som ere hos hannem. | 10 And he also that is valiant, whose heart is as the heart of a lion, shall utterly melt: |
| 11 -11 Mit råd er derfor: lad hele Israel fra Dan til Be'ersjeba samles om dig, talrigt som sandet ved havet, og drag selv med i deres midte. | 11 Men jeg raader det / ad der jo forsamles til dig alle Jsrael / fra Dan oc indtil Berseba / som Sand der er hos Hafvet i mangfoldighed / oc ad djn Persoon drager med i Strjden. | 11 for all Israel knoweth that thy father is a mighty man, and they which be with him are valiant men. |
| 12 Støder vi så på ham et eller andet sted, hvor han nu befinder sig, kan vi falde over ham som dug over jorden, og der skal ikke blive en eneste tilbage, hverken han eller nogen af alle hans mænd; | 12 Saa ville vi komme til hannem / paa hvilcken sted der hand findis paa / oc vi ville komme ofver hannem / lige som Duggen falder paa Jorden / ad der skal icke blifve lefnet end een med hannem / eller med alle de Mænd som ere hos hannem. | 12 Therefore I counsel that all Israel be generally gathered unto thee, from Dan even to Beersheba, as the sand that is by the sea for multitude; and that thou go to battle in thine own person.So shall we come upon him in some place where he shall be found, and we will light upon him as the dew falleth on the ground: and of him and of all the men that are with him there shall not be left so much as one. |
| 13 men kaster han sig ind i en by, skal hele Israel lægge reb om den, og vi vil slæbe den ned i dalen, så der ikke bliver sten på sten tilbage af den!« Da sagde Absalon og alle Israels mænd: »Arkiten Husjajs råd er bedre end Akitofels!« | 13 Men forsamler hand sig i en Stad / da skal allJsrael bære Reeb til den Stad / oc vi ville drage den ned til Bæcken / indtil der icke findis end een Steen (af den.) | 13 Moreover, if he be gotten into a city, then shall all Israel bring ropes to that city, and we will draw it into the river, until there be not one small stone found there. |
| 14 Herren havde nemlig sat sig for at gøre Akitofels gode råd til skamme, for at Herren kunne bringe ulykke over Absalon. | 14 Da sagde Absalom / oc hver mand i Jsrael : Husai den Architers Raad / er bedre end Achitophels Raad : Men HErren skickede det i saa / ad hand skulde til intet girøre Achitophels gode Raad / ad HErren der ved skulde føre ulycke ofver Absalom. | 14 And Absalom and all the men of Israel said, The counsel of Hushai the Archite is better than the counsel of Ahithophel. For the LORD had appointed to defeat the good counsel of Ahithophel, to the intent that the LORD might bring evil upon Absalom. |
| 15 Derpå sagde Husjaj til præsterne Zadok og Ebjatar: »Det og det råd har Akitofel givet Absalon og Israels ældste, og det og det råd har jeg givet. | 15 Oc Husai sagde til Zadok oc til AbJathar Præsterne : Saa oc saa raadde Achiophel Absalom / oc de Ældste af Jsreael / Oc saa oc saa hafver jeg raadt. | 15 Then said Hushai unto Zadok and to Abiathar the priests, Thus and thus did Ahithophel counsel Absalom and the elders of Israel; and thus and thus have I counselled. |
| 16 Skynd eder nu at sende bud til David og bring ham det bud: bliv ikke natten over ved vadestederne på Jordansletten, men søg over på den anden side, for at ikke kongen og alle hans folk skal gå til grunde!« | 16 Saa sender nu haskeligen hen / oc lader David tilkiendegifve / oc siger : Blif icke i Nat paa Ørckens slette Marck / Men drag vist hen ofver / ad Kongen skal icke opslugis / oc alt Folcket som er hos hannem. | 16 Now therefore send quickly, and tell David, saying, Lodge not this night in the plains of the wilderness, but speedily pass over; lest the king be swallowed up, and all the people that are with him. |
| 17 Jonatan og ahima'az stod ved rogelkilden, hvorhen en tjenestepige til stadighed kom og bragte dem melding, hvorefter de gik hen og bragte kong David melding; thi de turde ikke vise sig i byen. | 17 Oc Jonathan oc Ahimaas stoode hos den Brønd Rogel / oc en Pige gick bort oc sagde til dem / oc de ginge hen oc sagde Kong David det : Thi de torde icke lade dem see / ad de komme i Staden. | 17 Now Jonathan and Ahimaaz stayed by Enrogel; for they might not be seen to come into the city: and a wench went and told them; and they went and told king David. |
| 18 Men en ung mand opdagede dem og meldte det til Absalon; så skyndte de sig begge bort og kom ind hos en mand i Bahurim. Han havde en brønd i gården, og i densteg de ned; | 18 Men en Dreng saa dem / oc hand gaf Absalom det tilkiende : Oc de inge baade hasteligen bort / oc komme i en Mands Huus i Bahurum / oc hand hafde en Brønd i sin Gaard / oc de stigede der ned. | 18 Nevertheless a lad saw them, and told Absalom: but they went both of them away quickly, and came to a man's house in Bahurim, which had a well in his court; whither they went down. |
| 19 konen tog et tæppe, bredte det ud over brønden og hældte korn derpå, så at man intet kunne opdage. | 19 Oc Qvinden tog oc bredde et Klæde ofver Hullet af Brønden / oc stødde Gryn der paa / oc det blef icke merckt. | 19 And the woman took and spread a covering over the well's mouth, and spread ground corn thereon; and the thing was not known. |
| 20 Nu kom Absalons folk imod i huset til konen og spurgte: »Hvor er ahima'az og Jonatan?« Konen svarede: »De gik over vandbækken!« Så søgte de efter dem, men da de ikke fandt dem, vendte de tilbage til Jerusalem. | 20 Der nu Absaloms Svenne komme til Qvinden i Huuset / da sagde de : Hvor er Ahimaas oc Jonathan? Oc Qvinden sagde til dem : De ginge ofver det lidle Vaand : oc de leet oc funde intet / oc ginge til Jerusalem igien. | 20 And when Absalom's servants came to the woman to the house, they said, Where is Ahimaaz and Jonathan? And the woman said unto them, They be gone over the brook of water. And when they had sought and could not find them, they returned to Jerusalem. |
| 21 Så snart de var gået bort, steg de to op af brønden og gik hen og bragte kong David melding; og de sagde til David: »Bryd op og skynd eder over på den anden side af vandet; thi det og det råd kom Akitofel med angående eder!« | 21 Oc det skeede / efter de vare bortgangne / da opstigede de af Brønden / oc ginge hen oc gafve det Kong David tilkiende / oc sagde til David : Giører eder rede / oc gaar hasteligen ofver Vandet / Thi saa hafver Achitophel raadet imod eder. | 21 And it came to pass, after they were departed, that they came up out of the well, and went and told king David, and said unto David, Arise, and pass quickly over the water: for thus hath Ahithophel counselled against you. |
| 22 Da brød David op med alle sine folk og satte over Jordan; og ved daggry manglede ikke en eneste, alle var de kommet over Jordan. | 22 Da stood David op / oc alt folcket so var hos hannem / oc ginge ofver Jordanen / indtil det blef lius dag / indtil der fattedis icke een / som jo var gangen ofver Jordanen. | 22 Then David arose, and all the people that were with him, and they passed over Jordan: by the morning light there lacked not one of them that was not gone over Jordan. |
| 23 Men da Akitofel så, at hans råd ikke blev fulgt, sadlede han sit æsel og drog hjem til sin by; og efter at have beskikket sit hus hængte han sig og døde. Han blev jordet i sin faders grav. | 23 Oc Achitophel saa / ad has Raad var icke gaaet for sig / da sadlede hand sin Asen oc giorde sig rede / oc drog til sit Huus / til sin Stad / oc beskickede sit Huus / oc hengde sig oc døde /oc blef begrafven i sin Faders Graf. | 23 And when Ahithophel saw that his counsel was not followed, he saddled his ass, and arose, and gat him home to his house, to his city, and put his household in order, and hanged himself, and died, and was buried in the sepulchre of his father. |
| 24 David havde nået Mahanajim, da Absalon tillige med alle Israels mænd gik over Jordan. | 24 Oc David kom til Mahanaim / oc Absalom drog ofver Jordanen / hand oc alle Jsraels Mænd med hannem. | 24 Then David came to Mahanaim. And Absalom passed over Jordan, he and all the men of Israel with him. |
| 25 Absalon havde i Joabs sted sat amasa over hæren; amasa var søn af en ismaelit ved navn Jitra, som var gået ind til Abigajil, en datter af Isaj og søster til Joabs moder Zeruja. | 25 Oc Absalom hafde sæt Amasa / i Joabs sted / ofver Hæren : Oc Amasa var en Mands Søn / hvis nafn var Jethra / en Jsraeliter / som gick ind til Abigal Nahas Daatter / ZeruJa Syster / som var Joabs Moder. | 25 And Absalom made Amasa captain of the host instead of Joab: which Amasa was a man's son, whose name was Ithra an Israelite, that went in to Abigail the daughter of Nahash, sister to Zeruiah Joab's mother. |
| 26 Og Israel og Absalon slog lejr i Gilead. | 26 Oc Jsrael oc Absalom leyrede dem i Gilads Land. | 26 So Israel and Absalom pitched in the land of Gilead. |
| 27 Men da David kom til Mahaoajim, bragte sjobi, nahasj's søn fra Rabba i Ammon, Makir, Ammiels søn fra Lodebar, og Gileaditen barZillaj fra Rogelim | 27 Oc det skeede / der David var kommen i Mahanaim / da førde Sobi Rahas søn / af Ammons Børns Rabbath / oc Machir Ammiels søn af Lodebar / oc Barsillai den Gileaditer af Roglim / | 27 And it came to pass, when David was come to Mahanaim, that Shobi the son of Nahash of Rabbah of the children of Ammon, and Machir the son of Ammiel of Lodebar, and Barzillai the Gileadite of Rogelim, |
| 28 senge, tæpper, skåle og lerkar; og hvede, byg, mel, ristet korn, bønner, linser, | 28 Sengeklæder / oc Becken / oc Leerkar / oc Hveede / oc Byg / oc Meel / oc steegte Ax / oc Bønner / oc Erther / oc Gryn / | 28 Brought beds, and basins, and earthen vessels, and wheat, and barley, and flour, and parched corn, and beans, and lentiles, and parched pulse, |
| 29 honning, surmælk, småkvæg og komælksost bragte de David og hans folk til føde; thi de tænkte: »Folkene er sultne, udmattede og tørstige i ørkenen.« | 29 Oc Hunnig / oc Smør / oc Far / oc Oste af Køer / til David / oc til Focket som var med hanem / ad æde / thi de tænckte / Folcket er hugrige oc træt oc tørstigt i Ørcken. | 29 And honey, and butter, and sheep, and cheese of kine, for David, and for the people that were with him, to eat: for they said, The people is hungry, and weary, and thirsty, in the wilderness. |