Anden Samuelsbog 18 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derpå holdt David mønstring over sit mandskab og satte tusindførere og hundredførere over dem; | 1 XVIII. Capitel. OC David tællede Folcket / som var hos hannem / oc sætte ofver dem Hfvezmænd ofver tusinde / oc Høfvezmænd ofver hundrede. | 1 And David numbered the people that were with him, and set captains of thousands and captains of hundreds over them. |
| 2 og David delte mandskabet i tre dele; den ene tredjedel stillede han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas søn og Joabs broder, og den sidste tredjedel under gatiten ittaj. Kongen sagde så til folkene: »Jeg vil selv drage med i kampen!« | 2 Oc David udsendte Folcket / den tredie part under Joab / oc en tredie part under Abisai ZeruJas søn / Joabs Broder / oc den tredie part under Jthai den Gethiter : Oc Kongen sagde til Folcket : Jeg vil oc visselig drage ud med eder. | 2 And David sent forth a third part of the people under the hand of Joab, and a third part under the hand of Abishai the son of Zeruiah, Joab's brother, and a third part under the hand of Ittai the Gittite. And the king said unto the people, I will surely go forth with you myself also. |
| 3 Men de svarede: »Du må ikke drage med; thi om vi flygter, ænser man ikke os; ja, selv om halvdelen af os falder, ænser man ikke os, men du gælder lige så meget som ti tusinde af os; derfor er det bedst, at du holder dig rede til at ile os til hjælp fra byen.« | 3 Men Folcket sagde : Du skalt icke drage ud / thi om vi end jo flydde / da actede de os intet / eller om halfdeelen døer / da actede de os intet / Thi (du est) lige som tj tusinde af os / Saa er det nu bedre / ad du kommer os til hielp af Staden. | 3 But the people answered, Thou shalt not go forth: for if we flee away, they will not care for us; neither if half of us die, will they care for us: but now thou art worth ten thousand of us: therefore now it is better that thou succour us out of the city. |
| 4 Kongen svarede: »Jeg gør, hvad I finder bedst!« Derpå stillede kongen sig ved porten, medens hele mandskabet drog ud, hundredvis og tusindvis. | 4 Oc Kongen sagde til dem : Hvad eder siunes got ad være / det vil jeg giøre : Saa stood Kongen hos Porten /oc alt Folcket drog ud ved hundrede oc ved tusinde. | 4 And the king said unto them, What seemeth you best I will do. And the king stood by the gate side, and all the people came out by hundreds and by thousands. |
| 5 Men kongen gav Joab, Abisjajog ittaj den befaling: »Far nu lempeligt med den unge Absalon!« Og hele mandskabet hørte, hvorledes kongen gav alle øversterne befaling om Absalon. | 5 Oc Kongen bød Joab oc Abisai /oc Jthai / oc sagde : (Farer) mig lemelig med Drengen Absalom / Oc alt Folcket hørde det / der Kongen bød alle Høfvezmændene om Absalom. | 5 And the king commanded Joab and Abishai and Ittai, saying, Deal gently for my sake with the young man, even with Absalom. And all the people heard when the king gave all the captains charge concerning Absalom. |
| 6 Derpå rykkede krigerne i marken mod Israel, og slaget kom til at stå i Efraims skov. | 6 Oc der Folcket kom ud paa Marcken / mod Jsrael / da begyntis Strjden i Ephraims Skov. | 6 So the people went out into the field against Israel: and the battle was in the wood of Ephraim; |
| 7 Der blev Israels hær slået af Davids folk, og der fandt et stort mandefald sted den dag; der faldt 200000 Mand. | 7 Oc Jsraels Folck blef der slaget af Davids Tienere / oc der skeede et stoort Slag paa den Dag / (som var) paa tive tusinde. | 7 Where the people of Israel were slain before the servants of David, and there was there a great slaughter that day of twenty thousand men. |
| 8 Kampen bredte sig over hele egnen, og skoven fortærede den dag flere folk end sværdet. | 8 Oc Strjden spriddis der ofver alt Landet / oc Skoven fortærede mange fleere Folck / end Sverdet ihielslog paa den Dag. | 8 For the battle was there scattered over the face of all the country: and the wood devoured more people that day than the sword devoured. |
| 9 Absalon selv stødte på nogle af Davids folk; Absalon red på sit muldyr, og da muldyret kom ind under en stor terebintes tætte grene, blev hans hoved hængende i terebinten, så han hang mellem himmel og jord, medens muldyret, han sad på, løb bort. | 9 Oc Absalom kom an mod Davids Svenne / oc Absalom reed paa en Mule. Oc der Mulen kom under en stor tyck Eeg / da blef hand Hofvet hengendis ved Egen / oc hand blef hengendis imedlem Himmelen oc Jorden / men Mulen / som var under hannem / løb fræm. | 9 And Absalom met the servants of David. And Absalom rode upon a mule, and the mule went under the thick boughs of a great oak, and his head caught hold of the oak, and he was taken up between the heaven and the earth; and the mule that was under him went away. |
| 10 En mand, der så det meldte det til Joab og sagde: »Jeg så Absalon hænge i en terebinte.« | 10 Der en Mand det saa / gaf hand Joab tilkiende / oc sagde : See / jeg saa Absalom henge i en Eeg. | 10 And a certain man saw it, and told Joab, and said, Behold, I saw Absalom hanged in an oak. |
| 11 da sagde Joab til manden, der havde meldt ham det: »Når du så det, hvorfor slog du ham da ikke til jorden med det samme? Så havde jeg givet dig ti sekel sølv og et bælte!« | 11 Oc Joab sagde til Manden / som gaf hannem det tilkiende / Oc see / saast du det / oc hvi slogst du hannem icke der ned til Jorden? Sa maatte jeg hafve gifvit dig tj Sølfpendinge oc et Belte. | 11 And Joab said unto the man that told him, And, behold, thou sawest him, and why didst thou not smite him there to the ground? And I would have given thee ten shekels of silver, and a girdle. |
| 12 Men manden svarede Joab: »Om jeg så havde fået tilvejet tusind sekel, havde jeg ikke lagt hånd på kongens søn; thi vi hørte jo selv, hvorledes kongen bød dig, Abisjaj og Ittaj: vogt vel på den unge Absalon! | 12 Men Manden sagde til Joab : O hafde jeg end veyit mig tusinde Sølfendinge i min Haand / da vilde jeg dog icke lagt min Haand paa Kongens søn : Thi ad Kongen bød dig oc AbJsai / oc Jthai / for vore Ørne / oc sagde : Vocter eder / ad icke nogen (skader) Drengen Absalom. | 12 And the man said unto Joab, Though I should receive a thousand shekels of silver in mine hand, yet would I not put forth mine hand against the king's son: for in our hearing the king charged thee and Abishai and Ittai, saying, Beware that none touch the young man Absalom. |
| 13 dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham - intet bliver jo skjult for kongen - ville du have ladet mig i stikken!« | 13 Eller dersom jeg hafde giort noget falskt paa min Siels Fare / efterdi ad der blifver intet dult for Kongen / da hafde du self staaet der imod. | 13 Otherwise I should have wrought falsehood against mine own life: for there is no matter hid from the king, and thou thyself wouldest have set thyself against me. |
| 14 Da sagde Joab: »Så gør jeg det for dig!« Dermed greb han tre spyd og stødte dem i brystet på Absalon, som endnu levede og hang mellem terebintens grene. | 14 Da sagde Joab : Jeg kand icke saa længre tøfve hos dig: Saa tog Joab tre Spiude i sin Haand / oc støtte dem i Absaloms Hierte / medn hand endda lefde / mit i Eegen | 14 Then said Joab, I may not tarry thus with thee. And he took three darts in his hand, and thrust them through the heart of Absalom, while he was yet alive in the midst of the oak. |
| 15 Derpå trådte ti unge mænd, der var Joabs våbendragere, til og gav Absalon dødsstødet. | 15 Oc tj af de unge Karle som bare Joabs Vaaben / gafve sig om oc sloge Absalom / oc dræbte hannem | 15 And ten young men that bare Joab's armour compassed about and smote Absalom, and slew him. |
| 16 Joab lod nu støde i hornet, og hæren opgav at forfølge Israel, thi Joab bød folkene standse. | 16 Da blæste Joab i Basunere / oc Folcket kom igien / ad de skulde icke længre forfølge Jsrael / Thi Joab forbød Folcket det. | 16 And Joab blew the trumpet, and the people returned from pursuing after Israel: for Joab held back the people. |
| 17 Derpå tog de og kastede Absalon i en stor grube i skoven og ophobede en mægtig stendynge over ham. Og hele Israel flygtede hver til sit. | 17 Oc de toge Absalom /oc kaste hannem udi Skoven i en stoor Kule / oc lagde en saare stor dynge Steen paa hannem : oc al Jsrael flydde / hver til sin Bolig. | 17 And they took Absalom, and cast him into a great pit in the wood, and laid a very great heap of stones upon him: and all Israel fled every one to his tent. |
| 18 Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sigden stenstøtte, som står i kongedalen; thi han sagde: »Jeg har ingen søn til at bevare mindet om mit navn.« Han havde opkaldt stenstøtten efter sig selv, og endnu den dag i dag kaldes den »Absalons minde« . | 18 Oc Absalom hafde taget oc opreist sig en Støtte / der hand end lefde / som staar i Kongens Dal : Thi hand sagde : Jeg hafver ingen Søn / derfor skal denne være mit Nafns ihukommelse : Oc hand kaldede den Støtte efter sit nafn / oc den kaldis Absaloms Haand / indtil paa denne Dag. | 18 Now Absalom in his lifetime had taken and reared up for himself a pillar, which is in the king's dale: for he said, I have no son to keep my name in remembrance: and he called the pillar after his own name: and it is called unto this day, Absalom's place. |
| 19 Da sagde ahima'az, Zadoks søn: »Lad mig løbe hen og bringe kongen den gode tidende, at Herren har skaffet ham ret over for hans fjender!« | 19 Oc Ahimaas Zadoks søn sagde : Kiere / lad mig løbe bort / oc jeg vil bebude Kongen / ad HErren hafver skickit hannem ræt af hans Fienders Haand . | 19 Then said Ahimaaz the son of Zadok, Let me now run, and bear the king tidings, how that the LORD hath avenged him of his enemies. |
| 20 Men Joab svarede ham: »Du skal ikke være den, der bringer bud i dag; en anden gang kan du bringe bud, men i bag skal du ikke gøre det, da kongens søn er død!« | 20 Men Joab sagde til hannem : Du fører hannem icke god Tidende i dag / en anden Dag skalt du føre Tidender / oc du skalt icke føre Tidender i dag / thi ad Kongens Søn er død. | 20 And Joab said unto him, Thou shalt not bear tidings this day, but thou shalt bear tidings another day: but this day thou shalt bear no tidings, because the king's son is dead. |
| 21 Og Joab sagde til etiopieren: »Gå du hen og meld kongen, hvad du har set!« Da kastede etiopieren sig til jorden for Joab og ilede af sted. | 21 Oc Joab sagde til Cusi : Gack hen oc sjg Kongen / det som du hafver seeit / oc Cust neyede for Joab / oc løb. | 21 Then said Joab to Cushi, Go tell the king what thou hast seen. And Cushi bowed himself unto Joab, and ran. |
| 22 Men Ahima'az, Zadoks søn, sagde atter til Joab: »Ske, hvad der vil! Lad også mig løbe bag efter etiopieren!« Da sagde Joab: »Hvorfor vil du det, min søn? For dig er der ingen budløn at hente!« | 22 Men Ahimaas / Zadoks søn / holt endnu an / oc sagde til Joab / Oc hvad der skal blifve af / kiere / lad mig oc løbe efter Cust: Oc Joab sagde / Hvi vilt du løbe min Søn? Du hafver dog icke en god Tiende : Oc hvad det skal være / (sagde hand) da vil jeg løbe. | 22 Then said Ahimaaz the son of Zadok yet again to Joab, But howsoever, let me, I pray thee, also run after Cushi. And Joab said, Wherefore wilt thou run, my son, seeing that thou hast no tidings ready? |
| 23 Men han blev ved: »Ske, hvad der vil! Jeg løber!« Så sagde han: »Løb da!« Og aAima'az løb ad vejen gennem jordanegnen og nåede frem før etiopieren. | 23 Oc hand sagde til hannem : Løb. Saa løb Ahimaas den slette Vey / oc omløb Cusi. | 23 But howsoever, said he, let me run. And he said unto him, Run. Then Ahimaaz ran by the way of the plain, and overran Cushi. |
| 24 David sad just mellem de to porte, og vægteren steg op på porttaget ved muren; da han så ud, se, da kom en mand løbende alene. | 24 Oc David sad imedlem begge Porte / oc Væcteren gick paa Portens Tag hos Muren / oc løfte sine Øyne op oc saa / Oc see / een Mand løb alleene. | 24 And David sat between the two gates: and the watchman went up to the roof over the gate unto the wall, and lifted up his eyes, and looked, and behold a man running alone. |
| 25 Vægteren råbte og meldte det til kongen, og kongen sagde: »Er han alene, har han bud at bringe!« Men medens manden fortsatte sit løb og kom nærmere, | 25 Da raabte Væcteren oc sagde Kongen det : Oc Kongen sagde : Er hand alleene / da er der en god Tidende i hans Mund / Oc hand løb fast oc kom nærmer. | 25 And the watchman cried, and told the king. And the king said, If he be alone, there is tidings in his mouth. And he came apace, and drew near. |
| 26 så vægteren en anden mand komme løbende og råbte ned i porten: »Der kommer een mand til løbende alene!« Kongen sagde: »Også han har bud at bringe!« | 26 Da saa Væcteren en anden Mand løbe / oc Væcteren raabte til Portneren / oc sagde : See / en Mand løber alleene : Oc Kongen agde : Hand er oc et got Bud. | 26 And the watchman saw another man running: and the watchman called unto the porter, and said, Behold another man running alone. And the king said, He also bringeth tidings. |
| 27 Da råbte vægteren: »Den forreste løber således, at det ser ud til at være Ahima'az, Zadoks søn!« Kongen sagde: »Det er en god mand, han kommer med godt bud!« | 27 Oc Væcteren sagde : Jeg seer den førstis løb / lige som Ahimaas Zadoks søns løb / Oc Kongen sagde : Det er en god (Mand/) oc hand bær en god Tidende. | 27 And the watchman said, Me thinketh the running of the foremost is like the running of Ahimaaz the son of Zadok. And the king said, He is a good man, and cometh with good tidings. |
| 28 Imidlertid var Ahima'az kommet nærmere og råbte til kongen: »Hil dig!« Så kastede han sig ned på jorden for kongen og sagde: »Lovet være Herren din Gud, som gav dem, der løftede hånd mod min herre kongen, i din hånd!« | 28 Oc Ahimaas raabte /oc sagde til Kongen : Fred / oc hand neyede for Kongen / paa sit Ansict til Jorden / oc sagde : Velsignet være HErren din Gud / som hafver ofverantvordet de Mænd / som opløfte deres Haand mod min Herre Kongen. | 28 And Ahimaaz called, and said unto the king, All is well. And he fell down to the earth upon his face before the king, and said, Blessed be the LORD thy God, which hath delivered up the men that lifted up their hand against my lord the king. |
| 29 Kongen spurgte: »Er den unge Absalon uskadt?« Ahima'az svarede: »Jeg så, at der var stor tummel, da kongens træl Joab sendte din træl af sted, men jeg ved ikke, hvad det var.« | 29 Oc Kongen sagde : Gaar det Drengen Absalom vel? Ahimaas sagde : Jeg saa et stort Bulde der Joab sendte Kongens Dreng oc din Tienere / oc jeg veed icke hvad det var. | 29 And the king said, Is the young man Absalom safe? And Ahimaaz answered, When Joab sent the king's servant, and me thy servant, I saw a great tumult, but I knew not what it was. |
| 30 Kongen sagde da: »Træd til side og stil dig der!« Og han trådte til side og blev stående. | 30 Oc Kongen sagde : Gack om / stat her / Oc hand gick om oc stood. | 30 And the king said unto him, Turn aside, and stand here. And he turned aside, and stood still. |
| 31 I det samme kom etiopieren; og etiopieren sagde: »Der er bud til min herre kongen: Herren har i dag skaffet dig ret over for alle dine modstandere!« | 31 Oc see / da kom Cusi / oc Cusi sagde : Det budit min Herre Kongen / ad HErren hafver skicket dig ræt i dag / af alle deres Haand som sætte dem op imod dig. | 31 And, behold, Cushi came; and Cushi said, Tidings, my lord the king: for the LORD hath avenged thee this day of all them that rose up against thee. |
| 32 kongen spurgte etiopieren: »Er den unge Absalon uskadt?« Og han svarede: »Det gå min herre kongens fjender og alle dine modstandere som den unge mand!« | 32 Oc Kongen sagde til Cusi : Gaar det oc Drengen Absalom vel? Oc Cusi sagde : Min Herris Kongens Fiender / oc alle dem som sætte dem imod dig til onde / vorde som Drengen. | 32 And the king said unto Cushi, Is the young man Absalom safe? And Cushi answered, The enemies of my lord the king, and all that rise against thee to do thee hurt, be as that young man is. |
| 33 da blev kongen dybt rystet, og han gik op i stuen på taget over porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: min søn Absalon, min søn, min søn Absalon! Var jeg blot død i dit sted! Absalon, min søn, min søn!« | 33 Da blef Kongen bedrøfvit / oc gick op paa Salen i Porten oc græd : Oc der hand gick / sagde hand saa : Min Søn Absalom / min Søn / min Søn Absalom / Gjd jeg motte døø for dig / O Absalom / min Søn / min Søn. | 33 And the king was much moved, and went up to the chamber over the gate, and wept: and as he went, thus he said, O my son Absalom, my son, my son Absalom! would God I had died for thee, O Absalom, my son, my son! |