Anden Samuelsbog 19 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Joab fik nu efterretning om, at kongen græd og sørgede over Absalon, | 1 XIX. Capitel. OC det blev Joab tilkiende gifvit / See / Kongen græder oc sørger for Absalom. | 1 And it was told Joab, Behold, the king weepeth and mourneth for Absalom. |
| 2 og sejren blev den dag til sorg for alt folket, fordi det hørte, at kongen sørgede dybt over sin søn. | 2 Oc en Sejr blef paa den Dag til en Graad iblant alt Folcket / thi Folcket hørde paa samme dag / ad der sagdis: Kongen sørger for sin Søn. | 2 And the victory that day was turned into mourning unto all the people: for the people heard say that day how the king was grieved for his son. |
| 3 Og folket stjal sig den dag ind i byen, som man stjæler sig bort af skam, når man har taget flugten i kampen. | 3 Oc Folcket skal sig til paa den Dag / ad komme i Staden / lige som et Folck stiel sig ind / som er beskæmmet / naar det flyer af Strjden. | 3 And the people gat them by stealth that day into the city, as people being ashamed steal away when they flee in battle. |
| 4 Kongen havde tilhyllet sit ansigt og klagede højt: »Min søn Absalon, min søn, Absalon, min søn!« | 4 Oc Kongen svøbte sit Ansict / oc Kongen raabte med høy Røst Min Søn Absalom / Absalom min Søn / min Søn. | 4 But the king covered his face, and the king cried with a loud voice, O my son Absalom, O Absalom, my son, my son! |
| 5 Da gik Joab ind til kongen og sagde: »Du beskæmmer i dag alle dine folk, der dog i bag har reddet dit liv og dine sønners og døtres, hustruers og medhustruers liv, | 5 Oc Joab gick ind til Kongen i Huuset / oc sagde : Du hafver i dag beskæmmet alle dine Tienere / som i dag frelste din Siel / dine Sønners oc dine Døttres Siele / oc dine Hustruers Siele / oc dine Medhustruers Siele : | 5 And Joab came into the house to the king, and said, Thou hast shamed this day the faces of all thy servants, which this day have saved thy life, and the lives of thy sons and of thy daughters, and the lives of thy wives, and the lives of thy concubines; |
| 6 siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker dig; thi i dag viser du, at øverster og folk er intet for dig. Ja, nu forstår jeg, at du ville have været tilfreds, hvis Absalon i dag var i live og alle vi andre døde. | 6 Ad du elsker dem / som hade dig / oc hader dem / som elske dig : Thi du lader dig mercke i dag / ad du støtter intet om dine Høfvezmænd oc Svenne : Thi jeg mercker vel i dag / ad om Absalom lefde / oc vi vare alle døde i dag /ad det hafde da siunt dig ræt ad være. | 6 In that thou lovest thine enemies, and hatest thy friends. For thou hast declared this day, that thou regardest neither princes nor servants: for this day I perceive, that if Absalom had lived, and all we had died this day, then it had pleased thee well. |
| 7 Stå nu op og gå ud og tal godt for dine folk; thi jeg sværger ved Herren, at hvis du ikke gør det, bliver ikke en eneste mand hos dig natten over, og dette vil volde dig større ulykke end alt, hvad der har ramt dig fra din ungdom af og til nu!« | 7 Oc nu stat op / gac ud / oc tal venligen med dine Tienere : Thi jeg svær dig ved HErren / Ad gaar du icke ud / da blifver der icke een Mand hos dig denne Nat / Oc dette Onde blifver dig verre / end alt det Onde som er kommet ofver dig / fra din ungdom indtil nu. | 7 Now therefore arise, go forth, and speak comfortably unto thy servants: for I swear by the LORD, if thou go not forth, there will not tarry one with thee this night: and that will be worse unto thee than all the evil that befell thee from thy youth until now. |
| 8 Så stod kongen op og satte sig i porten; og da man fik at vide, at kongen sad i porten, kom alt folket hen og stillede sig foran kongen. Men efter at israeliterne var flygtet hver til sit, | 8 Da stood Kongen op / oc sætte sig i Porten / Oc der blef sagt for alt Folcket : See / Kongen sidder i Porten / da kom alt folcket for Kongen : Men Jsrael var henflyed / hver til sin Bolig. | 8 Then the king arose, and sat in the gate. And they told unto all the people, saying, Behold, the king doth sit in the gate. And all the people came before the king: for Israel had fled every man to his tent. |
| 9 begyndte alt folket i alle Israels stammer at gå i rette med hverandre, idet de sagde: »Kongen frelste os fra vore fjenders hånd; det var ham, som reddede os af filisternes hånd; og nu har han måttet rømme landet for Absalon. | 9 Oc det skeede / ad alt Folcket trættede i all Jsraels Stammer / oc sagde : Kongen befrjede os af vor Fiendis Haand / oc hand dreddede os af Philisternes Haand / oc hand motte fly af Landet for Absalom. | 9 And all the people were at strife throughout all the tribes of Israel, saying, The king saved us out of the hand of our enemies, and he delivered us out of the hand of the Philistines; and now he is fled out of the land for Absalom. |
| 10 Men Absalon, som vi havde salvet til konge over os, er faldet i kampen. Hvorfor tøver l da med at føre kongen tilbage?« | 10 Saa er Absalom / som vi hafde salvet ofver os / dødt i Strjden / Oc nu / hvorfor ere j saa stille / ad hente Kongen igen? | 10 And Absalom, whom we anointed over us, is dead in battle. Now therefore why speak ye not a word of bringing the king back? |
| 11 Men da alle israeliternes ord kom kong David for øre, sendte han bud til præsterne Zadok og Ebjatar oglod sige: »Tal til Judas ældste og sig: hvorfor vil I være de sidste til at føre kongen tilbage til hans hus? | 11 Men Kongen sendte til Zadok oc til AbJathar Præsterne /oc lod sige : Taler med de Ældste i Juda / oc siger : Hvorfor ville j de sidste /ad hent ekOngen igien til sit Huus? (Thi all Jsraels Tale var kommen for Kongen i hans Huus.) | 11 And king David sent to Zadok and to Abiathar the priests, saying, Speak unto the elders of Judah, saying, Why are ye the last to bring the king back to his house? seeing the speech of all Israel is come to the king, even to his house. |
| 12 I er jo mine brødre, I er mit kød og blod. Hvorfor vil I være de sidste til at føre kongen tilbage? | 12 J ere mine Brødre / mit Been oc mit Kiød ere j / oc hvorfor ville j være de sidste / ad hente Kongen igien? | 12 Ye are my brethren, ye are my bones and my flesh: wherefore then are ye the last to bring back the king? |
| 13 Og til Amasa skal I sige: er du ikke mit kød og blod? Gud ramme mig både med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal være min hærfører i Joabs sted!« | 13 Oc siger til Amasa Est du icke mit Been oc mit Kiød? Gud giøre mig saa oc end saa / om du skalt icke være min Strjdshøfvezmand hos mig alle Dage / i Joabs sted. | 13 And say ye to Amasa, Art thou not of my bone, and of my flesh? God do so to me, and more also, if thou be not captain of the host before me continually in the room of Joab. |
| 14 Så vendte alle Judas mænds hjerter sig til ham, alle som een, og de sendte bud til kongen: »Vend tilbage med alle dine folk!« | 14 Oc hand bøyede alle Mænds hierter i Juda / lige som een Mands : Oc de sendte hen til Kongen / (sigendes: ) Kom du igien / oc alle dine Tienere. | 14 And he bowed the heart of all the men of Judah, even as the heart of one man; so that they sent this word unto the king, Return thou, and all thy servants. |
| 15 Og da kongen på hjemvejen kom til Jordan, var judæerne kommet til Gilgal for at gå kongen i møde og føre ham over Jordan. | 15 Saa kom Kongen igien : oc der hand kom til Jordanen / da drage mod Kongen / ad de skulle føre Kongen ofver Jordanen. | 15 So the king returned, and came to Jordan. And Judah came to Gilgal, to go to meet the king, to conduct the king over Jordan. |
| 16 Da skyndte benjaminiten Simei, Geras søn, fra Bahurim sig sammen med Judas mænd ned for at gå kong David i møde, | 16 Oc Simei Gera Søn / Jemini søns / som (var) af Bahurim / skyndede sig / oc drog ned med Juda Mænd / mod Kong David. | 16 And Shimei the son of Gera, a Benjamite, which was of Bahurim, hasted and came down with the men of Judah to meet king David. |
| 17 fulgt af tusind mænd fra Benjamin. Også Ziba, som var tjener i Sauls hus, var med sine femten sønner og tyve trælle ilet til Jordan forud for kongen, | 17 Oc tusinde Mænd med hannem af BenJamin / oc den Dreng Ziba af Sauls Huus / oc hans femten Sønner / oc hans tive Svenne med hannem / oc de komme til maade ofver Jordanen / før end Kongen : | 17 And there were a thousand men of Benjamin with him, and Ziba the servant of the house of Saul, and his fifteen sons and his twenty servants with him; and they went over Jordan before the king. |
| 18 og de var sat over vadestedet for at sætte kongens hus over og være ham til tjeneste. Men da kongen skulle til at gå over floden. kastede Simeï, Geras søn, sig ned for ham | 18 OC Ferien foor ofver / ad føre Kongens Huus ofver med / oc ad giøre hvad hennem behagede. Oc Simeri Gera Søn / falt ned for Kongens Ansict / der hand foor ofver Jordanen. | 18 And there went over a ferry boat to carry over the king's household, and to do what he thought good. And Shimei the son of Gera fell down before the king, as he was come over Jordan; |
| 19 Og sagde: »Min herre tilregne mig ikke min brøde og tænke ikke mere på, hvad din træl forbrød, den dag min herre kongen drog bort fra Jerusalem ' kongen agte ikke derpå; | 19 Oc sagde til Kongen : Min Herre / regn mig icke til onde den Misgierning / oc kom icke ihu / ad din Tienere giorde ilde / paa den dag min Herre Kongen gick af Jerusalem / ad Kongen skulde legge sig det paa Hiertet. | 19 And said unto the king, Let not my lord impute iniquity unto me, neither do thou remember that which thy servant did perversely the day that my lord the king went out of Jerusalem, that the king should take it to his heart. |
| 20 thi din træl ved, at han har syndet, men se, jeg er i dag den første af hele Josefs hus, der er kommet herned for at gå min herre kongen i møde!« | 20 Thi din Tienere bekiender /ad jeg hafver syndit: Oc see / Jeg er i Dag den første som er kommen af alt Josephs Huus / ad drage ned mod min Herre Kongen. | 20 For thy servant doth know that I have sinned: therefore, behold, I am come the first this day of all the house of Joseph to go down to meet my lord the king. |
| 21 da tog Abisjaj, Zerujas søn, ordet og sagde: »Skal Simeï ikke lide døden til straf for, at han forbandede Herrens salvede?« | 21 Men Abisai ZeruJa søn svarede / oc sagde : Oc skulde icke Simei derfor døø / thi hand bandede HErrens Salevede? | 21 But Abishai the son of Zeruiah answered and said, Shall not Shimei be put to death for this, because he cursed the LORD'S anointed? |
| 22 Men David svarede: »Hvad er der mig og eder imellem, I Zerujasønner, at I vil være mine modstandere i dag? Skulle nogen i Israel lide døden i dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er konge over Israel?« | 22 Da sagde David : Hvad hafver jeg ad skaffe med eder j ZeruJa Børn? Ad j ville i dag blifve mig til Satan? Skulde nogen Mand i dag døø i Jsrael? Meent du / ad jeg icke veed / ad jeg er blefven Konge i Dag ofver Jsrael? | 22 And David said, What have I to do with you, ye sons of Zeruiah, that ye should this day be adversaries unto me? shall there any man be put to death this day in Israel? for do not I know that I am this day king over Israel? |
| 23 Derpå sagde kongen til Simeï: »Du skal ikke dø!« Og kongen tilsvor ham det. | 23 Oc Kongen sagde til Simei : Du skalt icke døø / Oc Kongen soor hannem (det.) | 23 Therefore the king said unto Shimei, Thou shalt not die. And the king sware unto him. |
| 24 Også Mefibosjet, Sauls sønnesøn, var draget ned for at gå kongen i møde. Han havde ikke plejet sine fødder eller sit skæg eller tvættet sine klæder, fra den dag kongen gik bort, til den dag han kom uskadt tilbage. | 24 Oc Mephi Boseth Sauls søn kom ned mod Kongen / oc hand hafde icke lafvet sine Fødder / eller flyyd sit skæg / oc ey toit sine Klæder / fra den Dag der Kongen var bortagnen / indtil den Dag der hand kom igien med Fred. | 24 And Mephibosheth the son of Saul came down to meet the king, and had neither dressed his feet, nor trimmed his beard, nor washed his clothes, from the day the king departed until the day he came again in peace. |
| 25 Da han nu kom fra Jerusalem for at gå kongen i møde, sagde kongen til ham: »Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?« | 25 Oc det skeede / der hand kom fra Jerusalem / ad møde Kongen / da sagde Kongen til hannem : Hvi drogst du icke med mig Mephi Boseth? | 25 And it came to pass, when he was come to Jerusalem to meet the king, that the king said unto him, Wherefore wentest not thou with me, Mephibosheth? |
| 24 Han svarede: »Herre konge, min træl bedrog mig; thi din træl bød ham sadle mit æsel, for at jeg kunne sidde op og følge kongen; din træl er jo lam; | 24 Oc hand sagde : Min Herre Kronge / min Svend bedrog mig / Thi din Tienere tænckte : Jeg vil sadle mig Asen / oc ride paa den / oc drage til Kongen / Thi din Tienere har halt. | 24 And he answered, My lord, O king, my servant deceived me: for thy servant said, I will saddle me an ass, that I may ride thereon, and go to the king; because thy servant is lame. |
| 27 men i stedet bagtalte han din træl hos min herre kongen. Dog, min herre kongen er jo som en Guds engel. Gør, hvad du finder for godt! | 27 Der til med beklagede hand din Tienere for min Herre Kongen /Men min HErre Kongen er som en Guds Engel / oc giør hvad dig got siunis. | 27 And he hath slandered thy servant unto my lord the king; but my lord the king is as an angel of God: do therefore what is good in thine eyes. |
| 28 Thi skønt hele mit fædrenehus kun havde døden at vente af min herre kongen, gav du din træl plads imellem dine bordfæller; hvad ret har jeg da endnu til at kræve noget eller anråbe kongen?« | 28 Thi alt min Faders Huus hafver icke andet været end Dødsens Folck for min HErre Kongen / saa hafver du sæt din Tienere iblant dem som æde hos dit Bord : Hvad Retfærdighed hafver jeg ydermeere / ad raabe ydermeere til Kongen? | 28 For all of my father's house were but dead men before my lord the king: yet didst thou set thy servant among them that did eat at thine own table. What right therefore have I yet to cry any more unto the king? |
| 29 Da sagde kongen til ham: »Hvorfor bliver du ved med at tale? Her er mit ord: du og Ziba skal dele jordegodset!« | 29 Oc Kongen sagde til hannem : hvad vilt du meere tale om din Ting ? Jeg hafver det sagt / Du oc Ziba skulle skifte Aggrene. | 29 And the king said unto him, Why speakest thou any more of thy matters? I have said, Thou and Ziba divide the land. |
| 30 Mefibosjet svarede kongen: »Han må gerne få det hele, nu min herre kongen er kommet uskadt hjem!« | 30 Oc Mephi Boseth sagde til Kongen : Hand maa tage det hen altsammen / efterdi min Herre Kongen er kommen med Fred til sit Huus. | 30 And Mephibosheth said unto the king, Yea, let him take all, forasmuch as my lord the king is come again in peace unto his own house. |
| 31 Også Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte med kongen for at ledsage ham til Jordan. | 31 Oc Barsillai den Galeaditer kom ned fra Roglim / oc foor med Kongen ofver Jordanen / ad ledsage hannem ofver Jordanen. | 31 And Barzillai the Gileadite came down from Rogelim, and went over Jordan with the king, to conduct him over Jordan. |
| 32 Barzillaj var en olding på firsindstyve år; det var ham, som havde sørget for kongens underhold, medens han var i Mahanajim, thi han var en meget velstående mand. | 32 Oc Barsillai var en saare gammel Mand / firesindstive Aar gammel / oc hand forsøgede Kongen / den stund hand var i Mahanaim : Thi hand var en saare mæctig Mand. | 32 Now Barzillai was a very aged man, even fourscore years old: and he had provided the king of sustenance while he lay at Mahanaim; for he was a very great man. |
| 33 Kongen sagde nu til Barzillaj: »Følg med mig, jeg vil sørge for, at du i din alderdom får dit underhold hos mig i Jerusalem!« | 33 Oc Kongen sagde til Barsillai: Drag du ofver med mig / oc jeg ivl forsørge dig hos mig i Jerusalem. | 33 And the king said unto Barzillai, Come thou over with me, and I will feed thee with me in Jerusalem. |
| 34 Men Barzillaj svarede kongen: »Hvor lang tid har jeg endnu tilbage, at jeg skulle følge med kongen op til Jerusalem? | 34 Men Barsillai sagde til Kongen: Hvad er endnu det som jeg hafver ad lefve / ad jeg skulde fare hen op med Kongen til Jerusalem? | 34 And Barzillai said unto the king, How long have I to live, that I should go up with the king unto Jerusalem? |
| 35 Jeg er nu firsindstyve år gammel; mon jeg kan skelne mellem godt og ondt, eller mon din træl har nogen smag for, hvad jeg spiser eller drikker, mon jeg endnu har øre for sangeres og sangerinders røst? Hvorfor skulle din træl da i fremtiden falde min herre kongen til byrde? | 35 Jeg er i dag firesinds tive Aar gammel / hvorledis skulle jeg kiende hvad got eller ont er / eller kunde din Tienere smage / hvad jeg æder / eller hvad jeg dricker / eller høre / hvad Sangere elelr Sangersker siunge? O hvorfo skulle din din Tienere her efter besvære min Herre Kongen? | 35 I am this day fourscore years old: and can I discern between good and evil? can thy servant taste what I eat or what I drink? can I hear any more the voice of singing men and singing women? wherefore then should thy servant be yet a burden unto my lord the king? |
| 36 Kun det lille stykke vej til Jordan ville din træl ledsage kongen; hvorfor vil kongen give mig så meget til gengæld? | 36 Din Tienere skal gaa lidet ofver Jordanen med Kongen : Oc hvorfor vil Kongen j saa vederlegge mig det? | 36 Thy servant will go a little way over Jordan with the king: and why should the king recompense it me with such a reward? |
| 37 Lad din træl vende tilbage, at jeg kan dø i min egen by ved mine forældres grav! Men her er din træl Kimham; lad ham følge med min herre kongen, og gør med ham, hvad dig tykkes bedst!« | 37 Kiere / lad din Tienere vende om igien / ad jeg maa døø i min Stad / hos min Faders oc in Moders Graf: Oc see / der er din Svend Chimeam / hand skal fare hen ofver med min Herre Konngen / oc giør hannem hvad dig siunis got ad være. | 37 Let thy servant, I pray thee, turn back again, that I may die in mine own city, and be buried by the grave of my father and of my mother. But behold thy servant Chimham; let him go over with my lord the king; and do to him what shall seem good unto thee. |
| 38 da sagde kongen: »Kimham skal følge med mig, og jeg vil gøre med ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!« | 38 Oc Kongen sagde : Chimea skal drage hen ofver med mig /oc jeg vil giøre mod hannem hvad dig behager / oc alt det som du begærer af mig / vil jeg giøre dig. | 38 And the king answered, Chimham shall go over with me, and I will do to him that which shall seem good unto thee: and whatsoever thou shalt require of me, that will I do for thee. |
| 39 Derpå gik alle krigerne over Jordan, medens kongen blev stående; og kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter Barzillaj vendte tilbage til sit hjem. | 39 Oc alt Folcket drog ofver Jordanen / oc Kongen drog ofver / oc Kongen kyste Barsillai oc velsignede hannem /oc hand vende til sin Sted igien. | 39 And all the people went over Jordan. And when the king was come over, the king kissed Barzillai, and blessed him; and he returned unto his own place. |
| 40 Så drog kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. Hele Judas folk fulgte med kongen og desuden halvdelen af Israels folk. | 40 Oc Kongen drog ofver til Gilgal / oc Chimeam drog ofver med hannem : Oc alle Juda Folck hafve ført Kongen ofver / oc halfdeelen ocsaa af Jsraels Folck. | 40 Then the king went on to Gilgal, and Chimham went on with him: and all the people of Judah conducted the king, and also half the people of Israel. |
| 41 Men nu kom alle israeliterne til kongen og sagde: »Hvorfor har vore brødre, Judas mænd, bortført dig og bragt kongen og hans hus over Jordan tillige med alle Davids mænd?« | 41 Oc see / da komme alle Jsraels Mænd til Kongen / oc sagde til Kongen : Hvorfor hafve vore Brødre / Juda Mænd / staalet dig / oc hafve ført Kongen oc hans Huus ofver Jordanen / oc alle Davids Mænd med hannem? | 41 And, behold, all the men of Israel came to the king, and said unto the king, Why have our brethren the men of Judah stolen thee away, and have brought the king, and his household, and all David's men with him, over Jordan? |
| 42 Da svarede alle Judas mænd Israels mænd: »Kongen står jo os nærmest; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af kongen eller taget noget fra ham?« | 42 Da svarede de af Juda / dem af Jsrael : Kongen hører os nær til / hvi ere j derfor vrede? Mo vi hafve faaet Næring af Kongen? Mon hand hafve gifvet os Skenck? | 42 And all the men of Judah answered the men of Israel, Because the king is near of kin to us: wherefore then be ye angry for this matter? have we eaten at all of the king's cost? or hath he given us any gift? |
| 43 Israels mænd svarede Judas mænd: »Vi har ti gange part i kongen, og tilmed har vi førstefødselsretten fremfor eder; hvorfor har I da tilsidesat os? Og var det ikke os, der først talte om at føre vor konge tilbage?« Men Judas mænds svar var endnu hårdere end Israels mænds. | 43 Da svarede hver mand af Jsrael / hver mand af Juda / oc sagde : Jeg hafver tj gange meere hos Kongen / der til oc saa hos David / end du : Hvi hafver du saa foractit mig? Var icke mit Ord det første / ad hent emin Konge igien? Men de af Juda talede haardere end de af Jsrael. | 43 And the men of Israel answered the men of Judah, and said, We have ten parts in the king, and we have also more right in David than ye: why then did ye despise us, that our advice should not be first had in bringing back our king? And the words of the men of Judah were fiercer than the words of the men of Israel. |