Anden Samuelsbog 21 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Under Davids regering blev der hungersnød tre år i træk. Da søgte David Herrens åsyn; og Herren sagde: »Der hviler blodskyld på Saul og hans hus, fordi han dræbte gibeoniterne!« | 1 XXI. Capitel. OC der var Hunger i Davids Tjd / i tre Aar / Aar efter Aar / Oc dvid søgte HErrens Ansict : Oc HErren sagde : For det hand ihielslog de Gibeoniter | 1 Then there was a famine in the days of David three years, year after year; and David inquired of the LORD. And the LORD answered, It is for Saul, and for his bloody house, because he slew the Gibeonites. |
| 2 Kongen lod derfor gibeoniterne kalde og sagde til dem gibeoniterne hørte ikke til israeliterne, men til levningerne af amoriterne; og skønt israeliterne havde givet dem endeligt tilsagn, havde Saul i sin iver for israeliterne og Juda søgt at udrydde dem - | 2 Da lod Kongen kalde ad de Gibeonitter / oc sagde til dem : (Oc de Gibeoniter vare icke af Jsraels Børn / men ofverblefne af Amoritterne / Oc Jsraels børn hafde sooret dem / oc Saul søgte efter ad slaa dem ihiel udi sin Njdkierhed for Jsraels oc Juda børn.) | 2 And the king called the Gibeonites, and said unto them; (now the Gibeonites were not of the children of Israel, but of the remnant of the Amorites; and the children of Israel had sworn unto them: and Saul sought to slay them in his zeal to the children of Israel and Judah. ) Wherefore David said unto the Gibeonites, What shall I do for you? and wherewith shall I make the atonement, that ye may bless the inheritance of the LORD? |
| 3 3 David sagde til gibeoniterne: »Hvad kan jeg gøre for eder, og hvorledes skal jeg skaffe soning, så at I kan velsigne Herrens arvelod?« | 3 Oc David sagde til de Gibeoniter : Hvad skal jeg giøre eder? Oc hvor meget skal jeg det forlige / ad j ville velsigne HErrens Arfvedeel? | 3 And the king called the Gibeonites, and said unto them; (now the Gibeonites were not of the children of Israel, but of the remnant of the Amorites; and the children of Israel had sworn unto them: and Saul sought to slay them in his zeal to the children of Israel and Judah. ) Wherefore David said unto the Gibeonites, What shall I do for you? and wherewith shall I make the atonement, that ye may bless the inheritance of the LORD? |
| 4 Gibeoniterne svarede: »Det er ikke sølv eller guld, der er os og Saul og hans hus imellem, og vi har ikke lov at dræbe nogen mand i Israel!« Han sagde da: »Hvad I forlanger, vil jeg gøre for eder!« | 4 Oc de Gibeoniter sagde til hannem : Det er os icke om Guld eller Sølf ad giøre / med Saul oc med hans Huus / oc det er os icke der om ad giøre / ad ihelslaa nogen af Jsrael /oc hand sagde Hvad j sige / vil jeg giøre eder : | 4 And the Gibeonites said unto him, We will have no silver nor gold of Saul, nor of his house; neither for us shalt thou kill any man in Israel. And he said, What ye shall say, that will I do for you. |
| 5 så sagde de til kongen: »Den mand, som bragte ødelæggelse over os og tænkte på at udrydde os, så vi ikke skulle kunne være nogetsteds inden for Israels landemærke. | 5 Oc de sagde til Kongen : Anlangendis den Mand som fordærfvede os / oc oplagde det mod os / ad vi skulde ødelegges / ad icke være inden all Jsrael Landemercke. | 5 And they answered the king, The man that consumed us, and that devised against us that we should be destroyed from remaining in any of the coasts of Israel, |
| 6 Lad syv mænd af hans efterkommere blive udleveret os, for at vi kan hænge dem op for Herren i Gibeon på Herrens bjerg!« Kongen sagde: »Jeg vil udlevere dem!« | 6 Mand gifve os siu Mænd af hans Børn / ad vi kunde henge de for HErren / i Sauls Gibea / som HErren udvalde / Oc Kongen sagde Jeg vil gifve (eder dem.) | 6 Let seven men of his sons be delivered unto us, and we will hang them up unto the LORD in Gibeah of Saul, whom the LORD did choose. And the king said, I will give them. |
| 7 Men kongen skånede Mefibosjet, en søn af Sauls søn Jonatan, af hensyn til den ed ved Herren, som var imellem David og Sauls søn Jonatan. | 7 Men Kongen sparde MephiBoseth Jonathans søn / Sauls søns / for HErrens Eeds skyld / som var imedlem dem / (det er) imedlem David o Jonathan Sauls søn. | 7 But the king spared Mephibosheth, the son of Jonathan the son of Saul, because of the LORD'S oath that was between them, between David and Jonathan the son of Saul. |
| 8 Derimod tog kongen de to sønnner, som Rizpa, Ajjas datter, havde født Saul, Armoni og Mefibosjet, og de fem sønner, som merab, Sauls datter, havde født adriel, en søn af Barzillaj fra Mehola, | 8 Oc Kongen tog de to Rizpa Aia daatters Sønner / som hun hafde født Saul / Armoni oc MephiBoseth / oc Michols Sauls Datters (Systers) fem Sønner / som hun hafde født Adriel / Barmsille den Machalothiters Søn / | 8 But the king took the two sons of Rizpah the daughter of Aiah, whom she bare unto Saul, Armoni and Mephibosheth; and the five sons of Michal the daughter of Saul, whom she brought up for Adriel the son of Barzillai the Meholathite: |
| 9 og udleverede dem til gibeoniterne, som hængte dem op på bjerget for Herrens åsyn. Således omkom alle syv på een gang, og de blev dræbt først på høsten, i byghøstens begyndelse. | 9 Oc gaf dem i de Gibeoniters haand / oc de hengde dem paa Bierget for HErren Saa fulde disse siu tilljge oc de døde først om Høsten / da Byghøsten begyntis. | 9 And he delivered them into the hands of the Gibeonites, and they hanged them in the hill before the LORD: and they fell all seven together, and were put to death in the days of harvest, in the first days, in the beginning of barley harvest. |
| 10 Men Rizpa, Ajjas datter, tog sit sørgeklæde, bredte det ud på klippen og sad der fra høstens begyndelse, indtil der atter strømmede vand fra himmelen ned over dem; og hun tillod ikke himmelens fugle at kaste sig over dem om dagen eller markens dyr om natten. | 10 Da tog Rizpa Aia Datter en Seck / oc bridde sig den paa Klippen / der Høsten begyntis / saa længe der dryppede Vand af Himmelen ofver dem /oc hun lod icke Himmelens Fugle hvile paa dem om dagen / oc ey heller arckens Diur om Natten. | 10 And Rizpah the daughter of Aiah took sackcloth, and spread it for her upon the rock, from the beginning of harvest until water dropped upon them out of heaven, and suffered neither the birds of the air to rest on them by day, nor the beasts of the field by night. |
| 11 Da David fik at vide, hvad Rizpa, Ajjas datter, Sauls medhustru, havde gjort, | 11 Oc det blef David tilkiende gifvit / hvad Rizpa Aia Daatter / Sauls Medhustru / giorde. | 11 And it was told David what Rizpah the daughter of Aiah, the concubine of Saul, had done. |
| 12 drog han hen og hentede Sauls og hans søn Jonatans ben hos borgerne i Jabesj i Gilead, som havde stjålet dem på torvet i Bet-sjan, hvor Filisterne havde hængt dem op, dengang de slog Saul på Gilboa. | 12 Oc David gick bort oc tog Sauls Been /oc has Søns Jonathans Been / fra borgerne i Jabes Udi Gilead / (som de hafde staalet af Bethsan Stræde / der som Philisterne hengde dem / paa den tjd som Philisterne sloge Saul ihiel paa Gilboa/) | 12 And David went and took the bones of Saul and the bones of Jonathan his son from the men of Jabeshgilead, which had stolen them from the street of Bethshan, where the Philistines had hanged them, when the Philistines had slain Saul in Gilboa: |
| 13 Og da han havde hentet Sauls og hans søn Jonatans ben der, samlede man benene af de hængte | 13 Oc hand føørde Sauls Been / ocJonathans hans søns Been / op der fra / oc de samlede deres Been / op oc Jonathans hans søns Been / op er fra /oc de samlede deres Been tilhobe som vare hengde. | 13 And he brought up from thence the bones of Saul and the bones of Jonathan his son; and they gathered the bones of them that were hanged. |
| 14 Og jordede dem sammen med Sauls og hans søn Jonatans ben i Zela i Benjamins land i hans fader Kisj's grav. Alt, hvad kongen havde påbudt, blev gjort; derefter forbarmede Gud sig over landet. | 14 Oc de begrofve Sauls Been oc hans Søns Jonathans / i BenJamins Land / i Zela / udi Kis hans Faders Graf / oc de giorde alting som Kongen hafde befalit : Saa blef Gud der efter forbedet mod Landet. | 14 And the bones of Saul and Jonathan his son buried they in the country of Benjamin in Zelah, in the sepulchre of Kish his father: and they performed all that the king commanded. And after that God was entreated for the land. |
| 15 Da det atter kom til kamp mellem filisterne og Israel, drog David med sine folk ned og kastede sig ind i gob og kæmpede med filisterne. | 15 Oc der blef atter en Krjg af Philisterne imod Jsrael / oc David drog ned / oc hand Tienere med hannem / oc stridde imod Philisterne / oc David blef træt. | 15 Moreover the Philistines had yet war again with Israel; and David went down, and his servants with him, and fought against the Philistines: and David waxed faint. |
| 16 Da fremstod dod, som var af rafaslægten, og hvis spyd vejede 300 sekel kobber; han var iført en ny rustning, og han havde i sinde at slå David ihjel. | 16 Oc Jjsbi BeNob som var en af Rapha Børn / oc hans Spiuds ect var tre hundrede Vecter Kaaber / oc hand var væbnet med et nyt (sverd:) denne actede ad slaa David. | 16 And Ishbibenob, which was of the sons of the giant, the weight of whose spear weighed three hundred shekels of brass in weight, he being girded with a new sword, thought to have slain David. |
| 17 Men Abisjaj, Zerujas søn, kom ham til hjælp og huggede filisteren ned. Da besvor Davids mænd ham og sagde: »Du må ikke mere drage i kamp med os, for at du ikke skal slukke Israels lampe!« | 17 Men Abisai ZeruJa Søn hialp hannem / oc slog Philisteren / oc dræbte hannem : Da soore Davids Mænd hannem / oc sagde : Du skalt icke meere drage ud med os i Strjd / ad du skalt icke udslucke Jeraels Lius. | 17 But Abishai the son of Zeruiah succoured him, and smote the Philistine, and killed him. Then the men of David sware unto him, saying, Thou shalt go no more out with us to battle, that thou quench not the light of Israel. |
| 18 Siden hen kom det atter til kamp med filisterne i Gob. Husjatiten sibbekaj nedhuggede da Saf, som var af rafaslægten. | 18 Oc det skeede der efter / ad der var endnu strjd i Gob / med Philisterne / da slog Sibechai den Husathiter Saph / som var af Rapha Børn. | 18 And it came to pass after this, that there was again a battle with the Philistines at Gob: then Sibbechai the Hushathite slew Saph, which was of the sons of the giant. |
| 19 Atter kom det til kamp med filisterne i Gob, beflehemiten Elhanan, Ja'irs søn, nedhuggede da gatiten Goliat, hvis spydstage var som en væverbom. | 19 Oc Strjden var endnu i Gog mod Philisterne / oc Elhanan Jaere Orgims Bethlehemiters søn / slog Goliath den Gethiters (Broder) oc hans Spiudsstage var som den stoore Bom paa en Væf. | 19 And there was again a battle in Gob with the Philistines, where Elhanan the son of Jaareoregim, a Bethlehemite, slew the brother of Goliath the Gittite, the staff of whose spear was like a weaver's beam. |
| 20 Atter kom det til kamp i Gat. Da var der en kæmpestor mand med seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, i alt fire og tyve; han var også af rafaslægten. | 20 Oc der var endnu en Strjd i Gad / oc der var en lang Mand / som hafde sex Fingre paa (hver) sine hænder / oc sex Tæer paa (hver) sine Fødder / det er fire oc tive i tallet / oc hand var ocsaa født af Rapha. | 20 And there was yet a battle in Gath, where was a man of great stature, that had on every hand six fingers, and on every foot six toes, four and twenty in number; and he also was born to the giant. |
| 21 Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en søn af Davids broder Sjim'a, ham ned. | 21 Oc der hand bespottede Jsrael / da slog Jonathan Simea Dvids Broders Søn hannem. | 21 And when he defied Israel, Jonathan the son of Shimeah the brother of David slew him. |
| 22 Disse fire var af rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans mænds hånd. | 22 Disse fire vare fødde Rapha i Gad / oc fulde ved Davids Haand oc hans Tieneres Haand. | 22 These four were born to the giant in Gath, and fell by the hand of David, and by the hand of his servants. |