Anden Samuelsbog 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 David sang Herren denne sang, dengang Herren havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. | 1 XXII. Capitel. OC David talde Ordene i denne Sang for HErren / den tjd som HErren hafde frelst hannem / af alle hans Fienders Haand / oc af Sauls Haand / oc sagde : | 1 And David spake unto the LORD the words of this song in the day that the LORD had delivered him out of the hand of all his enemies, and out of the hand of Saul: |
| 2 Han sang: »Herre, min klippe, min borg, min befrier, | 2 HErren er min Klippe / oc mit Slot / oc min Hielpere for mig. | 2 And he said, The LORD is my rock, and my fortress, and my deliverer; |
| 3 min Gud, mit bjerg, hvortil jeg tyr, mit skjold, mit frelseshorn, mit værn, min tilflugt, min frelser, som frelser mig fra vold! | 3 Gud min Klippe / jeg vil haabe paa hannem / min Skiold oc min Saligheds Horn / mit høyre Slot oc min Tilfluct / min Frelsere / fra Ofvervold hafver du frelst mig. | 3 The God of my rock; in him will I trust: he is my shield, and the horn of my salvation, my high tower, and my refuge, my saviour; thou savest me from violence. |
| 4 Jeg påkalder Herren, den højlovede, og frelses fra mine fjender. | 4 Jeg vil paakalde HErren / som bør ad lofvit / Saa blifver jeg frelst fra mine Fiender. | 4 I will call on the LORD, who is worthy to be praised: so shall I be saved from mine enemies. |
| 5 Dødens brændinger omsluttede mig, ødelæggelsens strømme forfærdede mig, | 5 Thi Dødsens Bølger hafve begrebit mig / Belials Becke forfærdede mig. | 5 When the waves of death compassed me, the floods of ungodly men made me afraid; |
| 6 dødsrigets reb omspændte mig, dødens snarer faldt over mig; | 6 Helfvedis smerte omkringspente mig / Dødsens Snarer tog imod mig. | 6 The sorrows of hell compassed me about; the snares of death prevented me; |
| 7 i min vånde påkaldte jeg Herren og råbte til min Gud. Han hørte min røst fra sin helligdom, mit råb fandt ind til hans ører! | 7 Naar mig var bange / da paakaldte jeg HErren / oc kaldte paa min Gud : oc hand hørde min Røst af sin Tempel / oc mit Raab med sine Ørne. | 7 In my distress I called upon the LORD, and cried to my God: and he did hear my voice out of his temple, and my cry did enter into his ears. |
| 8 Da rystede jorden og skjalv, himlens grundvolde bæved og rysted, thi hans vrede blussede op. | 8 Oc Jorden befvede oc rystede / Himmelens Grundvold rystede / oc de befvede / thi hand var vred. | 8 Then the earth shook and trembled; the foundations of heaven moved and shook, because he was wroth. |
| 9 Røg for ud af hans næse, fortærende ild af hans mund, gløder gnistrede fra ham. | 9 Der gick Røg op af hans Næse / oc Jld af hans Mund skal fortære / der blefve Kull optændte af hannem. | 9 There went up a smoke out of his nostrils, and fire out of his mouth devoured: coals were kindled by it. |
| 10 Han sænkede himlen, steg ned med skymulm under sine fødder; | 10 Oc hand bøyede Himlene / oc foor ned oc der var Mørkhed under hans Fødder. | 10 He bowed the heavens also, and came down; and darkness was under his feet. |
| 11 båret af keruber fløj han, svæved på vindens vinger; | 11 Oc hand reed paa Cherub oc fløy / oc hand blef seeit ofver Væjrets Vinger. | 11 And he rode upon a cherub, and did fly: and he was seen upon the wings of the wind. |
| 12 han omgav sig med mulm som en bolig, mørke vandmasser, vandfyldte skyer. | 12 Oc hand satte mærckhed til Pauluner omkring sig / soovte Vand / Luftens Skyer. | 12 And he made darkness pavilions round about him, dark waters, and thick clouds of the skies. |
| 13 fra glansen foran ham for der hagl og ildgløder ud. | 13 Af skinnet for hannem blefve der optændte glødende Kull. | 13 Through the brightness before him were coals of fire kindled. |
| 14 Herren tordned fra himlen, den højeste lod høre sin røst; | 14 HErren tordnede af Himmelen / oc den høyeste udgaf sin Røst. | 14 The LORD thundered from heaven, and the most High uttered his voice. |
| 15 han udslynged pile, adsplittede dem, lod lynene funkle og skræmmede dem. | 15 Oc hand skød sine Pjle / oc adspridde dem / der kom Liunet /oc hand forfærdede dem. | 15 And he sent out arrows, and scattered them; lightning, and discomfited them. |
| 16 Havets bund kom til syne, jordens grundvolde blottedes ved Herrens trusel, for hans vredes pust. | 16 Da siuntis Hafsens Strømme / Verdens grundvold blef aabenbar for HErrens straf / ved hans Næstis Aandis blæsen. | 16 And the channels of the sea appeared, the foundations of the world were discovered, at the rebuking of the LORD, at the blast of the breath of his nostrils. |
| 17 Han udrakte hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige vande, | 17 Hand sendte ud af Høyheden / hand hente mig / hand drog mig af stoore Vand. | 17 He sent from above, he took me; he drew me out of many waters; |
| 18 frelste mig fra mine mægtige fjender, fra mine avindsmænd; de var mig for stærke. | 18 Hand frjde mig fra min stercke Finde / fra dem som mig hadede / thi de vare meig forstercke. | 18 He delivered me from my strong enemy, and from them that hated me: for they were too strong for me. |
| 19 På min ulykkes dag faldt de over mig, men Herren blev mig et værn. | 19 De toge mig med fordeel / i min Modgangs tjd / men HErren var min Tilljd. | 19 They prevented me in the day of my calamity: but the LORD was my stay. |
| 20 Han førte mig ud i åbent land, han frelste mig, thi han havde behag i mig. | 20 Oc hand førde mig ud paa rommet /hand frjde mig / thi hand hafde lyst til mig. | 20 He brought me forth also into a large place: he delivered me, because he delighted in me. |
| 21 Herren gengældte mig efter min retfærd, lønned mig efter mine hænders uskyld; | 21 HErren betalde mig efter min Retfærdighed / hand gaf mig igien efter mine Hænders reenhed. | 21 The LORD rewarded me according to my righteousness: according to the cleanness of my hands hath he recompensed me. |
| 22 thi jeg holdt mig til Herrens veje, svigted i gudløshed ikke min Gud; | 22 Thi jeg hafver bevaret HErrens Veye / oc hafver icke ugudeligen vendt mig fra min Gud. | 22 For I have kept the ways of the LORD, and have not wickedly departed from my God. |
| 23 hans bud stod mig alle for øje, jeg veg ikke fra hans love. | 23 Thi alle hans Domme ere for mig / oc hand Skicke / derfra vil jeg icke vige. | 23 For all his judgments were before me: and as for his statutes, I did not depart from them. |
| 24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for brøde. | 24 Men ejg var fuldkommen for hannem / oc voctede mig for min ondskab. | 24 I was also upright before him, and have kept myself from mine iniquity. |
| 25 Herren lønned mig efter min retfærd, mine hænders uskyld, som var ham for øje! | 25 Oc HErren hafver lønnet mig efter min Retfærdighed / efter min reenhed for hans Øyne. | 25 Therefore the LORD hath recompensed me according to my righteousness; according to my cleanness in his eye sight. |
| 26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige, | 26 Hos den Fromme / skalt du være from / hos den Stercke (som er) fuldkommen / skalt du være fuldkommen. | 26 With the merciful thou wilt show thyself merciful, and with the upright man thou wilt show thyself upright. |
| 27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde. | 27 Hos den Reene / skalt du være reen / oc hos den Fortrædelige / skalt du bevjse dig fortrædelig. | 27 With the pure thou wilt show thyself pure; and with the froward thou wilt show thyself unsavoury. |
| 28 De arme giver du frelse, hovmodiges øjne skam! | 28 Oc du skalt frelse det ælendige Folck / oc dine Øyne (ere) ofver de Høye / du skalt ydmyge (dem.) | 28 And the afflicted people thou wilt save: but thine eyes are upon the haughty, that thou mayest bring them down. |
| 29 ja, du er min lampe, herre! Herren opklarer mit mørke. | 29 Thi du HErre est mit Lius / oc HErren skal opliuse min Mørckhed. | 29 For thou art my lamp, O LORD: and the LORD will lighten my darkness. |
| 30 Thi ved din hjælp søndrer jeg mure, ved min Guds hjælp springer jeg over volde. | 30 Thi ved dig kand jeg løbe igiennem en Hær / ved min Gud kand jeg springe ofver en Muus. | 30 For by thee I have run through a troop: by my God have I leaped over a wall. |
| 31 Fuldkommen er Guds vej, lutret er Herrens ord. Han er et skjold for alle, der sætter deres lid til ham. | 31 Hand er Gud / hans Vey er fuldkommen / HErrens Tale er prøfvit ved Jld / hand er alle dem en Skiold / som forlade sig paa hannem. | 31 As for God, his way is perfect; the word of the LORD is tried: he is a buckler to all them that trust in him. |
| 32 Ja, hvem er Gud uden Herren, hvem er en klippe uden vor Gud, | 32 Thi hvo er Gud foruden HErren? Oc hvo er en Klippe foruden vor Gud? | 32 For who is God, save the LORD? and who is a rock, save our God? |
| 33 den Gud, der omgjorded mig med kraft, jævnede vejen for mig, | 33 Gud er min Mactis styrcke / oc befrjer den fuldkommen i sin Vey. | 33 God is my strength and power: And he maketh my way perfect. |
| 34 gjorde mine fødder som hindens og gav mig fodfæste på højne, | 34 Hand giør mine Fødder ranke lige som Hinders / oc skal skicke mig paa min Høyhed. | 34 He maketh my feet like hinds' feet: and setteth me upon my high places. |
| 35 oplærte min hånd til krig, så mine arme spændte kobberbuen? | 35 Hand lærer min Hænder til Strjd / oc en Kaabber Bue er bryt med mine Arme. | 35 He teacheth my hands to war; so that a bow of steel is broken by mine arms. |
| 36 Du gav mig din frelses skjold, din nedladelse gjorde mig stor; | 36 Oc du gafst mig din Saligheds Skiold / o med din Sactmodighed skalt du giøre mig mæctig. | 36 Thou hast also given me the shield of thy salvation: and thy gentleness hath made me great. |
| 37 du skaffede plads for mine skridt, mine ankler vaklede ikke. | 37 Du giorde mine Trjn vjde under mig / oc mine Knogler snublede icke. | 37 Thou hast enlarged my steps under me; so that my feet did not slip. |
| 38 Jeg jog mine fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet, | 38 Jeg forfølgende mine Fiender / oc ødelagde den / oc icke vende om / før jeg hafde fortærit dem. | 38 I have pursued mine enemies, and destroyed them; and turned not again until I had consumed them. |
| 39 slog dem ned, så de ej kunne rejse sig, men lå faldne under min fod. | 39 Oc jeg hafver fortærit dem / oc jeg hafver igiennemskut dem / oc de skulle icke opstaae / oc de skulle falde under mine Fødder. | 39 And I have consumed them, and wounded them, that they could not arise: yea, they are fallen under my feet. |
| 40 Du omgjorded mig med kraft til kampen, mine modstandere tvang du i knæ for mig; | 40 Oc du hafver rystet mig med Mact til Strjden / du skalt bøye dem / som opstaae imod mig / under mig. | 40 For thou hast girded me with strength to battle: them that rose up against me hast thou subdued under me. |
| 41 du slog mine fjender på flugt mine avindsmænd ryddede jeg af vejen. | 41 Oc du hafver gifvet mig mine Fiender paa flyct / ja dem som mig hade / oc jeg ødelagde dem. | 41 Thou hast also given me the necks of mine enemies, that I might destroy them that hate me. |
| 42 De råbte, men ingen hjalp, til Herren, han svared dem ikke. | 42 De saae dem om / men der var ingen Frelsere : til HErren / men hand svarede dem icke. | 42 They looked, but there was none to save; even unto the LORD, but he answered them not. |
| 43 Jeg knuste dem som jordens støv, som gadeskarn tramped jeg på dem. | 43 Oc jeg hafver giort dem smaa / som Jordens Støf / som dynd paa Gaden tyndgiorde jeg dem oc udstracte dem. | 43 Then did I beat them as small as the dust of the earth, I did stamp them as the mire of the street, and did spread them abroad. |
| 44 Du friede mig af folkekampe, du satte mig til folkeslags høvding; nu tjener mig ukendte folk; | 44 Oc du udfrjde mig fra mit Folckis klammer / du forvarede mig til Hedningenes Hofvet / et Folck som jeg icke kiender / de hafve tient mig. | 44 Thou also hast delivered me from the strivings of my people, thou hast kept me to be head of the heathen: a people which I knew not shall serve me. |
| 45 udlandets sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig: | 45 Fremmede Børn hycklede for mig : strax deres Ørne høre (om mig/) adlydde de mig. | 45 Strangers shall submit themselves unto me: as soon as they hear, they shall be obedient unto me. |
| 44 Udlandets sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres skjul. | 44 Fremmede Bør forsmæctede / oc omgiorde sig / som de vare indluckte. | 44 Strangers shall fade away, and they shall be afraid out of their close places. |
| 47 Herren lever, højlovet min klippe, ophøjet være min frelses Gud, | 47 HErren lefver / oc lofvet være min Klippe / oc Gud / minSaligheds Klippe / skal ophøyes. | 47 The LORD liveth; and blessed be my rock; and exalted be the God of the rock of my salvation. |
| 48 den Gud, som giver mig hævn, lægger folkeslag under min fod | 48 Gud er den som gifver mig Hefnen / oc som nedkaster Folcke under mig. | 48 It is God that avengeth me, and that bringeth down the people under me, |
| 49 Og frier mig fra mine fjender! Du ophøjer mig over mine modstandere, fra voldsmænd frelser du mig. | 49 Oc som fører mig ud fra mine Fiender / oc du skalt ophøye mig / fra dem / som sætte dem imod mig / du skalt hielpe mig fra en Voldsmand. Derfor vil jeg bekiende dig HErre iblant Hedningene / oc siunge for dit Nafn. | 49 And that bringeth me forth from mine enemies: thou also hast lifted me up on high above them that rose up against me: thou hast delivered me from the violent man. |
| 50 Herre, derfor priser jeg dig blandt folkene og lovsynger dit navn, | 50 Som bevjser sin Konge stoor Salighed / oc giør Miskundhed mod sin Salvede / mod David oc mod hans Sæd ævindeligen. | 50 Therefore I will give thanks unto thee, O LORD, among the heathen, and I will sing praises unto thy name. |
| 51 du, som kraftig hjælper din konge og viser din salvede miskundhed. David og hans æt evindelig. | | 51 He is the tower of salvation for his king: and showeth mercy to his anointed, unto David, and to his seed for evermore. |