Anden Samuelsbog 24 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men Herrens vrede blussede atter op mod Israel, så at han æggede David mod dem og sagde: »Gå hen og hold mandtal over Israel og Juda!« | 1 XXIV. Capitel. OC HErrens Vrede blef end ydermeere grum imod Jsrael / oc hand opvackte David iblant dem / ad hand sagde : Gack / tæll Jsrael oc Juda. | 1 And again the anger of the LORD was kindled against Israel, and he moved David against them to say, Go, number Israel and Judah. |
| 2 Kongen sagde da til Joab og hærførerne, der var hos ham: »Drag rundt i alle Israels stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold mønstring over folket, for at jeg kan få tallet på det at vide!« | 2 Oc Kongen sagde til Joab hans Strjdshøfvezmand / som var hos hannem : Kiere gack omkring i alle Jsraels Stammer fra Dan oc indtil BerSeba / oc tæller Folcket /ad jeg kand vide Folckets tall. | 2 For the king said to Joab the captain of the host, which was with him, Go now through all the tribes of Israel, from Dan even to Beersheba, and number ye the people, that I may know the number of the people. |
| 3 Men Joab svarede kongen: »Måtte Herren din Gud forøge folket hundredfold, og måtte min herre kongen selv opleve det - men hvorfor har min herre kongen sat sig sligt for?« | 3 Oc Joab sagde til Kongen : Oc HErren din Gud formeere dette Folck / sa som det er nu / oc end hundrede gange saa meget / oc gjd min HErre Kongens Øyne motte see det / Men min Herre Konge / hvorfor hafver hand lyst til dette? | 3 And Joab said unto the king, Now the LORD thy God add unto the people, how many soever they be, an hundredfold, and that the eyes of my lord the king may see it: but why doth my lord the king delight in this thing? |
| 4 Men Joab og hærførerne måtte bøje sig for kongens ord. Joab og hærførerne forlod derfor kongen for at holde mønstring over Israels folk. | 4 Men Kongens Ord fick Mact ofver Joab / oc ofver Høfvezmændene for Hæren. Saa drog Joab ud / oc høfvezmændene for Hæren / fra Kongen / ad tælle Jsraels Folck. | 4 Notwithstanding the king's word prevailed against Joab, and against the captains of the host. And Joab and the captains of the host went out from the presence of the king, to number the people of Israel. |
| 5 De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og byen, der ligger midt i dalen; drog ad Gad til og i retning af Ja'zer; | 5 Oc de ginge ofver Jordanen / oc leyrede dem i Avoer / paa den høyre side hos Staden / som ligger i Gads Beck / | 5 And they passed over Jordan, and pitched in Aroer, on the right side of the city that lieth in the midst of the river of Gad, and toward Jazer: |
| 6 så kom de til Gilead og til hetiternes land hen imod Kadesj, derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon; | 6 Oc til Jaeser. Oc komme til Gilead / oc neder i Landet hos Hadsi / oc komme til Dan Jaan / oc omkring Zidon. | 6 Then they came to Gilead, and to the land of Tahtimhodshi; and they came to Danjaan, and about to Zidon, |
| 7 så kom de til fæstningen Tyrus og alle hivviternes og kana'anæernes byer, hvorfra degik til Be'ersjeba i det judæiske sydland. | 7 Oc komme til den faste Stad Tyru / oc til alle de Heviters oc de Cananiters Stæder / oc komme Synder ud i Juda indtil Berseba. | 7 And came to the strong hold of Tyre, and to all the cities of the Hivites, and of the Canaanites: and they went out to the south of Judah, even to Beersheba. |
| 8 efter at de var draget hele landet rundt i ni måneder og tyve dage, kom de tilbage til Jerusalem. | 8 Oc droge omkring alt Landet / oc komme der n Maaneder oc tive Dage vare ude til Jerusalem. | 8 So when they had gone through all the land, they came to Jerusalem at the end of nine months and twenty days. |
| 9 Joab opgav derpå kongen tallet, der var fundet ved folktællingen, og Israel talte 800000 kraftige, våbenføre mænd, Juda 500000 Mænd. | 9 Oc Joab fick Kongen Summen paa Folcket / som talde vare :Oc der vare i Jsrael otte hundrede tusinde Krjgsmænd / som hver uddrog Sverd / oc Juda Mænd fem hundrede tusinde Mænd. | 9 And Joab gave up the sum of the number of the people unto the king: and there were in Israel eight hundred thousand valiant men that drew the sword; and the men of Judah were five hundred thousand men. |
| 10 Men efter at David havde holdt mandtal over folket. slog samvittigheden ham, og han sagde til Herren: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, herre, din tjeners brøde, thi jeg har handlet som en stor dåre!« | 10 Da blef Davids Hierte bedrøfvit efter hand hafde tællet Folcket / oc David sagde til HErren: Jeg hafver svaarligen sundet / ad jeg (det) hafver giort / ocnu HErre / kiere tag bort din Teineris Misgierning / Thi jeg giorde gandske daarligen. | 10 And David's heart smote him after that he had numbered the people. And David said unto the LORD, I have sinned greatly in that I have done: and now, I beseech thee, O LORD, take away the iniquity of thy servant; for I have done very foolishly. |
| 11 Da David stod op om morgenen kom Herrens ord til profeten Gad, Davids seer, således: | 11 Oc der David stood op om Morgenen / da kom HErrens Ord til Gad Propheten / Davids Seere / oc sagde : | 11 For when David was up in the morning, the word of the LORD came unto the prophet Gad, David's seer, saying, |
| 12 »Gå hen og sig til David: så siger Herren; jeg forelægger dig tre ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!« | 12 Gack oc sjg til David : Saa ssagde HErren : Jeg sætter dig tre honde for / udvæl dig eet af den / som jeg skal giøre dig. | 12 Go and say unto David, Thus saith the LORD, I offer thee three things; choose thee one of them, that I may do it unto thee. |
| 13 Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: »Skal der komme tre hungersnødsår over dig i dit land, eller vil du i tre måneder jages på flugt, forfulgt af din fjende, eller skal der komme tre dages pest i dit land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!« | 13 Oc Gad kom til David / oc gaf hannem det tilkiende / oc sagde til hannem Skal der komme dig siu Aars Hunger i dit Land? Eller ad du skalt fly tre Maaneder for din Modstandere / oc hand skal forfølge dig? Eller ad der skal være tre Dage Pestilenze i dit Land? Merck nu / oc see hvad jeg skal sige til den igien / som mig sende. | 13 So Gad came to David, and told him, and said unto him, Shall seven years of famine come unto thee in thy land? or wilt thou flee three months before thine enemies, while they pursue thee? or that there be three days' pestilence in thy land? now advise, and see what answer I shall return to him that sent me. |
| 14 David svarede Gad: »Jeg er i såre stor vånde - lad os så falde i Herrens hånd, thi hans barmhjertighed er stor; i menneskehånd vil jeg ikke falde!« | 14 Oc David sagde til Gad : Mig er meget bande / Lad os nu falde i Herrens Haand / (Thi hans barmhiertighed er stoor/) Oc jeg vil icke falde i Menniskenes Haand. | 14 And David said unto Gad, I am in a great strait: let us fall now into the hand of the LORD; for his mercies are great: and let me not fall into the hand of man. |
| 15 Så valgte David da pesten. Ved hvedehøstens tid begyndte soten at ramme folket; og der døde 70000 Mand af folket fra Dan til Be'ersjeba. | 15 Saa lod HErren Pestilenze komme i Jsrael / fra Morgenen oc indtil den beskickede tjd / Saa ad der døde af Folcket / fra Dan oc indtil BerSeba / halffierdesindstive tusinde Mænd. | 15 So the LORD sent a pestilence upon Israel from the morning even to the time appointed: and there died of the people from Dan even to Beersheba seventy thousand men. |
| 16 Da engelen udrakte sin hånd mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede Herren det onde, og han sagde til engelen, som ødelagde folket »nu er det nok, drag din hånd tilbage!« Herrens engel var da ved jebusiten Aravnas tærskeplads. | 16 Oc der Engelen udrackte sin Haand ofver Jerusalem / ad fordærfve den / da angrede det HErren ofver det Onde / oc hand sagde til Engelen som fordærfvede Folcket : Det er nu nock / holt nu din Haand af : Oc HErrens Engel var da hos Aravna / den Jebusiters Lade. | 16 And when the angel stretched out his hand upon Jerusalem to destroy it, the LORD repented him of the evil, and said to the angel that destroyed the people, It is enough: stay now thine hand. And the angel of the LORD was by the threshingplace of Araunah the Jebusite. |
| 17 Men da David så engelen, som slog folket, sagde han til Herren: »Det er mig, der har syndet, mig, der har begået brøden; men fårene der, hvad har de gjort? Lad din hånd dog ramme mig og mit fædrenehus!« | 17 Oc David hafde sagt til HErren / der hand saa Engelen / som slog paa Folcket / sigendis : See / Jeg hafver syndit / oc jeg hafver giort den Misgierning / men disse Faar hvad hafve de giort? Kiere / lad din haand være paa mig oc paa min Faders Huus. | 17 And David spake unto the LORD when he saw the angel that smote the people, and said, Lo, I have sinned, and I have done wickedly: but these sheep, what have they done? let thine hand, I pray thee, be against me, and against my father's house. |
| 18 Samme dag kom Gad til David og sagde: »Gå op og rejs Herren et alter på jebusiten aravnas tærskeplads!« | 18 Oc Gad kom til David paa den Dag / oc sagde til hannem : Gack op / opreis Herren et Altere i Aravna den Jebusiters Lade. | 18 And Gad came that day to David, and said unto him, Go up, rear an altar unto the LORD in the threshingfloor of Araunah the Jebusite. |
| 19 Og David gik derop efter Gads ord, således som Herren havde påbudt. | 19 Saa gick David henop / lige som Gad hafde sagt / efter som HErren hafde befalit. | 19 And David, according to the saying of Gad, went up as the LORD commanded. |
| 20 Da Aravna, der var ved at tærske hvede, så ned og fik øje på kongen og hans folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig på sit ansigt til jorden for ham; | 20 Oc Aravna saa sig om / oc saa Kongen oc hans Tienere komme ofver til sig / oc Aravna gick ud oc bøyede sit Ansict for Kongen til Jorden. | 20 And Araunah looked, and saw the king and his servants coming on toward him: and Araunah went out, and bowed himself before the king on his face upon the ground. |
| 21 og Aravna sagde: »Hvorfor kommer min herre kongen til sin træl?« David svarede: »For at købe tærskepladsen af dig og bygge Herren et alter, at folket må blive friet fra plagen!« | 21 Oc Aravna sagde : Hvi kommer min HErre Kongen til sin Tienere? Oc David sagde : Ad kiøbe den Lade af dig / til ad bygge HErren et Altere / ad denne Plage skal aflade fra Folcket. | 21 And Araunah said, Wherefore is my lord the king come to his servant? And David said, To buy the threshingfloor of thee, to build an altar unto the LORD, that the plague may be stayed from the people. |
| 22 da sagde aravna til David: »Min herre kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er okserne til brændoffer og tærskeslæderne og oksernes stavtøj til brændsel! | 22 Oc Aravna sagde til David : Min Herre kongen tage / oc offre det hannem got siunis / See / der er en Oxe til Brændoffer / oc Sluffer oc Øcens redskab til Ved. | 22 And Araunah said unto David, Let my lord the king take and offer up what seemeth good unto him: behold, here be oxen for burnt sacrifice, and threshing instruments and other instruments of the oxen for wood. |
| 23 Min herre kongens træl giver kongen det hele!« Og Aravna sagde til kongen: »Måtte Herren din Gud have behag i dig!« | 23 Den Konge Aravna gaf Kongen alt det / oc Aravna sagde til Kongen : HErren din Gud hafve behagelighed til dig. | 23 All these things did Araunah, as a king, give unto the king. And Araunah said unto the king, The LORD thy God accept thee. |
| 24 Men kongen svarede aravna: »Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde værdi; jeg vil ikke bringe Herren min Gud brændofre, som intet koster mig!« Så købte David tærskepladsen og okserne for halvtredsindstyve sølvsekel; | 24 Men Kongen sagde til Aravna: Jcke saa / men jeg vil visseligen kiøbe det af dig for Pendinge / Thi jeg vil icke offre Offer for intet til HErren min Gud.Saa kiøbte David Laden oc Øxen for halftrediesindstive Seckel Sølf: | 24 And the king said unto Araunah, Nay; but I will surely buy it of thee at a price: neither will I offer burnt offerings unto the LORD my God of that which doth cost me nothing. So David bought the threshingfloor and the oxen for fifty shekels of silver. |
| 25 og David byggede Herren et alter der og ofrede brændofre og takofre. Da forbarmede Herren sig over landet, og Israel blev friet fra plagen. | | 25 And David built there an altar unto the LORD, and offered burnt offerings and peace offerings. So the LORD was entreated for the land, and the plague was stayed from Israel. |