Anden Samuelsbog 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 krigen imellem Sauls og Davids huse trak i langdrag; men David blev stærkere og stærkere, Sauls hus svagere og svagere. | 1 Oc de toge Ashel op / oc begrofve hannem i sin Faders Graf / som er i Bethlehem : Oc Joab oc hans Mænd ginge den gandske Nat / saa ad det liusnedis for dem i Hebron. III. Capaitel. OC der var en lang Strjd imedlem Sauls huus / oc Davids Huus : Men David voxte til / oc fick fræmgang / oc de af Sauls huus / ginge af / oc formindskedes. | 1 Now there was long war between the house of Saul and the house of David: but David waxed stronger and stronger, and the house of Saul waxed weaker and weaker. |
| 2 I Hebron fødtes der David sønner; hans førstefødte var Amnon, søn af ahinoam fra Jizre'el, | 2 Oc der blefve Børn fødde David i Hebron / hans Førstefødde Søn var Amon / af AhiRoam den Jesreelitiske. | 2 And unto David were sons born in Hebron: and his firstborn was Amnon, of Ahinoam the Jezreelitess; |
| 3 den næstældste Kil'ab, søn af Abigajil, harmeliten Nabals hustru, den tredje Absalon, en søn af kong Talmaj af Gesjurs datter Ma'aka, | 3 Oc hans Anden / Chileab / af Abigail Rabals den Carmeliters Hustru : Oc den tredie / Absalon / maacha søn / Thalmai ongens Datter af Gesur. | 3 And his second, Chileab, of Abigail the wife of Nabal the Carmelite; and the third, Absalom the son of Maacah the daughter of Talmai king of Geshur; |
| 4 den fjerde Adonija, en søn af Haggit, den femte Sjefatja, en søn af Abital, | 4 Oc den fierde / Adonia / Hagiz søn: Oc den femte / Saphat Ja / Abitals søn. | 4 And the fourth, Adonijah the son of Haggith; and the fifth, Shephatiah the son of Abital; |
| 5 og den sjette Jitream, søn af Davids hustru egla. Disse fødtes David i Hebron. | 5 Oc den siette / Jethream / af Egla / Davids Hustru : Disse ere Davids fødde i Hebron. | 5 And the sixth, Ithream, by Eglah David's wife. These were born to David in Hebron. |
| 6 Under krigen mellem Sauls og Davids huse ydede Abner Sauls hus kraftig støtte. | 6 Oc det skeede / som der var Strjd imedlem Sauls Huus oc Davids Huus / da blef Abner veldig i Saus Huus. | 6 And it came to pass, while there was war between the house of Saul and the house of David, that Abner made himself strong for the house of Saul. |
| 7 Nu havde Saul haft en medhustru ved navn Rizpa, Ajjas datter. Og Isjbosjet sagde til Abner: »Hvorfor gik du ind til min faders medhustru?« | 7 Oc Saul hafde en Medhustru / hvis nafn var Rizpa / Aja daatter : Oc (Jsboseth) sagde til Abner : Hvi gikst du ind til min Faders Medhustru? | 7 And Saul had a concubine, whose name was Rizpah, the daughter of Aiah: and Ishbosheth said to Abner, Wherefore hast thou gone in unto my father's concubine? |
| 8 Abner blev opbragt over Isjbosjets ord og sagde: »Er jeg nu blevet et hundehoved fra Juda? Nu har jeg gang på gang vist godhed mod din fader Sauls hus, hans brødre og venner og ikke ladet dig falde i Davids hånd, og så går du nu i rette med mig for en kvindes skyld! | 8 Da blev Abner meget vred for disse jsboseths Ord / oc sagde : Er jeg da et Hundehofvet / ad jeg mod Juda giør Miskundhed med din Faders Sauls huus / med hans Brødre oc hans Venner? Oc jeg gaf dig icke i Davids Haand / ad du tilregner mig en Misgierning i dag for den Qvindis skyld? | 8 Then was Abner very wroth for the words of Ishbosheth, and said, Am I a dog's head, which against Judah do show kindness this day unto the house of Saul thy father, to his brethren, and to his friends, and have not delivered thee into the hand of David, that thou chargest me to day with a fault concerning this woman? |
| 9 Gud ramme Abner både med det ene og det andet: hvad Herren tilsvor David, skal jeg nu sørge for bliver opfyldt på ham; | 9 Gud giøre Abner saa / oc giøre hannem end saa / om jeg icke giør som HErren soor David: | 9 So do God to Abner, and more also, except, as the LORD hath sworn to David, even so I do to him; |
| 10 jeg skal sørge for, at Sauls hus mister kongedømmet og Davids trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!« | 10 Saa jeg skal tage Kongeriget fra Sauls huus / oc opreise Davids Stool ofver Jsrael oc ofver Juda / fra Dan oc indtil BerSeba. | 10 To translate the kingdom from the house of Saul, and to set up the throne of David over Israel and over Judah, from Dan even to Beersheba. |
| 11 Og af frygt for Abner kunne Isjbosjet ikke svare et ord. | 11 Da kunde hand icke svare Abner et Ord meere / saa fryctede hand for hannem. | 11 And he could not answer Abner a word again, because he feared him. |
| 12 Så sendte Abner sendebud til David i Hebron og lod sige: »Slut pagt med mig! Se, jeg vil hjælpe dig og bringe hele Israel over på din side!« | 12 Oc Abner sendte Bud til David for sig / oc lod hannem sige : Hvem hør Landet til? Oc sagde : Giør dig Forbund med mig /oc see / min Haand skal være med dig / ad jeg vil vende all Jsrael til dig. | 12 And Abner sent messengers to David on his behalf, saying, Whose is the land? saying also, Make thy league with me, and, behold, my hand shall be with thee, to bring about all Israel unto thee. |
| 13 Han svarede: »Vel, jeg vil slutte pagt med dig; men een ting kræver jeg af dig: du bliver ikke stedet for mit åsyn, med mindre du har Sauls datter Mikal med, når du kommer!« | 13 Oc hand sagde : Got / Jeg vil giøre et Forbund med dig / Men jeg beder een ting af dig / ad du seer icke mit Ansict / før end du fører Michol / Sauls daatter til mig / naar du kommer ad see mig Ansict. | 13 And he said, Well; I will make a league with thee: but one thing I require of thee, that is, Thou shalt not see my face, except thou first bring Michal Saul's daughter, when thou comest to see my face. |
| 14 David sendte derpå bud til Isjbosjet, Sauls søn, og lod sige: »Giv mig min hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for 100 filisterforhuder!« | 14 Oc David sendte Bud til Jsboseth Sauls søn / sigendis : Gif mig min Hustru Mihol / som jeg trolofvede mig med hundrede af Philisternes Forhuuder. | 14 And David sent messengers to Ishbosheth Saul's son, saying, Deliver me my wife Michal, which I espoused to me for an hundred foreskins of the Philistines. |
| 15 da sendte Isjbosjet bud og lod hende hente hos hendes mand Paltiel, Lajisj's søn. | 15 O Jsboseth sendte hen / oclod tage hende fra sin Huusbonde fra Paltiel Lais søn. | 15 And Ishbosheth sent, and took her from her husband, even from Phaltiel the son of Laish. |
| 16 Hendes mand fulgte hende grædende lige til bahurim; her sagde Abner til ham: »Gå nu hjem!« Så vendte han hjem. | 16 Oc hendis Huusbonde gick med hende oc græd hver Træn bag hende / indtil Bahuri : Da sagde Abner til hannem Vende dig om / gack hen / oc hand vendte tilbage. | 16 And her husband went with her along weeping behind her to Bahurim. Then said Abner unto him, Go, return. And he returned. |
| 17 Men Abner havde forhandlet med Israels ældste og sagt: »Allerede tidligere ønskede I David til konge; | 17 Oc Abner talede med de Ældste af Jsrael / oc saade: J hafve længe tilforn stundet efter David / ad hand skulde være Konge ofver eder. | 17 And Abner had communication with the elders of Israel, saying, Ye sought for David in times past to be king over you: |
| 18 så gør nu alvor af det! Thi Herren har sagt om David: Ved min tjener Davids hånd vil jeg frelse mit folk Israel fra filisternes og alle dets fjenders hånd!« | 18 Saa giører det nu / thi HErren sagde til David / sigendis: Jeg vil frelse Jsrael mit Folck / ved Davids min Tieneris Haand / ad Philisternes haand / oc af alle deres Fienders haand. | 18 Now then do it: for the LORD hath spoken of David, saying, By the hand of my servant David I will save my people Israel out of the hand of the Philistines, and out of the hand of all their enemies. |
| 19 Abner talte også til Benjamin derom. Endelig gik Abner også til Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins hus havde vedtaget. | 19 Oc Abner talede ocsaa for BenJamins Ørne / oc Abner gick oc hen oc talede for Davids Ørne i Hebron / alt det som Jsraels oc alt BenJamins huus siuntis got ad være. | 19 And Abner also spake in the ears of Benjamin: and Abner went also to speak in the ears of David in Hebron all that seemed good to Israel, and that seemed good to the whole house of Benjamin. |
| 20 Da Abner, fulgt af tyve mænd, kom til David i Hebron, gjorde David gæstebud for Abner og mændene, som var med ham. | 20 Der Abner kom nu til David i Hebron / oc tive Mænd med hannem / da giorde David Abner / oc de Mænd som vare med hannem / et Gæstebud. | 20 So Abner came to David to Hebron, and twenty men with him. And David made Abner and the men that were with him a feast. |
| 21 Derpå sagde Abner til David: »Lad mig bryde op og drage hen og samle hele Israel om min herre kongen, for at de kan slutte pagt med dig, at du kan blive konge over alt, hvad din hu står til!« Da lod David Abner rejse, og han drog bort i fred. | 21 Oc Abner sagde til David : Jeg vil giøre mig rede oc fare hen / oc samle alle Jsrael til min Herre Kongen / ad de skulle giøre et Forbund med dig / oc du skalt være Konge i alt det som din Siel begærer. Saa lod David Abner fra sig / ad hand gick hen med Fred. | 21 And Abner said unto David, I will arise and go, and will gather all Israel unto my lord the king, that they may make a league with thee, and that thou mayest reign over all that thine heart desireth. And David sent Abner away; and he went in peace. |
| 22 Just da kom Davids folk og Joab hjem fra et strejftog og medførte et rigt bytte; Abner var da ikke mere hos David i Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han vardraget bort i fred. | 22 Oc see / Davids Tienere oc Joab / komme fra Strjdsfolcket / oc førde med dem et stoort Rof. Men Abner var icke da hos David i Hebron / thi hand hafde ladit hannem fra sig / ad hand var bortgangen med Fred. | 22 And, behold, the servants of David and Joab came from pursuing a troop, and brought in a great spoil with them: but Abner was not with David in Hebron; for he had sent him away, and he was gone in peace. |
| 23 Da nu Joab var vendt hjem med hele sin hær, fik han at vide at Abner, Ners søn, havde været hos kongen, og at denne havde ladet ham rejse, så han var draget bort i fred. | 23 Der Joab oc den gandske Hær som var med hannem / vare komne / da gafve de Joab tilkiende / sigendes : Abner Ners Søn var kommen til Kongen / oc hand lod hannem fare / oc hand er bortgangen med Fred. | 23 When Joab and all the host that was with him were come, they told Joab, saying, Abner the son of Ner came to the king, and he hath sent him away, and he is gone in peace. |
| 24 Da gik Joab til kongen og sagde: »Hvad har du gjort? Abner har jo været hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, så han frit kunne drage bort? | 24 Da kom Joab ind til Kongen / oc sagde : Hvad hafver du giort? See / Abner er kommen til dig / hvi lodst du hannem saa fare / ad hand er saa bortgangen? | 24 Then Joab came to the king, and said, What hast thou done? behold, Abner came unto thee; why is it that thou hast sent him away, and he is quite gone? |
| 25 Indser du ikke, at Abner, Ners søn, kun kom for at bedrage dig, udspejde din færd og få at vide, hvad du har for!« | 25 Kiender du icke Abner Ners søn? Thi hand er kommen ad hand vil bedrage dig / ad hand kand vide din udgang oc din Jndgang / oc forfare alt det du giør. | 25 Thou knowest Abner the son of Ner, that he came to deceive thee, and to know thy going out and thy coming in, and to know all that thou doest. |
| 26 Så gik Joab bort fra David og sendte uden Davids vidende sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra bor-sira. | 26 Oc der Joab gick ud fra David / da sendte hand Bud efter Abner / ad de skulde hente hannem tilbage igien fra den Vandgraf Sira / men David vidste der intet af. | 26 And when Joab was come out from David, he sent messengers after Abner, which brought him again from the well of Sirah: but David knew it not. |
| 27 Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til side midt i porten for at tale uhindret med ham; og der dræbte han ham ved et stik i underlivet for at hævne sin broder Asa'els blod. | 27 Oc Abner kom igien til Hebron / da lidde Joab hannem midt i Porten /ad hand vilde tale med hannem hemmeligen / oc hand stack i hannem der ved det femte (Ribbeen) ad hand døde / for hans Broders Ashaels Bloods skyld. | 27 And when Abner was returned to Hebron, Joab took him aside in the gate to speak with him quietly, and smote him there under the fifth rib, that he died, for the blood of Asahel his brother. |
| 28 Da det siden kom David for øre, sagde han: »Jeg og mit rige er til evig tid uden skyld for Herren i Abners, Ners søns, blod! | 28 Der David fick det siden ad vide / da sagde hand : Jeg er uskyldig / oc mit Kongerige / for HErren ævindeligen / for Abners Ners søns Blood. | 28 And afterward when David heard it, he said, I and my kingdom are guiltless before the LORD for ever from the blood of Abner the son of Ner: |
| 29 Det komme over Joabs hoved og over hele hans fædrenehus; og Joabs hus være aldrig frit for folk, som lider af flåd eller spedalskhed, går med krykke eller falder for sværdet eller mangler brød!« | 29 Det skal blifve paa Joabs Hofvet / oc paa alt hans Faders Huus / oc der skal icke fattis i Joabs Huus / den som hafver udflød oc Spedalskhed / oc gaar med Straf oc falder ved Sverdet / oc hafver brøst paa Brød. | 29 Let it rest on the head of Joab, and on all his father's house; and let there not fail from the house of Joab one that hath an issue, or that is a leper, or that leaneth on a staff, or that falleth on the sword, or that lacketh bread. |
| 30 Men Joab og hans broder Abisjaj havde slået Abner ihjel, fordi han havde fældet deres broder Asa'el i kampen ved Gibeon. | 30 Saa slog Joab oc hans Brød. Saa slog Joab oc hans Broder Abisai / abner ihiel / derfor / ad hand sloo Asahel deres Broder ihiel / i Giebeon i Strjden. | 30 So Joab and Abishai his brother slew Abner, because he had slain their brother Asahel at Gibeon in the battle. |
| 31 Derpå sagde David til Joab og alle folkene, som fulgte ham: »Sønderriv eders klæder, tag sæk om eder og hold klage over Abner!« Og kong David gik selv bag efter båren. | 31 Oc David sagde til Joab / oc til alt Folcket som var med hannem : Rifver eders Klæder sønder / oc binder Sæke om eder / oc sørger for Abner : Oc kongen gick efter Ljgbaaren. | 31 And David said to Joab, and to all the people that were with him, Rend your clothes, and gird you with sackcloth, and mourn before Abner. And king David himself followed the bier. |
| 32 Og da man jordede Abner i Hebron, græd kongen højt ved Abners grav, og alt folket græd med, | 32 Oc de jordede Abner i Hebron / oc Kongen opløfte sin Røst / oc græd hos Abners Graf / oc alt Folcket græd ocsaa. | 32 And they buried Abner in Hebron: and the king lifted up his voice, and wept at the grave of Abner; and all the people wept. |
| 33 da sang kongen denne klagesang over Abner: skulle Abner dø en dåres død? | 33 Oc Kongen beklagede ofver Abner / oc sagde : Mon Abner skulde være død / som en Daare døer? | 33 And the king lamented over Abner, and said, Died Abner as a fool dieth? |
| 34 Dine hænder var ikke bundne, dine fødder ikke lagt i lænker, du faldt, som man falder for misdædere! Da græd hele folket end mere over ham, | 34 Dine Hænder (vare) icke bundne / oc dine Fødder ere icke sætte i Kaabberbolte / du est falden som mand falder for arrige Skalcke. Saa begræd alt Folcket hannem end meere. | 34 Thy hands were not bound, nor thy feet put into fetters: as a man falleth before wicked men, so fellest thou. And all the people wept again over him. |
| 35 og da hele folket kom for at få David til af spise, medens det endnu var dag, svor David: »Gud ramme mig både med det ene og det andet, om jeg smager brød eller noget andet, før sol går ned!« | 35 Der alt Folcket kom nu ind ad æde med David / der det var endnu dag / da soor David / oc sagde : Gud giøre mig saa oc saa der til / om jeg smager Brød eller noget / før Solen gaar ned. | 35 And when all the people came to cause David to eat meat while it was yet day, David sware, saying, So do God to me, and more also, if I taste bread, or ought else, till the sun be down. |
| 36 Hele folket lagde mærke dertil, og det gjorde et godt indtryk på dem; alt, hvad kongen foretog sig, gjorde et godt indtryk på alt folket; | 36 Oc alt Folcket forstood det / oc det behagede dem oc vel / efte som alt det gode som Kongen giorde / for alt Folcket Øyne / behagede (dem) vel. | 36 And all the people took notice of it, and it pleased them: as whatsoever the king did pleased all the people. |
| 37 og hele folket og hele Israel skønnede den dag, at kongen ikke var ophavsmand til drabet på Abner, Ners søn. | 37 Oc alt Folcket oc gandske Jsrael merckte paa den dag / ad det var icke skeet af Kongen / ad lade slaa Abner Neers søn ihiel. | 37 For all the people and all Israel understood that day that it was not of the king to slay Abner the son of Ner. |
| 38 Og kongen sagde til sine folk: »Ved I ikke, af der i dag er faldet en øverste og stormand i Israel? | 38 Oc Kongen sagde til sine Tienere : Vide j icke / ad i dag er falden en Fyrste o en ypperlig Mand i Jsrael? | 38 And the king said unto his servants, Know ye not that there is a prince and a great man fallen this day in Israel? |
| 39 Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til konge, og disse mænd, Zerujasønnerne, er mig for stærke. Herren gengælde udådsmanden hans skændselsdåd!« | 39 Oc jeg er endnu blød oc en salved Kongen : Men de Mænd ZeruJa Børn / ere haardere end jeg : HErren skal betale den som giør ont / efter sin ondskab. | 39 And I am this day weak, though anointed king; and these men the sons of Zeruiah be too hard for me: the LORD shall reward the doer of evil according to his wickedness. |