Anden Samuelsbog 7 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Engang kongen sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham ro for alle hans fjender rundt om, | 1 VII. Capitel. OC det skeede / der Kongen sad i sit Huus / oc HErren hafde gifvit hennem Rolighed trint omkrind for alle hans Fiender: | 1 And it came to pass, when the king sat in his house, and the LORD had given him rest round about from all his enemies; |
| 2 sagde han til profeten Natan: »Se, jeg har et cedertræshus at bo i, men Guds ark har plads i et telt!« | 2 Da sagde Kongen til Nathan / Propheten : Kiere see / jeg boer i et Huus af Cedertræ / oc Guds Arck boer medlem Cortiner. | 2 That the king said unto Nathan the prophet, See now, I dwell in an house of cedar, but the ark of God dwelleth within curtains. |
| 3 Natan svarede kongen: »Gør alt, hvad din hu står til, thi Herren er med dig!« | 3 Oc Nathan sagde til Kongen : Gack hen / giør alt det duu hafver i dit Hierte / thi HErren er med dig. | 3 And Nathan said to the king, Go, do all that is in thine heart; for the LORD is with thee. |
| 4 Men samme nat kom Herrens ord til Natan således: | 4 Men det skeede den samme Nat / ad HErrens Ord skeede til Nathan / sigendis : | 4 And it came to pass that night, that the word of the LORD came unto Nathan, saying, |
| 5 »Gå hen og sig til min tjener David: Så siger Herren: skulle du bygge mig et hus at bo i? | 5 Gack / oc sjg til min Tienere / til David / Saa sagde HErren : Skulde du bygge mig et Huus / ad jeg skulde boo udi? | 5 Go and tell my servant David, Thus saith the LORD, Shalt thou build me an house for me to dwell in? |
| 6 Jeg har jo ikke haft noget hus at bo i, siden den dag jeg førte israeliterne op fra Ægypten, men vandrede med, boende i et telt. | 6 Efterdi jeg hafver icke boit i et Huus / fra den Dag jeg opførde Jsraels Børn af Ægypten / oc indtil denne dag / Men jeg vandrede i Pauluun oc i Tabernackel. | 6 Whereas I have not dwelt in any house since the time that I brought up the children of Israel out of Egypt, even to this day, but have walked in a tent and in a tabernacle. |
| 7 Har jeg, i al den tid jeg vandrede om blandt alle israeliterne, sagt til nogen af Israels dommere, som jeg satte til at vogte mit folk Israel: Hvorfor bygger I mig ikke et cedertræshus? | 7 I hvort jeg vandrede iblant alle Jsraels Børn : hafver jeg oc nogen tjd talet med nogen af Jsraels Stammer / hvilcken jeg hafver befalit ad føde mit Folck Jsrael / oc sagt : Hvi bygte j mig icke et Huus af CederTræ? | 7 In all the places wherein I have walked with all the children of Israel spake I a word with any of the tribes of Israel, whom I commanded to feed my people Israel, saying, Why build ye not me an house of cedar? |
| 8 Sig derfor til min tjener David: Så siger Hærskarers Herre: Jeg tog dig fra græsgangen, fra din plads bag småkvæget til at være fyrste over mit folk Israel, | 8 Saa falt du nu sige til David min Tienere / saa sagde den HErre Zebaoth : Jeg tog dig fra Faarestjen / bag efter Faarene / ad du skulde være en Fyrste ofver mit Folck / ofver Jsrael. | 8 Now therefore so shalt thou say unto my servant David, Thus saith the LORD of hosts, I took thee from the sheepcote, from following the sheep, to be ruler over my people, over Israel: |
| 9 og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine fjender foran dig; jeg vil skabe dig et navn som de størstes på jorden | 9 Oc jeg hafver været med dig / ihvor du hafver gaaet / oc udryddet alle dine Fiender for dig / oc giort dig et stoort Nafn / som de Stoores nafn som ere paa Jorden. | 9 And I was with thee whithersoever thou wentest, and have cut off all thine enemies out of thy sight, and have made thee a great name, like unto the name of the great men that are in the earth. |
| 10 Og skaffe mit folk Israel en hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit sted uden mere at skulle forstyrres i sin ro, og uden at voldsmænd mere skal plage det som tidligere, | 10 Oc jeg vil skicke mit Folck Jsrael en Sted / oc plante den / ad det skal der boo / oc icke meere fare vild / oc arrige Skalcke skulle icke meere tvinge det som tilforn: | 10 Moreover I will appoint a place for my people Israel, and will plant them, that they may dwell in a place of their own, and move no more; neither shall the children of wickedness afflict them any more, as beforetime, |
| 11 dengang jeg satte dommere over mit folk Israel; og jeg vil give det ro for alle dets fjender. Så kundgør Herren dig nu: et hus vil Herren bygge dig! | 11 Oc fra den tjd jeg gaf Dommere befaling ofver mit Folck Jsrael / oc jeg vil gifve dig rolighed for alle dine Fiender : Oc HErren kundgiør dig / ad HErren vil giøre dig til huus. | 11 And as since the time that I commanded judges to be over my people Israel, and have caused thee to rest from all thine enemies. Also the LORD telleth thee that he will make thee an house. |
| 12 Når dine dage er omme, og du hviler hos dine fædre, vil jeg efter dig oprejse din sæd, som udgår af dit liv, og grundfæste hans kongedømme. | 12 Naar din Tjd er nu fuldkommen / oc du ligger med dine Fædre / da vil jeg oopvæcke din Sæd efter dig / som skal komme af dit Ljf / Oc jeg vil stadfæste hans Kongerige. | 12 And when thy days be fulfilled, and thou shalt sleep with thy fathers, I will set up thy seed after thee, which shall proceed out of thy bowels, and I will establish his kingdom. |
| 13 Han skal bygge mit navn et hus, og jeg vil grundfæste hans kongetrone evindelig. | 13 Hand skal bygge mit Nafn et Huus / oc jeg vil stadfæste hans Kongerigis Stool ævindeligen. | 13 He shall build an house for my name, and I will stablish the throne of his kingdom for ever. |
| 14 Jeg vil være din sæd en fader, og den skal være mig en søn! Når den synder, vil jeg tugte den med menneskestok og menneskers slag, | 14 Jeg / Jeg vil være hannem en Fader / oc hand skal være mig en Søn : Hvilcken naar hand giør uræt / da vil jeg straffe hannem med Menniskens Rjs / oc med Menniskenes Børns Plage : | 14 I will be his father, and he shall be my son. If he commit iniquity, I will chasten him with the rod of men, and with the stripes of the children of men: |
| 15 men min miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg tog den fra din forgænger. | 15 Men min Miskundhed skal icke vige fra hannem / som jeg od den vige fra Saul / som jeg lod vige fra dit Ansict. | 15 But my mercy shall not depart away from him, as I took it from Saul, whom I put away before thee. |
| 16 Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit åsyn til evig tid, din trone skal stå til evig tid!« | 16 Men dit Huus oc dit Kongerige skal blifve stadfæst ævindeligen for dig / din Stool skal blifve bestandig ævindeligen. | 16 And thine house and thy kingdom shall be established for ever before thee: thy throne shall be established for ever. |
| 17 Alle disse ord og hele denne åbenbaring meddelte Natan David. | 17 Efter alle disse Ord / oc efter all denne Siun / saa talde Nathan til David : | 17 According to all these words, and according to all this vision, so did Nathan speak unto David. |
| 18 Da gik kong David ind og dvælede for Herrens åsyn og sagde: »Hvem er jeg, Herre, Herre, og hvad er mit hus, at du har bragt mig så vidt? | 18 Da kom Kong David ind / oc blef for HErrens Ansict / oc sagde : Hvo er jeg HErre HErre? Oc hvad er mit huus / ad du hafver ført mig hjd indtil? | 18 Then went king David in, and sat before the LORD, and he said, Who am I, O Lord GOD? and what is my house, that thou hast brought me hitherto? |
| 19 Men end ikke det var dig nok Herre, Herre, du gav også din tjeners hus forjættelser for fjerne tider og lod mig skue kommende slægter, Herre, Herre! | 19 Der til hafver du lidet actit det HErre HErre / men du talde ocsaa til din Tieneris huus i længden / Oc denne er Menniskens Lov HErre HErre. | 19 And this was yet a small thing in thy sight, O Lord GOD; but thou hast spoken also of thy servant's house for a great while to come. And is this the manner of man, O Lord GOD? |
| 20 Hvad mere har David at sige dig du kender jo dog din tjener, Herre, Herre. | 20 Ov hvad skal David meere tale med dig? Du kiender din Tienere HErre HErre. | 20 And what can David say more unto thee? for thou, Lord GOD, knowest thy servant. |
| 21 For din tjeners skyld, og fordi din hu stod dertil, gjorde du dette ogkundgjorde din tjener alt dette store, | 21 For dit Ords skyld / oc efter dit Hierte / hafver du giort alle disse stoore Ting / ad du vilde kundgiøre (dem) din Tienere. | 21 For thy word's sake, and according to thine own heart, hast thou done all these great things, to make thy servant know them. |
| 22 Herre, Herre; thi ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig efter alt hvad vi har hørt med vore ører. | 22 Derfor est du meget actet HErre Gud / thi der er ingen som du / oc der er ingen Gud uden du / efter alt det som vi hafve hørt med vorre Ørne. | 22 Wherefore thou art great, O LORD God: for there is none like thee, neither is there any God beside thee, according to all that we have heard with our ears. |
| 23 Og hvor på jorden findes et folk som dit folk Israel, et folk. som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at vinde sig et navn og udføre store og frygtelige gerninger for dem ved at drive andre folkeslag med deres guder bort foran sit folk, det, du udfriede fra Ægypten? | 23 Oc hvo er et Folck paa Jorden / som dit Folk Jsrael? For hvis skyld Gud gick bort / ad forløse sig et Folck / oc ad giøre sig et Nafn / oc ad giøre for din skyld de stoore oc forfærdelige Ting for dit Land / for dit Folck / som du forløste dig af Ægypten / fra Hedningene oc deres Guder. | 23 And what one nation in the earth is like thy people, even like Israel, whom God went to redeem for a people to himself, and to make him a name, and to do for you great things and terrible, for thy land, before thy people, which thou redeemedst to thee from Egypt, from the nations and their gods? |
| 24 Du har grundfæstet dit folk Israel som dit folk til evig tid, og du, herre, er blevet deres Gud. | 24 Oc du beridde dig dit Folck Jsrael / dig til et Folck ævindeligen / oc du HErre / du est blefven deres Gud. | 24 For thou hast confirmed to thyself thy people Israel to be a people unto thee for ever: and thou, LORD, art become their God. |
| 25 Så opfyld da, Herre, Gud, til evig tid den forjættelse, du udtalte om din tjener og hans hus og gør, som du sagde! | 25 Oc nu HErre Gud / det Ord som du talde ofver din Tienere oc ofver hans Huus / (det) stadfæste ævindelig / oc giør efter det som du hafver talet. | 25 And now, O LORD God, the word that thou hast spoken concerning thy servant, and concerning his house, establish it for ever, and do as thou hast said. |
| 26 Da skal dit navn blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre, Gud over Israel! Og din tjener Davids hus skal stå fast for dit åsyn. | 26 Saa blifver dit nafn stoort til ævig tjd / ad mand skal sige : HErren Zebaoth er Gud ofver Jsrael / oc Davids din Tieneris huus skal blifve bestandigt for dit Ansict. | 26 And let thy name be magnified for ever, saying, The LORD of hosts is the God over Israel: and let the house of thy servant David be established before thee. |
| 27 Thi du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har åbenbaret for din tjener: jeg vil bygge dig et hus! Derfor har din tjener fundet sit hjerte til af bede denne bøn til dig. | 27 Thi du HErre Zebaoth / Jsraels Gud / du hafver opladit din Tieneris Øre / oc sagt : Jeg vil bygge dig et Huus / derfor hafver din Tienere fundet i sit Hierte / ad bede denne Bøn til dig. | 27 For thou, O LORD of hosts, God of Israel, hast revealed to thy servant, saying, I will build thee an house: therefore hath thy servant found in his heart to pray this prayer unto thee. |
| 28 Derfor, Herre, Herre, du er Gud, og dine ord er sandhed! Du har givet din tjener denne forjættelse, | 28 Oc nu HErre HErre / du est self Gud / oc dine Ord skulle blifve Sandhed / oc du talede dette Gode til din Tienere. | 28 And now, O Lord GOD, thou art that God, and thy words be true, and thou hast promised this goodness unto thy servant: |
| 29 så lad det behage dig at velsigne din tjeners hus, at det til evig tid må stå fast for dit åsyn. Thi du, Herre, Herre, har talt, og med din velsignelse skal din tjeners hus velsignes evindelig!« | 29 Saa begynd nu / oc velsigne din Tieneris Huus / ad det blefver ævindeligen nfor dit Ansict / Thi du HErre HErre / du hafver (det) talet / oc med din Velsignelse skal din Tieneris huus velsignis ævindeligen. | 29 Therefore now let it please thee to bless the house of thy servant, that it may continue for ever before thee: for thou, O Lord GOD, hast spoken it: and with thy blessing let the house of thy servant be blessed for ever. |