Anden Samuelsbog 9 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 David sagde: »Er der endnu nogen tilbage af Sauls hus? Så vil jeg vise godhed imod ham for Jonatans skyld!« | 1 IX. Capitel. OC David sagde : Er der endnu nogen ofverblefven af Sauls huus / ad jeg kand giøre Barmhiertighed med hannem / for Jonathans skyld? | 1 And David said, Is there yet any that is left of the house of Saul, that I may show him kindness for Jonathan's sake? |
| 2 nu var der i Sauls hus en træl ved navn Ziba; han blev kaldt op til David, og kongen sagde til ham: »er du Ziba?« Han svarede: »Ja, det er din træl!« | 2 Oc der var en Svend af Sauls huus / hvis nafn var Ziba / den kaldede de til David. Oc Kongen sagde til hannem: Est du Ziba? Oc hand sagde : (Ja) din Tienere. | 2 And there was of the house of Saul a servant whose name was Ziba. And when they had called him unto David, the king said unto him, Art thou Ziba? And he said, Thy servant is he. |
| 3 Da sagde kongen: »Er der ingen tilbage af Sauls hus? Så vil jeg vise Guds godhed imod ham.« Ziba svarede kongen: »Der lever endnu en søn af Jonatan; han er lam i fødderne.« | 3 O Kongen sagde : Er der endnu nogen af Sauls huus / ad jeg kan giøre Guds Barmhiertighed imod hannem? Oc Ziba sagde til Kongen : Der er endnu een Jonathans søn / som er halt paa begge Fødder. | 3 And the king said, Is there not yet any of the house of Saul, that I may show the kindness of God unto him? And Ziba said unto the king, Jonathan hath yet a son, which is lame on his feet. |
| 4 Da spurgte kongen: »Hvor er han?« Og Ziba svarede kongen: »Han er i Makirs, ammiels søns, hus i lodebar.« | 4 Oc Kongen sagde til hannem : hvor er hand? Oc Ziba sagde til Kongen : See / hand er i Machirs Ammiels søns huus i Lodebar. | 4 And the king said unto him, Where is he? And Ziba said unto the king, Behold, he is in the house of Machir, the son of Ammiel, in Lodebar. |
| 5 Så lod kong David ham hente i Makirs, ammiels søns, hus i lodebar. | 5 Da sendte Konge David hen / oc lod hente hannem af Machirs Ammiels søns huus / fra Lodebar. | 5 Then king David sent, and fetched him out of the house of Machir, the son of Ammiel, from Lodebar. |
| 6 Da Mefibosjet, Sauls søn Jonatans søn, kom ind til David, faldt han på sit ansigt og bøjede sig. David sagde: »Mefibosjet!« Han svarede: »Ja, her er din træl!« | 6 Oc Mephi Boseth jonathans søn / Sauls søns / kom til David / oc hand falt ned paa sit Ansict / oc tilbad: Oc David sagde / MephiBoseth. Oc hand sagde: See / din Tienere. | 6 Now when Mephibosheth, the son of Jonathan, the son of Saul, was come unto David, he fell on his face, and did reverence. And David said, Mephibosheth. And he answered, Behold thy servant! |
| 7 David sagde til ham: »Frygt ikke! Jeg vil vise dig godhed for din fader Jonatans skyld og give dig hele din fader Sauls jordegods tilbage; og du skal altid spise ved mit bord.« | 7 Oc David sagde til hannem : Du skalt icke frycte / thi jeg vil visseligen giøre Miskundhed med dig / for Jonathans din Faders skyld / oc jeg vil gifve dig igien alle din Faders Sauls Aggre / oc du skalt æde Brød ofver mit Bord altjd. | 7 And David said unto him, Fear not: for I will surely show thee kindness for Jonathan thy father's sake, and will restore thee all the land of Saul thy father; and thou shalt eat bread at my table continually. |
| 8 Da bøjede han sig og sagde: »Hvad er din træl, siden du tager hensyn til en død hund som mig?« | 8 Oc hand tilbad / oc sagde : Hvo er (ieg) din Tienere / ad du vender dig til en død Hund / saa som jeg? | 8 And he bowed himself, and said, What is thy servant, that thou shouldest look upon such a dead dog as I am? |
| 9 Derpå lod kongen Sauls tjener Ziba kalde og sagde til ham: »Alt, hvad der tilhørte Saul og hele hans hus, har jeg givet din herres søn; | 9 Da kaldede Kongen ad Ziba Sauls Svend / oc sagde til hannem Alt det som hørde Saul oc alt hans huus til /det hafver jeg gifvit din Herris søn. | 9 Then the king called to Ziba, Saul's servant, and said unto him, I have given unto thy master's son all that pertained to Saul and to all his house. |
| 10 men du tillige med dine sønner og trælle skal dyrke jorden og indhøste afgrøden, for at din herres hus kan have sit underhold deraf; men din herres søn Mefibosjet skal altid spise ved mit bord.« Ziba havde femten sønner og tyve trælle. | 10 Saa skalt du / oc dine Børn / oc dine Tienere / forarbeyde hans Aggre / oc føre det ind / oc det skal være din Herris søns Brød / ad hand skal nære sig der af / Men MephiBoseth din Herris søn skal dagligen æde Brød ofver mit Bord. Oc Ziba hafde femten Sønner oc tive Tienere. | 10 Thou therefore, and thy sons, and thy servants, shall till the land for him, and thou shalt bring in the fruits, that thy master's son may have food to eat: but Mephibosheth thy master's son shall eat bread alway at my table. Now Ziba had fifteen sons and twenty servants. |
| 11 Da sagde Ziba til kongen: »Din træl vil gøre, ganske som min herre kongen byder!« Mefibosjet spiste så ved Davids bord, som var han en af kongens sønner. | 11 Oc Ziba sagde til Kongen: Efter alt det som min Herre Kongen hafver budit sin Tienere / saa skal din Tienere giøre: | 11 Then said Ziba unto the king, According to all that my lord the king hath commanded his servant, so shall thy servant do. As for Mephibosheth, said the king, he shall eat at my table, as one of the king's sons. |
| 12 Mefibosjet havde en lille søn ved navn Mika. Hele Zibas husstand var Mefibosjets trælle. | 12 Oc om Mephi Boseth maa æde ofver mit Bord / da skal hand holdis som et af Kongens Børn. Oc Mephi Boseth hafde en liden søn / hvis nafn var Micha / oc alle som boede i Ziba huus / de tiente MephiBoseth. | 12 And Mephibosheth had a young son, whose name was Micha. And all that dwelt in the house of Ziba were servants unto Mephibosheth. |
| 13 Og Mefibosjet boede i Jerusalem, thi han spiste altid ved kongens bord. Og han var lam i begge fødder. | 13 Oc MephiBoseth booede i Jerusalem / Thi hand aad dagligen af Kongens Bord / oc var halt paa baade sine Fødder. | 13 So Mephibosheth dwelt in Jerusalem: for he did eat continually at the king's table; and was lame on both his feet. |