Tredje Mosebog 19 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 1 XIX. Capitel. OC HErren talde til Mose / oc sagde: | 1 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 2 Tal til hele israeliternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg Herren eders Gud er hellig! | 2 Tal til den gandske Jsraels Børns Meenighed / oc sjg til dem / J skulle vorde hellige / Thi jeg er hellig (som er) HErren eders Gud. | 2 Speak unto all the congregation of the children of Israel, and say unto them, Ye shall be holy: for I the LORD your God am holy. |
| 3 I skal frygte hver sin moder og sin fader, og mine sabbater skal I holde. Jeg er Herren eders Gud! | 3 Jskulle hver frycte sin Moder oc sin Fader / oc holde mine Sabbather: Jeg er HErren eders Gud. | 3 Ye shall fear every man his mother, and his father, and keep my sabbaths: I am the LORD your God. |
| 4 Vend eder ikke til afguderne og gør eder ikke støbte gudebilleder! Jeg er Herren eders Gud! | 4 J skulle icke vende eder til Afguder / som due intet / oc J skulle icke giøre eder støbte Guder: Jeg er HErren eders Gud. | 4 Turn ye not unto idols, nor make to yourselves molten gods: I am the LORD your God. |
| 5 Når I ofrer takoffer til Herren, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds velbehag. | 5 Oc naar J ville ofre Tackoffer for HErren / da skulle J ofre det eder til Lyst. | 5 And if ye offer a sacrifice of peace offerings unto the LORD, ye shall offer it at your own will. |
| 6 Den dag, I ofrer det, og dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje dag, skal opbrændes; | 6 Det skal ædis den Dag J slacter det paa / oc om anden agen / men hvad som lefnis til den tredie Dag / det skal brændis med Jlen. | 6 It shall be eaten the same day ye offer it, and on the morrow: and if ought remain until the third day, it shall be burnt in the fire. |
| 7 spises det den tredje dag, er det at regne for råddent kød og vinder ikke Guds velbehag; | 7 Men om noget ædis dog (der af) den rdie Dag / da er det en Vederstyggelighed / oc blifver icke tæckelige. | 7 And if it be eaten at all on the third day, it is abominable; it shall not be accepted. |
| 8 den, der spiser deraf, skal undgælde for sin brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget Herren, og det menneske skal udryddes af sin slægt. | 8 Oc hvr af dem som det æder / hand skal bære sin Misgiernng / Thi hand besittede HErrens Helligdom: Oc den Persoon skal udryddis fra sit Folck. | 8 Therefore every one that eateth it shall bear his iniquity, because he hath profaned the hallowed thing of the LORD: and that soul shall be cut off from among his people. |
| 9 Når I høster eders lands høst, må du ikke høste helt hen til kanten af din mark, ej heller må du sanke efterslætten efter din høst. | 9 Oc naar J indhøste af eders Marck / da skalt du icke skære altsammen op / af din Aggers ende / oc icke heller sancke Axene for nøye op i djn Høst. | 9 And when ye reap the harvest of your land, thou shalt not wholly reap the corners of thy field, neither shalt thou gather the gleanings of thy harvest. |
| 10 Heller ikke må du bolde efterhøst eller sanke de nedfaldne bær i din vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud! | 10 Du skalt icke heller formeget nøye tage Vjndruerne af din Vjngaard / oc icke fter opsancke de Bær som er nedfaldne i djn Vingaard: (Men) du skalt lad den Fattig oc Udlændige dem / Jeg er HErren eers Gud. | 10 And thou shalt not glean thy vineyard, neither shalt thou gather every grape of thy vineyard; thou shalt leave them for the poor and stranger: I am the LORD your God. |
| 11 I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre. | 11 J skulle icke stiæle / oc j skulle icke liuge / oc ey heller sfalskeligen handle den eene med den anden. | 11 Ye shall not steal, neither deal falsely, neither lie one to another. |
| 12 I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren! | 12 Oc J skulle icke svære falskelien ved mit Nafn / saa du vanhelliger djn Guds Nafn: Jeg er HErren. | 12 And ye shall not swear by my name falsely, neither shalt thou profane the name of thy God: I am the LORD. |
| 13 Du må intet aftvinge din næste, du må intet røve; daglejerens løn må ikke blive hos dig natten over. | 13 Du skalt icke giøre djn Næste Vold / ey heler røfve (hannem:) Lad icke Daglønnerens Løn blifve hos dig Natten ofver til om Morgenen. | 13 Thou shalt not defraud thy neighbour, neither rob him: the wages of him that is hired shall not abide with thee all night until the morning. |
| 14 Du må ikke forbande den døve eller lægge stød for den blindes fod, du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! | 14 Du skalt icke bande den Døfve: Oc du sal icke lege Stød for den blide: Men du skalt frycte for djn Gud / Jeg er HErren. | 14 Thou shalt not curse the deaf, nor put a stumblingblock before the blind, but shalt fear thy God: I am the LORD. |
| 15 I må ikke øve uret, når I holder rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage parti for den store, men du skal dømme din næste med retfærdighed. | 15 J sklle icke giøre uret i Dommen / Du skalt icke ansee den atties Peroon y heller hædre denVeldiges (Men) du salt dømme djn Næste retfærdeligen. | 15 Ye shall do no unrighteousness in judgment: thou shalt not respect the person of the poor, nor honour the person of the mighty: but in righteousness shalt thou judge thy neighbour. |
| 16 Du må ikke gå rundt og bagvaske din landsmand eller stå din næste efter livet. Jeg er Herren! | 16 Du skl icke gaa (som) en Bagvaskere iblat dit Folck: Du skalt icke heller staa efter djn Næstis Blod / eg er EHrren. | 16 Thou shalt not go up and down as a talebearer among thy people: neither shalt thou stand against the blood of thy neighbour: I am the LORD. |
| 17 Du må ikke bære nag til din broder i dit hjerte, men du skal tale din næste til rette, at du ikke skal pådrage dig synd for hans skyld. | 17 Du skalt icke lade djn Broder i dit Hierte: (Men) du skalt jo straffe djn Næste / ad du skalt icke bære Synd ofver hannem. | 17 Thou shalt not hate thy brother in thine heart: thou shalt in any wise rebuke thy neighbour, and not suffer sin upon him. |
| 18 Du må ikke hævne dig eller gemme på vrede mod dit folks børn, du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren! | 18 Du skalt icke hafne dig (self/) oc ey heller beholde Vrede imod dit Folckis Børn : c du ska elske dj Næste som dig self/ eg er HErren | 18 Thou shalt not avenge, nor bear any grudge against the children of thy people, but thou shalt love thy neighbour as thyself: I am the LORD. |
| 19 Hold mine anordninger! Du må ikke lade to slags kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to slags sæd i din mark; og du må ikke bære klæder, der er vævede af to slags garn. | 19 J skulle holde mine Skick / D skalt icke lade dit Qveg beblande sig med andet slaug: Du skalt icke saae djn Agger med BLandkorn: oc ey bære Klæder paa dig / som ere vefvede af Uldet oc linnet. | 19 Ye shall keep my statutes. Thou shalt not let thy cattle gender with a diverse kind: thou shalt not sow thy field with mingled seed: neither shall a garment mingled of linen and woollen come upon thee. |
| 20 Når en mand har samleje med en kvinde, og det er en trælkvinde, en anden mands medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal afstraffelse finde sted; dog skal de ikke lide døden, thi hun var ikke frigivet. | 20 Oc naar nogen Mand ligger hs en Qvinde / med Sæds beblandelse / oc hu var en Tieniste Pige / som var trolofvit en Mand / dog icke kiøbt løs / eller saait Frjhed: Det bør ad straffis / Men de skulle icke døe / Thi hun var ike frj gifven. | 20 And whosoever lieth carnally with a woman, that is a bondmaid, betrothed to an husband, and not at all redeemed, nor freedom given her; she shall be scourged; they shall not be put to death, because she was not free. |
| 21 Og han skal bringe sit skyldoffer for Herren til åbenbaringsteltets indgang, en skyldoffervæder, | 21 Men hand skal bære sit Skyldoffer forHErren / til Forsamlingens Pauluuns Dør / en Væder il Skyldoffer. | 21 And he shall bring his trespass offering unto the LORD, unto the door of the tabernacle of the congregation, even a ram for a trespass offering. |
| 22 og præsten skal med skyldoffervæderen skaffe ham soning for Herrens åsyn for den synd, han har begået, så han finder tilgivelse for den synd, han har begået. | 22 Oc Præsten ska giøre Forligelse for hannem / med Skyldofferets Vder / for HErrens Ansict / for hans Synd som hand syndede / saa skal hand faa Forladelse af in Synd som hand syndede. | 22 And the priest shall make an atonement for him with the ram of the trespass offering before the LORD for his sin which he hath done: and the sin which he hath done shall be forgiven him. |
| 23 Når I kommer ind i landet og planter alskens frugttræer, skal I lade deres forhud, den første frugt, urørt; i tre år skal de være eder uomskårne og må ikke spises; | 23 Naar J komme ind i landet / oc plante alleholnd eTræ / sm mand æder af / Da skulle J skære Forhudn af dem / (som er) Fructen af dem:J tre Aar skulle de holdes eder u-omskaarne / oc icke ædes. | 23 And when ye shall come into the land, and shall have planted all manner of trees for food, then ye shall count the fruit thereof as uncircumcised: three years shall it be as uncircumcised unto you: it shall not be eaten of. |
| 24 det fjerde år skal al deres frugt under høstjubel helliges Herren; | 24 Oc i det fierde Aar skal all dere Fruct være en prjselig helihed for HErren. | 24 But in the fourth year all the fruit thereof shall be holy to praise the LORD withal. |
| 25 først det femte år må I spise deres frugt, for at I kan få så meget større udbytte deraf. Jeg er Herren eders Gud! | 25 Men i det femte Aar skulle J æde af Fructen der af / af Isamle eder Grøden der af : Jeg er HErren eders Gud. | 25 And in the fifth year shall ye eat of the fruit thereof, that it may yield unto you the increase thereof: I am the LORD your God. |
| 26 I må ikke spise noget med blodet i. I må ikke give eder af med at tage varsler og øve trolddom. | 26 J kulle intet æde md blodet. J skulle icke spaae / ey heller ruge Kogerj. | 26 Ye shall not eat any thing with the blood: neither shall ye use enchantment, nor observe times. |
| 27 I må ikke runde håret på tindingerne; og du må ikke studse dit skæg; | 27 Du skalt icke rundskære dit Hofvedhaar / ey heller fordærfve dit stubbede Skæg. | 27 Ye shall not round the corners of your heads, neither shalt thou mar the corners of thy beard. |
| 28 I må ikke gøre indsnit i eders legeme for de dødes skyld eller indridse tegn på eder. Jeg er Herren! | 28 J sklle icke skære noget Ten for den dødis skyld paa eders Ljf / eller sætte nogen riblede Skrift paa der : Jeg er HErren. | 28 Ye shall not make any cuttings in your flesh for the dead, nor print any marks upon you: I am the LORD. |
| 29 Du må ikke vanhellige din datter ved at lade hende bedrive hor, for at ikke landet skal forfalde til horeri og fyldes med utugt. | 29 Du skalt icke besmitte djn Datter ad du holder hende til Horerj: Ad Landet skal icke bedrifve Horerj / oc Landet skal blifve fuld af Skændzel. | 29 Do not prostitute thy daughter, to cause her to be a whore; lest the land fall to whoredom, and the land become full of wickedness. |
| 30 Mine sabbater skal I holde, og min helligdom skal I frygte. Jeg er Herren! | 30 J skulle holde mine Sabbather / oc frycte for mjn HElligdom: Jeg er HErren. | 30 Ye shall keep my sabbaths, and reverence my sanctuary: I am the LORD. |
| 31 Henvend eder ikke til genfærd og sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er Herren eders Gud! | 31 Vender edericke til Spaaqvinder / oc søger icke paamænd: Ad besmitte eder paa dem / jeg er HErren eders Gud. | 31 Regard not them that have familiar spirits, neither seek after wizards, to be defiled by them: I am the LORD your God. |
| 32 Du skal rejse dig for de grå hår og ære oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! | 32 Du skalt opstaa for den Graahærde / oc ære den Gamle. Oc du skalt frycte for djn Gud / Jeg er HErren. | 32 Thou shalt rise up before the hoary head, and honour the face of the old man, and fear thy God: I am the LORD. |
| 33 Når en fremmed bor hos dig i eders land, må I ikke lade ham lide overlast; | 33 Nar der vandrer en Fremmed hos dig i edrs Land / da skulle J icke giøre hannem vold. | 33 And if a stranger sojourn with thee in your land, ye shall not vex him. |
| 34 som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et Herren eders guld! | 34 Den Fremmede som vandrer iblat eder / skal være deder som en jndbyggere af eder : Oc du skalt elske hannem som dig self / Thi J hafde været Ulændinge i Ægypti Land / Jeg er HErren eders Gud. | 34 But the stranger that dwelleth with you shall be unto you as one born among you, and thou shalt love him as thyself; for ye were strangers in the land of Egypt: I am the LORD your God. |
| 35 Når I holder rettergang, må I ikke øve uret ved længdemål, vægt eller rummål; | 35 J skulle icke giøre uræt i Dommen / i Maalet / i Vecten / oc i Maaden / | 35 Ye shall do no unrighteousness in judgment, in meteyard, in weight, or in measure. |
| 36 vægtskåle, der vejer rigtigt, lodder, der holder vægt, efa og hin, der holder mål, skal I have. Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten! | 36 Ret Vect / ret Pundesteen / ret Epha / oc ret Hin skal være hos eder:jeg er HEren eders Gud / som udførde eder af Ægypti and. | 36 Just balances, just weights, a just ephah, and a just hin, shall ye have: I am the LORD your God, which brought you out of the land of Egypt. |
| 37 Hold alle mine anordninger og lovbud og gør efter dem. Jeg er Herren! | 37 Oc J skulle holde alle mine Skick / oc alle mine Domme / oc giøre dem / Jeg er HErren. | 37 Therefore shall ye observe all my statutes, and all my judgments, and do them: I am the LORD. |