Tredje Mosebog 21 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Og Herren sagde til Moses: tal til præsterne, Arons sønner, og sig til dem: præsten må ikke gøre sig uren ved lig blandt sin slægt, | 1 XXI. Capitel. OC HErren sagde til Mose / Tal til Præstene / aarons Sønner / oc sjg til dem: En (præst) skal icke besmitte sit paa et Ljg iblat sit Folck: | 1 And the LORD said unto Moses, Speak unto the priests the sons of Aaron, and say unto them, There shall none be defiled for the dead among his people: |
| 2 medmindre det er hans nærmeste kødelige slægtninge, hans moder eller fader, hans søn eller datter, hans broder | 2 Uden paa sin næste Slect / som hannem næst tilhør / (som er) ofvre hans Moder / oc ofver hans Fader / oc ofver hans Søn / oc ofver hans Datter / oc ofvre hans Broder : | 2 But for his kin, that is near unto him, that is, for his mother, and for his father, and for his son, and for his daughter, and for his brother, |
| 3 eller søster, for så vidt hun var jomfru og endnu hørte til hans familie og ikke var gift; i så fald må han gøre sig uren ved hende; | 3 Oc ofver hans Syster / som er en Jomfru / som er hans næste Slect / som hafver icke haft Mmand / ofver hende maa hand besmitte sig. | 3 And for his sister a virgin, that is nigh unto him, which hath had no husband; for her may he be defiled. |
| 4 men han må ikke gøre sig uren ved hende, når hun var gift med en mand af hans slægt, og således pådrage sig vanhelligelse. | 4 Hand skal icke besmitte sig som en æctig Mand iblat hans Folck / ad vanhellige sig. | 4 But he shall not defile himself, being a chief man among his people, to profane himself. |
| 5 De må ikke klippe sig en skaldet plet på deres hoved, ikke studse deres skæg eller gøre indsnit i deres legeme. | 5 De skulle oc icke klippe slet om paa deres Hofvet / oc icke rage deres Stubbede Skæg af / oc ey heller skære noget Tegn paa deres Legeme. | 5 They shall not make baldness upon their head, neither shall they shave off the corner of their beard, nor make any cuttings in their flesh. |
| 6 Hellige skal de være for deres Gud og må ikke vanhellige deres Guds navn, thi de frembærer Herrens ildofre, deres Guds spise; derfor skal de være hellige. | 6 De skulle være hellige for deres Gud / oc icke vanhellige ders Guds Nafn: Thi de ofre HErrens Jldoffer / (ja) deres Guds Brød / derfor skulle de være hellige. | 6 They shall be holy unto their God, and not profane the name of their God: for the offerings of the LORD made by fire, and the bread of their God, they do offer: therefore they shall be holy. |
| 7 En horkvinde og en skændet kvinde må de ikke ægte; heller ikke en kvinde, der er forstødt af sin mand, må de ægte; thi han er helliget sin Gud. | 7 De skulle icke tage nogen Hoorkone / eller den som er krænckit / Oc den Qvinde som er drefven fra sin Mand / skulle de icke tage : Thi hand er hellig for sin Gud. | 7 They shall not take a wife that is a whore, or profane; neither shall they take a woman put away from her husband: for he is holy unto his God. |
| 8 Du skal regne ham for hellig, thi han frembærer din Guds spise; han skal være dig hellig, thi hellig er jeg Herren, som helliger dem. | 8 Derfor skalt du holde hannem hellig. Thi hand ofrer djn Guds Brød: Hand skal være dig hellig / Thi Jeg er HErren er hellig / som eder giøre hellige. | 8 Thou shalt sanctify him therefore; for he offereth the bread of thy God: he shall be holy unto thee: for I the LORD, which sanctify you, am holy. |
| 9 Når en præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive hor, da vanhelliger hun sin fader; hun skal brændes på bål. | 9 Naar en Prætis Daatter begynder ad bedrifve Hoor / hun hafver beskæmmit sin Fader / hun hafver beskæmmit sin Fader / hun skal brændis med Jld. | 9 And the daughter of any priest, if she profane herself by playing the whore, she profaneth her father: she shall be burnt with fire. |
| 10 Den præst, der er den ypperste blandt sine brødre, han, over hvis hoved salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføres klæderne, må hverken lade sit hovedhår vokse frit eller sønderrive sine klæder. | 10 Den som er øfverste Præst i blant sine Brødre / paa hvis Hofvet Salveolien er ugyden / oc mand hafver opfylt hans haand / ad hand blifver ført i Klæderne / hand skal icke blote sit Hofvet / oc ey sønderrifve sine Klæder. | 10 And he that is the high priest among his brethren, upon whose head the anointing oil was poured, and that is consecrated to put on the garments, shall not uncover his head, nor rend his clothes; |
| 11 Han må ikke gå hen til noget som helst lig, end ikke ved sin fader eller moder må han gøre sig uren. | 11 Oc hand skal icke komme til noget døt Ljg / oc hand skal icke besmitte sig / hvercken for sin Fader eller for sin Moder. | 11 Neither shall he go in to any dead body, nor defile himself for his father, or for his mother; |
| 12 Han må ikke forlade helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds helligdom, thi hans Guds salveolies vielse er på ham; jeg er Herren! | 12 Hand skal icke gaa af Helligdommen / ad hand icke vanhelliger sin Guds Helligdom: Thi hans Guds Salve Olies Krone er paa hannem / Jeg er HErren. | 12 Neither shall he go out of the sanctuary, nor profane the sanctuary of his God; for the crown of the anointing oil of his God is upon him: I am the LORD. |
| 13 Han skal ægte en kvinde, der er jomfru; | 13 Oc hand skal tage en Hustru i hendis Jomfrudom. | 13 And he shall take a wife in her virginity. |
| 14 en enke, en forstødt, en skændet, en horkvinde må han ikke ægte, kun en jomfru af sin slægt må han tage til hustru, | 14 En Encke / eller udstuddden / eller kræncket Hore / dem skal hand icke tage / Men en Jomfru af sit Folck skal hand tage til Hustru: | 14 A widow, or a divorced woman, or profane, or an harlot, these shall he not take: but he shall take a virgin of his own people to wife. |
| 15 for at han ikke skal vanhellige sit afkom blandt sin slægt; thi jeg er Herren, som helliger ham. | 15 Ad hand icke vanhelliger sin Sæd iblant sit Folck: Thi jeg er HErren som hannem giør hellig. | 15 Neither shall he profane his seed among his people: for I the LORD do sanctify him. |
| 16 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 16 Oc HErren talde til Mose / oc sagde : | 16 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 17 Tal til Aron og sig: ingen af dit afkom i de kommende slægter, som har en legemsfejl, må træde frem for at frembære sin Guds spise, | 17 Tal til Aron / oc sjg : Naar der er nogen Mand af djn Sæd i deres Slect / som er nogen vanske paa / da skal hand icke gaa fræm / ad ofre sjn Guds Brød. | 17 Speak unto Aaron, saying, Whosoever he be of thy seed in their generations that hath any blemish, let him not approach to offer the bread of his God. |
| 18 det må ingen, som har en legemsfejl, hverken en blind eller en halt eller en med vansiret ansigt eller for lang en legemsdel | 18 Thi ingen som nogen brøst er paa / skal gaa fræm / (være sig ) en blind Mand / eller lam / eller som hafver en flad Næse / eller for stoor: | 18 For whatsoever man he be that hath a blemish, he shall not approach: a blind man, or a lame, or he that hath a flat nose, or any thing superfluous, |
| 19 eller med brud på ben eller arm | 19 Eller den Mand som hafver breck paa Fod eller breck paa Haand / | 19 Or a man that is brokenfooted, or brokenhanded, |
| 20 eller en pukkelrygget eller en med tæring eller en, der har pletter i øjnene eller lider af skab eller ringorm eller har svulne testikler. | 20 Eller Krogrygget / eller skeel / eller hafver et meen paa sit Øye / eller er skurfvet / eller skabbet / eller brødden. | 20 Or crookbacked, or a dwarf, or that hath a blemish in his eye, or be scurvy, or scabbed, or hath his stones broken; |
| 21 Af præsten Arons efterkommere må ingen, som har en legemsfejl, nærme sig for at frembære Herrens ildofre; han har en legemsfejl, han må ikke nærme sig for at frembære sin Guds spise. | 21 Oc ingen Mand / som hafver brøst paa sig af Aaron Præstens Sød / skal gaa fræm / ad ofre herrens Jldoffer: Der er brøst paa hannem / hand skal icke gaa fræm ad ofre sin Guds Brød. | 21 No man that hath a blemish of the seed of Aaron the priest shall come nigh to offer the offerings of the LORD made by fire: he hath a blemish; he shall not come nigh to offer the bread of his God. |
| 22 Han må vel spise sin Guds spise, både det, som er højhelligt, og det, som er helligt, | 22 Dog skal h and æde sin Guds Brød af det Allerhelligste oc a det Hellige. | 22 He shall eat the bread of his God, both of the most holy, and of the holy. |
| 23 men til forhænget må han ikke komme, og alteret må han ikke nærme sig, thi han har en legemsfejl og må ikke vanhellige mine hellige ting; thi jeg er Herren, som helliger dem. | 23 Men hand skal icke gaa til Forhænget / oc ey heller gaa fræm til Alteret / thi der er brøst paa hannem / ad hand skal icke vanhellige mjn Helligdom: Thi jeg er HErren som gjør dem hellige. | 23 Only he shall not go in unto the veil, nor come nigh unto the altar, because he hath a blemish; that he profane not my sanctuaries: for I the LORD do sanctify them. |
| 24 Og Moses talte således til Aron og hans sønner og alle israeliterne. | 24 Oc Mose sagde (dette) til Aaron oc til hans Sønner / oc til alle Jsraels Børn. | 24 And Moses told it unto Aaron, and to his sons, and unto all the children of Israel. |