Fjerde Mosebog 11 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men folket knurrede højlydt for Herren over deres usle kår; og da Herren hørte det, blussede hans vrede op, og Herrens ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste del af lejren. | 1 XI. Capitel. OC det skeede / der Folcket blev utaalmodigt / lod det ilde for HErrens Øren: Oc der HErren det hørde / blef hand hastig vred: Oc HErrens Jld optændis iblant dem / oc fortærede det yderste i Leyren. | 1 And when the people complained, it displeased the LORD: and the LORD heard it; and his anger was kindled; and the fire of the LORD burnt among them, and consumed them that were in the uttermost parts of the camp. |
| 2 Da råbte folket til Moses, og Moses gik i forbøn hos Herren. Så dæmpedes ilden. | 2 Daa raabte Folcket til Mose / oc Mose bad til HErren / saa forsvant Jlden. | 2 And the people cried unto Moses; and when Moses prayed unto the LORD, the fire was quenched. |
| 3 Derfor kaldte man dette sted tabera, fordi Herrens ild brød løs iblandt dem. | 3 Oc mand kaldede den sted Tabeera / thi HErrens Jld brænde iblant dem. | 3 And he called the name of the place Taberah: because the fire of the LORD burnt among them. |
| 4 Men den sammenløbne hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Så tog også israeliterne til at græde igen, og de sagde: »Kunne vi dog få kød at spise! | 4 Oc det meenige Folck / som var iblant dem / finge stor begierlighed / thi Jsraels Børn vende om oc græde ocsaa / oc sagde: Hvo vil gifve os Kiød ad æde? | 4 And the mixed multitude that was among them fell a lusting: and the children of Israel also wept again, and said, Who shall give us flesh to eat? |
| 5 Vi mindes fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, hvidløgene og skalotterne, | 5 Vi tæncke paa de Fiske / som vi aade for intet i Ægypten / Græskar / oc Peponer / oc Løg / oc Rødløg / oc Hvideløg: | 5 We remember the fish, which we did eat in Egypt freely; the cucumbers, and the melons, and the leeks, and the onions, and the garlic: |
| 6 og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end manna.« | 6 Men nu borrtøris vort ljf / thi vore Øyen see intet uden det Man. | 6 But now our soul is dried away: there is nothing at all, beside this manna, before our eyes. |
| 7 Mannaen lignede horianderfrø og så ud som Bellium. | 7 Oc det Man (var) som Coriander Frøø / oc til ad see lige som Bedellion er til at see. | 7 And the manna was as coriander seed, and the colour thereof as the colour of bdellium. |
| 8 folket gik rundt og sankede den op; derpå malede de den i håndkværne eller stødte den i mortere; så kogte de den i gryder og lavede kager deraf; den smagte da som bagværk tillavet i olie. | 8 Folcket løb tjd oc djd oc sanckede / oc malede det i Møller / eller oc støtte det i Mortere / oc søde det i Gryder / oc giorde der af Aske Kager: Oc det smagede som Oliesaft smager. | 8 And the people went about, and gathered it, and ground it in mills, or beat it in a mortar, and baked it in pans, and made cakes of it: and the taste of it was as the taste of fresh oil. |
| 9 Når duggen om natten faldt over lejren, faldt også mannaen ned over den. | | 9 And when the dew fell upon the camp in the night, the manna fell upon it. |
| 10 Og Moses hørte, hvorledes alle folkets slægter græd, enhver ved indgangen til sit telt; da blussede Herrens vrede voldsomt op, og det vakte også Moses's mishag. | 10 Oc der Mose nu hørde Folcke græde iblant deres Slecter / hver i sin Pauluuns Dør / da blef HErrens Vrede saare hastig / oc det mishagede Mose. | 10 Then Moses heard the people weep throughout their families, every man in the door of his tent: and the anger of the LORD was kindled greatly; Moses also was displeased. |
| 11 Da sagde Moses til Herren: »Hvorfor har du handlet så ilde med din tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet nåde for dine øjne, siden du har lagt hele dette folk som en byrde på mig? | 11 Oc Mose sagde til HErren: Hvi giorde du (saa) ilde imod din Tienere? Oc hvi finder jeg icke Naade for djne Øyen / ad du ligger alt dette Folckis Byrde paa mig? | 11 And Moses said unto the LORD, Wherefore hast thou afflicted thy servant? and wherefore have I not found favour in thy sight, that thou layest the burden of all this people upon me? |
| 12 Mon det er mig, der har undfanget hele dette folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min favn skal bære det hen til det land, du tilsvor dets fædre, som en fosterfader bærer det diende barn? | 12 Hafver jeg undfangit alt dette Folck? Hafver jeg født det? Ad du siger til mig / Bær det i djn Fafn / ligesom en Fosterfader bær et djendis (Barn/) ind i det Land / som du hafver soorit deres Fædre? | 12 Have I conceived all this people? have I begotten them, that thou shouldest say unto me, Carry them in thy bosom, as a nursing father beareth the sucking child, unto the land which thou swarest unto their fathers? |
| 13 Hvor skal jeg gå hen og skaffe hele dette folk kød? Thi de græder rundt om mig og siger: skaf os kød at spise? | 13 Hvor skal jeg tage Kiød / ad gifve alt dette Folck? Thi de græde for mig / oc sige : Gif os Kiød ad vi kunde æde. | 13 Whence should I have flesh to give unto all this people? for they weep unto me, saying, Give us flesh, that we may eat. |
| 14 Jeg kan ikke ene bære hele dette folk, det er mig for tungt. | 14 Jeg kand icke alleene bære alt dette Folck / thi det er mig forsvaart. | 14 I am not able to bear all this people alone, because it is too heavy for me. |
| 15 Hvis du vil handle således med mig, så dræb mig hellere, om jeg har fundet nåde for dine øjne, så at jeg ikke skal være nødt til at opleve sådan elendighed!« | 15 Oc vilt du saa giøre ved mig / da slaa mig jo heller ihiel / ocm jeg hafver fundit Naade for djne Øyen / oc ad jeg skal icke see paa mijn ulycke. | 15 And if thou deal thus with me, kill me, I pray thee, out of hand, if I have found favour in thy sight; and let me not see my wretchedness. |
| 16 Herren svarede Moses: »Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels ældste sammen, mænd, som du ved hører til folkets ældste og tilsynsmænd, før dem hen til åbenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der. | 16 Oc HErren sagde til Mose: Forsammel mig halffierdesindstive Mænd af de Ældste iblant Jsrael / som du veedst / der ere Ældste iblat Folcket / oc deres Forstandere / oc tag dem hen for Forsamlingens Pauluun / oc der skulle de staae med dig. | 16 And the LORD said unto Moses, Gather unto me seventy men of the elders of Israel, whom thou knowest to be the elders of the people, and officers over them; and bring them unto the tabernacle of the congregation, that they may stand there with thee. |
| 17 Så vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære folkets byrde, så du ikke ene skal bære den. | 17 Saa vil Jeg komme ned oc tale der med dig: Oc tage af den Aand / som er paa dig / oc legge paa dem / ad de skulle bære paa Folcket BYrde med dig / ad du skalt icke eene bære den. | 17 And I will come down and talk with thee there: and I will take of the spirit which is upon thee, and will put it upon them; and they shall bear the burden of the people with thee, that thou bear it not thyself alone. |
| 18 Men til folket skal du sige: helliger eder til i morgen, så skal I få kød at spise! I har jo grædt højlydt for Herren og sagt: kunne vi dog få kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil Herren give eder kød at spise; | 18 Oc du skalt sige til Folcket / HElliger eder til Morgen / ad J skulle æde Kiød / thi J hafve græt for HErrens Øren / oc sagt : Hvo kand gifve os Kiød ad æde? Thi det gick os vil i Ægypten : Derfor vil HErren gifve eder Kiød / ad J skulle æde. | 18 And say thou unto the people, Sanctify yourselves against to morrow, and ye shall eat flesh: for ye have wept in the ears of the LORD, saying, Who shall give us flesh to eat? for it was well with us in Egypt: therefore the LORD will give you flesh, and ye shall eat. |
| 19 og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve dage skal I spise det, | | 19 Ye shall not eat one day, nor two days, nor five days, neither ten days, nor twenty days; |
| 20 men en hel måned igennem, indtil det står eder ud af næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet Herren, der er i eders midte, og grædt for hans åsyn og sagt: hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!« | 20 (Men) en Maaneds dage omkring / indtil det gaar ud af eders Næse / oc eder vemmer ved det : Fordi ad j hafve bortkast HErren / som er iblant eder / oc hafve grædt for hans Ansict / oc sagt: Hvor til ere vi udgange af Ægypten? | 20 But even a whole month, until it come out at your nostrils, and it be loathsome unto you: because that ye have despised the LORD which is among you, and have wept before him, saying, Why came we forth out of Egypt? |
| 21 Moses svarede: »600000 fodfolk tæller det folk, jeg bar om mig, og du siger:jeg vil skaffe dem kød, så de har nok at spise en hel måned! | 21 Oc Mose sagde / Sex hundrede tusinde MÆnd til foods er dette Folck som jeg er iblant / oc du siger / Jeg vil gifve dem Kiød / oc de skulle æde en Maaned omkring. | 21 And Moses said, The people, among whom I am, are six hundred thousand footmen; and thou hast said, I will give them flesh, that they may eat a whole month. |
| 22 Kan der slagtes så meget småkvæg og hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle fisk i havet samles sammen til dem, så det kan slå til?« | 22 Mon der skulle slactes Faar oc Fæ for dem / ad det kand blifve nock til dem? Monne alle Fiskene i Hafvet skulle samles til dem / ad det kand blifve nock til dem? | 22 Shall the flocks and the herds be slain for them, to suffice them? or shall all the fish of the sea be gathered together for them, to suffice them? |
| 23 Herren svarede Moses: »Er Herrens arm for kort? Nu skal du få at se, om mit ord går i opfyldelse for dig eller ej.« | 23 Oc HErren sagde til Mose : Monne da HErrens Haand blifve forkortet? Nu du / skalt see / om mit Ord skal vederfaris dig eller ey. | 23 And the LORD said unto Moses, Is the LORD'S hand waxed short? thou shalt see now whether my word shall come to pass unto thee or not. |
| 24 Da gik Moses ud og kundgjorde folket Herrens ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af folkets ældste og lod dem stille sig rundt om teltet. | 24 Oc Mose gick ud / oc sagde HErrens Ord til Folcket / oc samlede halffierdesindstive Mænd af de Ældste for Folcket / oc skickede dem omkring Paulumet. | 24 And Moses went out, and told the people the words of the LORD, and gathered the seventy men of the elders of the people, and set them round about the tabernacle. |
| 25 Så steg Herren ned i skyen og talede til ham; og han tog noget af den ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve ældste, og da ånden hvilede over dem, kom de i profetisk henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem. | 25 Da kom HErren ned i Skyen / og talde til hannejm: Oc hand tog af den Aand som var ofver hannem / oc lagde paa de halffierdesindstive Ældste Mænd / oc det skeede / der Aanden hviledis paa dem / daa skeede / der Aanden hviledis paa dem / da propheterede de / oc giorde det icke meere. | 25 And the LORD came down in a cloud, and spake unto him, and took of the spirit that was upon him, and gave it unto the seventy elders: and it came to pass, that, when the spirit rested upon them, they prophesied, and did not cease. |
| 26 Imidlertid var to mænd blevet tilbage i lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Også over dem kom ånden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til teltet, og nu kom de i profetisk henrykkelse inde i lejren. | 26 Men der vare end to Mænd blefne i Leyren igien/ den eenes nafn var Eldad / oc den andens nafn Medab / oc Aanden hviledis paa dem / (Thi ad de vare iblant de skrefne / oc vare dog icke udgangne til Pauluunet/) oc de propheterede i Leyren. | 26 But there remained two of the men in the camp, the name of the one was Eldad, and the name of the other Medad: and the spirit rested upon them; and they were of them that were written, but went not out unto the tabernacle: and they prophesied in the camp. |
| 27 Da løb en ung mand ud og fortalte Moses det og sagde: »Eldad og Medad er kommet i profetisk henrykkelse inde i lejren.« | 27 Da løb Drengen oc gaf Mose tilkiende / oc sagde : Eldad oc Medad prophetere i Leyren. | 27 And there ran a young man, and told Moses, and said, Eldad and Medad do prophesy in the camp. |
| 28 Josua, Nuns søn, der fra sin ungdom af havde gået Moses til hånde, sagde da: »Min herre Moses, stands dem i det!« | 28 Da svarede Josua Nuns Søn / Mose Tienere / af hans udvalde / oc sagde : Mjn HErre Mose / forbiud dem (det.) | 28 And Joshua the son of Nun, the servant of Moses, one of his young men, answered and said, My lord Moses, forbid them. |
| 29 Men Moses sagde til ham: »Er du skinsyg på mine vegne? Gid alt Herrens folk var profeter, gid Herren ville lade sin ånd komme over dem!« | 29 Men Mose sagde til hannem / Est du njdkier for mig / gjd alt HErrens Folck var Propheter / ad HErren vilde give sin Aand ofver dem. | 29 And Moses said unto him, Enviest thou for my sake? would God that all the LORD'S people were prophets, and that the LORD would put his spirit upon them! |
| 30 Derpå trak Moses sig tilbage til lejren med Israels ældste. | 30 Oc Mose holt sig til Leyren / ja hand oc de Ældste af Jsrael. | 30 And Moses gat him into the camp, he and the elders of Israel. |
| 31 Da rejste der sig på Herrens bud en vind, som førte vagtler med sig fra havet og drev dem hen over lejren så langt som en dagsrejse på begge sider af lejren i en højde af et par alen over jorden. | 31 Da foor der et Vær ud fra HERren / oc førde Vacteler fra Hafvit / oc stødde dem ofver Leyren / her ved en Dags Reyse / oc der ved en Dags Reyse langt / tring omkring Leyren / oc moren to Alne høyt ofver Jorden. | 31 And there went forth a wind from the LORD, and brought quails from the sea, and let them fall by the camp, as it were a day's journey on this side, and as it were a day's journey on the other side, round about the camp, and as it were two cubits high upon the face of the earth. |
| 32 Så gav folket sig hele den dag, hele natten og hele den næste dag til at samle vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti homer. Og de bredte dem ud til tørring rundt om lejren. | 32 Da stood Folcket op den gandske Dag / oc den gandske Nat / oc den anden gandske Dag / oc sancke Vacteler : Hvo mindst sanckede / hand fick tj HOmer / oc de bridde sig dem flux ud trint omkringf Leyren. | 32 And the people stood up all that day, and all that night, and all the next day, and they gathered the quails: he that gathered least gathered ten homers: and they spread them all abroad for themselves round about the camp. |
| 33 Medens kødet endnu var imellem tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede Herrens vrede op imod folket, og Herren lod en meget hård straf ramme folket. | 33 Der Kiødet var endnu Imedlem Tænderne paa dem / før det blef tyggit / Da blef HErrens Vrede hastig paa Folcket / oc HErren sloo iblat Folcket / met et gandske stort Slag. | 33 And while the flesh was yet between their teeth, ere it was chewed, the wrath of the LORD was kindled against the people, and the LORD smote the people with a very great plague. |
| 34 Og man kaldte stedet Kibrot Hatta'ava, thi der blev de lystne folk jordet. | 34 Oc mand kaldede den samme steds nafn / Begierlighetens Grafver / fordi / ad de begrofve der Folcket som vare begierlige. | 34 And he called the name of that place Kibrothhattaavah: because there they buried the people that lusted. |
| 35 fra Kibrot-Hatta'ava drog Folket til Hazerot, og de gjorde holdt i Hazerot. | 35 Men Folcket drog ud fra Begierlighedens Grafver / til Hazerih / oc de blefve i Hazeroth. | 35 And the people journeyed from Kibrothhattaavah unto Hazeroth; and abode at Hazeroth. |