Fjerde Mosebog 16 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men Kora, en søn af Jizhar, en søn af Levis søn Kehat, og datan og abiram, sønner af ejiab, en søn af Rubens søn pallu, gjorde oprør. | 1 XVI. Capitel. OC Korab Jezears Søn / som var Kaaths Levi Søns Søn / tog (nogle til sig/) Jtem Datan oc Abiram / Eliabs Sønner / oc On / Peleth Søn / Rubens Børn: | 1 Now Korah, the son of Izhar, the son of Kohath, the son of Levi, and Dathan and Abiram, the sons of Eliab, and On, the son of Peleth, sons of Reuben, took men: |
| 2 De gjorde oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske mænd, øverster for menigheden, udvalgte i folkeforsamlingen, ansete mænd. | 2 Oc de sætte dem op imod Mose / oc nogle andre Mænd af Jsraels Brn / to hundrede oc halffierdesinds tive / oc ypperste i menigheden / Rsaadsherrer / hafnkuntige Mænd. | 2 And they rose up before Moses, with certain of the children of Israel, two hundred and fifty princes of the assembly, famous in the congregation, men of renown: |
| 3 Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: »Lad det nu være nok, thi hele menigheden er hellig, hver og en, og Herren er i dens midte; hvorfor vil I da ophøje eder over Herrens forsamling?« | 3 Oc de forsamlede dem imod Mose oc mod Aaron / oc sagde til dem : J giøre der alt formeget af: Thi den gandske meenighed er altsammen hellig / oc HErren er iblant dem: Oc hvi ophøye J eder ofver HErrens Meenighed? | 3 And they gathered themselves together against Moses and against Aaron, and said unto them, Ye take too much upon you, seeing all the congregation are holy, every one of them, and the LORD is among them: wherefore then lift ye up yourselves above the congregation of the LORD? |
| 4 Da Moses hørte det, faldt han på sit ansigt. | 4 Der Mose det hørde / falt han paa sit Ansict: | 4 And when Moses heard it, he fell upon his face: |
| 5 Derpå talte han til Kora og alle hans tilhængere og sagde: »Vent til i morgen, så vil Herren give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, så at han vil give ham adgang til sig; den, han udvælger, vil han give adgang til sig. | 5 Oc sagde til Korah oc alt hans Selskab / sigendis : J morgenen da skal HErren gifve tilkiende / hvo hans er / oc den som hellig er / oc lade (den) komme til sig: Oc hvilcken hand udvæler der ved / den maa komme til hannem. | 5 And he spake unto Korah and unto all his company, saying, Even to morrow the LORD will show who are his, and who is holy; and will cause him to come near unto him: even him whom he hath chosen will he cause to come near unto him. |
| 6 Således skal I gøre: skaf eder pander, du Kora og alle dine tilhængere, | 6 Giører dit / tager eder Røgelsekar / Korah / oc alt hans Selskab: | 6 This do; Take you censers, Korah, and all his company; |
| 7 og læg så i morgen gløder på og kom røgelse på for Herrens åsyn, så skal den, Herren udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I levisønner!« | 7 Oc legger Jld der udi / oc legger Røgelse der paa for HErrens Ansict i morgen : Oc det skal skee / hvilcken HErren skal udvæle / den er hellig : J giøre der alt for meget af J Levi Børn. | 7 And put fire therein, and put incense in them before the LORD to morrow: and it shall be that the man whom the LORD doth choose, he shall be holy: ye take too much upon you, ye sons of Levi. |
| 8 fremdeles sagde Moses til Kora: »Hør nu, I levisønner! | 8 Oc Mose sagde til Korah : Kiere hører dog j Levi Børn. | 8 And Moses said unto Korah, Hear, I pray you, ye sons of Levi: |
| 9 er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels menighed og givet eder adgang til sig for at udføre arbejdet ved Herrens bolig og stå til tjeneste for menigheden? | 9 Er det eder en ringe Ting / ad Jsraels Gud hafver adskilt eder fra Jsraels Meenighed / ad hand vil lade eder komme til sig / ad betiene HErrens Tabernackels Tieniste / oc ad slaa for meenigheden / ad tiene for dem? | 9 Seemeth it but a small thing unto you, that the God of Israel hath separated you from the congregation of Israel, to bring you near to himself to do the service of the tabernacle of the LORD, and to stand before the congregation to minister unto them? |
| 10 han har givet dig og med dig alle dine brødre, Levis sønner, adgang til sig og nu attrår I også præsteværdigheden! | 10 Oc hand hafver ladit dig komme fræm / oc alle dine Brødre / Levi Børn med dig / oc søge end ocsaa efter Præstedømet. | 10 And he hath brought thee near to him, and all thy brethren the sons of Levi with thee: and seek ye the priesthood also? |
| 11 Derfor, du og alle dine tilhængere, som har rottet eder sammen mod Herren, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!« | 11 Derfor est du oc alt dit Selskab / de som ere komne sammen imod HErren: Oc Aaron / hvad er hand / ad J hafve knurret imod hannem? | 11 For which cause both thou and all thy company are gathered together against the LORD: and what is Aaron, that ye murmur against him? |
| 12 Da sendte Moses bud efter datan og abiram, Eliabs sønner, men de sagde: »Vi kommer ikke! | 12 Oc Mose sende den / ad kalde ad Datan oc ad Abriam /U Eliabs Sønner / oc de sagde: Vi ville icke komme op. | 12 And Moses sent to call Dathan and Abiram, the sons of Eliab: which said, We will not come up: |
| 13 er det ikke nok, at du har ført os bort fra et land, der flyder med mælk og honning, for at lade os dø i ørkenen, siden du oven i købet vil opkaste dig til herre over os! | 13 Er det lidet / ad du hafver ført os ud et Land / som flyder med Melck oc Honnig/ ad lade os døe i Ørcken / thi du vilt oc endelige hafve HErredom ofver os: | 13 Is it a small thing that thou hast brought us up out of a land that floweth with milk and honey, to kill us in the wilderness, except thou make thyself altogether a prince over us? |
| 14 du har sandelig ikke ført os til et land, der flyder med mælk og honning, eller givet os marker og vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse mænd blår i øjnene? Vi kommer ikke!« | 14 Ja du hafver icke ført os ind i et Land som flyder med Melck oc Honnig/ eller gifvit os Aggre oc Vjngaarde til Eyedom? Vilt du oc rifve Øynene ud paa disse Mænd? Vi komme icke hen op. | 14 Moreover thou hast not brought us into a land that floweth with milk and honey, or given us inheritance of fields and vineyards: wilt thou put out the eyes of these men? we will not come up. |
| 15 da harmedes Moses højlig og sagde til Herren: »Vend dig ikke til deres offergave! Ikke så meget som et æsel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!« | 15 Da blef Mose saare vred / oc sagde til HErren: Vend dig icke til deres Madoffer / Jeg hafver icke tagit Asen fra dem / oc jeg hafver ingen giort ont iblant dem. | 15 And Moses was very wroth, and said unto the LORD, Respect not thou their offering: I have not taken one ass from them, neither have I hurt one of them. |
| 16 Og Moses sagde til Kora: »I morgen skal du og alle dine tilhængere komme frem for Herrens åsyn sammen med Aron; | 16 Oc Mose sagde til Korah: Du oc du gandske Selskab værer for HErren: Ja du/ oc de/ oc Aaron / i morgen. | 16 And Moses said unto Korah, Be thou and all thy company before the LORD, thou, and they, and Aaron, to morrow: |
| 17 og enhver af eder skal tage sin pande, lægge gløder på og komme røgelse på og frembære sin pande for Herrens åsyn, 250 pander, du selv og Aron skal også tage hver sin pande!« | 17 Oc tager da hver sit Røgelse / oc legger Røgelse i dem /oc hver føre sit Røgelseskar fræm for HErren / to hundrede oc halftrediesinds tive Røgelseskar / oc du oc Aaron hver sit Røgelseskar. | 17 And take every man his censer, and put incense in them, and bring ye before the LORD every man his censer, two hundred and fifty censers; thou also, and Aaron, each of you his censer. |
| 18 da tog hver sin pande, lagde gløder på og kom røgelse på, og så stillede de sig ved indgangen til åbenbaringsteltet sammen med Moses og Aron; | 18 Oc de toge hver sit Røgelseskar /oc lagde Jld i dem / oc lagde Røgelse paa dem / oc de stode for Forsamlingens Pauluuns Dør /oc Mose oc Aaron. | 18 And they took every man his censer, and put fire in them, and laid incense thereon, and stood in the door of the tabernacle of the congregation with Moses and Aaron. |
| 19 og Kora kaldte hele menigheden sammen imod dem ved indgangen til åbenbaringsteltet. Da kom Herrens herlighed til syne for hele menigheden, | 19 Oc Korah forsamlede den gandske meenighed imod dem for FOrsamlingens Pauluuns Dør. Men HErrens Herlighed blef seet for den gandske meenighed. | 19 And Korah gathered all the congregation against them unto the door of the tabernacle of the congregation: and the glory of the LORD appeared unto all the congregation. |
| 20 og Herren talede til Moses og Aron og sagde: | 20 Oc HErren talde til Mose oc til Aaron /oc sagde : | 20 And the LORD spake unto Moses and unto Aaron, saying, |
| 21 »Skil eder ud fra denne menighed, så vil jeg i et nu tilintetgøre den!« | 21 Stiller eder fra denne meenighed/ ad jeg kand hasteligen ødelegge den. | 21 Separate yourselves from among this congregation, that I may consume them in a moment. |
| 22 Men de faldt på deres ansigt og sagde: »O Gud, du Gud over alt køds ånder, vil du vredes på hele menigheden, fordi en enkelt mand synder?« | 22 Men de fulde ned paa deres Ansict / oc sagde: Ah Gud / du som est alt Kiøds Anders Gud / | 22 And they fell upon their faces, and said, O God, the God of the spirits of all flesh, shall one man sin, and wilt thou be wroth with all the congregation? |
| 23 da talede Herren til Moses og sagde: | 23 een Mand vilde til Mose / oc sagde: | 23 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 24 »Tal til menigheden og sig: fjern eder fra pladsen omkring Koras, datans og abirams bolig!« | 24 Tal til meenigheden / oc sjg: Drager op fra Korah / Dathans oc Abriams Bolige trint omkring. | 24 Speak unto the congregation, saying, Get you up from about the tabernacle of Korah, Dathan, and Abiram. |
| 25 Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels ældste, | 25 Oc Mose stod op / oc gick til Datan oc Abriam / oc de Ældste af Jsrael fulde efter hannem: | 25 And Moses rose up and went unto Dathan and Abiram; and the elders of Israel followed him. |
| 26 og han talte til menigheden og sagde: »Træk eder tilbage fra disse ugudelige mænds telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres synders skyld!« | 26 Oc hand talde til meenigheden / oc sagde / Vjger nu fra disse ugudelige mænds Bolige / oc rører intet af det som dem hører til / ad j skulle icke (maaskee) omkomme i alle deres Synder. | 26 And he spake unto the congregation, saying, Depart, I pray you, from the tents of these wicked men, and touch nothing of theirs, lest ye be consumed in all their sins. |
| 27 da fjernede de sig fra pladsen om Koras, Datans og Abirams bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres telte med deres hustruer og børn, store og små. | 27 Oc de ginge op fra Koreh / Dathans oc Abriams Bolige / trint omkring: Men Datan og Abriam ginge ud / oc stode i deres Boligers Dørre / oc deres Hustruer / oc deres Sønner / oc deres Børn. | 27 So they gat up from the tabernacle of Korah, Dathan, and Abiram, on every side: and Dathan and Abiram came out, and stood in the door of their tents, and their wives, and their sons, and their little children. |
| 28 Og Moses sagde: »Derpå skal I kende, at Herren har sendt mig for at gøre alle disse gerninger, og at jeg ikke handler i egenrådighed: | 28 Oc Mose sagde / der paa skulle J kiende / ad HErren hafver udsendt mig/ ad jeg skulle giøre alle disse Gierninger / ad (de ere) icke af mit Hierte. | 28 And Moses said, Hereby ye shall know that the LORD hath sent me to do all these works; for I have not done them of mine own mind. |
| 29 Dersom disse dør på vanlig menneskelig vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har Herren ikke sendt mig; | 29 Er det saa ad disse døe / som alle Mennisker døe / eller besøges / som alle Mennisker blifve besøgte / da hafver HErren icke udsendt mig. | 29 If these men die the common death of all men, or if they be visited after the visitation of all men; then the LORD hath not sent me. |
| 30 men hvis Herren lader noget uhørt ske, så jorden spiler sit gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i dødsriget, da skal I derpå kende, at disse mænd har hånet Herren!« | 30 Men giør HErren noget nyt / ad Jorden oplader sin Mund / oc opsluger dem oc alt det de hafve / Saa ad de fare lefvendes ned i Helfvede / da skulle J kiende / ad disse Mænd hafve operret HErren. | 30 But if the LORD make a new thing, and the earth open her mouth, and swallow them up, with all that appertain unto them, and they go down quick into the pit; then ye shall understand that these men have provoked the LORD. |
| 31 Og straks, da han havde talt alle disse ord, åbnede jorden sig under dem, | 31 Oc der hand hafde udtalit alle disse Ord / refnede Jorden som var under dem: | 31 And it came to pass, as he had made an end of speaking all these words, that the ground clave asunder that was under them: |
| 32 og jorden lukkede sit gab op og slugte dem og deres boliger og alle mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede; | 32 Oc Jorden oplod sin mund / oc opfløg dem /U oc deres Huus / oc hvert menniske som var hos Korah / oc alt Godzet: | 32 And the earth opened her mouth, and swallowed them up, and their houses, and all the men that appertained unto Korah, and all their goods. |
| 33 og de for levende ned i dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af forsamlingen. | 33 Oc de / oc alt det hafde foore lefvende ned i Helfvede / oc Jorden betacte ofver dem / oc de omkomme mit af Meenigheden. | 33 They, and all that appertained to them, went down alive into the pit, and the earth closed upon them: and they perished from among the congregation. |
| 34 Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres skrig, thi de sagde: »Blot ikke jorden skal opsluge os!« | 34 Oc all Jsrael / som var tring omkring dem / flyde for deres Røst : Thi de sagde / ad JOrden / icke maa skee / opsluger os. | 34 And all Israel that were round about them fled at the cry of them: for they said, Lest the earth swallow us up also. |
| 35 Og ild for ud fra Herren og fortærede de 250 mænd, der frembar røgelse. | 35 Oc der foor en Jld ud fra HErren / oc fortærede de to hundrede oc haffierdesindstive Mænd / som ofrede Røgelse. | 35 And there came out a fire from the LORD, and consumed the two hundred and fifty men that offered incense. |
| 36 Da talede Herren til Moses og sagde: | 36 Oc HErren talde til Mose / oc sagde: | 36 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 37 »Sig til Eleazar, præsten Arons søn, at han skal tage panderne ud af branden og strø gløderne ud noget derfra; thi hellige | 37 Sjg til Elesar Aarons Søn Præsten / ad hand tager Røgelsekarrene op af Jlden / oc spred du Jlden hen ud / thi de ere helliggiorde / | 37 Speak unto Eleazar the son of Aaron the priest, that he take up the censers out of the burning, and scatter thou the fire yonder; for they are hallowed. |
| 38 er de pander, der tilhørte disse mænd, som begik en synd, der kostede dem livet. De skal udhamre dem til plader til overtræk på alteret, thi de frembar dem for Herrens åsyn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene israelitterne til tegn.« | 38 De ere deres Røgelseskar / som syndede imod deres Siele / oc mand skal slaa dem i brede Plader / ad betæncke Altyeret med / thi de ofrede dem for HEren / oc de ere Helligede giorde: oc de skulle være Jsraels Børn til et Tegn. | 38 The censers of these sinners against their own souls, let them make them broad plates for a covering of the altar: for they offered them before the LORD, therefore they are hallowed: and they shall be a sign unto the children of Israel. |
| 39 da tog præsten Eleazar kobberpaladerne, som de opbrændte mænd havde frembåret, og hamrede dem ud til. Overtræk på alteret | 39 Saa tog den Præst Eleasar / de Røgelsekar af Kaabber / som de Opbrændte hafde ofret med / oc sloo dem ud / til et Tæcke ofver Alteret: | 39 And Eleazar the priest took the brazen censers, wherewith they that were burnt had offered; and they were made broad plates for a covering of the altar: |
| 40 som et mindetegn for israelitterne om, at ingen lægmand, ingen, som ikke hører til Arons efterkommere, må træde frem for at ofre røgelse for Herrens åsyn, for at det ikke skal gå ham som Kora og hans tilhængere, således som Herren havde sagt ham ved Moses. | 40 Jsraels Børn til en Almindelse / ad ingen fremmed Mand / som er icke af Aarons Afkom / (fulde holde sig til) ad ofre Røgelse for HErren / ad hand skal icke blifve / som Korah / oc hans Selskab / efter som HErren hafde sagt hannem ved Mose. | 40 To be a memorial unto the children of Israel, that no stranger, which is not of the seed of Aaron, come near to offer incense before the LORD; that he be not as Korah, and as his company: as the LORD said to him by the hand of Moses. |
| 41 Men dagen efter knurrede hele Israels menighed mod Moses og Aron og sagde: »Det er eder, der har, dræbt Herrens folk!« | 41 Men om anden dagen knurrede all Meenigheden af Jsraels Børn / mod Mose oc mod Aaron / oc sagde: J hafve slaget HErrens Folck ihiel. | 41 But on the morrow all the congregation of the children of Israel murmured against Moses and against Aaron, saying, Ye have killed the people of the LORD. |
| 42 Men da menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod åbenbaringsteltet, og se, skyen dækkede det, og Herrens herlighed kom til syne. | 42 Oc det skeede / der Meenigheden forsamlede sig imod Mose oc mod Aarn / Vende de dem til FOrsamlingens Pauluun / oc see : Da betracte Skyen den / oc HErrens Herlighed blef seet. | 42 And it came to pass, when the congregation was gathered against Moses and against Aaron, that they looked toward the tabernacle of the congregation: and, behold, the cloud covered it, and the glory of the LORD appeared. |
| 43 Da trådte Moses og Aron hen foran åbenbaringsteltet, | 43 Oc Mose oc Aaron komme til Forsamlingens Pauluun. | 43 And Moses and Aaron came before the tabernacle of the congregation. |
| 44 og Herren talede til Moses og Aron og sagde: | 44 Oc HERrren talde til Mose / oc sagde: | 44 And the LORD spake unto Moses, saying, |
| 45 »Fjern eder fra denne menighed, så vil jeg i et nu tilintetgøre dem!« Da faldt de på deres ansigt, | 45 Flyer snart bort fra denne Meenighed / JEg vil hasteligen ødelegge dem / oc de fulde ned paa deres Ansict. | 45 Get you up from among this congregation, that I may consume them as in a moment. And they fell upon their faces. |
| 46 og Moses sagde til Aron: »Tag din pande, læg gløder fra alteret på og kom røgelse på og skynd dig så hen til menigheden og skaf den soning, thi vreden er brudt frem fra Herren, plagen har allerede taget fat!« | 46 Oc Mose sagde til Aaron: Tag Røgelsekarret / oc leg Jld der udi af Alteret / oc leg Røgelse der paa : Oc gack snart hen til Meenigheden /c giør en Forljgelse for dem / thi asd der er en hastig Vrede udgangen af HErren / ja PLagen er begynt. | 46 And Moses said unto Aaron, Take a censer, and put fire therein from off the altar, and put on incense, and go quickly unto the congregation, and make an atonement for them: for there is wrath gone out from the LORD; the plague is begun. |
| 47 da tog Aron det, således som Moses havde sagt, og løb midt ind i forsamlingen. Og se, plagen havde allerede taget fat blandt folket, men han kom røgelsen på og skaffede folket soning. | 47 Oc Aaron tog / som Mose hafde befalit hannem / oc løb midt iblant Meenigheden / (oc see / da var Plagen begynt iblant Folcket) saa gaf hand Røgelse / oc giorde en Forljegelse for Folcket: | 47 And Aaron took as Moses commanded, and ran into the midst of the congregation; and, behold, the plague was begun among the people: and he put on incense, and made an atonement for the people. |
| 48 Og som han stod der midt imellem døde og levende, hørte plagen op. | 48 Oc stod imedlem de Døde oc de Lefvende : Oc Plagen blev stillet. | 48 And he stood between the dead and the living; and the plague was stayed. |
| 49 Men de, der omkom ved plagen, udgjorde 14700 Mennesker foruden dem, der omkom for Koras skyld. | 49 Men de som døde i Plagen / vare fiorten tusinde et siu hundrede / foruden de som døde see Korah handels skyld. | 49 Now they that died in the plague were fourteen thousand and seven hundred, beside them that died about the matter of Korah. |
| 50 så vendte Aron tilbage til Moses ved indgangen til åbenbaringsteltet, efter at plagen var ophørt. | 50 Oc Aaron kom til Mose igien / for Forsamlingens Pauluuns Dør / oc Plagen var stillet. | 50 And Aaron returned unto Moses unto the door of the tabernacle of the congregation: and the plague was stayed. |