Fjerde Mosebog 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 derefter brød israelitterne op derfra og slog lejer på Moabs sletter hinsides Jordan over for Jeriko. | 1 XXII. Capitel. OC Jsraels Børn droge fræm / oc leyrede dem paa Moabitternes Heed / ofver Jorden mod Jericho. | 1 And the children of Israel set forward, and pitched in the plains of Moab on this side Jordan by Jericho. |
| 2 Da Balak, Zippors søn, så alt, hvad Israel havde gjort ved amoriterne, | 2 Oc der Belak Zipors Søn saa alt det som Jsrel hafde giort Amoriterne: | 2 And Balak the son of Zippor saw all that Israel had done to the Amorites. |
| 3 grebes Moab af rædsel for folket, fordi det var så talrigt, og Moab gruede for israelitterne. | 3 Oc ad Moabiterne fryctede saare for samme Folck / ad det var saameget / oc ad Moabiterne gruede for Jsraels Børn. | 3 And Moab was sore afraid of the people, because they were many: and Moab was distressed because of the children of Israel. |
| 4 Dasagde Moab til midjaniternes ældste: »Nu vil denne menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som okserne opæder græsset på marken!« På den tid var Balak, Zippors søn, konge over Moab. | 4 Da sagde Moab til de Midinaiters Ældste. Nu skal denne HOb opslicke alt det her omkring os / ligesom en Oxe opslicker Græs paa Marcken : Men Balak Zipors SØn var Moabitternes Konge paa den Tjd. | 4 And Moab said unto the elders of Midian, Now shall this company lick up all that are round about us, as the ox licketh up the grass of the field. And Balak the son of Zippor was king of the Moabites at that time. |
| 5 Han sendte nu sendebud til bileam, beors søn, i petor, der ligger ved floden, til ammoniternes land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: »Se, et folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet landet og slået sig ned lige over for mig. | 5 Oc hand sende Bud til Bileam Beors Søn til Pethor / som ligger hos Floden i hans Folckis Børns Land : Ad kalde hannem / oc lod hannem sige / See / der er et Folck Udgaait af Ægypten / see det skiuler JOrdens KRedze / oc det ligger imod mig. | 5 He sent messengers therefore unto Balaam the son of Beor to Pethor, which is by the river of the land of the children of his people, to call him, saying, Behold, there is a people come out from Egypt: behold, they cover the face of the earth, and they abide over against me: |
| 6 Kom nu og forband mig det folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!« | 6 Oc nu / kiere kom / forband mig det FOlck / Thi det er mig formæctigt / kand skee / jeg kunde end slaa det / oc fordrifve det af Landet : Thi jeg veed / ad hvem du velsigner / hand er velsignet / oc hvem du forbander / hand skal være forbandet. | 6 Come now therefore, I pray thee, curse me this people; for they are too mighty for me: peradventure I shall prevail, that we may smite them, and that I may drive them out of the land: for I wot that he whom thou blessest is blessed, and he whom thou cursest is cursed. |
| 7 da gav Moabs og Midjans ældste sig på vej, forsynede med spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks ord. | 7 Oc de ÆLdste af Moabitterne ginge hen med de Ældste af Midianitterne : Oc Spaamæand løn var i deres Haand: Oc de komme til Bileam / oc sagde Balaks Ord til hannem. | 7 And the elders of Moab and the elders of Midian departed with the rewards of divination in their hand; and they came unto Balaam, and spake unto him the words of Balak. |
| 8 Han sagde til dem: »Bliv her natten over, så skal jeg give eder svar, efter som Herren vil tale til mig!« Moabs høvdinger blev da hos Bileam. | 8 Oc hand sagde til dem: Blifver her i Nat ofver / saa vil jeg sige eder Svar igien / efter som HErren siger til mig : Saa bleifve Moabitternes Fyrster hos Bileam. | 8 And he said unto them, Lodge here this night, and I will bring you word again, as the LORD shall speak unto me: and the princes of Moab abode with Balaam. |
| 9 Men Gud kom til Bileam og spurgte: »Hvem er de mænd, som er hos dig?« | 9 Oc Gud kom til Bileam / oc sagde : Hvo ere de Mænd / som ere hos dig? | 9 And God came unto Balaam, and said, What men are these with thee? |
| 10 Men Bileam svarede Gud: »Zippors søn, kong Balak af Moab, har sendt mig det bud: | 10 Oc Bileam sagde til Gud / Balak Zipors Søn / Moabiternes Konge / send e(bud) til mig: | 10 And Balaam said unto God, Balak the son of Zippor, king of Moab, hath sent unto me, saying, |
| 11 se, et folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!« | 11 See / der er et Folck dragit af Ægypten / oc skiuler Jordens Kredz / kom nu / forband mig det / det kand see / jeg kunde end slaa det oc fordrifve det. | 11 Behold, there is a people come out of Egypt, which covereth the face of the earth: come now, curse me them; peradventure I shall be able to overcome them, and drive them out. |
| 12 Men Gud sagde til Bileam: »Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det folk, thi det er velsignet!« | 12 Oc Gud sagde til Bileam: Du skalt icke gaa med dem / du skalt icke forbande Folcket / thi det er velsignet. | 12 And God said unto Balaam, Thou shalt not go with them; thou shalt not curse the people: for they are blessed. |
| 13 Næste morgen stod Bileam op og sagde til Balaks høvdinger: »Vend tilbage til eders land, thi Herren vægrer sig ved at give mig tilladelse til at følge med eder!« | 13 Da stod Bileam op om morgenen / oc sagde til Balaks Fyrster: Gaar hen til eders Land / thi HErren vegrer sig / ad lade mig fare med eder. | 13 And Balaam rose up in the morning, and said unto the princes of Balak, Get you into your land: for the LORD refuseth to give me leave to go with you. |
| 14 Da brød Moabs høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: »Bileam vægrede sig ved at følge med os!« | 14 Saa giorde Moasbiternes Fyrster dem rede / oc komme til Balak / oc sagde : Bileam vegrede sig ad fare med os. | 14 And the princes of Moab rose up, and they went unto Balak, and said, Balaam refuseth to come with us. |
| 15 Men Balak sendte på ny høvdinger af sted, flere og mere ansete end de forrige; | 15 Da sende Balak end fleere oc herligere Fyrster end de andre. | 15 And Balak sent yet again princes, more, and more honourable than they. |
| 16 og de kom til Bileam og sagde til ham: »Således siger Balak, Zippors søn: undslå dig ikke for at komme til mig! | 16 Oc de komme til Bileam / oc sagde til hannem: Saa siger Balak Zipors Søn: Kiere / nect icke ad drage til mig. | 16 And they came to Balaam, and said to him, Thus saith Balak the son of Zippor, Let nothing, I pray thee, hinder thee from coming unto me: |
| 17 Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det folk!« | 17 Thi jeg vil visseligen ære dig meget / oc alt det du siger til mig / vil jeg giøre: Kiere kom / Froband mig dette Fllck. | 17 For I will promote thee unto very great honour, and I will do whatsoever thou sayest unto me: come therefore, I pray thee, curse me this people. |
| 18 Men Bileam svarede Balaks folk: »Om Balak så giver mig alt det sølv og guld, han har i sit hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod Herren min Guds befaling; | 18 Oc Bileam svarde / oc sagde til Balaks Tienere : Vilde Balak gifve mig sit Huus fuld af SØlf oc Guld / saa kunde jeg dog icke ofvertræde HErrens mjn Guds Ord / ad giøre lidt eller stoort. | 18 And Balaam answered and said unto the servants of Balak, If Balak would give me his house full of silver and gold, I cannot go beyond the word of the LORD my God, to do less or more. |
| 19 bliv derfor også I her natten over, for at jeg kan få at vide, hvad Herren yderligere vil tale til mig!« | 19 Saa blifver dog nu her og i denne Nat / ad jeg kand forfare / hvad HErren vil ydermeere tale med mig. | 19 Now therefore, I pray you, tarry ye also here this night, that I may know what the LORD will say unto me more. |
| 20 Da kom Gud om natten til Bileam og sagde til ham: »Er disse mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!« | 20 Da kom Gud til Bileam om Natten / oc sagde til hannem: Ere de Mænd komne hjd ad kaldelig / ja giør dig rede / far med dem: Oc hvad jeg dog siger til dig / det skalt du giøre. | 20 And God came unto Balaam at night, and said unto him, If the men come to call thee, rise up, and go with them; but yet the word which I shall say unto thee, that shalt thou do. |
| 21 Så stod Bileam op næste morgen og sadlede sit æsel og fulgte med Moabs høvdinger. | 21 Da stood Bileam op om Morgenen / oc sadlede sin Aseninde / oc drog hen med de Moabiters Fyrster. | 21 And Balaam rose up in the morning, and saddled his ass, and went with the princes of Moab. |
| 22 Men Guds vrede blussede op, fordi han fulgte med, og Herrens engel stillede sig på vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit æsel fulgt af sine to tjenere. | 22 Men Gud blef saare vred for hand drog hen / Oc HErrens Engel stood i Veyen / ad imodstaa hannem : Men hvad reed paa sin Aseninde / oc hans tvende Drenge (vare) med hannem. | 22 And God's anger was kindled because he went: and the angel of the LORD stood in the way for an adversary against him. Now he was riding upon his ass, and his two servants were with him. |
| 23 Da nu æselet så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden, veg det ud fra vejen og gik ind på marken; men Bileam slog æselet for at tvinge det tilbage på vejen. | 23 Af aseninden saa HErrens Engel slaa i Veyen / oc hans Sverd som var draget i hans Haand / oc Aseninden vigede af Veyen oc gick paa Marcken: men Bileam sloo Aseninden / ad drifve hende i veyen. | 23 And the ass saw the angel of the LORD standing in the way, and his sword drawn in his hand: and the ass turned aside out of the way, and went into the field: and Balaam smote the ass, to turn her into the way. |
| 24 Da stillede Herrens engel sig i hulvejen mellem vingårdene, hvor der var mure på begge sider; | 24 Da stood HErrens Engel paa den snefre Stj / ud med Vjngaardene / vor der vare Gierde paa baade sider. | 24 But the angel of the LORD stood in a path of the vineyards, a wall being on this side, and a wall on that side. |
| 25 og da æselet så Herrens engel, trykkede det sig op til muren, så det trykkede Bileams fod op mod muren, og han gav sig atter til at slå det. | 25 Oc der Aseninden saa HErrens Engel / da trængde hun sing op til Gierdet / oc kiende Bileams Food til Gierdet : Oc hand sloo hende end meere. | 25 And when the ass saw the angel of the LORD, she thrust herself unto the wall, and crushed Balaam's foot against the wall: and he smote her again. |
| 26 Herrens engel gik nu længere frem og stillede sig i en snævring, hvor det ikke var muligt at komme til siden, hverken til højre eller venstre. | 26 Da gick HErrens Engel længer heden / oc stood paa en snefver sted / der som inge Vey var ad vige af / hvercken til høyre eller venstre Sjde. | 26 And the angel of the LORD went further, and stood in a narrow place, where was no way to turn either to the right hand or to the left. |
| 27 Da æselet så Herrens engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams vrede op, og han gav sig til at slå æselet med stokken. | 27 Oc der Aseninden saa HErrens Engel / da falt hun paa Knæ under Bileam / da blef Bileam Saare vred / oc hand sloo Aseninden med Kieppen. | 27 And when the ass saw the angel of the LORD, she fell down under Balaam: and Balaam's anger was kindled, and he smote the ass with a staff. |
| 28 Men Herren åbnede æselets mund, og det sagde til Bileam: »Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre gange?« | 28 Da oplod HErren Asenindens mund / oc hun sagde til Bileam / Hvad hafver jeg giort dig /ad du hafver nu slaget mig tre gange? | 28 And the LORD opened the mouth of the ass, and she said unto Balaam, What have I done unto thee, that thou hast smitten me these three times? |
| 29 Bileam svarede æselet: »Du har drillet mig; havde jeg haft et sværd i hånden, havde jeg slået dig ihjel!« | 29 Oc Bileam sagde til Aseninden: Fordi / ad du hafver vexerit mig:: Ah / hafve jeg nu et Sverd i mjn Haand / da vilde jeg slaa dig ihiel. | 29 And Balaam said unto the ass, Because thou hast mocked me: I would there were a sword in mine hand, for now would I kill thee. |
| 30 Men æselet sagde til Bileam: »Er jeg ikke dit eget æsel, som du har redet al din tid indtil i dag? Har jeg ellers haft for vane at bære mig således ad over for dig?« Han svarede: »Nej!« | 30 Oc Aseninden sagde til Bileam: Er jeg icke djn Aseninde som du hafver reedit paa / siden du blef ( mjn HErren) til denne dag? Pleyede jeg oc nogen tjd ad giøre dig saa? Oc hand sagde / Ney | 30 And the ass said unto Balaam, Am not I thine ass, upon which thou hast ridden ever since I was thine unto this day? was I ever wont to do so unto thee? And he said, Nay. |
| 31 da åbnede Herren Bileams øjne, og han så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden; og han bøjede sig og kastede sig ned på sit ansigt. | 31 Da oplod HErren Bileams Øyne / ad hand saa HErrens Engel staa i Veyen / oc hans draget Sverd i hans Haand : Oc hand neyede oc buckede sig paa sit Ansict. | 31 Then the LORD opened the eyes of Balaam, and he saw the angel of the LORD standing in the way, and his sword drawn in his hand: and he bowed down his head, and fell flat on his face. |
| 32 Men Herrens engel sagde til ham: »Hvorfor slog du dit æsel de tre gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min vilje. | 32 Oc HErrens Engel sagde til hannem: Hvi hafver du nu saa slagit djn Aseninde tre gange? See / jeg er udgangen ad imodstaa (dig/) Thi Veyen er mig imod. | 32 And the angel of the LORD said unto him, Wherefore hast thou smitten thine ass these three times? behold, I went out to withstand thee, because thy way is perverse before me: |
| 33 æselet så mig og veg tre gange til side for mig; og var det ikke veget til side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånet dets liv!« | 33 Oc Aseninden saa mig / oc vigede tre gange for mig: Ellers dersom hun hafde icke vigit for mig / da vilde jeg oc slagit dig nu ihiel / oc ladit hende lefve. | 33 And the ass saw me, and turned from me these three times: unless she had turned from me, surely now also I had slain thee, and saved her alive. |
| 34 da sagde Bileam til Herrens engel: »Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der trådte i vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage.« | 34 Da sagde Bileam til HErrens Engel: Jeg hafver syndit / thi jeg vidste icke / ad du stodst imod mig paa Veyen: Oc der som det nu ilde behager dig / vil jeg vende mig tilbage igien. | 34 And Balaam said unto the angel of the LORD, I have sinned; for I knew not that thou stoodest in the way against me: now therefore, if it displease thee, I will get me back again. |
| 35 Herrens engel sagde til Bileam: »Følg blot med disse mænd, men du må kun sige de ord, jeg siger dig!« Så fulgte Bileam med Balaks høvdinger. | 35 Oc HErrens Engel sagde til Bileam: Drag hen med Mændene / men alleene det som jeg taler til dig / det skal du tale : Saa foor Bileam med Balaks Fyrster. | 35 And the angel of the LORD said unto Balaam, Go with the men: but only the word that I shall speak unto thee, that thou shalt speak. So Balaam went with the princes of Balak. |
| 36 Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i møde til ar Moab ved den grænse, arnon danner, den yderste grænse. | 36 Der Balak hørde ad Bileam kom / reyste hand ud mod hannem / til een af Moabiternes Stæder / som ligger hos Landemercket Arnon / som er hos det yderste Landemercke. | 36 And when Balak heard that Balaam was come, he went out to meet him unto a city of Moab, which is in the border of Arnon, which is in the utmost coast. |
| 37 Og Balak sagde til Bileam: »Sendte jeg dig ikke bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulle jeg virkelig være ude af stand til at lønne dig?« | 37 Oc Balak sagde til Bileam: Sende jeg jo icke Bud til dig / ad lade kalde ad dig? Hvi komst du da icke til mig? Meent du / ad jeg kunde icke ære dig? | 37 And Balak said unto Balaam, Did I not earnestly send unto thee to call thee? wherefore camest thou not unto me? am I not able indeed to promote thee to honour? |
| 38 Bileam sagde til Balak: »Se, nu ,er jeg kommet til dig; men mon det står i min magt at sige noget? Det ord, Gud lægger mig i munden, må jeg tale!« | 38 Oc Bileam sagde til Balak: See / jeg er nu kommen til dig / Mon jeg dog kunde tale noget? Ordet som Gud legger i mjn mund / (det skal jeg tale.) | 38 And Balaam said unto Balak, Lo, I am come unto thee: have I now any power at all to say any thing? the word that God putteth in my mouth, that shall I speak. |
| 39 da fulgte Bileam med Balak, og de kom til hirjat huzot. | 39 Saa foor Bileam med Balack / oc de komme til den Stad Husoth. | 39 And Balaam went with Balak, and they came unto Kirjathhuzoth. |
| 40 Balak ofrede her hornkvæg og småkvæg og sendte noget til Bileam og høvdingerne, der var hos ham. | 40 Oc Balack ofrede Fæ oc Faar / oc sende Bud efter Bileam / oc efter de Fyrster som vare hos hannem. | 40 And Balak offered oxen and sheep, and sent to Balaam, and to the princes that were with him. |
| 41 Næste morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til bamot bål, hvorfra han kunne øjne den yderste del af folket. | 41 Oc det skeede om morgenen / da tog Balak Bileam / oc førde hannem op paa Baals Høye / ad hand saa der af / det yderste af Folcket. | 41 And it came to pass on the morrow, that Balak took Balaam, and brought him up into the high places of Baal, that thence he might see the utmost part of the people. |