Fjerde Mosebog 23 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Og Bileam sagde til Balak: »Byg mig syv altre her og skaf mig syv unge tyre og syv vædre herhen!« | 1 XXIII. Capitel. OC Bileam sagde til Balak / byyg mig her siu Altere / oc skick mig hjd siu Stuud / oc siu Vædre. | 1 And Balaam said unto Balak, Build me here seven altars, and prepare me here seven oxen and seven rams. |
| 2 Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en tyr og en væder på hvert alter. | 2 Oc Balak giorde som Bileam sagde / oc Balak oc Bileam ofrede til Brændoffer /een Stuud oc en Væder paa (hvert) Altere. | 2 And Balak did as Balaam had spoken; and Balak and Balaam offered on every altar a bullock and a ram. |
| 3 Derpå sagde Bileam til Balak: »Bliv stående her ved dit brændoffer, så vil jeg gå hen og se, om Herren mulig kommer mig i møde. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide.« Så gik han op på en nøgen klippetop. | 3 Oc Bileam sagde til Balack / Stat hos dit Brændoffer / c jeg vil gaa hen / om maa vel skee / HErren kunde dog møde mig / oc hvad hand viser mig / ser jeg gifve dig tilkiende: Oc hand gick hasteligen hen op. | 3 And Balaam said unto Balak, Stand by thy burnt offering, and I will go: peradventure the LORD will come to meet me: and whatsoever he showeth me I will tell thee. And he went to an high place. |
| 4 Da kom Gud Bileam i møde. Og han sagde til ham: »Jeg har gjort de syv altre i stand og ofret en tyr og en væder på hvert.« | 4 Oc Gud møtte Bileam / oc hand sgde til hannem: Jeg hafver tilredt siu Altere / oc jo ofrit til Brændoffer een Stuud oc een Væder pa (hvert) Altere. | 4 And God met Balaam: and he said unto him, I have prepared seven altars, and I have offered upon every altar a bullock and a ram. |
| 5 Og Gud lagde Bileam ord i munden og sagde: »Vend tilbage til Balak og tal således til ham!« | 5 Da lagde HErren Ord i Bileams Mund / oc sagde: Gack til Batack igien / oc saa skalt du tale. | 5 And the LORD put a word in Balaam's mouth, and said, Return unto Balak, and thus thou shalt speak. |
| 6 da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit brændoffer sammen med alle Moabs høvdinger. | 6 Oc hand kom til hannem igien / oc see / han stood hos sit Brændoffer / oc alle Moabiternes Fyrster. | 6 And he returned unto him, and, lo, he stood by his burnt sacrifice, he, and all the princes of Moab. |
| 7 Og han fremsatte sit sprog: fra Aram lod Balak mig hente, Moabs konge fra østens bjerge: »Kom og forband mig Jakob, kom og kald vrede ned over isrrael!« | 7 Da tog hand til sit Sprock / oc sagde: Af Syrien hafver Balack Moabiternes Konge ladit hente mig / fra Biergene mod Østen / Kom / forband mig Jacob / oc kom / skend paa Jsrael. | 7 And he took up his parable, and said, Balak the king of Moab hath brought me from Aram, out of the mountains of the east, saying, Come, curse me Jacob, and come, defy Israel. |
| 8 hvor kan jeg forbande, når Gud ej forbander, nedkalde vrede, når Herren ej vreds! | 8 Hvorldis skal jeg forbande (den som) Gud icke forbander? Hvorledis skal jeg skende paa den / som HErren icke skender paa? | 8 How shall I curse, whom God hath not cursed? or how shall I defy, whom the LORD hath not defied? |
| 9 jeg ser det fra klippernes top, fra højderne skuer jeg det, et folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til hedningefolkene. | 9 Thi jeg skal see hannem af Klippernes Toppe / oc af Høyene skal jeg beskue hannem: See / et Folck som skal boo især / oc icke regnis iblant Hedningene. | 9 For from the top of the rocks I see him, and from the hills I behold him: lo, the people shall dwell alone, and shall not be reckoned among the nations. |
| 10 Hvem kan måle Jakobs sandskorn, hvem kan tælle Israels støvgran? Min sjæl dø de oprigtiges død, og mit endeligt vorde som deres! | 10 Hvo kand tælle Jacobs Støf / oc Tallet paa den fierde part af Jsrael? Min Siel døø de Oprictiges Død / oc mit endeligt blifve som hand. | 10 Who can count the dust of Jacob, and the number of the fourth part of Israel? Let me die the death of the righteous, and let my last end be like his! |
| 11 Da sagde Balak til Bileam: »Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod dig hente, for at du skulle forbande mine fjender, og se, du har velsignet dem!« | 11 Da sagde Balak til Bileam: Hvad giør du imod mig? Jeg lod hente dig / ad forbande mine Fiender / oc see / du aldeelis velsigner (dem.) | 11 And Balak said unto Balaam, What hast thou done unto me? I took thee to curse mine enemies, and, behold, thou hast blessed them altogether. |
| 12 Men han svarede: »Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad Herren iægger mig i munden?« | 12 Oc hand svarde oc sagde : Skal jeg icke holde ved at tale det som HErren legger i mjn Mund? | 12 And he answered and said, Must I not take heed to speak that which the LORD hath put in my mouth? |
| 13 da sagde Balak til ham: »Følg med mig til et andet sted, hvorfra du kan se folket, dog kun den yderste del deraf og ikke det hele, og forband mig det så fra det sted!« | 13 Oc Balack sagde til hannem: Kom dog med mig paa en anden sted / af hvilcken du kand see det: men dog enden der af / saa du icke kand see det gandske / oc forband mig det der. | 13 And Balak said unto him, Come, I pray thee, with me unto another place, from whence thou mayest see them: thou shalt see but the utmost part of them, and shalt not see them all: and curse me them from thence. |
| 14 Og han tog ham med til udkigsmarken på toppen af Pisga og rejste der syv altre og ofrede en tyr og en væder på hvert. | 14 Oc hand førde hannem paa Sophims Marck / paa Høyenes Top / oc bygde siu Altere / oc ofrede til Brændoffer een Stuud oc een Væder paa (hvert) Altere. | 14 And he brought him into the field of Zophim, to the top of Pisgah, and built seven altars, and offered a bullock and a ram on every altar. |
| 15 Derpå sagde Bileam til Balak: »Bliv stående her ved dit brændoffer, medens jeg ser efter, om der møder mig noget!« | 15 Oc Bileam sagde til Balack: Stat her hos dit Brændoffer / oc jeg vil løbe djd. | 15 And he said unto Balak, Stand here by thy burnt offering, while I meet the LORD yonder. |
| 16 da kom Gud Bileam i møde og lagde ham ord i munden og sagde: »Vend tilbage til Balak og tal således!« | 16 Oc HErren møtte Bileam / oc lagde Ord i hans mund / oc sagde : Gack til Balack igien / oc saa skalt du tale. | 16 And the LORD met Balaam, and put a word in his mouth, and said, Go again unto Balak, and say thus. |
| 17 Så kom han hen til ham, og se, han stod ved sit brændoffer sammen med Moabs høvdinger; og Balak spurgte ham: »Hvad har Herren sagt?« | 17 Oc hand kom til hannem / oc see / hand stood hos sit Brændoffer / oc Moabiternes Fyrester med hannem : Oc Balack sagde til hannem: Hvad sagde HErren? | 17 And when he came to him, behold, he stood by his burnt offering, and the princes of Moab with him. And Balak said unto him, What hath the LORD spoken? |
| 18 da fremsatte han sit sprog: rejs dig, Balak, og hør, lyt til mig, Zippors søn! | 18 Oc hand tog til sit Sprock / oc sagde : Stat op Balack / oc hør til / Gif act paa mig / Zions Søn. | 18 And he took up his parable, and said, Rise up, Balak, and hear; hearken unto me, thou son of Zippor: |
| 19 Gud er ikke et menneske, at han skulle lyve, et menneskebarn, at han skulle angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det? | 19 Gud er icke et Menniske / ad han liuger / ey heller et Menniskis barn / ad han angrer noget : Hafver hand sagt det / oc skulde icke giøre det? Oc hafver hand talet / oc skulde icke holkde det? | 19 God is not a man, that he should lie; neither the son of man, that he should repent: hath he said, and shall he not do it? or hath he spoken, and shall he not make it good? |
| 20 se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intet tilbage! | 20 See / Jeg hafver tagit mig for ad velsigne / oc hand velsignede / oc jeg kand icke afvende den. | 20 Behold, I have received commandment to bless: and he hath blessed; and I cannot reverse it. |
| 21 Man skuer ej nød i Jakob, ser ej trængsel i Israel; Herren dets Gud er med det, og kongejubel lyder hos det. | 21 Hand actede icke ondskab i Jacob / oc saa icke møye i Jsrael: HErrens hans Gud er hos hannem / oc Kongenes Trometeliud iblant ham. | 21 He hath not beheld iniquity in Jacob, neither hath he seen perverseness in Israel: the LORD his God is with him, and the shout of a king is among them. |
| 22 Gud førte det ud af Ægypten, det har en vildokses horn. | 22 Gud førde dem af Ægypten / hans Styrcke er lige som en Eenhiørnings. | 22 God brought them out of Egypt; he hath as it were the strength of an unicorn. |
| 23 Thi mod Jakob hjælper ej galder, trolddom ikke mod Israel. Nu siger man om Jakob og om Israel: »Hvad har Gud gjort?« | 23 Thi der er ingen Toldom i Jacob / oc ingen Spaadomme i Jsrael : J tjde skal mand tale om Jacob oc om Jsrael / hvad Gud hafver giort. | 23 Surely there is no enchantment against Jacob, neither is there any divination against Israel: according to this time it shall be said of Jacob and of Israel, What hath God wrought! |
| 24 Se, et folk, der står op som en løvinde, rejser sig som en løve! det lægger sig først, når det har ædt rov og drukket de dræbtes blod. | 24 See / det Folck skal opreise sig som en stoor Løve : Det skal icke legge sig / for det opæder Rofvet / oc dricker de Slagnes blood. | 24 Behold, the people shall rise up as a great lion, and lift up himself as a young lion: he shall not lie down until he eat of the prey, and drink the blood of the slain. |
| 25 Da sagde Balak til Bileam: »Vil du ikke forbande det, så velsign det i alt fald ikke!« | 25 Da sagde Balak til Bileam: Du skal hvercken aldeelis forbande / ey heller aldeelis velsigne det. | 25 And Balak said unto Balaam, Neither curse them at all, nor bless them at all. |
| 26 Men Bileam svarede og sagde til Balak: »Har jeg ikke sagt dig, at alt, hvad Herren siger, det gør jeg!« | 26 Oc Bileam svarde / oc sagde til Balack : Hafver jeg ey sagt til dig / sigendis / ad alt det som HErren siger / det skal jeg giøre? | 26 But Balaam answered and said unto Balak, Told not I thee, saying, All that the LORD speaketh, that I must do? |
| 27 da sagde Balak til Bileam: »Kom, jeg vil tage dig med til et andet sted, måske det vil behage Gud, at du forbander mig det fra det sted.« | 27 Oc Balack sagde til Bileam : Kom dog / jeg vil føre dig til en anden sted / om det kunde der / maa vel skee / behage Gud / ad du der af forbander mig det. | 27 And Balak said unto Balaam, Come, I pray thee, I will bring thee unto another place; peradventure it will please God that thou mayest curse me them from thence. |
| 28 Og Balak førte Bileam op på toppen af peor, der rager op over ørkenen. | 28 Oc Balack førde Bileam paa Peors Top / som er mod Ørcken. | 28 And Balak brought Balaam unto the top of Peor, that looketh toward Jeshimon. |
| 29 Så sagde Bileam til Balak: »Byg mig syv altre her og skaf mig syv unge tyre og syv vædre herhen!« | 29 Oc Bileam sagde til Balack: Byg mig her siu Altere / oc skick mig her siu Stuud oc siu Vædre. | 29 And Balaam said unto Balak, Build me here seven altars, and prepare me here seven bullocks and seven rams. |
| 30 Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en tyr og en væder på hvert alter. | 30 Oc Balack giorde som Bileam sagde / oc ofrede til Brændoffer een Stuud oc een Væder paa (hvert) Altere. | 30 And Balak did as Balaam had said, and offered a bullock and a ram on every altar. |