Fjerde Mosebog 32 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Rubeniterne og gaditerne havde meget kvæg i store mængder. Da De nu så jazers land og Gileads land, fandt de, at stedet egnede sig til kvægavl. | 1 XXXII. Capitel. OC Rubens Børn oc Gads børn hafde gandske meget Qveg / oc de saae det Land Jaeser oc det Land Gilead / oc see / den sted var en beqvem sted til Qveg. | 1 Now the children of Reuben and the children of Gad had a very great multitude of cattle: and when they saw the land of Jazer, and the land of Gilead, that, behold, the place was a place for cattle; |
| 2 Derfor kom gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og præsten Eleazar og menighedens øverste: | 2 Oc Gads børn oc Rubens børn kommet / oc sagde til Mose oc til Eleasar Præsten / oc till Fyrsterne for Meenigheden / sigendes : | 2 The children of Gad and the children of Reuben came and spake unto Moses, and to Eleazar the priest, and unto the princes of the congregation, saying, |
| 3 »Atarot, dibon, ja'zer, nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon, | 3 Ataroth / oc Dibon / oc Jaesar / oc Nimra / de Hesbon / oc Eleale / oc Sebain / oc Nebo oc Beon / | 3 Ataroth, and Dibon, and Jazer, and Nimrah, and Heshbon, and Elealeh, and Shebam, and Nebo, and Beon, |
| 4 det land, Herren har erobret for Israels menighed, er et land, der egner sig til kvægavl, og dine trælle ejer hjorde.« | 4 Det Land som HErren hafver slagit for Jsraels Meenighed / det er et Land til Qveg / oc djne Tienere hafde Qveg. | 4 Even the country which the LORD smote before the congregation of Israel, is a land for cattle, and thy servants have cattle: |
| 5 Og de sagde: »Dersom vi har fundet nåde for dine øjne, så lad dine trælle få dette land i eje; før os ikke over Jordan!« | 5 Oc de sagde (fræmdelis/) Hafve vi fundet Naade for dig / da gif djne Tienere det Land til Eyedom / ad deu skalt icke føre os ofver Jordanen. | 5 Wherefore, said they, if we have found grace in thy sight, let this land be given unto thy servants for a possession, and bring us not over Jordan. |
| 6 Men Moses sagde til gaditerne og Rubeniterne: »Skal eders brødre drage i krig, medens I bliver boende her? | 6 Da sagde Mose til Gads børn oc til Rubens børn: Skulle eders brødre drage i Krjg / oc j Jsraels børn Hierte / ad de drage icke hen ofver til det Land / som HERREN hafver gifvit dem? | 6 And Moses said unto the children of Gad and to the children of Reuben, Shall your brethren go to war, and shall ye sit here? |
| 7 Og hvorfor vil I betage israelitterne modet til at drage over til det land, Herren har givet dem? | | 7 And wherefore discourage ye the heart of the children of Israel from going over into the land which the LORD hath given them? |
| 8 det gjorde eders fædre, da jeg fra Kadesj barnea sendte dem hen for at se på landet; | 8 Saa giorde eders Fædre / der jeg udsende dem af Kades Barnea / ad besee Landet: | 8 Thus did your fathers, when I sent them from Kadeshbarnea to see the land. |
| 9 da de var draget op til esjkoldalen og havde set på landet, det og de israelitterne modet til at drage ind i det land, Herren havde givet dem. | 9 Oc der de var komne hen op til den Beck Eseol / oc faae Landet / da forvende de Jsraels børns Hierte / ad de vilde icke komme i Landet / som HErren hafde gifvit dem. | 9 For when they went up unto the valley of Eshcol, and saw the land, they discouraged the heart of the children of Israel, that they should not go into the land which the LORD had given them. |
| 10 Men Herrens vrede blussede den gang op, og han svor: | 10 Oc HErrens Vrede blef hastig paa den Dag / oc hand foor / oc sagde: | 10 And the LORD'S anger was kindled the same time, and he sware, saying, |
| 11 de mænd, der er draget op fra Ægypten, fra tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed, | 11 Disse Folck som ere uddragne af Ægypten / fra tive Aar gamle oc der ofver / skulle icke see det Land / som jeg hafver soorit Abraham / Jsaac oc Jacob / thi de hafve icke fuldkommenligen efterfuldt mig. | 11 Surely none of the men that came up out of Egypt, from twenty years old and upward, shall see the land which I sware unto Abraham, unto Isaac, and unto Jacob; because they have not wholly followed me: |
| 12 med undtagelse af kenizziten Kaleb, Jetunnes søn, og Josua, Nuns søn, thi de viste Herren fuld lydighed! | 12 Undertagen Caleb Jephunne Kenisiters søn / oc Josua Nuns søn / thi de hafve fuldkommeligen efterfuldt HErre. | 12 Save Caleb the son of Jephunneh the Kenezite, and Joshua the son of Nun: for they have wholly followed the LORD. |
| 13 Og Herrens vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i ørkenen i fyrretyve år, indtil hele den slægt var gået til grunde, der gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 13 J saa maa de blef HErrens Vrede grum ofver Jsrael / oc hand lood dem fare hjd oc djd i Ørcken fyrretive Aar / til all de Slect omkom / som giorde ilde for HErren. | 13 And the LORD'S anger was kindled against Israel, and he made them wander in the wilderness forty years, until all the generation, that had done evil in the sight of the LORD, was consumed. |
| 14 Og se, I træder nu i eders fædres fodspor, en yngel af syndere, for yderligere at øge Herrens vrede mod Israel! | 14 Oc see / J ere optraade i eders Fædres sted / eh hob syndige Folck/ ad giøre endnu HErrens hastige Vrede større imod Jsrael. | 14 And, behold, ye are risen up in your fathers' stead, an increase of sinful men, to augment yet the fierce anger of the LORD toward Israel. |
| 15 Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i ørkenen, og I bringer fordærvelse over hele dette folk.« | 15 Thi der som J vende eder fra hannem / da skal hand endnu længre lade ham vandre i ørcken / oc /der med ) fordærfve j alt dette Folck. | 15 For if ye turn away from after him, he will yet again leave them in the wilderness; and ye shall destroy all this people. |
| 16 Da trådte de frem for ham og sagde: »Vi vil kun bygge kvægfolde til vore hjorde her og byer til vore familier; | 16 Da ginge de fræm til hannem / oc sagde: Vi ville alleniste bygge Faareftjer her til vort Qveg / oc Stæder for vore Børn. | 16 And they came near unto him, and said, We will build sheepfolds here for our cattle, and cities for our little ones: |
| 17 men selv vil vi ruste os til kamp og drage i spidsen for israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres sted; imens skal vore familier blive i de befæstede byer i ly for landets indbyggere. | 17 Men vi ville bevægne os fræmmerst for Jsraels børn / indtil vi føre dem til deres sted: Vore børn skulle blifve i de faste Stæder / for Landsens Jndbyggeres skyld. | 17 But we ourselves will go ready armed before the children of Israel, until we have brought them unto their place: and our little ones shall dwell in the fenced cities because of the inhabitants of the land. |
| 18 Vi vil ikke vende tilbage til vore huse, før enhver af israelitterne har fået sin arvelod; | 18 Vi ville icke fare hiem igien / før end Jsraels børn indtage hver sin Arf. | 18 We will not return unto our houses, until the children of Israel have inherited every man his inheritance. |
| 19 thi vi vil ikke have arvelod sammen med dem på den anden side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor arvelod her på denne side af Jordan på østsiden.« | 19 thi vi ville icke arfve med dem der ofver Jordanen oc fræm bedre / men vor Arf skal falde os til hver ofver Jordan mod Østen. | 19 For we will not inherit with them on yonder side Jordan, or forward; because our inheritance is fallen to us on this side Jordan eastward. |
| 20 da sagde Moses til dem: »Hvis I gør det, hvis I ruster eder til kamp for Herrens åsyn, | 20 Oc Mose sagde til dem: Dersom J ville det giøre / ad J ville væbne eder til Strejd for HErren: | 20 And Moses said unto them, If ye will do this thing, if ye will go armed before the LORD to war, |
| 21 hvis alle eders kamprustede mænd overskrider Jordan for Herrens åsyn ogbliver der, indtil han har jaget sine fjender bort fra sit åsyn, | 21 Oc J ville hver bevæbnet blandt eder drage ofver Jordanen for HErren / indtil hand fordrifver sine Fiender fra sit Ansict: | 21 And will go all of you armed over Jordan before the LORD, until he hath driven out his enemies from before him, |
| 22 og hvis I først vender tilbage, når landet er undertvunget for Herrens åsyn, skal I være sagesløse over for Herren og Israel, og så skal landet her blive eders ejendom for Herrens åsyn. | 22 Oc Landet blifver HErren underlagt: Oc der efter vende om igien / da skulle J være uskyldige for HErren oc for Jsrael: Oc saa skulle J hafve dette Land til Eyedom for HErren. | 22 And the land be subdued before the LORD: then afterward ye shall return, and be guiltless before the LORD, and before Israel; and this land shall be your possession before the LORD. |
| 23 Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod Herren, og da skal I få eders synd at mærke, den skal nok finde eder. | 23 Men ville J icke saa giøre / see / da hafve J syndet mo HErren / oc vidner ad eders Synd skal finde eder. | 23 But if ye will not do so, behold, ye have sinned against the LORD: and be sure your sin will find you out. |
| 24 Byg eder byer til eders familier og folde til eders småkvæg og gør, som I har sagt!« | 24 (Saa) bygger eder Stæder for eders Børn / oc Stjer for eders Qveg / oc giører som J hafve sagt. | 24 Build you cities for your little ones, and folds for your sheep; and do that which hath proceeded out of your mouth. |
| 25 da sagde gaditerne og Rubeniterne til Moses: »Dine trælle vil gøre, som min herre byder; | 25 Oc hver af Guds børn oc Rubens Børn sagde til mose / sigendis: Dine Tienere skulle giøre som mjn HErre hafver befalit. | 25 And the children of Gad and the children of Reuben spake unto Moses, saying, Thy servants will do as my lord commandeth. |
| 26 vore børn, kvinder, hjorde og alt vort kvæg skal blive der i Gileads byer, | 26 Vore Børn / vor Hustruer / vor Boohaf / oc alt vore Fæ / skulle blifve i Gileads Stæder. | 26 Our little ones, our wives, our flocks, and all our cattle, shall be there in the cities of Gilead: |
| 27 men dine trælle vil drage over og tage del i krigen, så mange som er rustet til kamp for Herrens åsyn, således som min herre har sagt.« | 27 Men vi djne Tienre ville alle drage ofver / væbnede til en Hær til strjd for HErren / for mjn HErre siger. | 27 But thy servants will pass over, every man armed for war, before the LORD to battle, as my lord saith. |
| 28 Så gav Moses præsten Eleazar og Josua, Nuns søn, og overhovederne for de israelitiske stammers fædrenehuse befaling om dem, | 28 Da bød Mose paa deres vegne Eleasar Præsten oc Josua Nuns Søn / oc de øfverste Fædre for Jsraels Børn Slect. | 28 So concerning them Moses commanded Eleazar the priest, and Joshua the son of Nun, and the chief fathers of the tribes of the children of Israel: |
| 29 og Moses sagde til dem: »Hvis gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til kamp for Herrens åsyn, går over Jordan sammen med eder og landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i eje; | 29 Oc Mose sagde til dem : Naar Gads børn oc Rubens børn drage med eder ofver Jordanen / alle væbnede til strjd for HErren / oc Landet er eder underlagt / Da gifver dem det Land Gilead til Eyedom. | 29 And Moses said unto them, If the children of Gad and the children of Reuben will pass with you over Jordan, every man armed to battle, before the LORD, and the land shall be subdued before you; then ye shall give them the land of Gilead for a possession: |
| 30 men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til kamp, skal de have bopæl anvist blandt eder i Kana'ans land.« | 30 Men drage de icke væbnede ofver med eder / da skulle de tage arf med eder i det Land Canaan. | 30 But if they will not pass over with you armed, they shall have possessions among you in the land of Canaan. |
| 31 Da svarede gaditerne og rubeniterne: »Hvad Herren har talt til dine trælle, vil vi gøre; | 31 Gads børn oc rubens børn svarede / oc sagde : Alt hvis HErren taler til djne Tienere / saa ville vi giøre. | 31 And the children of Gad and the children of Reuben answered, saying, As the LORD hath said unto thy servants, so will we do. |
| 32 vi vil, rustede til kamp for Herrens øjne, drage over til Kana'ans land, men vor arvelod på den anden side af Jordan bliver i vort eje.« | 32 Vi ville drage væbnede for HErren ofver id et Land Canaan / oc besidde vort Arfvegods h er ofver Jordanen. | 32 We will pass over armed before the LORD into the land of Canaan, that the possession of our inheritance on this side Jordan may be ours. |
| 33 Da gav Moses gaditerne, Rubeniterne og Josefs søn Manasses halve stamme amoriterkongen Sihons kongerige og kong og af basans kongerige, landet med byerne og deres område, landets byer rundt om. | 33 Saa gaf Mose dem / det er Gads børn oc Rubens børn / oc halfdeelen af Manasse Josephs søns Slect / Sihons den Amoritiske Kongis Køngerige / oc Ogs Kongis Kongerige / oc Ogs Kongens af Basans Kongerige / Landet med sine Stæder paa Grendzerne / ja Stæder i landet trint omkring. | 33 And Moses gave unto them, even to the children of Gad, and to the children of Reuben, and unto half the tribe of Manasseh the son of Joseph, the kingdom of Sihon king of the Amorites, and the kingdom of Og king of Bashan, the land, with the cities thereof in the coasts, even the cities of the country round about. |
| 34 så byggede gaditerne Dibon, Atarot, Aroer. | 34 Saa bygde Gads børn / dibon / oc Atharoch / oc Aroer / | 34 And the children of Gad built Dibon, and Ataroth, and Aroer, |
| 35 Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba, | 35 Oc Athroth / Sophan / oc Jieser / oc Jagbea / | 35 And Atroth, Shophan, and Jaazer, and Jogbehah, |
| 36 Bet Nimra, Bet Haran, befæstede byer, og kvægfolde; | 36 Oc Bethnimra / oc Betaran faste Stæder / oc Faare stjer. | 36 And Bethnimrah, and Bethharan, fenced cities: and folds for sheep. |
| 37 og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim, | 37 Oc rubens børn bygde Hesbon / oc Eleale / oc Kiriathaim / | 37 And the children of Reuben built Heshbon, and Elealeh, and Kirjathaim, |
| 38 Nebo og Ba'al meon, hvis navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte byerne, som de byggede, efter deres navne. | 38 Oc de nafne paa / oc Sibema / oc de gafve Stæderne hver sit nafn / som de bygde. | 38 And Nebo, and Baalmeon, (their names being changed,) and Shibmah: and gave other names unto the cities which they builded. |
| 39 Og Manasses søn Makirs sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende amoriter bort; | 39 Oc Machirs børn Manasse søns / ginge ind i Gilead oc indtoge dem / oc de fordrefve Emoritterne som der vare udi. | 39 And the children of Machir the son of Manasseh went to Gilead, and took it, and dispossessed the Amorite which was in it. |
| 40 og Moses overdrog Gilead til Manasses søn Makir, og han bosatte sig der; | 40 Da gaf Mose Machir / Manasse Søn / gilead / oc hand boode der udi. | 40 And Moses gave Gilead unto Machir the son of Manasseh; and he dwelt therein. |
| 41 men Manasses søn Jair drog hen og erobrede deres teltbyer og kaldte dem Jairs teltbyer. | 41 Men Jair Manasse Søn gick hen oc tog deres Landsbyer ind / oc kaldede dem Havoth Jair. | 41 And Jair the son of Manasseh went and took the small towns thereof, and called them Havothjair. |
| 42 Og noba drog hen og erobrede kenat med tilhørende småbyer og kaldte det noba efter sit eget navn. | 42 Oc Nobah gick hen oc tog Kenath ind oc dens tilliggende Stæder / oc kaldede den Nobah / efter sit nafn. | 42 And Nobah went and took Kenath, and the villages thereof, and called it Nobah, after his own name. |