Femte Mosebog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Dette er de ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i ørkenen, i arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab, | 1 Den femte Mose Bog / kaldit Deuteronomium. I. Capitel. DJsse (ere) de Ord / som Mose hafver talit til all Jsrael / ofver Jordanen / i Ørckenen paa Marcken / imod Suph / imedlem Paran oc Tophel / oc laban / oc Hazeroth oc Disahab: | 1 These be the words which Moses spake unto all Israel on this side Jordan in the wilderness, in the plain over against the Red sea, between Paran, and Tophel, and Laban, and Hazeroth, and Dizahab. |
| 2 elleve dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea. | 2 Ellefve Dage reyste fra Horeb / paa Seirs Biergis Vey / hen til Kades Barnea. | 2 (There are eleven days' journey from Horeb by the way of mount Seir unto Kadeshbarnea. ) |
| 3 I det fyrretyvende år på den første dag i den elevte måned kundgjorde Moses israelitterne alt, hvad Herren havde pålagt ham angående dem, | 3 Oc det skeede i det fyrretivende Aaar i den ellefvte Maaned paa den første Dag i Maaneden / daa talde Mose til Jsraels Børn / efter alt det / som HErren ahfde budit hannem til dennem: | 3 And it came to pass in the fortieth year, in the eleventh month, on the first day of the month, that Moses spake unto the children of Israel, according unto all that the LORD had given him in commandment unto them; |
| 4 efter at han havde slået amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og kong og af basan, der boede i Asjtarot og Edrei. | 4 Efter hand hafde slaget Sihon de Emoriters Konge / som boode i Hesbon / oc Og Kongen af Basan / som booede i Aftharoth udi Edrei. | 4 After he had slain Sihon the king of the Amorites, which dwelt in Heshbon, and Og the king of Bashan, which dwelt at Astaroth in Edrei: |
| 5 Hinsides Jordan i Moabs land tog Moses sig for at fremsætte følgende lovudlægning: | 5 Ofver Jordanen i Moabiternes Land begynte Mose ad udlegge denne lov / oc sagde: | 5 On this side Jordan, in the land of Moab, began Moses to declare this law, saying, |
| 6 Herren vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: »I har nu længe nok opholdt eder ved bjerget her; | 6 HErren vor Gud talde med os paa Horebs Bierg / oc sagde: J hafve længe nock været paa dette Bierg: | 6 The LORD our God spake unto us in Horeb, saying, Ye have dwelt long enough in this mount: |
| 7 bryd derfor op og drag til amoriternes bjerge og til alle deres naboer i Arabalavningen, på bjergene, i lavlandet, i Sydlandet og ved kysten, til kana'anæernes land og Libanon, lige til den store flod, Eufratfloden. | 7 Vender eder om oc drager hen oc kommer til Edomiternes bierg / oc til alle Naboer derhos i Marcken paa Bierget / oc i Slecten /oc i Synden oc mod Strandsiden i Canaans Land / oc til Libanon / indtil den store Flod / (det er) den Flod Phzat. | 7 Turn you, and take your journey, and go to the mount of the Amorites, and unto all the places nigh thereunto, in the plain, in the hills, and in the vale, and in the south, and by the sea side, to the land of the Canaanites, and unto Lebanon, unto the great river, the river Euphrates. |
| 8 Se, jeg giver landet i eders magt; drag derind og tag det land i besiddelse, som jeg tilsvor eders fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres afkom efter dem.« | 8 See / jeg hafver gifvit Landet for eder / dragee djd hen oc tager det Land ind til Eyedom som HErren hafver soorit eders Forfædre / Abraham / Jsaac oc Jacob / ad hand vilde gifve dem oc deres Afkom efter dem. | 8 Behold, I have set the land before you: go in and possess the land which the LORD sware unto your fathers, Abraham, Isaac, and Jacob, to give unto them and to their seed after them. |
| 9 Dengang talte jeg til eder og sagde: »Jeg kan ikke ene bære eder. | 9 Da talde jeg til eder samme tjd / oc sagde : Jeg kand icke aleene opholde eder : | 9 And I spake unto you at that time, saying, I am not able to bear you myself alone: |
| 10 Herren eders Gud har gjort eder ,talrige, og se, I er nu så mange som stjernerne på himmelen; | 10 HErren eders Gud hafver saa formeeret eder / oc see / J eere i Dag saa mange som Stiernerne paa Himmelen. | 10 The LORD your God hath multiplied you, and, behold, ye are this day as the stars of heaven for multitude. |
| 11 måtte kun Herren, eders fædres Gud, gøre eder tusinde gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder; | 11 HErren eders Fædres Gud giøre eder endnu / saa som j ere / til mange tusindefold fleere / oc velsigne eder / som hand hafver sagt eder: | 11 (The LORD God of your fathers make you a thousand times so many more as ye are, and bless you, as he hath promised you!) |
| 12 men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele besværet og arbejdet med ,eder og eders stridigheder? | 12 Hvorledis kand jeg alleene bære saadan eders Møye / oc eders Tynge / oc eders Kjf? | 12 How can I myself alone bear your cumbrance, and your burden, and your strife? |
| 13 sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige og erfarne mænd i hver stamme, som jeg kan sætte i spidsen for eder!« | 13 Forskaffer mig Vjse oc Forstandige / oc velforsøgte Mænd af eders Stammer / oc jeg vil sætte dem tl Høfvizmænd ofver eder. | 13 Take you wise men, and understanding, and known among your tribes, and I will make them rulers over you. |
| 14 Dertil svarede I og sagde: »Det forslag, du har fremsat, er godt!« | 14 Da svarede j mig: Det er en god ting som du siger ad du vilt giøre. | 14 And ye answered me, and said, The thing which thou hast spoken is good for us to do. |
| 15 Derfor tog jeg overhovederne for eders stammer, kloge og erfarne mænd, og satte dem i spidsen for eder som øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som tilsynsmænd over eders stammer. | 15 Saa tog jeg eders Stammers Høfdinger / vjse oc velforsøgte Mænd / oc sætte dem til Høfvizmænd ofver eder / ofver tusinde / oc ofver hindrede / oc ofver halftrediesindstive / oc ofver tj / oc Fogeder af eders Stammer. | 15 So I took the chief of your tribes, wise men, and known, and made them heads over you, captains over thousands, and captains over hundreds, and captains over fifties, and captains over tens, and officers among your tribes. |
| 16 Dengang gav jeg så eders dommere det påbud: »Hold forhør, når der er stridigheder mellem eders landsmænd, og døm retfærdigt, når en mand har en sag, enten det er med en landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham; | 16 Oc jeg bød eders Dommere samme tjd / oc sagde : Hører Sager imedlem eders Brødre / oc dømmer ræt imedlem hver Mand / oc hans Broder / oc de Fremmede hos hannem. | 16 And I charged your judges at that time, saying, Hear the causes between your brethren, and judge righteously between every man and his brother, and the stranger that is with him. |
| 17 vis ingen personsanseelse for retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi dommen er Guds! Men sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde forhør i dem!« | 17 J skulle ingens Persoon ansee i Dommen / men j skulle høre den mindste saa vel som den største / J skulle icke frycte for nogen mands Persoon / thi Dommen de hør Gud til: men naar en Sag blifver eder for svaar / da lader den komme for mig / ad jeg kand høre den. | 17 Ye shall not respect persons in judgment; but ye shall hear the small as well as the great; ye shall not be afraid of the face of man; for the judgment is God's: and the cause that is too hard for you, bring it unto me, and I will hear it. |
| 18 Og dengang gav jeg eder så pålæg om alt, hvad I skulle gøre. | 18 Da bød jeg eder paa den tjd at det som j skulde giøre. | 18 And I commanded you at that time all the things which ye should do. |
| 19 Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde ørken, som I selv har set, i retning af amoriternes bjerge, således som Herren vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea. | 19 Saa droge vi ud fra Horeb / oc reyste all Ørckenen igiennem / den stoore oc forfærdelige / som j saae paa Veyen til det Emoritiske Bierg / som HErren vor Gud befalede os / oc vi komme til Rades Barnea. | 19 And when we departed from Horeb, we went through all that great and terrible wilderness, which ye saw by the way of the mountain of the Amorites, as the LORD our God commanded us; and we came to Kadeshbarnea. |
| 20 Da sagde jeg til eder: »I er nu kommet til Amoriternes bjerge, som Herren vor Gud vil give os. | 20 Der sagde jeg til eder / J ere komne hjd til dette Emoritiske Bierg / hvilcket HErren vor Gud vil gifve os. | 20 And I said unto you, Ye are come unto the mountain of the Amorites, which the LORD our God doth give unto us. |
| 21 Se, Herren din Gud har givet landet i din magt, drag derfor op og tag det i besiddelse, således som Herren, dine fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!« | 21 See / HErren djn Gud hafver gifvit det Land for dig / Drag hen op / (Eye det/) som HErren dine Fædres Gud hafver sagt dig / fryct icke oc rædis icke. | 21 Behold, the LORD thy God hath set the land before thee: go up and possess it, as the LORD God of thy fathers hath said unto thee; fear not, neither be discouraged. |
| 22 Da kom I alle hen til mig og sagde: »Lad os sende nogle mænd i forvejen til at udspejde landet for os og bringe os underretning om den vej, vi skal drage op ad, og om de byer, vi kommer til!« | 22 Da komme J alle til mig / oc sagde : Lader os sende nogle Mænd for os / som kunde bespeyde os Landet / oc sige os Tjeden igien /ad hvilcken Vey vil skulle drage djd ind / oc de Stæder som vi skulle komme til. | 22 And ye came near unto me every one of you, and said, We will send men before us, and they shall search us out the land, and bring us word again by what way we must go up, and into what cities we shall come. |
| 23 Jeg billigede det og udtog tolv mænd iblandt eder, en af hver stamme. | 23 Det behagede mig vel / saa tog jeg tolf Mænd af eder / eenn Mand for (hver) Stamme. | 23 And the saying pleased me well: and I took twelve men of you, one of a tribe: |
| 24 De begav sig på vej og drog op i bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den; | 24 Oc de vende sig oc droge op paa Bierget / oc komme til Esois Dal / oc de bespeydede den: | 24 And they turned and went up into the mountain, and came unto the valley of Eshcol, and searched it out. |
| 25 og de tog nogle af landets frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: »Det er et herligt land, Herren vor Gud vil give os!« | 25 Oc toge med dem af Landets Fruct / oc førde ned til os / oc førde os Svar igien / oc sagde : Det er et got Land / som HErren vor Gud hafver gifvit os. | 25 And they took of the fruit of the land in their hands, and brought it down unto us, and brought us word again, and said, It is a good land which the LORD our God doth give us. |
| 26 Men I ville ikke drage op, I var genstridige mod Herren eders Guds befaling. | 26 Men j vilde icke drage djd op / oc J vare HErrens eders Guds Mund ulydige: | 26 Notwithstanding ye would not go up, but rebelled against the commandment of the LORD your God: |
| 27 I knurrede i eders telte og sagde: »Af had til os førte Herren os ud af Ægypten for at give os i amoriternes hånd og lade os gå til grunde! | 27 Oc knurrede i eders Pauluner / oc sagde / HErren er os vred / hand hafver ført os af Ægypti Land / ad hand vilde gifve os i Emoriternes Haand / ad legge os øde. | 27 And ye murmured in your tents, and said, Because the LORD hated us, he hath brought us forth out of the land of Egypt, to deliver us into the hand of the Amorites, to destroy us. |
| 28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore brødre tog modet fra os, da de sagde: det er et folk, der er større og højere end vi, og der er store byer med himmelhøje fæstningsværker, ja, vi så endog efterkommere af anakiterne der!« | 28 Hvort skulle vi den op? Vore Brødre hafve Mistrøstet vort Hierte / oc sagt: Det Folck er større oc høyre end vi / Stæderne ere stoor eoc befæstede op imod Himmelen: Der vtil med hafve vi seet Anakims Børn her. | 28 Whither shall we go up? our brethren have discouraged our heart, saying, The people is greater and taller than we; the cities are great and walled up to heaven; and moreover we have seen the sons of the Anakims there. |
| 29 Men jeg sagde til eder: »Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem! | 29 Da sagde jeg til eder : Lader eder icke forfærde / oc frycter ey for dem. | 29 Then I said unto you, Dread not, neither be afraid of them. |
| 30 Herren eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten | 30 HErren eders Gud drager for eder hen / hand skal strjde for eder / efter alt det som hand giorde med eder i Ægypten / for eders Øyne / | 30 The LORD your God which goeth before you, he shall fight for you, according to all that he did for you in Egypt before your eyes; |
| 31 Og i ørkenen, hvor du så, at Herren din Gud bar dig, som en mand bærer sin søn, hele den vej I har vandret, lige til I nåede hertil!« | 31 Oc i Ørckene / som du hafver seet / hvorledis HErren djn Gud hafver baaret dig / lige som en Mand bær sin Søn / paa all den Vey j vandrede / indtil ad j ere komne ind til denne sted. | 31 And in the wilderness, where thou hast seen how that the LORD thy God bare thee, as a man doth bear his son, in all the way that ye went, until ye came into this place. |
| 32 Men alligevel troede I ikke på Herren eders Gud, | 32 Men for den Sags skyld / troede J icke paa HErren eders Gud / | 32 Yet in this thing ye did not believe the LORD your God, |
| 33 skønt han vandrede foran eder på vejen for at udsøge lejrpladser til eder, om natten i ilden, for at I kunne se, hvor I skulle gå, og om dagen i skyen. | 33 Som gick for eder paa Veyen / ad vise eder steden hvor j skulde leyre eder: Ved Jlden som Natten / ad hand kunde vise eder paa hva Vey J skulde vandre: Oc ved en Sky om Dagen. | 33 Who went in the way before you, to search you out a place to pitch your tents in, in fire by night, to show you by what way ye should go, and in a cloud by day. |
| 34 Men da Herren hørte eders ord, blev han vred og svor: | 34 Men der HErren hørde eder Skrjg / blef hand vred / oc foor / oc sagde : | 34 And the LORD heard the voice of your words, and was wroth, and sware, saying, |
| 35 »Ikke en eneste af disse mænd, af denne onde slægt, skal få det herlige land at se, som jeg svor at ville give eders fædre, | 35 Der skal ingen af disse / denne vanartige Selctis Mænd / see det gode Land / som jeg foor ad gifve eders Fædre: | 35 Surely there shall not one of these men of this evil generation see that good land, which I sware to give unto your fathers, |
| 36 undtagen Kaleb, Jefunnes søn; han alene skal få det at se, og ham og hans børn vil jeg give det land, han har betrådt, fordi han har vist Herren fuld lydighed!« | 36 Uden Caleb Jephunne søn / hand skal see det : Oc jeg vil gifve hannem det Land som hand hafver traadit paa oc hans Børn / fordi / ad hand hafver fuldkommeligen efterfuldt HErren. | 36 Save Caleb the son of Jephunneh; he shall see it, and to him will I give the land that he hath trodden upon, and to his children, because he hath wholly followed the LORD. |
| 37 Også på mig blev Herren vred for eders skyld, og han sagde: »Heller ikke du skal komme derind! | 37 Oc HErren blef end vred paa mig for eders skyld / oc sagde : Du skalt oc icke heller komme der ind. | 37 Also the LORD was angry with me for your sakes, saying, Thou also shalt not go in thither. |
| 38 Josua, Nuns søn, der står i din tjeneste, han skal komme derind; sæt mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i eje.« | 38 Josua Nuns søn / som staar for dig /hand skal komme der ind / styrck hannem / thi hand skal uddeele Arf iblant Jsrael. | 38 But Joshua the son of Nun, which standeth before thee, he shall go in thither: encourage him: for he shall cause Israel to inherit it. |
| 39 Og dets små børn, som I sagde skulle blive til bytte, eders børn, som i dag ikke kender forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og deskal tage det i besiddelse. | 39 Oc eders børn om hvilcke J sagde / De skulle blifve et Rof / oc eders Sønner / som icke endnu paa denne Dag kunde forstaae got eller ont / de skulle komme djd ind / oc jeg vil gifve dem det / oc de skulle arfve det. | 39 Moreover your little ones, which ye said should be a prey, and your children, which in that day had no knowledge between good and evil, they shall go in thither, and unto them will I give it, and they shall possess it. |
| 40 I selv derimod skal vende om og begive eder på vej til ørkenen i retning af det Røde Hav!« | 40 Men J vender eder / oc drager hen til Ørckenen på Veyen til det røde Haf. | 40 But as for you, turn you, and take your journey into the wilderness by the way of the Red sea. |
| 41 Da svarede I og sagde til mig: »Vi har syndet imod Herren! Vi vil drage op og kæmpe, som Herren vor Gud har befalet os!« Og alle iførte I eder eders våben og ville i letsindighed drage op i bjergene. | 41 Da svarede J oc dagd etil mig: Vi hafve syndet imod HErren / vi ville hen op / oc strjde /efter alt det som HErren vor Gud befalede os. Der J nu væbnede eder hver med sit Strjdsvaaben / oc vare ferdige til ad drage hen op på Bierget: | 41 Then ye answered and said unto me, We have sinned against the LORD, we will go up and fight, according to all that the LORD our God commanded us. And when ye had girded on every man his weapons of war, ye were ready to go up into the hill. |
| 42 Men Herren sagde til mig: sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders fjender!« | 42 Da sagde HErren til mig: Sjg dem / j skulle icke drage op / oc J skulle icke strjde / thi Jeg er icke blant eder / Ad J skulle icke blifve slagne for eders Fiender. | 42 And the LORD said unto me, Say unto them, Go not up, neither fight; for I am not among you; lest ye be smitten before your enemies. |
| 43 Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod Herrens bud og formastede eder til at drage op i bjergene. | 43 Der jeg sagde eder det / da ville J icke lyde mig / oc J vare HErrens Mund gienstridige / oc fordristede eder / oc droge op paa Bierget. | 43 So I spake unto you; and ye would not hear, but rebelled against the commandment of the LORD, and went presumptuously up into the hill. |
| 44 Da drog amoriterne, der bor i bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som bier og slog eder fra seir til horma. | 44 Da droge Emoritterne ud / som boede paa det bierg imod eder /oc de jagede eder / som Bjer giøre / oc sloge eder i Seir indtil Horma. | 44 And the Amorites, which dwelt in that mountain, came out against you, and chased you, as bees do, and destroyed you in Seir, even unto Hormah. |
| 45 Da I så kom tilbage, græd I for Herrens åsyn; men Herren ville ikke høre eder og låne eder øre. | 45 Der j komme nu igien oc græde for HErren / da vilde HErren icke høre paa eders Røst / oc icke bøye sine Øren til eder. | 45 And ye returned and wept before the LORD; but the LORD would not hearken to your voice, nor give ear unto you. |
| 46 Så blev I hele den lange tid i Kadesj. | 46 Saa blefve j udi Kades en lang tjd / efter den tjd j blefve (der.) | 46 So ye abode in Kadesh many days, according unto the days that ye abode there. |