Femte Mosebog 10 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 ved denne tid sagde Herren til mig: Tilhug dig to stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på bjerget; lav dig også en ark af træ! | 1 X. Capitel. PAa den Tjd sagde HErren til mig: Udskær dig to Steentafler / som de forrige / oc skjg op til mig paa Bierget / oc giør dig en Arck af Træ: | 1 At that time the LORD said unto me, Hew thee two tables of stone like unto the first, and come up unto me into the mount, and make thee an ark of wood. |
| 2 Så vil jeg på tavlerne skrive de ord, der stod på de forrige tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i arken!« | 2 Saa vil jeg skrifve de Ord paa Taflerne / som var paa de forrige tafler / som du sloost sønder / oc du skalt legge dem i Arcken. | 2 And I will write on the tables the words that were in the first tables which thou brakest, and thou shalt put them in the ark. |
| 3 Da lavede jeg en ark af akacietræ og tilhuggede to stentavler ligesom de forrige og steg op på bjerget med de to tavler i hånden. | 3 Saa giorde jeg en Arck af Fyrretræ / oc udskaar to SteenTafler / som de forrige / oc gick op paa Bierget / oc de to Tafler var i mjn Haand. | 3 And I made an ark of shittim wood, and hewed two tables of stone like unto the first, and went up into the mount, having the two tables in mine hand. |
| 4 Og han skrev på tavlerne det samme, som var skrevet første gang, de ti ord, som Herren havde talt til eder på bjerget ud fra ilden, den dag I var forsamlet. Og Herren overgav mig dem. | 4 Da skref hand paa Taflerne / efter den forrige Skrift / de tj Ord / som HErren talde til eder paa Bierget / midt af Jlden / paa Forsamlingens Dag / oc HErren gaf mig dem. | 4 And he wrote on the tables, according to the first writing, the ten commandments, which the LORD spake unto you in the mount out of the midst of the fire in the day of the assembly: and the LORD gave them unto me. |
| 5 Så vendte jeg mig bort og steg ned fra bjerget og lagde tavlerne i den ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som Herren havde pålagt mig. | 5 Saa vende jeg mig / oc gick ned af Bierget /oc lagde taflerne i den Arck som jeg hafde giort / oc de blefve der / som HErren gød mig. | 5 And I turned myself and came down from the mount, and put the tables in the ark which I had made; and there they be, as the LORD commanded me. |
| 6 Og israelitterne drog fra Beerotbene Je'ekan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han Jordet, og hans søn Eleazar blev præst i hans sted. | 6 Oc Jsraels Børn drog fra Beroth / som var Jaakans Børns i Moser / der døde Aaron / oc blef begrafven der / oc hans Søn Eleasar blef Præst i hans sted. | 6 And the children of Israel took their journey from Beeroth of the children of Jaakan to Mosera: there Aaron died, and there he was buried; and Eleazar his son ministered in the priest's office in his stead. |
| 7 Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en egn med vandløb. | 7 Saa droge de der fra til Gudgoda / oc fra Gudgoda til Jatahbath / et Land hvor Vandbæcke edre. | 7 From thence they journeyed unto Gudgodah; and from Gudgodah to Jotbath, a land of rivers of waters. |
| 8 På den tid udskilte Herren Levis stamme til at bære Herrens pagts ark og til at stå for Herrens åsyn og tjene ham og velsigne i hans navn, som det sker den dag i dag. | 8 Paa den Tjd frastillde HErren levi Stamme / ad bære HErrens Pactis Arc / ad staa for HErrens Ansict /ad tiene hannem oc ad velsigne i hans Nafn / indtil denne Dag. | 8 At that time the LORD separated the tribe of Levi, to bear the ark of the covenant of the LORD, to stand before the LORD to minister unto him, and to bless in his name, unto this day. |
| 9 Derfor fik Levi ikke arvelod og del sammen med sine brødre; Herren selv er hans arvelod, som Herren din Gud lovede ham. | 9 Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arf hafve mede sine Brødre / HErren hand er hans Arf / som HErren djn Gud sagde hannem. | 9 Wherefore Levi hath no part nor inheritance with his brethren; the LORD is his inheritance, according as the LORD thy God promised him. |
| 10 Men jeg blev på bjerget lige så længe som forrige gang, fyrretyve dage og fyrretyve nætter, og Herren bønhørte mig også denne gang; Herren ville ikke tilintetgøre dig. | 10 Oc jeg stood paa Bierget efter de forrige Dage / fyrretive Dage oc fyrretive Nætter / oc HErren hørde mig oc end den gang / (ja) HErren vilde icke fordærfve dig. | 10 And I stayed in the mount, according to the first time, forty days and forty nights; and the LORD hearkened unto me at that time also, and the LORD would not destroy thee. |
| 11 Da sagde Herren til mig: »Rejs dig og bryd op i spidsen for folket, for at de kan komme og tage det land i besiddelse, jeg tilsvor deres fædre at ville give dem!« | 11 Oc HErren sgde til mig / Stat op / gac hen / oc drage for Folcket /ad de mue komme ind / ad besidde Landet / hvilcket jeg love deres Forfædre / ad gifve dem. | 11 And the LORD said unto me, Arise, take thy journey before the people, that they may go in and possess the land, which I sware unto their fathers to give unto them. |
| 12 Og nu, Israel! Hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, så du vandrer på alle hans veje, og at du skal elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl, | 12 Oc nu jsrael / hva begærer HErren djn Gud af dig? Uden ad du skalt frycte HErren djn Gud / ad vandre i alle hans Veye / oc ad elske hannem / oc ad tiene HErren djn Gud af dit gandske Hierte / oc af djn gandske Siel: | 12 And now, Israel, what doth the LORD thy God require of thee, but to fear the LORD thy God, to walk in all his ways, and to love him, and to serve the LORD thy God with all thy heart and with all thy soul, |
| 13 så du holder Herrens bud og anordninger, som jeg i dag pålægger dig, for at det må gå dig vel. | 13 Ad holde HErrens Bud oc hans Skick / som jeg biuder dig i Dag / ad det skal gaa dig vel. | 13 To keep the commandments of the LORD, and his statutes, which I command thee this day for thy good? |
| 14 Se, himmelen og himlenes himle og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud; | 14 See / himlene / oc alle Himmelens Himle i oc Jorden / oc alt det som der er i / høre HErren djn Gud til: | 14 Behold, the heaven and the heaven of heavens is the LORD'S thy God, the earth also, with all that therein is. |
| 15 men kun til dine fædre fattede han velbehag, så han elskede dem, og eder, deres afkom, udvalgte han af alle folkeslag, som det nu er kendeligt. | 15 Dog hafver HErren alleeniste holdit sig til djne Forfældre / ad elske dem / oc hafver udvalt deres Afkom efter dem / ja eder af alle Folck / som paa denne Dag. | 15 Only the LORD had a delight in thy fathers to love them, and he chose their seed after them, even you above all people, as it is this day. |
| 16 Så omskær nu eders hjerters forhud og gør ikke mer eders nakker stive! | 16 Derfor omskærer eders Hiertis Forhuud / oc blifver icke længre haardnackede. | 16 Circumcise therefore the foreskin of your heart, and be no more stiffnecked. |
| 17 Thi Herren eders Gud er gudernes Gud og herrernes herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser personsanseelse eller lader sig købe, | 17 Thi HErren eders Gud er en Gud ofver alle Guder / oc en HErre ofver alle HErrer / en stoor Gud / mæctig oc forfærdelig / som acter icke Persoone / oc tager ey Gafve: | 17 For the LORD your God is God of gods, and Lord of lords, a great God, a mighty, and a terrible, which regardeth not persons, nor taketh reward: |
| 18 som skaffer den faderløse og enken ret og elsker den fremmede og giver ham brød og klæder. | 18 Som skicker Faderløse Børn oc Encker Ræt / oc elsker Fremmede / ad hand gifver dem Brød oc Klæder. | 18 He doth execute the judgment of the fatherless and widow, and loveth the stranger, in giving him food and raiment. |
| 19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten. | 19 Derfor skulle J oc elske Fremmede / thi ad J hafve været Fremmede i Ægypti Land. | 19 Love ye therefore the stranger: for ye were strangers in the land of Egypt. |
| 20 Herren din Gud skal du frygte: Ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans navn skal du sværge! | 20 Du skalt frycte HErren djn Gud / du skalt tiene hannem / Du skalt hænge hart ved hannem / oc svære ved hans Nafn. | 20 Thou shalt fear the LORD thy God; him shalt thou serve, and to him shalt thou cleave, and swear by his name. |
| 21 Han er din lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige ting imod dig, som du med egne øjne har set! | 21 Hand er djn Lof / oc hand er djn Gud / som hafver giort disse stoore oc forfærdelige Ting mod dig / som djne Øyne hafve seet. | 21 He is thy praise, and he is thy God, that hath done for thee these great and terrible things, which thine eyes have seen. |
| 22 Halvfjerdsindstyve i tal drog dine fædre ned til Ægypten, og nu har Herren din Gud gjort dig talrig som himmelens stjerner! | 22 Djne Forfædre droge ned i Ægypten ved halffierdesindstive Persooner / men nu hafver HErren djn Gud sat dig som Stierner paa Himmelen i mangfoldighed. | 22 Thy fathers went down into Egypt with threescore and ten persons; and now the LORD thy God hath made thee as the stars of heaven for multitude. |