Femte Mosebog 18 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Levitpræsterne, hele Levis stamme, skal ikke have arvelod og del sammen med det øvrige Israel, men leve af Herrens ildofre og af det, der tilfalder ham. | 1 XVIII. Capitel. Præsterne / Levitterne / ja den gandske Levi Stamme / skal icke hafve Deel eller Arf med Jsrael: De skulle æde HErrens Jldofre oc hans Arfvedeel. | 1 Therefore shall they have no inheritance among their brethren: the LORD is their inheritance, as he hath said unto them. |
| 2 Han må ikke eje nogen arvelod blandt sine brødre; Herren er hans arvelod, som han lovede ham. | 2 Derfor skal hand icke hafve nogen Arf iblant sine Brødre / HErren hvad er hans Arf / eller som hand hafver sagt hannem. | 2 And this shall be the priest's due from the people, from them that offer a sacrifice, whether it be ox or sheep; and they shall give unto the priest the shoulder, and the two cheeks, and the maw. |
| 3 Og dette skal være den ret, præsterne har krav på hos folket, hos dem, der slagter ofre, være sig okser eller småkvæg: han skal give præsten boven, kæberne og kaljunet. | 3 Men der skal være Præstens rættighed af Folcket / af dem som ofre Offer / enten Oxe eller Lam / ad mand skal gifve Præsten / Bouen oc baade Kiæbbene oc Kallunet. | 3 The firstfruit also of thy corn, of thy wine, and of thine oil, and the first of the fleece of thy sheep, shalt thou give him. |
| 4 Det første af dit korn, din most og din olie og den første uld af dine får skal du give ham. | 4 Det første af dit Korn / djn ny Vjn / oc din Olie / oc den første Uld du klipper af dine Faar / skalt du gifve hannem. | 4 For the LORD thy God hath chosen him out of all thy tribes, to stand to minister in the name of the LORD, him and his sons for ever. |
| 5 Thi ham har Herren din Gud udvalgt blandt alle dine stammer, så at han og hans sønner altid skal gøre præstetjeneste i Herrens navn. | 5 Thi HErren din Gud hafver udvalt hannem af alle dine Stammer / ad staa oc tiene i HErrens nafn / hannem oc hans Sønner alle dage. | 5 And if a Levite come from any of thy gates out of all Israel, where he sojourned, and come with all the desire of his mind unto the place which the LORD shall choose; |
| 6 Når en levit inden dine porte et steds i Israel, hvor han har haft sit ophold, kommer til det sted, Herren udvælger det står ham frit for at komme, hvis han vil | 6 Oc naar en Levite kommer af nogen dine Porte / af alle Jsrael / der som hand vandrer / oc kommer efter all sin Siels begæring / til den sted / hvilcken HErren skal udvæle. / Da skal hand giøre Tieniste i HErrens sin Guds nafn ligesom alle hans brødre Levitterne / som slaae der for HErrens Ansict. | 6 Then he shall minister in the name of the LORD his God, as all his brethren the Levites do, which stand there before the LORD. |
| 7 Må han gøre præstetjeneste i Herren sin Guds navn, lige så vel som alle hans brødre, de andre leviter, der står for Herrens åsyn der. | 7 De skulle æde lige Deel / foruden det som hand hafver af sine Forældres sold Gods. | 7 They shall have like portions to eat, beside that which cometh of the sale of his patrimony. |
| 8 De skal nyde samme ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved salg af sin fædrenearv. | | 8 When thou art come into the land which the LORD thy God giveth thee, thou shalt not learn to do after the abominations of those nations. |
| 9 Når du kommer ind i det land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke lære at efterligne disse folks vederstyggeligheder. | 9 Naar du kommer til det Land / hvilcket HErren djn Gud gifver dig / Da skalt du icke lerre / ad giøre efter disse Folckes Vederstyggeligheder. | 9 There shall not be found among you any one that maketh his son or his daughter to pass through the fire, or that useth divination, or an observer of times, or an enchanter, or a witch, |
| 10 Der må ingen findes hos dig, som lader sin søn eller datter gå igennem. Ilden, ingen, som driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, | 10 Der skal icke siundis hos dig / den som lader sin Søn eller sin Daatter gaa igiennem Jlden / eller en Spaamand / en Dagvælere / eller nogen som acter paa Fugleskrig / eller Troldkarl / | 10 Or a charmer, or a consulter with familiar spirits, or a wizard, or a necromancer. |
| 11 ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; | 11 Eller Manere / eller nogen Sandsigere / eller Tegns udleggere / eller nogen som giør Spørgsmaal til de Døde. | 11 For all that do these things are an abomination unto the LORD: and because of these abominations the LORD thy God doth drive them out from before thee. |
| 12 thi enhver, der gør sligt, er Herren vederstyggelig, og for disse vederstyggeligheders skyld er det, at Herren din Gud driver dembort foran dig. | 12 Thi hver som saadant giør / er en Vederstyggelighed for HErren / oc for saadanne Vederstyggeligheders skyld fordrifver HErren din Gud dem bort for dig. | 12 Thou shalt be perfect with the LORD thy God. |
| 13 Ustraffelig skal du være for Herren din Gud. | 13 Du skalt vorde fuldkommen; For HErren din Gud. | 13 For these nations, which thou shalt possess, hearkened unto observers of times, and unto diviners: but as for thee, the LORD thy God hath not suffered thee so to do. |
| 14 Thi disse folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager varsler og driver spådomskunst; men sligt har Herren din Gud ikke tilladt dig. | 14 Thi disse Folck / som du skalt uddrifve / de lyde Dagvælere oc Spaamænd / ad men du icke saa hafver HErren din Gud gifvit dig. | 14 The LORD thy God will raise up unto thee a Prophet from the midst of thee, of thy brethren, like unto me; unto him ye shall hearken; |
| 15 Herren din Gud vil lade en profet som mig fremstå af din midte, af dine brødre; ham skal I høre på. | 15 En Prophete af dig / af dine Brødre / lige som mig / skal HErren djn Gud opvæcke dig / hannem skulle J høre. | 15 According to all that thou desiredst of the LORD thy God in Horeb in the day of the assembly, saying, Let me not hear again the voice of the LORD my God, neither let me see this great fire any more, that I die not. |
| 16 Således udbad du dig det jo af Herren din Gud ved Horeb, den dag I var forsamlede, da du sagde: »Lad mig ikke mere høre Herren min Guds røst og se denne vældige ild, at jeg ikke skal dø!« | 16 Efter alle de Ting du badst af HErren din Gud i Horeb / paa Forsamlingens Dag / oc sagde : Jeg kand icke længer hørre HErrens min Guds Røst / oc icke meere see den storre Jld / ad jeg skal icke døø. | 16 And the LORD said unto me, They have well spoken that which they have spoken. |
| 17 Da sagde Herren til mig: »De har talt rettelig! | 17 Da sagde HErrens til mig / De hafve vel talet. | 17 I will raise them up a Prophet from among their brethren, like unto thee, and will put my words in his mouth; and he shall speak unto them all that I shall command him. |
| 18 jeg vil lade en profet som dig fremstå for dem af deres brødre og lægge mine ord i hans mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! | 18 Jeg vil opvæcke dem en Prophete af deres brødre / ljge som du est / oc jeg vil legge mine Ord i hans Mund / oc hand skal sige dem alt det som jeg vil befale hannem. | 18 And it shall come to pass, that whosoever will not hearken unto my words which he shall speak in my name, I will require it of him. |
| 19 Og enhver, der ikke vil høre mine ord, som han taler i mit navn, ham vil jeg kræve til regnskab. | 19 Oc vorder der nogen som icke vil høre paa mine Ord / som hand skal tale i mit Nafn / da skal jeg udkræfve det af hannem. | 19 But the prophet, which shall presume to speak a word in my name, which I have not commanded him to speak, or that shall speak in the name of other gods, even that prophet shall die. |
| 20 Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds navn, den profet skal dø!« | 20 Men den Prophete som handler hofferdelkig / det hand taler i mit Nafn / det som jeg hafver icke befalit hannem ad talt / elkler den som taler i fremmede Guders nafn / den Prophete skal døø. | 20 And if thou say in thine heart, How shall we know the word which the LORD hath not spoken? |
| 21 Og hvis du tænker ved dig selv: »Hvorledes skal vi kende det ord, Herren ikke har talt?« | 21 Oc du siger i dit Hierte / Hvorledis kunde vi kiende det Ord som HErren icke hafver talit? | 21 When a prophet speaketh in the name of the LORD, if the thing follow not, nor come to pass, that is the thing which the LORD hath not spoken, but the prophet hath spoken it presumptuously: thou shalt not be afraid of him. |
| 22 Så vid: hvad en profet taler i Herrens navn, uden at det sker og indtræffer, det er noget, Herren ikke har talt. I formastelighed har profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham! | 22 Naar Prohpeten taler i HErrens Nafn / oc der blifver intet af / oc det skeer icke / Det er det Ord / som HErren icke talde / (Men) den Prophete hafver det talit af Hofferdighed / Du skalt icke frycte for hannem. | 22 When the LORD thy God hath cut off the nations, whose land the LORD thy God giveth thee, and thou succeedest them, and dwellest in their cities, and in their houses; |