Femte Mosebog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så vendte vi om og brød op til ørkenen i retning af det Røde Hav, således som Herren havde pålagt mig, og i lang tid vandrede vi rundt om Seirs Bjerge. | 1 II. Capitel. DU vende vi os / oc droge hen til ørcken paa Veyen til det røde Haf / som HErren sagde til mig / oc vi droge omkring Seir bierg en lang tjd. | 1 Then we turned, and took our journey into the wilderness by the way of the Red sea, as the LORD spake unto me: and we compassed mount Seir many days. |
| 2 Da sagde Herren til mig: | 2 Oc HErren talde til mig / oc sagde: | 2 And the LORD spake unto me, saying, |
| 3 »Nu har I længe nok vandret rundt om bjergene her; vend eder nu mod nord! | 3 j hafve nock farit omkring dette Bierg / vender eder om imod Norden. | 3 Ye have compassed this mountain long enough: turn you northward. |
| 4 Men byd folket og sig: Når I nu drager igennem eders brødres, Esaus sønners, landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver bange for eder, så skal I tage eder vel i vare | 4 Oc biud Folcket / oc sjg: J skulle drage igiennem eders Brødres Esaus Børns Landemercke / som boe i Seir / oc de skulle frycte for eder / men tager eder vel vare. | 4 And command thou the people, saying, Ye are to pass through the coast of your brethren the children of Esau, which dwell in Seir; and they shall be afraid of you: take ye good heed unto yourselves therefore: |
| 5 for at indlade eder i krig med dem; thi jeg vil ikke give eder så meget som en fodsbred af deres land; thi Esau har jeg givet Seirs Bjerge i arv og eje. | 5 J skulle icke strjde imod dem / Thi jeg vil icke gifve eder af deres Land en Food bred: Fordi / ad jeg hafver gifvit Esau Seir Bierg til Eyedom. | 5 Meddle not with them; for I will not give you of their land, no, not so much as a foot breadth; because I have given mount Seir unto Esau for a possession. |
| 6 fødevarer at spise skal I købe af dem for penge, også vand at drikke skal I købe af dem for penge; | 6 J skulle kiøbe Mad af dem for Pendinge oc æde / oc j skulle ocsaa kiøbe Vand af dem for Pendinge oc dricke. | 6 Ye shall buy meat of them for money, that ye may eat; and ye shall also buy water of them for money, that ye may drink. |
| 7 thi Herren din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig på din vandring gennem denne store ørken; i fyrretyve år har, Herren din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget.« | 7 Thi HErren djn Gud hafver velsignit dig i alle djne Hænders Gierninger / hand kiender djne Reyser / igiennem denne stoore Ørcken: Det er nu fyrretive Aar / HErren djn Gud (hafver værit) med dig / dig fattedis intet. | 7 For the LORD thy God hath blessed thee in all the works of thy hand: he knoweth thy walking through this great wilderness: these forty years the LORD thy God hath been with thee; thou hast lacked nothing. |
| 8 Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad arabavejen gennem vore brødres, Esaus sønners land, de, som bor i se'ir; så drejede vi af og drog videre ad vejen til Moabs ørken. | 8 Der vi vare nu dragne fra vore Brødre / Esaus børn / som boede paa Seir (Bierg/) paa Veyen ad marcken fra Elath oc fra Ezeongaber / da vende vi os / oc ginge hen ad Veyen til Moabiternes Ørcken. | 8 And when we passed by from our brethren the children of Esau, which dwelt in Seir, through the way of the plain from Elath, and from Eziongaber, we turned and passed by the way of the wilderness of Moab. |
| 9 Og Herren sagde til mig: »Du må ikke angribe Moab eller indlade dig i krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres land i eje; thi Lots sønner har jeg givet ar i eje. | 9 Da sagde HErren til mig / Du skalt icke trænge Moab / oc ey strjde imod dem / thi jeg vil intet gifve dig af deres Land til Eyedom: Thi jeg hafver gifvit Loths Børn Ar til Ejedom. | 9 And the LORD said unto me, Distress not the Moabites, neither contend with them in battle: for I will not give thee of their land for a possession; because I have given Ar unto the children of Lot for a possession. |
| 10 Fordum beboedes det af emiterne, et stort og talrigt folk, kæmpestore som anakiterne; | 10 De Emiter boede i fordum tjd der udi: Det var et stoort oc sterckt oc høyt Folck / lige som Anakim. | 10 The Emims dwelt therein in times past, a people great, and many, and tall, as the Anakims; |
| 11 også de henregnes ligesom anakiterne til refaiterne, men moabiterne kalder dem emiter. | 11 De holdtis oc for Kemper / lige som Anakim / oc Moabiterne kaldede dem Emim. | 11 Which also were accounted giants, as the Anakims; but the Moabites call them Emims. |
| 12 I se'ir boede derimod fordum horiterne, som Esaus sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres sted, ligesom Israel gjorde ved sit ejendomsland, som Herren gav dem. | 12 Oc Horiterne boede i fordum tjd i Seir / oc Esaus Børn for drefve oc ødelagde dem for sig / oc blefve der boendis i deres sted / lige som Jsrael giorde ved det Land som de besidde / hvilcket HErren gaf dem. | 12 The Horims also dwelt in Seir beforetime; but the children of Esau succeeded them, when they had destroyed them from before them, and dwelt in their stead; as Israel did unto the land of his possession, which the LORD gave unto them. |
| 13 Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken. | 13 Saa giører eder nu rede / oc drager ofver Sareds Beck. | 13 Now rise up, said I, and get you over the brook Zered. And we went over the brook Zered. |
| 14 Der var gået otte og tredive år fra vort opbrud fra kadesj Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din slægt af våbenføre mænd var uddød af lejren, således som Herren havde svoret dem; | 14 Men Tjden som vi drog af Kades Barnea / indtil vi komme ofver den Beck Sared / var otte oc tredive Aar / indtil all den slect af Strjdsmændene blef ødelagt udaf Leyren / som HErren hafde soorit dem. | 14 And the space in which we came from Kadeshbarnea, until we were come over the brook Zered, was thirty and eight years; until all the generation of the men of war were wasted out from among the host, as the LORD sware unto them. |
| 15 også Herrens hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af lejren til sidste mand. | 15 Der til med var oc HErrens Haand imod dem / ad ødelegge dem af Leyren / indtil der blev ende paa dem. | 15 For indeed the hand of the LORD was against them, to destroy them from among the host, until they were consumed. |
| 16 Men da alle våbenføre mænd var uddøde af folket, | 16 Oc der alle Strjdsmændene hafde ende / saa ad de vare hendøde af Folcket: | 16 So it came to pass, when all the men of war were consumed and dead from among the people, |
| 17 talede Herren til mig og sagde: | 17 Da talde HErren til mig / oc sagde : | 17 That the LORD spake unto me, saying, |
| 18 Når du nu drager gennem Moabs landemærker, gennem Ar, | 18 Du skalt i dag drage igennem Moabiternes Landemercke hos Ar / | 18 Thou art to pass over through Ar, the coast of Moab, this day: |
| 19 og således når hen til ammoniterne, så må du ikke angribe dem eller indlade dig i krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af ammoniternes land i eje; thi det har jeg givet Lots børn i eje. | 19 Oc komme hart fræm for Amons Børn: Du skalt icke trænge dem / oc ey heller strjde imod dem / thi jeg vil intet gifve dig af Ammons Børns Land ad eye: Thi jeg hafver gifvit Lots Børn det til Ejedom. | 19 And when thou comest nigh over against the children of Ammon, distress them not, nor meddle with them: for I will not give thee of the land of the children of Ammon any possession; because I have given it unto the children of Lot for a possession. |
| 20 Også det henregnes til refaiternes land; det beboedes fordum af refaiter, men ammoniterne kalder dem zamzummiter. | 20 Det er oc actet for et Kempe Land / der boede i fordum tjd kemper udi / oc Ammoniterne kaldede dem Samfumim. | 20 (That also was accounted a land of giants: giants dwelt therein in old time; and the Ammonites call them Zamzummims; |
| 21 Det var et stort og talrigt folk, kæmpestore som anakiterne. Men Herren udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, | 21 Det var et stoort oc mangfoldigt oc høyt Folck / com Anakim / oc dem lagde HErren øde for dem / oc de ofvervunde dem / oc boede i deres sted: | 21 A people great, and many, and tall, as the Anakims; but the LORD destroyed them before them; and they succeeded them, and dwelt in their stead: |
| 22 ligesom han gjorde for Esaus sønner, der bor i se'ir, for hvem han udryddede horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres sted, og de bor der den dag i dag. | 22 Det var et stoort oc mangfoldigtoc høyt Folck / som Anakim / oc dem lagde HErren øde for dem /oc de ofvervundne dem / oc boede i deres sted: | 22 As he did to the children of Esau, which dwelt in Seir, when he destroyed the Horims from before them; and they succeeded them, and dwelt in their stead even unto this day: |
| 23 Men avvijiterne, der boede i landsbyer i egnene henimod Gaza, dem drev kaftorerne, der var udvandret fra kaftor, bort og bosatte sig der i deres sted. | 23 Ligesom hand giorde ved Esaus Børn / som boe paa Seir (Bierg/) der hand lagde Horiterne øde for dem / oc de ofvervundne dem / oc boede i deres sted indtil Aza / (men) Caphithorim som drog ud af Caphryer / ødelagde dem /oc boode i deres sted. | 23 And the Avims which dwelt in Hazerim, even unto Azzah, the Caphtorims, which came forth out of Caphtor, destroyed them, and dwelt in their stead. ) |
| 24 Bryd nu op og gå over arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons konge, amoriten Sihon, og hans land i din hånd; giv dig kun til at drive ham bort og føre krig med ham! | 24 Giører eder rede drager ud / oc gaar ofver den Beck Arnon : See / Jeg hafver gifvit den Emoritiske Konge Sihon af Hesbon i djne Hænder / oc hans Land / begynd / tag det ind til Eyedom / oc strjd imod hannem. | 24 Rise ye up, take your journey, and pass over the river Arnon: behold, I have given into thine hand Sihon the Amorite, king of Heshbon, and his land: begin to possess it, and contend with him in battle. |
| 25 Fra i dag af begynder jeg at vække frygt og rædsel for dig hos alle folkeslag under himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig! | 25 Jeg vil begynde paa denne Dag / ad alle Folck under all Himmelen skulle frycte oc forfærdis for dig / saa / ad naar de høre om dit rycte / da skulle de befve oc blifve bange for dit Ansict. | 25 This day will I begin to put the dread of thee and the fear of thee upon the nations that are under the whole heaven, who shall hear report of thee, and shall tremble, and be in anguish because of thee. |
| 26 Da udsendte jeg sendebud fra kedemots ørken til kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige tilbud: | 26 Da sende jeg bud af Ørckenen Kedemoth til Sihon Kongen i Hiebon / med fredsommelige Ord / oc lod hannem sige: | 26 And I sent messengers out of the wilderness of Kedemoth unto Sihon king of Heshbon with words of peace, saying, |
| 27 »Lad mig drage gennem dit land; jeg skal holde mig til vejenuden at bøje af til højre eller venstre. | 27 Jeg vil drage igiennem dit Land / jeg vil vandre alleeniste paa Veyen / jeg vil icke vige til den høyre eller venstre Sjde. | 27 Let me pass through thy land: I will go along by the high way, I will neither turn unto the right hand nor to the left. |
| 28 Fødevarer at spise skal du sælge mig for penge, og vand at drikke skal du give mig for penge, jeg beder kun om at måtte drage igennem til fods, | 28 Mad skalt du selge mig for Pendinge / ad æde / oc Vand skalt du gifve mig for Pendinge ad dricke / Jeg vil ickun gaa til foods der igennem. | 28 Thou shalt sell me meat for money, that I may eat; and give me water for money, that I may drink: only I will pass through on my feet; |
| 29 således som Esaus sønner, der bor i Se'ir, og moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det land, Herren vor Gud vil give os!« | 29 Ligesom Esaus børn bevjste dem imod mig / som boe i Seir / oc Moabiterne / som boe i Ar / indtil jeg kand komme ofver Jordanen / til det Land / som HErren vor Gud gifver os. | 29 (As the children of Esau which dwell in Seir, and the Moabites which dwell in Ar, did unto me;) until I shall pass over Jordan into the land which the LORD our God giveth us. |
| 30 Men kong Sihon i Hesjbon ville ikke tillade os at drage igennem; thi Herren din Gud forhærdede hans ånd og gjorde hans hjerte hårdt for at give ham i din hånd, som det nu er sket. | 30 Men Sihon / Kongen i Hesbon / vilde icke lade os drage der igiennem: Thi ad HErren djn Gud forhærdede hans Aand / oc strjfgiorde hans Hierte / paa det / ad hans vilde gifve hannem i djne Hænder / som (mand seer) paa denne Dag. | 30 But Sihon king of Heshbon would not let us pass by him: for the LORD thy God hardened his spirit, and made his heart obstinate, that he might deliver him into thy hand, as appeareth this day. |
| 31 Derpå sagde Herren til mig: »Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans land i din magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans land i besiddelse!« | 31 Oc HErren sagde til mig: See / jheg hafver begynt ad gifve dig Sihon oc hans Land / begynd / indtag ad besidde hans Land. | 31 And the LORD said unto me, Behold, I have begun to give Sihon and his land before thee: begin to possess, that thou mayest inherit his land. |
| 32 Så rykkede Sihon med alle sine krigere ud imod os til kamp ved Jaza; | 32 Oc Sihon drog ud imod os / hand oc alt hans Folck / ad strjde i Jaaz. | 32 Then Sihon came out against us, he and all his people, to fight at Jahaz. |
| 33 og Herren vor Gud gav ham i vor magt, og vi slog ham og hans sønner og alle hans krigere. | 33 Men HErren vor Gud gaf hannem under os / ad vi sloge hannem oc hans Børn / oc alt hans Folck. | 33 And the LORD our God delivered him before us; and we smote him, and his sons, and all his people. |
| 34 Og vi indtog dengang alle hans byer og lagde i enhver by band på mænd, kvinder og børn uden at lade en eneste undslippe; | 34 Da indtoge vi alle hans Stæder samme tjd / oc ødelagde hver Stad / Mænd oc Qvinder oc Børn / vi lode ingen lefve igten. | 34 And we took all his cities at that time, and utterly destroyed the men, and the women, and the little ones, of every city, we left none to remain: |
| 35 kun kvæget tog vi selv som bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede byer. | 35 Uden Qveget vi røfvede til os / oc Byttet af Stæderne som vi hafde taget / | 35 Only the cattle we took for a prey unto ourselves, and the spoil of the cities which we took. |
| 36 Fra aroer ved arnonflodens bred og byen, der ligger i dalen, og til Gilead var der ikke en by, som var os uindtagelig; Herren vor Gud gav dem alle i vor magt. | 36 Fra Aroer / som ligger hos brædden hos Arnons Beck / oc fra den Stad hos Becken oc indtil Gilead: Der var icke een Stad som kunde verie sig for os / HErren vor Gud gaf dem alle under os. | 36 From Aroer, which is by the brink of the river of Arnon, and from the city that is by the river, even unto Gilead, there was not one city too strong for us: the LORD our God delivered all unto us: |
| 37 Men på ammoniternes land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs jabbokfloden, eller byerne i bjergene, således som Herren vor Gud havde påbudt. | 37 Uden alleene ad du motte icke komme til Ammons Børns Land / (ey heller) til noget af det som ligger hos den Beck Jabok / ey heller til de Stæder paa Bierget / eller til noget som HErren vor Gud hafde forbødet os. | 37 Only unto the land of the children of Ammon thou camest not, nor unto any place of the river Jabbok, nor unto the cities in the mountains, nor unto whatsoever the LORD our God forbad us. |