Femte Mosebog 20 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Når du drager i krig mod din fjende og får øje på heste, vogne og krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive bange for dem; thi Herren din Gud er med dig, han, som førte dig op fra Ægypten | 1 XX. Capitel NAar du drager ud til Krjg imod dine Fiender / oc du seer Heste oc Vogne / ja Folck / fleere end du / Da skalt du icke frycte for dem: Thi HERren djn Gud er med dig / som opførte dig af Ægypti Land. | 1 And it shall be, when ye are come nigh unto the battle, that the priest shall approach and speak unto the people, |
| 2 når I rykker ud til kamp, skal præsten træde fremog tale til folket, | 2 Oc det skal skee / naar J komme nu nær hen til Strjden / da skal Præsten gaa fræm / oc tale til Folcket / | 2 And shall say unto them, Hear, O Israel, ye approach this day unto battle against your enemies: let not your hearts faint, fear not, and do not tremble, neither be ye terrified because of them; |
| 3 og han skal sige til dem: »Hør, Israel! I rykker i dag ud til kamp mod eders fjender, lad ikke eders hjerte være forsagt, frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem! | 3 Oc sige til dem: Hør Jsrael / J gaae fræm i dag til strjd imod eders Fiender / eders hierter skulle icke mistrøstis / frycter intet / oc forfærdis icke / oc gruer intet for dem: | 3 For the LORD your God is he that goeth with you, to fight for you against your enemies, to save you. |
| 4 Thi Herren eders Gud drager med eder for at stride for eder mod eders fjender og give eder sejr.« | 4 Thi HErren eders Gud gaar med eder / ad strjde med eder imod eders Fiender / ad frelse eder., | 4 And the officers shall speak unto the people, saying, What man is there that hath built a new house, and hath not dedicated it? let him go and return to his house, lest he die in the battle, and another man dedicate it. |
| 5 Og tilsynsmændene skal tale således til folket: »Er der nogen, som har bygget et nyt hus og endnu ikke indviet det, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i slaget. | 5 Men Høfvizmændene skulle tale til Folcket / oc sige : Hvo er den Mand som hafver bygd et nyt Huus / oc hafver icke viet det? Den gaa sig hen oc vende til sit Huus / ad hand skal icke / maa skee / døø i Krjgen / oc en anden Mand skal vie det. | 5 And what man is he that hath planted a vineyard, and hath not yet eaten of it? let him also go and return unto his house, lest he die in the battle, and another man eat of it. |
| 6 Og er der nogen, som har plantet en vingård og ikke taget den i brug, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke en anden skal tage den i brug, om han falder i slaget. | 6 Oc hvo er en Mand / som hafver plantit en Vjngaard / oc hafver icke endnu giort den almindelig / Den gaa sig hen oc vende til sit huus / ad hand icke / maa ske / skal døø i Krjgen / oc en anden Mand skal giøre den almindelig. / | 6 And what man is there that hath betrothed a wife, and hath not taken her? let him go and return unto his house, lest he die in the battle, and another man take her. |
| 7 Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu ikke taget hende til hustru, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke en anden skal tage hende til hustru, om han falder i slaget.« | 7 Oc hvo er den Mand / som hafver trolofvit en Hustru / oc hafver icke tagit hende / Den gaa sig hen oc vende til sit huus / ad hand icke maa skee / skal døø i Krjgen / oc en anden Mand skal tage hende. | 7 And the officers shall speak further unto the people, and they shall say, What man is there that is fearful and fainthearted? let him go and return unto his house, lest his brethren's heart faint as well as his heart. |
| 8 Og tilsynsmændene skal fremdeles tale til folket og sige: »Er der nogen, som er bange og forsagt, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke hans brødre skal blive forsagte, som han selv er det!« | 8 Oc Fogederne skulle ydermeere tale til folcket / oc sige / Hvilcken Mand der er ræd oc blødhiertig / den gaa sig hen oc vende til sit hus / ad hand skal icke giøre sine Brødres hierter rædde / som Hans hierte er. | 8 And it shall be, when the officers have made an end of speaking unto the people, that they shall make captains of the armies to lead the people. |
| 9 Når så tilsynsmandene er færdige med at tale til folket, skal der sættes høvedsmænd i spidsen for folket. | 9 Oc naar Fogederne hafve fuldkommet ad tale til Folcket / da skulle de skicke de Øfverste for Hæren fræmmerste for Folcket. | 9 When thou comest nigh unto a city to fight against it, then proclaim peace unto it. |
| 10 Når du rykker frem til angreb på en by, skal du først tilbyde den fred. | 10 Naar du drager fræm til en Stad ad strjde imod den / da skalt du tilbiude den Fred. | 10 And it shall be, if it make thee answer of peace, and open unto thee, then it shall be, that all the people that is found therein shall be tributaries unto thee, and they shall serve thee. |
| 11 Hvis den da tager mod fredstilbudet og åbner sine porte for dig, skal alle folk, som findes i den, være dine livegne og trælle for dig. | 11 Oc det skal skee / om den da svarer dig fredsommelig / oc lader op for dig / Da skal alt det Folck som findis i den / være dig Skat skyldig oc tiene dig. | 11 And if it will make no peace with thee, but will make war against thee, then thou shalt besiege it: |
| 12 Vil den derimod ikke slutte fred, men kæmpe med dig, da skal du belejre den, | 12 Men vil den icke giøre Fred med dig / men strjder imod dig / Da beleg den: | 12 And when the LORD thy God hath delivered it into thine hands, thou shalt smite every male thereof with the edge of the sword: |
| 13 og når Herren din Gud giver den i din hånd, skal du hugge alle af mandkøn ned med sværdet. | 13 Oc HErren djn Gud skal gifve den i djn Haand / oc du skalt slaa alt Mandkiøn der udi med skarpe Sverd. | 13 But the women, and the little ones, and the cattle, and all that is in the city, even all the spoil thereof, shalt thou take unto thyself; and thou shalt eat the spoil of thine enemies, which the LORD thy God hath given thee. |
| 14 Men kvinderne, børnene, kvæget og alt, hvad der er i byen, alt, hvad der røves i den, må du tage som bytte, og du må gøre dig til gode med det, som røves fra dine fjender, hvad Herren din Gud giver dig. | 14 Alleene Qvinderne / oc Børn oc Qveg / oc alt det som der er i Staden / ja alt Rofvet der af / skalt du beholde dig til Bytte / oc du skalt æde dine Fienders rof / som HErren djn Gud hafver gifvit dig. | 14 Thus shalt thou do unto all the cities which are very far off from thee, which are not of the cities of these nations. |
| 15 Således skal du bære dig ad med alle de byer, som ligger langt fra dig og ikke hører til disse folkeslags byer her; | 15 Saa skalt du giøre med alle Stæder / som ere saare langt fra dig / som icke ere af disse Hedningers Stæder. | 15 But of the cities of these people, which the LORD thy God doth give thee for an inheritance, thou shalt save alive nothing that breatheth: |
| 16 men i disse folks byer, som Herren din Gud giver dig i eje, må du ikke lade en eneste sjæl i live. | 16 Alleeniste af disse Folckes Stæder / som HErren djn Gud gifver dig til Arf / skalt du intet lade lefve som drager Aande. | 16 But thou shalt utterly destroy them; namely, the Hittites, and the Amorites, the Canaanites, and the Perizzites, the Hivites, and the Jebusites; as the LORD thy God hath commanded thee: |
| 17 På dem skal du lægge band, på hetiterne, amoriterne, kanånæerne, periiterne, hiiterne og jebusiteme, som Herren din Gud har pålagt dig, | 17 Thi du skalt slet øde dem / (som ere) de Hethiter / oc Emoriter / de Cananiter / oc de Phresiter / de Heviter oc de Jebusiter / som HErren djn Gud hafver budit dig: | 17 That they teach you not to do after all their abominations, which they have done unto their gods; so should ye sin against the LORD your God. |
| 18 for at de ikke skal lære eder at efterligne alle deres vederstyggeligheder, som de øver til ære for deres guder, så I forsynder eder mod Herren eders Gud. | 18 Ad de skulle icke lre eder at giøre efter alle deres vederstyggeligheder / som de hafve giort for deres Guder / oc J skulle synde imod HErren eders Gud. | 18 When thou shalt besiege a city a long time, in making war against it to take it, thou shalt not destroy the trees thereof by forcing an ax against them: for thou mayest eat of them, and thou shalt not cut them down (for the tree of the field is man's life) to employ them in the siege: |
| 19 Når du ved belejringen af en by må holde den indesluttet i lang tid for at indtage den, må du ikke ødelægge de træer, der hører til den, ved at svinge øksen imod dem; fra dem får du føde; dem må du ikke hugge om; thi mon markens træer er mennesker, at de også skulle rammes af belejringen? | 19 Naar du maat ligge længe for nogen Stad / ad strjde mod den ad indtage den / Da skalt du icke fordærve dens Træer / ad du icke afhugger dem med Øxe / thi du skalt æde deraf / oc icke afhugge dem /(Thi et Træ paa Marcken (er) Mennisket til Spjse) ad de skulle komme for dig til et Bulverck. | 19 Only the trees which thou knowest that they be not trees for meat, thou shalt destroy and cut them down; and thou shalt build bulwarks against the city that maketh war with thee, until it be subdued. |
| 20 Kun træer, du ved, ikke bærer spiselig frugt, må du ødelægge og fælde for at bygge belejringsværker mod den by, som er i krig med dig, til den falder. | 20 Men det træ alleene / som du kand vide / ad det er icke Træ til søjfe / det skalt du fordærfve oc afhugge / ad du kand bygge Bulverck imod Staden / som strjder imod dig / indtil du faar mact ofver den. | 20 If one be found slain in the land which the LORD thy God giveth thee to possess it, lying in the field, and it be not known who hath slain him: |