Femte Mosebog 23 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ingen, der er gildet ved knusning eller snit, har adgang til Herrens forsamling. | 1 XXIII. Capitel. DEr skal ingen Brøst eller Skaaren komme ind i HErrens Meenighed. | 1 He that is wounded in the stones, or hath his privy member cut off, shall not enter into the congregation of the LORD. |
| 2 Ingen, som er født i blandet ægteskab, har adgang til Herrens forsamling; end ikke i tiende led har hans afkom adgang til Herrens forsamling. | 2 Der skal oc intet HooreBarn komme ind i HErrens Meenighed / icke end i det tiende Led / hand skal icke komme i HErrens Meenighed. | 2 A bastard shall not enter into the congregation of the LORD; even to his tenth generation shall he not enter into the congregation of the LORD. |
| 3 ingen ammonit eller moabit har adgang til Herrens forsamling; end ikke i tiende led har deres afkom nogen sinde adgang til Herrens forsamling, | 3 Ammonitter oc Moabiter skulde icke komme ind i HErrens Meenighed / end i det tiende Led / de skulle icke komme i HErrens Meenighed ævindelig. | 3 An Ammonite or Moabite shall not enter into the congregation of the LORD; even to their tenth generation shall they not enter into the congregation of the LORD for ever: |
| 4 fordi de ikke kom eder i møde med brød eller vand undervejs, da I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors søn, fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig; | 4 Fordi / ad de vilde icke møde eder med Brød oc med Vand paa Veyen / der J foore ud ad Ægypten / oc fordi / ad de leyede Bileam Beors Søn / af Pethor i Mesophothania / imod dig / ad forbande dig. | 4 Because they met you not with bread and with water in the way, when ye came forth out of Egypt; and because they hired against thee Balaam the son of Beor of Pethor of Mesopotamia, to curse thee. |
| 5 men Herren din Gud ville ikke høre på Bileam, og Herren din Gud forvandlede forbandelsen til velsignelse, fordi Herren din Gud elskede dig. | 5 Men HErren djn Gud vilde icke høre Bileam / oc HErren djn Gud vende dig Forbandelsen om til Velsignelse / Thi / HErren djn Gud hafde dig kier. | 5 Nevertheless the LORD thy God would not hearken unto Balaam; but the LORD thy God turned the curse into a blessing unto thee, because the LORD thy God loved thee. |
| 6 Du skal aldrig i evighed bekymre dig om deres velfærd og lykke! | 6 Du skalt icke søge deres Lycke eller deres Gode / alle dine Dage ævindeligen. | 6 Thou shalt not seek their peace nor their prosperity all thy days for ever. |
| 7 Derimod må du ikke afsky edomiterne, thi det er dine brødre. Heller ikke ægypterne må du afsky, thi du har levet som fremmed i deres land. | 7 Du skalt icke hafve vederstyggelighed til en Edomit / Thi hand er djn Broder : Du skalt icke hafve vederstyggelighed til en Ægypter / Thi du hafver værit udlændig i hans Land : | 7 Thou shalt not abhor an Edomite; for he is thy brother: thou shalt not abhor an Egyptian; because thou wast a stranger in his land. |
| 8 Deres efterkommere må have adgang til Herrens forsamling i tredje led. | 8 De Børn som de aulede i det redie Led / skulle komme i HErrens Meenighed. | 8 The children that are begotten of them shall enter into the congregation of the LORD in their third generation. |
| 9 Når du går i krig mod dine fjender og lægger dig i lejr, så vogt dig for alt, hvad der er utilbørligt. | 9 Naar du gaar ud af Leyren / imod dine Fiender / Da tag dig vare for all ond handel. | 9 When the host goeth forth against thine enemies, then keep thee from every wicked thing. |
| 10 Findes der nogen hos dig, der på grund af en natlig hændelse ikke er ren, skal han gå uden for lejren, han må ikke komme ind i lejren; | 10 Er der nogen iblant eder / som icke er reen / for det som hannem kunde hende om Natten / hand skal gaa hen uden for Leyren / hand skal icke komme ind igien i Leyren / | 10 If there be among you any man, that is not clean by reason of uncleanness that chanceth him by night, then shall he go abroad out of the camp, he shall not come within the camp: |
| 11 når det lakker mod aften, skal han tvætte sig med vand, og når solen går ned, må han atter komme ind i lejren. | 11 Oc naar det er mod Aften / skal hand too sig i Vand / oc naar Solen gaar ned / skal hand gaa i Leyren. | 11 But it shall be, when evening cometh on, he shall wash himself with water: and when the sun is down, he shall come into the camp again. |
| 12 Du skal have en afsides plads uden for lejren, hvor du kan gå for dig selv; | 12 Du skalt hafve en Sted uden for Leyren / oc du skalt gaa djd ud / ad giøre dit behof. | 12 Thou shalt have a place also without the camp, whither thou shalt go forth abroad: |
| 13 og du skal have en pind i dit bælte, og når du sætter dig derude, skal du med den grave et hul og bagefter tildække dine udtømmelser. | 13 Oc du skalt hafve en liden Spaade / foruden dine Vaaben / oc naar du vilt sætte dig der ude / da skalt du grafve der med / oc vende dig om oc skiule det som er gaait fra dig. | 13 And thou shalt have a paddle upon thy weapon; and it shall be, when thou wilt ease thyself abroad, thou shalt dig therewith, and shalt turn back and cover that which cometh from thee: |
| 14 Thi Herren din Gud drager med midt i din lejr for at hjælpe dig og give dine fjender i din magt; derfor skal din lejr være hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker væmmelse, og vende sig fra dig. | 14 Thi HErren djn Gud gaar iblant dine Leyre / ad udfrj dig / oc gifve dine Fiender for dig: Oc din Leyr skal være hellig / ad hand skal icke see noget skammelig hos dig / oc vende sig fra dig. | 14 For the LORD thy God walketh in the midst of thy camp, to deliver thee, and to give up thine enemies before thee; therefore shall thy camp be holy: that he see no unclean thing in thee, and turn away from thee. |
| 15 Du må ikke udlevere en træl til hans herre, når han er flygtet fra sin herre og søger tilflugt hos dig. | 15 Du skalt icke antvorde en Svend i sin HErris hænder / som flyde fra sin herre til dig. | 15 Thou shalt not deliver unto his master the servant which is escaped from his master unto thee: |
| 16 Han må tage ophold i din midte på det sted, han selv vælger, inden dine porte, hvor han helst vil være, og du må ikke gøre ham men. | 16 Hand skal blifve hos dig paa den Sted / som hand udvæler sig til gode i een af dine Poste / du skalt icke giøre hannem vold. | 16 He shall dwell with thee, even among you, in that place which he shall choose in one of thy gates, where it liketh him best: thou shalt not oppress him. |
| 17 Ingen af Israels døtre må være skøge, og ingen af Israels sønner må være mandsskøge. | 17 Der skal ingen Skøge være af Jsraels Døttre / oc ingen skændet Skalck af Jsraels Sønner. | 17 There shall be no whore of the daughters of Israel, nor a sodomite of the sons of Israel. |
| 18 Du må ikke for at opfylde et løfte bringe skøgefortjeneste eller hundeløn til Herren din Guds hus; thi begge dele er Herren din Gud en vederstyggelighed. | 18 Du skalt icke indføre nogen Skøgeløn eler Hunde være i HErrens djn Guds Huus / for noget Løfte : Thi de ere HErren djn Gud ocsaa baade en vederstyggelighed. | 18 Thou shalt not bring the hire of a whore, or the price of a dog, into the house of the LORD thy God for any vow: for even both these are abomination unto the LORD thy God. |
| 19 Du må ikke tage rente af din broder, hverken af penge, fødevarer eller andet, som man kan tage rente af. | 19 Du skalt icke tage Aager af djn Broder / Pendinge Aager / MadAager / hva som heldst /Aager der aagris kand. | 19 Thou shalt not lend upon usury to thy brother; usury of money, usury of victuals, usury of any thing that is lent upon usury: |
| 20 Af udlændinge må du tage rente, men ikke af din broder, hvis Herren din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det land, du skal ind og tage i besiddelse. | 20 Af en Fremmed maa du tage Aager / Men af djn Broder maat du icke tage Aager / ad HErren djn Gud skal velsigne dig / i alt det som du tager dig for / i det Land / hvori hen du kommer / ad eye det. | 20 Unto a stranger thou mayest lend upon usury; but unto thy brother thou shalt not lend upon usury: that the LORD thy God may bless thee in all that thou settest thine hand to in the land whither thou goest to possess it. |
| 21 Når du aflægger et løfte til Herren din Gud, må du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil Herren din Gud kræve det af dig, og du vil pådrage dig skyld. | 21 Naar du lofver HErren djn Gud et Løfte / da skalt du icke fortøfve at holde det / Thi HErren djn Gud vil Visseligen det udkræfve af dig / oc det skal blifve dig til synd. | 21 When thou shalt vow a vow unto the LORD thy God, thou shalt not slack to pay it: for the LORD thy God will surely require it of thee; and it would be sin in thee. |
| 22 Men hvis du undlader at aflægge løfter, pådrager du dig ingen skyld. | 22 Men lofve du intet / da est du uden Synd. | 22 But if thou shalt forbear to vow, it shall be no sin in thee. |
| 23 Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du frivilligt har lovet Herren din Gud, hvad du har udtalt med din mund. | 23 Det som er udgangit af dine Læber / det skalt du holde / oc giøre lige saa / som du hafver lofvit HErren djn Gud frjvillig med djn Mund som du hafver talit. | 23 That which is gone out of thy lips thou shalt keep and perform; even a freewill offering, according as thou hast vowed unto the LORD thy God, which thou hast promised with thy mouth. |
| 24 Når du kommer ind i din næstes vingård, må du spise alle de druer, du har lyst til, så du bliver mæt; men du må ingen komme i din kurv. | 24 Naar du gaar i djn Næstis Vjngaard / da maat du æde saa mange Vjndruer som dig lyster / indtil du est mæt / Men du skalt intet legge i dit Kar. | 24 When thou comest into thy neighbour's vineyard, then thou mayest eat grapes thy fill at thine own pleasure; but thou shalt not put any in thy vessel. |
| 25 Når du går igennem din næstes sæd, må du plukke aks med din hånd, men du må ikke komme til din næstes sæd med segl. | 25 Naar du gaar i djn Næstis Korn / da maat du plocke Ax af med djn Haand / Men du skalt icke opløfte Segl ofver djn Næstis Korn. | 25 When thou comest into the standing corn of thy neighbour, then thou mayest pluck the ears with thine hand; but thou shalt not move a sickle unto thy neighbour's standing corn. |