Femte Mosebog 25 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Når der opstår strid mellem mænd, og de møder for retten, skal man dømme dem imellem; den, der har ret, skal frikendes, den skyldige dømmes. | 1 XXV. Capitel. NAar der er trætte imedlem Mænd / oc de komme fræm for Dom / da skulle de dømme dem / oc de skulle dømme den Retfærdige ad være retfærdig / oc den ugudelige ad være ugudelig. | 1 If there be a controversy between men, and they come unto judgment, that the judges may judge them; then they shall justify the righteous, and condemn the wicked. |
| 2 Og dersom den skyldige idømmes prygl, skal dommeren lade ham lægge sig på jorden og i sit påsyn lade ham få det antal slag, der svarer til hans forseelse. | 2 Oc det skal skee / om den ugudelige hafver fortient Hug / Da skal Dommeren lade hannem falde ned /oc lade hannem slaa for sig / efter som hans Misgierning er meget til. | 2 And it shall be, if the wicked man be worthy to be beaten, that the judge shall cause him to lie down, and to be beaten before his face, according to his fault, by a certain number. |
| 3 Fyrretyve slag må han lade ham få, men heller ikke flere, for at din broder ikke skal vanæres for dine øjne, når han får endnu flere slag. | 3 Mand skal slaa hannem fyrretive Slag / mand skal icke slaa meere / ad mand skal icke / maa skee / om hand slaais der ofver / slaa hannem for meget / oc din Broder skal foractis for dine Øyne. | 3 Forty stripes he may give him, and not exceed: lest, if he should exceed, and beat him above these with many stripes, then thy brother should seem vile unto thee. |
| 4 Du må ikke binde munden til på en okse, når den tærsker. | 4 Du skalt icke binde Munden til / paa en Oxe / Naar hand tærsker. | 4 Thou shalt not muzzle the ox when he treadeth out the corn. |
| 5 Når flere brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen søn, må hans enke ikke gifte sig med en fremmed mand uden for slægten; men hendes svoger skal gå til hende og tage hende til ægte, idet han indgår svogerægteskab med hende. | 5 Naar Brødre boe tilhobe / oc een døør af dem oc hand hafver ingen søn / Da skal den Dødis Hustru icke blifve nogen fremmed udvortis Mands : Hendis Mands Broder skal gaa ind til hende / oc tage hende sig til Hustru / oc ecte hende i sin Broders sted. | 5 If brethren dwell together, and one of them die, and have no child, the wife of the dead shall not marry without unto a stranger: her husband's brother shall go in unto her, and take her to him to wife, and perform the duty of an husband's brother unto her. |
| 6 Og den første søn, hun føder, skal bære den afdøde broders navn, for at hans navn ikke skal udslettes af Israel. | 6 Oc det skal skee / den første Søn som hun skal føde / skal komme op efter hans døde Broders Nafn / oc hans navn skal icke udslettis af Jsrael. / Men om Manden vil icke tage sin Broders Hustru / da skal hans Broders hustru gaa op til Porten til de Ældste / | 6 And it shall be, that the firstborn which she beareth shall succeed in the name of his brother which is dead, that his name be not put out of Israel. |
| 7 Men hvis manden er uvillig til af ægte sin svigerinde, skal hun gå hen til de ældste i byporten og sige: »Min svoger vægrer sig ved at opretholde sin broders navn i Israel og vil ikke indgå svogerægteskab med mig!« | 7 ooc sige: Mjn Mands Broder Veigrer sig ad opvæcke sin Broder et nafn i Jsrael / vil icke ecte mig i sin Brodres sted. | 7 And if the man like not to take his brother's wife, then let his brother's wife go up to the gate unto the elders, and say, My husband's brother refuseth to raise up unto his brother a name in Israel, he will not perform the duty of my husband's brother. |
| 8 Derpå skal de ældste i byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende, | 8 Saa skulle de Ældste af hans Stad kalde hannem / oc tale til hannem / Naar hand da staar oc siger / Jeg vil icke tage hende: | 8 Then the elders of his city shall call him, and speak unto him: and if he stand to it, and say, I like not to take her; |
| 9 skal hans svigerinde i de ældstes påsyn gå hen til ham, drage hans sko af hans fod og spytte ham i ansigtet og tage til orde og sige: »Således gør man ved den mand, som ikke vil opbygge sin broders slægt!« | 9 Da skal hans Broders Hustru træde til hannem for de Ældste / oc drage hans Skoo af hans Food / oc spytte i h ans Ansict / oc skal svare / oc sige : Saa skal det skee den Mand / som icke vil opbygge sin Broders huus : | 9 Then shall his brother's wife come unto him in the presence of the elders, and loose his shoe from off his foot, and spit in his face, and shall answer and say, So shall it be done unto that man that will not build up his brother's house. |
| 10 Og hans navn i Israel skal være: Den barfodedes hus. | 10 Oc hans nafn skal kaldis i Jsrael / Den hans Huus / som Skoen er afdragen. | 10 And his name shall be called in Israel, The house of him that hath his shoe loosed. |
| 11 Når der opstår trætte mellem to mænd, og den enes hustru kommer til for at fri sin mand fra den andens slag, og hun rækker sin hånd ud og tager fat i den andens blusel, | 11 Naar Mænd slaaes til sammen / een med den anden / oc den eene Mands Hustru kommer der til / ad frj sin Mand ad hans Haand som slaar hannem / oc hun recker sin Haand ud / oc tager paa hans Blysel: | 11 When men strive together one with another, and the wife of the one draweth near for to deliver her husband out of the hand of him that smiteth him, and putteth forth her hand, and taketh him by the secrets: |
| 12 da skal du hugge hendes hånd af; du må ikke vise skånsel. | 12 Da skalt du afhugge hendis Haand / dit Øye skal icke spare (hende.) | 12 Then thou shalt cut off her hand, thine eye shall not pity her. |
| 13 Du må ikke have to slags vægtlodder i din pung, større og mindre. | 13 Du skalt icke hafve to honde Vecter i din Sæck / een større oc een mindr. | 13 Thou shalt not have in thy bag divers weights, a great and a small. |
| 14 Du må ikke have to slags efaer i dit hus, en større og en mindre. | 14 Du skalt icke heller hafve to Skipper i dit Huus / en stoor oc en liden. | 14 Thou shalt not have in thine house divers measures, a great and a small. |
| 15 Fuldvægtige lodder og efaer, der holder mål, skal du have, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig. | 15 Du skalt hafve en fuldkommen oc ræt Vect / du skalt hafve en fuldkommen oc ræt Skippe / paa det ad de skulle længe dine Dage / idet Land / som HErren djn Gud gifver dig. | 15 But thou shalt have a perfect and just weight, a perfect and just measure shalt thou have: that thy days may be lengthened in the land which the LORD thy God giveth thee. |
| 16 Thi en vederstyggelighed for Herren din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår svig. | 16 Thi hver som giør det / er en Vederstyggelighed for HErren djn Gud / hver som giør uret. | 16 For all that do such things, and all that do unrighteously, are an abomination unto the LORD thy God. |
| 17 Kom i hu, hvad amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten, | 17 Kom i hu / hva Amalek giorde dig paa Veyen / der J droge ud af Ægypten: | 17 Remember what Amalek did unto thee by the way, when ye were come forth out of Egypt; |
| 18 hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede efternølere ned, da du var træt og nødig. | 18 Hvorledis hand kom med dig paa Veyen / oc slog djn Hindertrop / alle de Trætte (som droge) efter dig / der du varst træt oc mødig / oc hand icke fryctede Gud. | 18 How he met thee by the way, and smote the hindmost of thee, even all that were feeble behind thee, when thou wast faint and weary; and he feared not God. |
| 19 Når derfor Herren din Gud giver dig ro for alle dine fjender rundt om i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje, da skal du udrydde ethvert minde om Amalek. Glem det ikke! | 19 Oc det skal skee / naar HErren djn Gud faar gifvit dig Rolighed for alle dine Fiender trint omkring i Landet / som HErren djn Gud gifver dig til Arf ad eye det / da skalt du udslette Amaleks ihukommelse under Himmelen / du skalt icke forglemme det. | 19 Therefore it shall be, when the LORD thy God hath given thee rest from all thine enemies round about, in the land which the LORD thy God giveth thee for an inheritance to possess it, that thou shalt blot out the remembrance of Amalek from under heaven; thou shalt not forget it. |