Femte Mosebog 26 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Når du kommer ind i det land, Herren din Gud giver dig til arv, og tager det i besiddelse og bosætter dig deri, | 1 XXVI. Capitel. OC det skal skee / naar du kommer ind i det Land / som HErren djn Gud gifver dig til Arf / oc du eyer det / oc boor der udi. | 1 And it shall be, when thou art come in unto the land which the LORD thy God giveth thee for an inheritance, and possessest it, and dwellest therein; |
| 2 skal du tage en del af førstegrøden af alle de jordens frugter, som du høster af det land, Herren din Gud giver dig, og lægge dem i en kurv og begive dig til det sted, Herren din Gud udvælger til bolig for sit navn. | 2 Da skalt du tage af allehonde første Fruct i landet / som du skalt fræmføre af djn Jord / som HErren djn Gud gifver dig / oc legge det i en Kurf / oc gaa til den Sted / som HErren djn Gud skal udvæle / ad nedsætte sit Nafn der. | 2 That thou shalt take of the first of all the fruit of the earth, which thou shalt bring of thy land that the LORD thy God giveth thee, and shalt put it in a basket, and shalt go unto the place which the LORD thy God shall choose to place his name there. |
| 3 Når du så kommer til den præst, som er der på den tid, skal du sige til ham: »Jeg vidner i dag for Herren din Gud, at jeg er kommet ind i det land, Herren tilsvor vore fædre at ville give os.« | 3 Oc du skalt komme til Præsten / som vorder i de Dage oc sige til hannem: Jeg forkynder i Dag for HErren djn Gud / ad jeg er kommen i det Land / som HErren soor vore Forfædre / ad gifve os. | 3 And thou shalt go unto the priest that shall be in those days, and say unto him, I profess this day unto the LORD thy God, that I am come unto the country which the LORD sware unto our fathers for to give us. |
| 4 så skal præsten tage kurven af din hånd og sætte den hen foran Herren din Guds alter. | 4 Oc Præsten skal tage Kurfven af djn Haand / oc sætte den ned for HErrens djn Guds Altere. | 4 And the priest shall take the basket out of thine hand, and set it down before the altar of the LORD thy God. |
| 5 Derpå skal du tage til orde og sige for Herren din Guds åsyn: »En omvankende aramæer var min stamfader; han drog ned til Ægypten og boede der som fremmed med nogle få mænd, men der blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk. | 5 Da skalt du svare / oc sige for HErren djn Gud : Mjn Fader var en ælendig Syrer / oc hand drog ned til Ægypten / oc var der en udlændig / med et Føye Folck / oc hand blef der til et stoort / sterckt oc mangfoldig Folck. | 5 And thou shalt speak and say before the LORD thy God, A Syrian ready to perish was my father, and he went down into Egypt, and sojourned there with a few, and became there a nation, great, mighty, and populous: |
| 6 Men ægypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt trællearbejde; | 6 Men Ægypterne foore ilde med os / oc tvingde os / oc lagde en haard Trældom paa os. / | 6 And the Egyptians evil entreated us, and afflicted us, and laid upon us hard bondage: |
| 7 da råbte vi til Herren, vore fædres Gud, og Herren hørte vor røst og så til vor elendighed, møje og trængsel; | 7 Da raabte vi til HErren vore Fædres Gud / oc HErren hørde vort råb / oc saa vor ælendighed / oc vor Møye / oc vor Nød : | 7 And when we cried unto the LORD God of our fathers, the LORD heard our voice, and looked on our affliction, and our labour, and our oppression: |
| 8 og Herren førte os ud af Ægypten med stærk hånd og udstrakt arm, med store, forfærdelige gerninger og med tegn og undere; | 8 Oc HErren udførde os af Ægypten / med en veldig Haand oc udrackt Arm / oc med stoor Forfærdelse / oc ved Tegn oc ved underlige Gierninger: | 8 And the LORD brought us forth out of Egypt with a mighty hand, and with an outstretched arm, and with great terribleness, and with signs, and with wonders: |
| 9 og han førte os til dette sted og gav os dette land, et land, der, flyder med mælk og honning. | 9 Oc førde os hjd til denne Sted / oc hafver gifvit os dette Land / et Land som flyder med Melck oc Honnig. | 9 And he hath brought us into this place, and hath given us this land, even a land that floweth with milk and honey. |
| 10 Og her bringer jeg nu førstegrøden af frugterne af den jord, du har givet mig, herre!« Derpå skal du stille kurven hen for Herren dinguds åsyn og tilbede for Herren din Guds åsyn | 10 Oc nu / see / jeg hafver baarit hjd de første af Landsens Fruct / som du HErren hafver gifvit mig: Oc du skalt lade det blifve for HErren djn Guds Ansict / oc tilbede for HErrens djn Gud Ansict: | 10 And now, behold, I have brought the firstfruits of the land, which thou, O LORD, hast given me. And thou shalt set it before the LORD thy God, and worship before the LORD thy God: |
| 11 Og så være glad over alt det gode, Herren din Gud giver dig, sammen med din husstand, leviten og den fremmede, der bor i din midte. | 11 Oc giøre dig glad ofver alt det Gode / som HErren djn Gud hafver gifvit dig oc dit Huus / du oc Levitten / oc den Fremmede som er hos dig. | 11 And thou shalt rejoice in every good thing which the LORD thy God hath given unto thee, and unto thine house, thou, and the Levite, and the stranger that is among you. |
| 12 Når du det tredje år, tiendeåret, er færdig med at aflevere hele tienden af din afgrøde og har givet leviten, den fremmede, den faderløse og enken den, så de kan spise sig mætte inden dine porte, | 12 Naar du hafver fulendit ad tjende all Tjenden af all djn Grøde / i det tredie Aar / (som er) Tjendens Aar / Da skalt du fve Levitten / den Fremmede / den Faderløse / oc encken / ad de æde inden djne Porte oc blifve mætte. | 12 When thou hast made an end of tithing all the tithes of thine increase the third year, which is the year of tithing, and hast given it unto the Levite, the stranger, the fatherless, and the widow, that they may eat within thy gates, and be filled; |
| 13 da skal du sige for Herren din Guds åsyn: »Jeg har leveret det hellige ud fra mit hus, jeg har også givet leviten, den fremmede, den faderløse og enken det efter alt dit bud, som du har givet os; jeg har ikke overtrådt noget af dine bud og intet glemt. | 13 Oc du skalt sig for HErren djn Guds Ansict / Jeg hafver baarit ud af mit huus / det som er helliggiort / oc gifvit ocsaa levitten / oc den Udlændinge / den Faderløse oc Encken / eller alle djne Bud / som du hafver budit mig / Jeg hafver intet ofvertrædet eller forglemt af dine Bud. | 13 Then thou shalt say before the LORD thy God, I have brought away the hallowed things out of mine house, and also have given them unto the Levite, and unto the stranger, to the fatherless, and to the widow, according to all thy commandments which thou hast commanded me: I have not transgressed thy commandments, neither have I forgotten them: |
| 14 Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde sorg, jeg har ikke været uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en død noget deraf, jeg har adlydt Herren min Guds røst, jeg har handlet nøje efter dit bud. | 14 Jeg hafver intet ædit der af i mjn Sorg / oc intet tagit der af i mjn ureenhed / Jeg hafver intet gifvit til den Døde der af : Jeg hafver værit HErrens mjn Guds Røst lydig / jeg hafver giort efter alt det som du hafver budit mig. | 14 I have not eaten thereof in my mourning, neither have I taken away ought thereof for any unclean use, nor given ought thereof for the dead: but I have hearkened to the voice of the LORD my God, and have done according to all that thou hast commanded me. |
| 15 Se derfor ned .fra din hellige bolig, fra himmelen, og velsign dit folk Israel og den jord, du gav os, som du tilsvor vore fædre, et land, der flyder med mælk og honning!« | 15 See ned af djn helligheds Bolig af Himmelen / oc velsign dit Folck Jsrael / oc det Land som du hafver gifvit os / lige som du hafver soorit vore Forfædre / et Land som flyder med Melck oc Honnig. | 15 Look down from thy holy habitation, from heaven, and bless thy people Israel, and the land which thou hast given us, as thou swarest unto our fathers, a land that floweth with milk and honey. |
| 16 I dag byder Herren din Gud dig at handle efter disse anordninger og lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit hjerte og hele din sjæl! | 16 . HErren djn Gud biuder dig i Dag / ad giøre disse Skicke oc Ræt / oc du skalt bevare oc giøre dem / i dit gandske Hierte / oc i djn gandske Siel. | 16 This day the LORD thy God hath commanded thee to do these statutes and judgments: thou shalt therefore keep and do them with all thine heart, and with all thy soul. |
| 17 du har i dag ladet Herren tilsige dig, at han vil være din Gud, og at han vil sætte dig højt over alle folk, som han har skabt, til pris og berømmelse og ære. | 17 Du hafver giort Pact i Dag med HErren / ad hand skal være djn Gud / oc ad du vilt vandre i hans Veye / oc holde hans Skick / oc hans Bud / oc hans Ræt / oc ad lyde hans røst. | 17 Thou hast avouched the LORD this day to be thy God, and to walk in his ways, and to keep his statutes, and his commandments, and his judgments, and to hearken unto his voice: |
| 18 Og Herren har i dag ladet dig tilsige ham, at du vil være hans ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage vare på alle hans bud, | 18 Oc HErren hafver tilsagt dig i Dag / ad du skalt være hans synderlige Folck / som hand hafver sagt dig / oc ad du skalt holde alle hans Bud: | 18 And the LORD hath avouched thee this day to be his peculiar people, as he hath promised thee, and that thou shouldest keep all his commandments; |
| 19 og at du vil gå på hans veje og holde hans anordninger, bud og lovbud og høre hans røst, og at du vil være Herren din Gud et helligt folk, som han har sagt. | 19 Oc hand skal ophøye dig ofver alle Folck / som hand hafver giort til Lof / oc til Nafn / oc til Herlighed / oc ad du skalt være HErren djn Gud et hellig Folck / som hand hafver sagt. | 19 And to make thee high above all nations which he hath made, in praise, and in name, and in honour; and that thou mayest be an holy people unto the LORD thy God, as he hath spoken. |