Femte Mosebog 31 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da Moses var færdig med at tale disse ord til hele Israel, | 1 XXXI. Capitel. OC Mose gick / oc talde disse Ord til all Jsrael: | 1 And Moses went and spake these words unto all Israel. |
| 2 sagde han til dem: »Jeg er nu 120 år gammel og kan ikke mere færdes som før; og Herren har sagt til mig: du skal ikke komme over Jordan der! | 2 Oc sagde til dem / Jeg er i Dag hundrede oc tive Aar gammel / jeg kand icke længre gaa ud oc ind : Oc HErren sagde til mig: Du skalt icke gaa ofver denne Jordan. | 2 And he said unto them, I am an hundred and twenty years old this day; I can no more go out and come in: also the LORD hath said unto me, Thou shalt not go over this Jordan. |
| 3 Men Herren din Gud vil selv drage over i spidsen for dig, han vil udrydde disse folkeslag for dig, så du kan tage deres land i besiddelse. Og Josua skal drage over i spidsen for dig, som Herren har sagt. | 3 HErren djn Gud hand skal gaa ofver for dig / hand skal adsprede disse Folck for dig / ad du skalt eye dem : Josus hand skal gaa ofver for dig / som HErren hafver sagt. | 3 The LORD thy God, he will go over before thee, and he will destroy these nations from before thee, and thou shalt possess them: and Joshua, he shall go over before thee, as the LORD hath said. |
| 4 Og Herren skal handle med dem, som han handlede med amoriterkongerne sibon og, og med deres land, som han ødelagde; | 4 Oc HErren skal giøre imod dem / som hand giorde imod Sihon oc Og / de Emoritters Konger oc deres Land / hvilcke hand ødelagde. | 4 And the LORD shall do unto them as he did to Sihon and to Og, kings of the Amorites, and unto the land of them, whom he destroyed. |
| 5 og Herren skal give dem i eders magt, og l skal handle med dem i overensstemmelse med alle de bud, jeg gav eder. | 5 Naar HErren gifver dem nu for eder / Du skulle J giøre ved dem efter alle de Bud / som jeg hafver befallit eder. | 5 And the LORD shall give them up before your face, that ye may do unto them according unto all the commandments which I have commanded you. |
| 6 Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi Herren din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!« | 6 Værer trøstige oc ved et frjst Mood / frycter icke oc gruer intet for dem: Thi HErren djn Gud hand skal vandre med dig / hand skal icke slaa dig varløs / ey heller forlade dig. | 6 Be strong and of a good courage, fear not, nor be afraid of them: for the LORD thy God, he it is that doth go with thee; he will not fail thee, nor forsake thee. |
| 7 Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels nærværelse: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk ind i det land, Herren svor at ville give deres fædre, og give dem det i eje. | 7 Oc Mose kaldede ad Josua / oc sagde til hannem / i meenighed Jsraels Aasiun / Vær trøstig oc ved et frjt Mood / Thi du skalt indgaa med dette Folck / i det Land som HErren soor deres Forfædre / ad gifve dem / oc du skalt deele det til Arf imedlem dem. | 7 And Moses called unto Joshua, and said unto him in the sight of all Israel, Be strong and of a good courage: for thou must go with this people unto the land which the LORD hath sworn unto their fathers to give them; and thou shalt cause them to inherit it. |
| 8 Herren selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!« | 8 Oc HErren / hand som gaar for dig / hand skal være med dig / hand skal icke slaa dig varløs / oc icke forlade dig: Fryct icke oc forfærdis icke. | 8 And the LORD, he it is that doth go before thee; he will be with thee, he will not fail thee, neither forsake thee: fear not, neither be dismayed. |
| 9 Derpå nedskrev Moses denne lov og overgav den til præsterne, Levis sønner, der bar Herrens pagts ark, og til alle Israels ældste. | 9 Oc Mose skref denne Lov / oc fick Præsterne / Levi sønner / den / som baare HErren Pactis Arck / oc alle de Ældste af Jsrael. | 9 And Moses wrote this law, and delivered it unto the priests the sons of Levi, which bare the ark of the covenant of the LORD, and unto all the elders of Israel. |
| 10 Og Moses bød dem: »Hvergang der er gået syv år, i friåret, på løvhyttefesten, | 10 Oc Mose bød dem / oc sagde : Naar siu Aar ere ude / paa efterladelsens Aars bestemte Tjd / paa Tabernackelens høytjd: | 10 And Moses commanded them, saying, At the end of every seven years, in the solemnity of the year of release, in the feast of tabernacles, |
| 11 når hele Israel kommer for at stedes for Herren din Guds åsyn på det sted, han udvælger, skal du læse denne lov højt for hele Israel. | 11 Naar alle Jsrael kommer ad sees for HErren djn Guds Ansict / paa den sted / som hand skal udvæle: Da skalt du udraabe denne Lov for alle Jsrael / for deres øren. | 11 When all Israel is come to appear before the LORD thy God in the place which he shall choose, thou shalt read this law before all Israel in their hearing. |
| 12 Kald da folket sammen,mænd, kvinder og børn og de fremmede, som bor inden dine porte, for at de kan høre og lære at frygte Herren eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne lovs ord; | 12 Lad forsamle Folcket / Mænd oc Qvinder / oc Børn oc djn Fremmede / som er inden dine Porte / ad de maa høre / oc ad de maa lerre / oc frycte HErren eders Gud / oc holde oc giøre alle de ord i denne Lov. | 12 Gather the people together, men, and women, and children, and thy stranger that is within thy gates, that they may hear, and that they may learn, and fear the LORD your God, and observe to do all the words of this law: |
| 13 og deres børn,som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte Herren eders Gud, alle de dage I lever i det land, som t skal ind og tage i besiddelse efter at være gået over Jordan!« | 13 Oc ad deres Børn / som dette icke vide / maa de høre oc lerre ad frycte HErrens eders Gud / i alle de Dage / som J lefve i det Land / hvor hen J drage / ofvre Jordanen / ad eye det. | 13 And that their children, which have not known any thing, may hear, and learn to fear the LORD your God, as long as ye live in the land whither ye go over Jordan to possess it. |
| 14 Derpå sagde Herren til Moses: »Nu nærmer tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua bid og stil eder i åbenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine befalinger!« Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i åbenbaringsteltet. | 14 Oc HErren sagde til Mose: See / djn Tjd er hart hos / ad du skalt døø / Kald Josua / oc staar i Forsamlingens Pauluun / ad Jeg gifver hannem befaling : Oc Mose gick hen oc Josua / oc de stoode i Forsamlingens Pauluun : | 14 And the LORD said unto Moses, Behold, thy days approach that thou must die: call Joshua, and present yourselves in the tabernacle of the congregation, that I may give him a charge. And Moses and Joshua went, and presented themselves in the tabernacle of the congregation. |
| 15 Da åbenbarede Herren sig i teltet i en skystøtte, og skystøtten stillede sig ved teltets indgang. | 15 Oc HErren blef seit i Pauluunet / i en Skystøtte /oc Skystøtten stood ofver Pauluunets Dør. | 15 And the LORD appeared in the tabernacle in a pillar of a cloud: and the pillar of the cloud stood over the door of the tabernacle. |
| 16 Derpå sag,de Herren til Moses: »Når du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil dette folk give sig til at bole med fremmede guder, det lands guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min pagt, som jeg har sluttet med det. | 16 Oc HErren sagde til Mose: See / du sofver hen med din Fædre / oc dette Folck skal opstaa / oc drifve hoor / efter det fremmede Lands Guder / hvort hen det gaar ind udi / oc forlade mig / at lade den pact fare / som jeg hafver giort med det. | 16 And the LORD said unto Moses, Behold, thou shalt sleep with thy fathers; and this people will rise up, and go a whoring after the gods of the strangers of the land, whither they go to be among them, and will forsake me, and break my covenant which I have made with them. |
| 17 Men til den tid skal min vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit åsyn for dem; det skal ædes op, og mange ulykker og trængsler skal ramme det.til den tid skal det sige: mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min midte, at disse ulykker har ramt mig? | 17 Oc mjn Vredeskal da forhaste sig paa det / paa den Dag oc jeg skal forlade dem / oc skiule mit Ansict for dem / saa ad de skulle blifve fortærede : Oc naar meget ulycke oc Angist kommer ofver det / da skal det sige paa den Dag / Er icke alt dette onde kommit ofver mig / fordi / ad mjn Gud er icke med mig? | 17 Then my anger shall be kindled against them in that day, and I will forsake them, and I will hide my face from them, and they shall be devoured, and many evils and troubles shall befall them; so that they will say in that day, Are not these evils come upon us, because our God is not among us? |
| 18 Og jeg vil til den tid helt skjule mit åsyn for det for alt det ondes skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede guder. | 18 Oc jeg skal aldeelis skiule mit Ansict paa den dag / for alt det onde som det hafver giort / thi det hafver vendt sig til fremmede Guder. | 18 And I will surely hide my face in that day for all the evils which they shall have wrought, in that they are turned unto other gods. |
| 19 Så skriv nu denne sang op, lær israelitterne den og læg den i deres mund, for at denne sang kan være mit vidne mod israelitterne. | 19 Saa skrifver eder nu denne Sang / oc lærer Jsraels Børn den / leg den i deres Mund / ad samme Sang maa være mig til et Vidne for Jsraels Børn. | 19 Now therefore write ye this song for you, and teach it the children of Israel: put it in their mouths, that this song may be a witness for me against the children of Israel. |
| 20 Thi jeg vil føre dem ind i det land, jeg tilsvor deres fædre, et land, der flyder med mælk og honning; men når det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min pagt. | 20 Thi jeg vil føre det ind i Landet / som jeg soor dets Fædre / hvilcket flyder med Melck oc Honnig: Oc det skal æde oc mættis / oc fede sig / Oc omvende sig til fremmede Gud / oc de skulle tiene dem / oc opperre mig / oc de skal giøre mjn Pact til intet. | 20 For when I shall have brought them into the land which I sware unto their fathers, that floweth with milk and honey; and they shall have eaten and filled themselves, and waxen fat; then will they turn unto other gods, and serve them, and provoke me, and break my covenant. |
| 21 Når da ulykker og trængsler i mængde rammer det, skal denne sang være det et vidne; thi aldrig må den dø på dets afkoms læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har ført dem ind i det land, jeg tilsvor deres fædre.« | 21 Oc det skal skee / naar meget Ont oc Angist kommer paa det / Da skal denne Sang svare imod det til et Vidnisbyrd : Thi det skal icke forglemmis af dets Afkoms Mund: Thi jeg veed dets Tancke / som det allerede omgaais med / før end jeg fører det i Landet / som jeg hafver soorit. | 21 And it shall come to pass, when many evils and troubles are befallen them, that this song shall testify against them as a witness; for it shall not be forgotten out of the mouths of their seed: for I know their imagination which they go about, even now, before I have brought them into the land which I sware. |
| 22 Da skrev Moses på den dag denne sang op og lærte israelitterne den. | 22 Saa skref Mose samme Sang paa den Dag / oc lærde Jsraels Børn den. | 22 Moses therefore wrote this song the same day, and taught it the children of Israel. |
| 23 Derpå bød han Josua, Nuns søn, og sagde: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre israelitterne ind i det land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!« | 23 Oc bød Josua Nuns Søn / oc sagde : Vær trøstig oc frjmodig / Thi du skalt føre Jsraels Børn i det Land / som jeg hafver soorit dem / oc Jeg / jeg vil være med dig. | 23 And he gave Joshua the son of Nun a charge, and said, Be strong and of a good courage: for thou shalt bring the children of Israel into the land which I sware unto them: and I will be with thee. |
| 24 Da Moses var færdig med at nedskrive denne lovs ord fra ende til anden i en bog, | 24 Oc det skeede / der Mose hafde nu aldeelis udskrefvit denne loves Ord i en Bog / indtil hand hafvde endit dem: | 24 And it came to pass, when Moses had made an end of writing the words of this law in a book, until they were finished, |
| 25 bød han leviterne, der bar Herrens pagts ark: | 25 Da bød Mose leviterne / som baare HErrens Pactis Arck / oc sagde: | 25 That Moses commanded the Levites, which bare the ark of the covenant of the LORD, saying, |
| 26 »Tag denne lovbog og læg den ved siden af Herren eders Guds pagts ark, for at den der kan være vidne imod dig; | 26 Taer denne Lovbog / oc legger den ved Ehrrens eders Guds Pacitis Arckis side / ad den skal være der til et Vidnisbyrd imod dig. | 26 Take this book of the law, and put it in the side of the ark of the covenant of the LORD your God, that it may be there for a witness against thee. |
| 27 thi jeg keder din genstridighed og halsstarrighed. Se, endnu i mit levende live har I været genstridige mod Herren, hvor meget mere da ikke, når jeg er død! | 27 Thi jeg kiender djn ulydighed oc djn haardnackenhed: See / men jeg end lefver hos eder i Dag / ere J ulydige imod HErren / hvor meget meere efter mjn Død? | 27 For I know thy rebellion, and thy stiff neck: behold, while I am yet alive with you this day, ye have been rebellious against the LORD; and how much more after my death? |
| 28 Kald nu alle eders stammers ældste og eders tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse ord for dem og kalde himmelen og jorden til vidne imod dem: | 28 Saa forsamler nu til mig alle de Ældste af eders Stammer oc eders Fogeder / ad jeg maa tale disse ord for deres Øren / ad tage Himmelen oc Jorden til Vidnisbyrd imod dem. | 28 Gather unto me all the elders of your tribes, and your officers, that I may speak these words in their ears, and call heaven and earth to record against them. |
| 29 Thi jeg ved, at når jeg er død, vil t handle ilde og vige bort fra den vej, jeg har anvist eder, og ulykken skal ramme eder i de kommende tider, fordi l gør, hvad der er ondt i Herrens øjne, og krænker ham med eders hænders gerning.« | 29 Thi jeg veed / ad efter mjn Død skulle J vist fordærfve det / oc vige af den Vey /som jeg hafver budit eder: Saa skal da ulycke komme paa eder i de sidste Dage / naar J hafve giort det onde for HErrens Øyne / ad operre hannem med eders Hænders Gierning. | 29 For I know that after my death ye will utterly corrupt yourselves, and turn aside from the way which I have commanded you; and evil will befall you in the latter days; because ye will do evil in the sight of the LORD, to provoke him to anger through the work of your hands. |
| 30 Derpå fremsagde Moses denne sang fra ende til anden for hel Israels forsamling: | 30 Saa talde Mose denne Sangs Ord for alle Jsraels Meenigheds Øren / indtil hand hafde endit dem. | 30 And Moses spake in the ears of all the congregation of Israel the words of this song, until they were ended. |