Femte Mosebog 32 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Lyt til, I himle, lad mig tale, jorden høre mine ord! | 1 XXXII. Capitel. Hører til J Himle / oc jeg vil tale / oc Jorden skal høre mjn Munds Tale. | 1 Give ear, O ye heavens, and I will speak; and hear, O earth, the words of my mouth. |
| 2 Lad dryppe som regn min lære, lad flyde som dug mit ord, som regnskyl på unge spirer, som regnens dråber på græs. | 2 Mjn Lærdom skal dryppe som Regn / Mjn Tale skal flyde som Dug : Som Støfregn paa Græs / oc som Taare paa Urter. | 2 My doctrine shall drop as the rain, my speech shall distil as the dew, as the small rain upon the tender herb, and as the showers upon the grass: |
| 3 Thi Herrens navn vil jeg forkynde, ære skal I give vor Gud! | 3 Thi jeg vil paakalde HErrens Nafn / gifver vor Gud stoor Ære. | 3 Because I will publish the name of the LORD: ascribe ye greatness unto our God. |
| 4 Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han. | 4 (Hand er) Klippen / hans Gierning er fuldkommen / thi alle hans Veye ere rætte: Gud er Sandhed oc icke uretvjshed / hand er retfærdig oc oprictig. | 4 He is the Rock, his work is perfect: for all his ways are judgment: a God of truth and without iniquity, just and right is he. |
| 5 Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet slægt. | 5 Det hafver fordærfvit sig / det vare icke hans Børn / hvilcket var deres Lyde / det er en forvend oc arrig i Slect. | 5 They have corrupted themselves, their spot is not the spot of his children: they are a perverse and crooked generation. |
| 6 Er det sådan, I lønner Herren? Du tåbelige, uvise folk! Er han ej din fader og skaber, den, som gjorde og danned dig? | 6 Skulle J vederlegge HErren det / du daarlige oc galne Folck? Er hand icke djn Fader / ja den som hafver kiøbt dig? Hand giorde dig oc beridde dig. | 6 Do ye thus requite the LORD, O foolish people and unwise? is not he thy father that hath bought thee? hath he not made thee, and established thee? |
| 7 Kom fortidens dage i hu, agt på henfarne slægters år; spørg din fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig! | 7 Kom i hu de gamle Dage / forstaa Aarene / for Slect efter Slect / spør djn Fader ad / oc hand skal kundgiøre dig (det/) | 7 Remember the days of old, consider the years of many generations: ask thy father, and he will show thee; thy elders, and they will tell thee. |
| 8 Da den højeste gav folkene eje, satte skel mellem menneskenes børn, bestemte han folkenes grænser efter tallet på Guds sønner, | 8 Der den Allerhøyeste uddeelte Arf iblant Folck / der hand adskilde Menniskenes Børn : Da sætte hand Folckenes Landemercke / efter Jsraels Børns tall. | 8 When the Most High divided to the nations their inheritance, when he separated the sons of Adam, he set the bounds of the people according to the number of the children of Israel. |
| 9 men Herrens del blev Jakob, Israel hans tilmålte lod. | 9 Thi HErrens deel er hans Folck / Jacob er hans Arfvis Snoor. | 9 For the LORD'S portion is his people; Jacob is the lot of his inheritance. |
| 10 Han fandt det i ørkenlandet, i ødemarken, blandt ørkenens hyl; han værnede det med vågent øje og vogtede det som sin øjesten. | 10 Hand motte finde hannem i Ørckenes Land / oc paa en tom øde sted / der som det hylede / hand motte føre hannem om / undervjste hannem / bevare hannem som sin Øyesteen. | 10 He found him in a desert land, and in the waste howling wilderness; he led him about, he instructed him, he kept him as the apple of his eye. |
| 11 Som ørnen, der purrer sin yngel ud og svæver over sine unger, løftede han det på sit vingefang og bar det på sine vinger. | 11 Som en Ørn mon opsætte sin rede / som svefve ofver sine Unger / saa motte hand udbrede sine Vinger / tage hannem / bære hannem paa sig Vinge. | 11 As an eagle stirreth up her nest, fluttereth over her young, spreadeth abroad her wings, taketh them, beareth them on her wings: |
| 12 Herren var dets eneste fører, ingen fremmed Gud var hos ham. | 12 HErren alleene motte leeede hannem / oc der var ingen fremmed Gud med hannem. | 12 So the LORD alone did lead him, and there was no strange god with him. |
| 13 Han lod det færdes over landets høje, nærede det med markens frugter, lod det suge honning af klippen og olie af bjergets flint, | 13 Hand lood hannem fare høyt op paa Jorden / oc hand aad Marckens Grøde : Oc hand lod hannem sue Honnig af en Klippe / oc Olie af den haarde Steen. | 13 He made him ride on the high places of the earth, that he might eat the increase of the fields; and he made him to suck honey out of the rock, and oil out of the flinty rock; |
| 14 surmælk fra køer, mælk fra småkvæg, dertil fedt af lam og vædre, af tyre fra Basan og bukke og hvedens fedme tillige, og drueblod drak du, vin. | 14 Smør af Køør / oc Melck af Faar / med det fede af Lam: Oc Vædre af Basan / oc Bucke / med den allerbeste Hvede / oc du motte dricke Vjndrue Blod. | 14 Butter of kine, and milk of sheep, with fat of lambs, and rams of the breed of Bashan, and goats, with the fat of kidneys of wheat; and thou didst drink the pure blood of the grape. |
| 15 Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin skaber, lod hånt om sin frelses klippe. | 15 Men der den Rætte blev seed / da slog hand op bag: (Du blefst feed/ du blefst tyck / du blefst hyldig) Oc hand forlood Gud / som hafde giorde hennem / oc ringe actede sin Saligheds Klippe. | 15 But Jeshurun waxed fat, and kicked: thou art waxen fat, thou art grown thick, thou art covered with fatness; then he forsook God which made him, and lightly esteemed the Rock of his salvation. |
| 16 De æggede ham med fremmede, med vederstyggeligheder tirrede de ham; | 16 De hafve opvact hannem til Njdkierhed ved Fremmede / de hafde operret hannem med vederstyggelighed. | 16 They provoked him to jealousy with strange gods, with abominations provoked they him to anger. |
| 17 de ofred til dæmoner, der ej er guder, til guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders fædre frygtede. | 17 De ofrede til Marcke Diefle / eller (Folck) som icke ere Gud / til Guder som de icke kiende / Til den nye / som vare komne nær fra / som eders Forfædre icke fryctede sig for. | 17 They sacrificed unto devils, not to God; to gods whom they knew not, to new gods that came newly up, whom your fathers feared not. |
| 18 Klippen, der avled dig, slog du af tanke og glemte den Gud, der fødte dig! | 18 Den Klippe som aulede dig / vilde du forglemme / oc fu vilde forglemt Gud / som fødde dig. | 18 Of the Rock that begat thee thou art unmindful, and hast forgotten God that formed thee. |
| 19 Da Herren så det, forstødte han dem af græmmelse over sine børn | 19 Oc der HErren det saa / forstød hand (dem/) ja af hastighed / sine Sønner oc sine Døttre. | 19 And when the LORD saw it, he abhorred them, because of the provoking of his sons, and of his daughters. |
| 20 Og sagde: »Jeg vil skjule mit åsyn for dem og se, hvad ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk slægt, børn, som er uden troskab; | 20 Oc hand sagde: Jeg vil skiule mit Ansict for dem / jeg vil see / hvor det skal gaa dem paa det sidste: Thi de ere en vanartig Slect / Børn som icke er Tro udi. | 20 And he said, I will hide my face from them, I will see what their end shall be: for they are a very froward generation, children in whom is no faith. |
| 21 de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme gøgl: jeg vil ægge dem med det, der ikke er et folk, tirre dem ved et folk af dårer. | 21 De hafve giort mig njdkier med det / som icke er Gud / de operrede mig med deres Forfængeligheder / Oc jeg vil giøre dem njdkier med det / som icke ere et Folck / med et daarligt Folck vil jeg operre dem. | 21 They have moved me to jealousy with that which is not God; they have provoked me to anger with their vanities: and I will move them to jealousy with those which are not a people; I will provoke them to anger with a foolish nation. |
| 22 Thi der flammer en ild i min vrede, som brænder til dødsrigets dyb; den fortærer jorden med dens grøde og antænder bjergenes grunde. | 22 Thi en Jld er optændt i mjn Vrede / oc den skal brænde til det nederste Helfvede: Oc den skal fortære Landet oc Grøden der af / oc sætte Jld paa Biergenes Grundvold. | 22 For a fire is kindled in mine anger, and shall burn unto the lowest hell, and shall consume the earth with her increase, and set on fire the foundations of the mountains. |
| 23 Jeg hober ulykker over dem og opbruger mine pile imod dem. | 23 Jeg vil sancke all ulycke ofver dem / Jeg vil skiude alle mine Pjle i dem. | 23 I will heap mischiefs upon them; I will spend mine arrows upon them. |
| 24 De udmagres af sult og hentæres af pestglød og giftig sot; så sender jeg vilddyrs tænder og slangers gift imod dem. | 24 De skulle vansmectes af Hunger / oc fortæres af Heedesiuge oc Braddød: Jeg vil sende Diurs Tender paa dem / med Hugormers Forgift / (som æde) Støf. | 24 They shall be burnt with hunger, and devoured with burning heat, and with bitter destruction: I will also send the teeth of beasts upon them, with the poison of serpents of the dust. |
| 25 ude slår sværdet børnene ned og inde i kamrene rædselen både yngling og jomfru, diende børn og grånende mænd. | 25 Sverdet skal ude fordærfve dem / oc ind Forfærdelse / baade Drengene oc Pigerne / det djende Barn med den graahærded Mand. | 25 The sword without, and terror within, shall destroy both the young man and the virgin, the suckling also with the man of gray hairs. |
| 26 jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres minde blandt ,mennesker ud, | 26 Jeg sagde: Jeg vilde udjage dem af (alle) Vraarer: Jeg vilde tage deres ihukommelse bort iblant Menniskene: | 26 I said, I would scatter them into corners, I would make the remembrance of them to cease from among men: |
| 27 men jeg frygtede, at fjenden skulle volde mig græmmelse, deres avindsmænd tage fejl og tænke: det var vor egen hånd, der var stærk, ej Herren, der gjorde alt dette. | 27 Saae jeg icke ved for deres Fienders Vrede / ad deres Fiender skulde icke / maa skee hofmode dem / oc ad de skulde icke / maa skee / sige / Vor Mact er høy / oc HErren hafver icke giort det altsammen. | 27 Were it not that I feared the wrath of the enemy, lest their adversaries should behave themselves strangely, and lest they should say, Our hand is high, and the LORD hath not done all this. |
| 28 Thi de er et rådvildt folk, og i dem er der ikke forstand. | 28 Thi de ere et Folck / som hafver icke Raad / oc der er icke Forstand i dem. | 28 For they are a nation void of counsel, neither is there any understanding in them. |
| 29 Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv! | 29 Gjd de vare vjse / ad de kunde fornemme dette / Ad de forstoode det / hva dem her efter skal vederfaris. | 29 O that they were wise, that they understood this, that they would consider their latter end! |
| 30 Hvor skulle een kunne forfølge tusind, og to slå ti tusind på flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og Herren givet dem til pris! | 30 Hvorlunde skulde een jagit tusinde / Oc to slagit tj tusinde paa fluct? Var det icke saa / ad deres Klippe hafve soldt dem? Oc HErren ofverantvordit dem? | 30 How should one chase a thousand, and two put ten thousand to flight, except their Rock had sold them, and the LORD had shut them up? |
| 31 Thi deres klippe er ikke som vor, det ved vore fjender bedst selv! | 31 Thi deres Klippe er icke som vor Klippe / oc vor Fiender (ere self) Dommere. | 31 For their rock is not as our Rock, even our enemies themselves being judges. |
| 32 Thi fra Sodoma stammer deres vinstok og fra Gomorras marker; deres druer er giftige druer, og beske er deres klaser; | 32 Thi deres Vjntræer ere af Sodomæ Vjntræ / oc af Gomoræ Vjnstock: Deres Vjndruer ere Galdis Vjndruer / de hafve beeske Bær. | 32 For their vine is of the vine of Sodom, and of the fields of Gomorrah: their grapes are grapes of gall, their clusters are bitter: |
| 33 som dragegift er deres vin, som øglers gruelige edder. | 33 Deres Vjn er Drage Eder / oc grum Afspriders Galde. | 33 Their wine is the poison of dragons, and the cruel venom of asps. |
| 34 Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine gemmer | 34 Er det icke skiult hos mig? Ja beseglet i mine Liggendefæ? Hefnen hør mig til / oc betalning / paa sin tjd skal deres Food strjde / | 34 Is not this laid up in store with me, and sealed up among my treasures? |
| 35 til hævnens og regnskabets dag, den stund, deres fod skal vakle? Thi deres undergangs dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i hast.« | 35 Thi deres ulyckis Dag er hart hos / oc dens Tilkommelse haster fast. | 35 To me belongeth vengeance, and recompense; their foot shall slide in due time: for the day of their calamity is at hand, and the things that shall come upon them make haste. |
| 36 thi ret skaffer Herren sit folk og forbarmer sig over sine tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en. | 36 Thi HErren skal dømme sit Folck / oc det skal angre hannem ofver sine Tienere: Thi hand skal see der paa / ad deres mact er borte / oc ad den beholden oc efterlatte er intet. | 36 For the LORD shall judge his people, and repent himself for his servants, when he seeth that their power is gone, and there is none shut up, or left. |
| 37 Da spørger han: »Hvor er nu deres Gud, klippen, på hvem de forlod, sig, | 37 Oc hand skal sige / Hvor ere deres Guder? Deres Klippe (som) de forlode dem paa? | 37 And he shall say, Where are their gods, their rock in whom they trusted, |
| 38 som åd deres, slagtofres fedme og drak deres drikofres vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et skjul! | 38 Som skulde æde det feede af deres Offer / som skulde dricke Vjn af deres Drickoffer / lader dem slaa op oc hielpe eder / ad der kand vorde Beskærmelse ofver eder. | 38 Which did eat the fat of their sacrifices, and drank the wine of their drink offerings? let them rise up and help you, and be your protection. |
| 39 erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, »G ingen kan frelse fra min hånd. | 39 Seer nu / ad Jeg / Jeg er den / oc der ere ick (andre) Guder med mig: Jeg kand slaa ihiel / oc gifve Ljf / hafver saargiort / oc jeg vil læge / oc der kand ingen redde af mjn Haand. | 39 See now that I, even I, am he, and there is no god with me: I kill, and I make alive; I wound, and I heal: neither is there any that can deliver out of my hand. |
| 40 Thi jeg løfter min hånd mod himlen og siger: så sandt jeg lever evindelig, | 40 Thi jeg vil opløfte mjn Haand til Himmelen / oc vil sige : Jeg lefver ævindeligen. | 40 For I lift up my hand to heaven, and say, I live for ever. |
| 41 jeg hvæsser mit lynende sværd, og min hånd tager fat på dommen, jeg hævner mig på mine fjender, øver gengæld mod mine avindsmænd. | 41 Naar jeg kun hvesser mit Sverds Liunild / oc mjn Haand griber til Ræt: Da vil jeg hafne mig igien paa mine Fiender / oc betale dem som mig hade. | 41 If I whet my glittering sword, and mine hand take hold on judgment; I will render vengeance to mine enemies, and will reward them that hate me. |
| 42 Mine pile gør jeg drukne af blod, og mit sværd skal svælge i kød, i faldnes og fangnes blod og fjendtlige høvdingers hoveder!« | 42 Jeg skal giøre mine Pjle druckne af Blod / oc mit Sverd skal æde Kiød / ja af deres Blood somslagne ere oc slagne / af Fiendens bare Hofvet. | 42 I will make mine arrows drunk with blood, and my sword shall devour flesh; and that with the blood of the slain and of the captives, from the beginning of revenges upon the enemy. |
| 43 I folkeslag, pris hans folk, thi han hævner sine tjeneres blod; han hævner sig på sine fjender, og skaffer sit folks land soning! | 43 Lofver J Hedninge hans Folck / Thi hand skal hefne sine Tienesrs Blood : Oc hand skal hefne sig paa sine Fiender / oc være miskundelig ofver sit Folckis Land. | 43 Rejoice, O ye nations, with his people: for he will avenge the blood of his servants, and will render vengeance to his adversaries, and will be merciful unto his land, and to his people. |
| 44 Og Moses kom og fremsagde hele denne sang for folket, han og Josua, Nuns søn. | 44 Oc Mose kom oc talde alle Ordene af denne Sang for Folckets øren / hand oc Osea Nuns Søn. | 44 And Moses came and spake all the words of this song in the ears of the people, he, and Hoshea the son of Nun. |
| 45 Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse ord for hele Israel, | 45 Oc Mose udtalde alle disse Ord til all Jsrael: | 45 And Moses made an end of speaking all these words to all Israel: |
| 46 sagde han til dem: »Læg eder alle de ord på sinde, som jeg i dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne lovs bud; | 46 Oc sagde til dem: Legger alle de Ord paa eders Hierte / som jeg vidner for eder i Dag / ad J skulle biude eders Børn dem / ad de bevare ad de giøre alt det her sigis i denne lov. | 46 And he said unto them, Set your hearts unto all the words which I testify among you this day, which ye shall command your children to observe to do, all the words of this law. |
| 47 thi det er ikke tomme ord uden betydning for eder, men af dem afhænger eders liv, og ved at følge det ord skal I få et langt liv i det land, som l skal ind og tage i besiddelse efter at være gået over Jordan.« | 47 Thi det er icke et forgæfvis Ord til eder / thi det er eders Ljf / oc ved samme ord skulle J forlænge eders Dage / i det Land hvort hen J drage / ofver Jordanen / ad eye det. | 47 For it is not a vain thing for you; because it is your life: and through this thing ye shall prolong your days in the land, whither ye go over Jordan to possess it. |
| 48 Selv samme dag talede Herren til Moses og sagde: | 48 Oc HErren talde til mose paa den samme Dag / oc sagde: | 48 And the LORD spake unto Moses that selfsame day, saying, |
| 49 »Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans land, som jeg vil give israelitterne i eje! | 49 Gack op paa dette Abrim Bierg / paa Nebo Bierg / som eri moabs land / som er mod Jericho / oc see det Land Canaan / hvilcket jeg gifver Jsraels Børn til Eyedom. | 49 Get thee up into this mountain Abarim, unto mount Nebo, which is in the land of Moab, that is over against Jericho; and behold the land of Canaan, which I give unto the children of Israel for a possession: |
| 50 Og så skal du dø på det bjerg, du bestiger, og samles til din slægt, ligesom din broder Aron døde på bjerget hor og samledes til sin slægt, | 50 Oc du skalt døø paa Bierget / naar du est djd opkommen / oc samlis til dine Folck / lige som Aaron djn Broder døde paa det Bierg hoor / oc er samlet til sine Folck: | 50 And die in the mount whither thou goest up, and be gathered unto thy people; as Aaron thy brother died in mount Hor, and was gathered unto his people: |
| 51 fordi I handlede troløst imod mig iblandt israelitterne ved merihat kadesjs vand i Zins ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt israelitterne. | 51 Fordi / ad J forgrebe eder imod mig iblant Jsraels Børn / hos Kjfvevandet i Kades / i den ørcken Sin / fordi / i helligede meig icke iblant Jsraels Børn. | 51 Because ye trespassed against me among the children of Israel at the waters of Meribah-Kadesh, in the wilderness of Zin; because ye sanctified me not in the midst of the children of Israel. |
| 52 Thi her ovre fra skal du se ud over landet, men du skal ikke komme derind, ind i det land, jeg vil give israelitterne! | 52 Thi du skalt see Landet / tvert ofver fra dig / oc icke komme djd ind i det Land som jeg gifver Jsraels Børn. | 52 Yet thou shalt see the land before thee; but thou shalt not go thither unto the land which I give the children of Israel. |