Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Femte Mosebog 4

1931

1647

King James Version

1 Og nu, Israel! Hør de anordninger og lovbud, som jeg vil lære eder at holde, for at I kan blive i live og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren, eders fædres Gud, vil give eder. 1 IV. Capitel. OC nu Jsrael hør paa de Bud oc de Rætte / som jeg lærer eder / ad giøre (der efter/) paa det J maa lefve / oc komme ind / oc eye Landet / som HErren eders Fædres Gud gifver eder. 1 Now therefore hearken, O Israel, unto the statutes and unto the judgments, which I teach you, for to do them, that ye may live, and go in and possess the land which the LORD God of your fathers giveth you.
2 I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde Herren eders Guds bud, som jeg pålægger eder. 2 J skulle intet legge til det ord som jeg biuder eder / Oc J skulle intet tage derfra / ad J maa bevare HErrens eders Guds Bud / som jeg befaler eder. 2 Ye shall not add unto the word which I command you, neither shall ye diminish ought from it, that ye may keep the commandments of the LORD your God which I command you.
3 I har med egne øjne set, hvad Herren gjorde i anledning af Ba'al Peor: hver eneste mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede Herren din Gud af din midte. 3 Eders Øyen hafve seet / hva HErren hafver giort for Baal Peor (skyld): Thi hver mand iblant eder / som vandrede efter Baal Peor / den hafver HErren djn Gud ødelagt af dig. 3 Your eyes have seen what the LORD did because of Baalpeor: for all the men that followed Baalpeor, the LORD thy God hath destroyed them from among you.
4 Men I, som holdt fast ved Herren eders Gud, er alle i live den dag i dag. 4 Men J som blefve hart hos HErren eders Gud / J lefve alle paa denne Dag. 4 But ye that did cleave unto the LORD your God are alive every one of you this day.
5 Se, jeg har lært eder anordninger og lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det land, I skal ind og tage i besiddelse; 5 See / jeg hafver lært eder Skicke oc Domme / efter som HErren mjn Gud befalede mig / ad J skulle giøre lige saa i Landet / hvor hen J skulle komme ad eye det. 5 Behold, I have taught you statutes and judgments, even as the LORD my God commanded me, that ye should do so in the land whither ye go to possess it.
6 hold dem og følg dem! thi det skal være eders visdom og eders kløgt i de andre folks øjne. Når de hører om alle disse anordninger, skal de sige: »Sandelig, det er et vist og klogt folk, dette store folk!« 6 Saa holder det nu oc giører det: Thi det skal være eders Vjsdom oc eders Forstand hos alle Folck / som skulle høre alle disse Skick / oc sige: Dette stoore Folck er alleene et vjst oc forstandig Folck. 6 Keep therefore and do them; for this is your wisdom and your understanding in the sight of the nations, which shall hear all these statutes, and say, Surely this great nation is a wise and understanding people.
7 Thi hvor er der vel et stort folk, som har guder, der kommer til det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; 7 Thi hvilcket er saadant et stoort Folck / som Guderne holde dem saa nær til / som HErren vor Gud / saa tjdt som vi kalde paa hannem? 7 For what nation is there so great, who hath God so nigh unto them, as the LORD our God is in all things that we call upon him for?
8 og hvor er der vel et stort folk, der har så retfærdige anordninger og lovbud som hele denne lov, jeg forelægger eder i dag?8 Oc hvilcket er saa stoort et Folck / som hafver saa retfærdige Skicke oc Domme / som all denne Lov er / som jeg fræmsætter for eder i Dag? 8 And what nation is there so great, that hath statutes and judgments so righteous as all this law, which I set before you this day?
9 Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne øjne har set, og at det ikke viger fra dit hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine sønner og dine sønners sønner derom. 9 Alleene tag vare oc bevar djn Siel vel/ ad du icke / maa skee / forglemmer de Ting / som djne Øjn hafve seet oc ad de icke / maa skee / vige fra dit Hierte alle djne Ljfvis Dage / Oc du skalt kundgiøre dem for djne Børn oc Børnebørn: 9 Only take heed to thyself, and keep thy soul diligently, lest thou forget the things which thine eyes have seen, and lest they depart from thy heart all the days of thy life: but teach them thy sons, and thy sons' sons;
10 Glem ikke den dag, du stod for Herren din Guds åsyn ved Horeb, da Herren sagde til mig: »Kald mig folket sammen, for at jeg kan kundgøre dem mine ord, så de kan lære at frygte mig, så længe de lever på jorden, og lære deres sønner det samme!« 10 Ja den Dag / som du stoodst for HErren djn Gud hos Horeb / der HErren sagde til mig: Forsaml mig Folcket / oc jeg vil lade dem høre mjne Ord / som de skulle lære / ad frycte mig alle de Dage som de lefve paa Jorden / oc lære deres børn. 10 Specially the day that thou stoodest before the LORD thy God in Horeb, when the LORD said unto me, Gather me the people together, and I will make them hear my words, that they may learn to fear me all the days that they shall live upon the earth, and that they may teach their children.
11 Da trådte I frem og stod ved bjergets fod, medens bjerget brændte i lys lue helt ind i himmelen, hylet i mørke, skyer og mulm; 11 Oc J traadde fræm / oc stoode neden hos Bierget / oc Bierget brænde med Jld / indtil midt op i Himmelen / (der var) mærck Sky oc Taag. 11 And ye came near and stood under the mountain; and the mountain burned with fire unto the midst of heaven, with darkness, clouds, and thick darkness.
12 og da Herren talede til eder ud fra ilden, hørte I kun ordene, men nogen skikkelse så I ikke, kun en røst fornam I. 12 Oc HErren talde til eder midt af Jlden : J hørde hans Ordis Røst / men J saae der ingen Lignelse uden Røsten. 12 And the LORD spake unto you out of the midst of the fire: ye heard the voice of the words, but saw no similitude; only ye heard a voice.
13 Da kundgjorde han eder sin pagt, som han bød eder at holde, de ti ord, og han skrev dem på to stentavler. 13 Oc da forkyndede hand eder sin Pact / hvilcken hand bød eder ad giøre / (som vare) de tj Ord / oc hand skref dem paa de to Steen Tafler. 13 And he declared unto you his covenant, which he commanded you to perform, even ten commandments; and he wrote them upon two tables of stone.
14 Og mig bød Herren dengang at lære eder anordninger og lovbud, som I skulle overholde idet land, I nu skal over og tage i besiddelse.14 Oc HErren bød mig samme tjd / ad jeg skulde lære eder / Skicke oc Ræt / ad J skulde giøre der efter / i det Land hvor hen J fare / ad eye det.14 And the LORD commanded me at that time to teach you statutes and judgments, that ye might do them in the land whither ye go over to possess it.
15 Eftersom I ikke så nogen skikkelse, dengang Herren talede til eder på Horeb ud fra ilden, så vogt eder nu omhyggeligt for 15 Saa bevarer eders Siele nu vel / fordi J fare ingen Lignelse den Dag / der HErren talde med eder paa Horeb (Bierg) midt af Jlden. 15 Take ye therefore good heed unto yourselves; for ye saw no manner of similitude on the day that the LORD spake unto you in Horeb out of the midst of the fire:
16 at handle så ryggesløst, at I laver eder et gudebillede, en stenstøtte i en eller anden skikkelse, enten det nu er et afbillede af en mand eller en kvinde 16 Ad J skulde icke / maa skee / fordærfves / oc giøre eder noget udskaaret Billede / som er en Lignelse efter noget Billede / en Mands eller Qvindis skickelse. 16 Lest ye corrupt yourselves, and make you a graven image, the similitude of any figure, the likeness of male or female,
17 eller et afbillede af et eller andet dyr, der lever på jorden, eller et afbillede af en eller anden vinget fugl, der flyver under himmelen, 17 Nogit Diurs skickelse som er paa Jorden / nogen Fugls skickelse som kand flue under Himmelen: 17 The likeness of any beast that is on the earth, the likeness of any winged fowl that flieth in the air,
18 eller et afbillede af et eller andet kryb, der kryber på jorden, eller et afbillede af en eller anden fisk i vandet under jorden; 18 Nogen Orms skickelse paa Jorden / nogen Fiskis skickelse som er i Vandet under Jorden. 18 The likeness of any thing that creepeth on the ground, the likeness of any fish that is in the waters beneath the earth:
19 og når du løfter dit blik til himmelen og ser solen og månen og stjernerne, hele himmelens hær, så vogt dig for at lade dig forføre til at tilbede og dyrke dem. Thi Herren din Gud har tildelt alle de andre folk under hele himmelen dem; 19 Oc ad du icke / maa skee / skulde opløfte djne Øyen imod Himmelen / oc see Solen oc Maanen / oc Stiernerne / den gandske Himmelske Hær / oc tilskyndis ad tilbede dem oc tiene dem / hvilcke HErren djn Gud hafver meddeelt alle Folck under den gandske Himmel. 19 And lest thou lift up thine eyes unto heaven, and when thou seest the sun, and the moon, and the stars, even all the host of heaven, shouldest be driven to worship them, and serve them, which the LORD thy God hath divided unto all nations under the whole heaven.
20 men eder tog Herren og førte ud af smelteovnen, af Ægypten, for at I skulle være hans ejendomsfolk, som I nu er. 20 Men eder tog HErren (til sig/) oc udførde eder af den JernOen af Ægypten /ad J skulde være hans arfve Folck / som paa denne dag. 20 But the LORD hath taken you, and brought you forth out of the iron furnace, even out of Egypt, to be unto him a people of inheritance, as ye are this day.
21 Men Herren blev vred på mig for eders skyld og svor, at jeg ikke skulle komme over Jordan ind i det herlige land, som Herren din Gud vil give dig i eje, 21 Oc HErren blef vred paa mig / for eders Handels skyld / oc hand soor / ad jeg skulde icke gaa ofver Jordanen / ey heller komme ind i det gode Land / som HErren din Gud gifver dig til Arf: 21 Furthermore the LORD was angry with me for your sakes, and sware that I should not go over Jordan, and that I should not go in unto that good land, which the LORD thy God giveth thee for an inheritance:
22 thi jeg skal dø i landet her; jeg skal ikke komme over Jordan, men I skal komme over og tage dette herlige land i besiddelse. 22 Thi jeg døør i dette Land / jeg gaar icke ofver Jordanen / men j skulle gaae hen ofver / oc eye det gode Land. 22 But I must die in this land, I must not go over Jordan: but ye shall go over, and possess that good land.
23 Så vogt eder for at glemme Herren eders Guds pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder nogetgudebillede i skikkelse af noget som helst, Herren din Gud har forbudt dig 23 Tager eder vare /ad J icke / maa skee / forglemme HErrens eders Guds Pact / som hand hafver giort emed eder / oc icke giøre eder udskaared Billede efter nogen Lignelse / som HErren djn Gud hafver befalit dig. 23 Take heed unto yourselves, lest ye forget the covenant of the LORD your God, which he made with you, and make you a graven image, or the likeness of any thing, which the LORD thy God hath forbidden thee.
24 thi Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkær Gud!24 Thi ad HErren djn Gud hand er en fortærendis Jld / en njdkier Gud. 24 For the LORD thy God is a consuming fire, even a jealous God.
25 Når du får børn og børnebørn, og I bliver gamle i landet, og I da handler så ryggesløst, at I laver eder gudebilleder i en eller anden skikkelse og gør, hvad der er ondt i Herren din Guds øjne, så at I fortørner ham, 25 Naar du auler Børn oc Børnebørn / oc J længe boe i Landt / oc j fordærfve eder / oc giøre Billede (eller) nogen Efterlignelse / ad J giøre ilde for HErren eders Guds Øyne / ad operse hannem. 25 When thou shalt beget children, and children's children, and ye shall have remained long in the land, and shall corrupt yourselves, and make a graven image, or the likeness of any thing, and shall do evil in the sight of the LORD thy God, to provoke him to anger:
26 så kalder jeg i dag himmelen og jorden til vidne imod eder på, at I hastigt skal blive udryddet af det land, I skal over Jordan og tage i besiddelse; I skal ikke få noget langt liv der, men visselig gå til grunde; 26 Da kalder jeg i Dag Himmelen oc Jorden til Vidnisbyrd ofver eder / ad J skulle visseligen snart ødelegges af Landet / hvor hen j nu fare ofver Jordanen / ad eye det / J skulle icke længe blifve der udi / thi J skulle blifve aldeelis ødelagde. 26 I call heaven and earth to witness against you this day, that ye shall soon utterly perish from off the land whereunto ye go over Jordan to possess it; ye shall not prolong your days upon it, but shall utterly be destroyed.
27 og Herren vil splitte eder mellem folkene, og kun nogle få af eder skal blive tilbage blandt de folkeslag, Herren driver eder hen iblandt. 27 Oc HErren skal bortsyrede eder iblant Folckene / saa ad J skulle blifve en liden hob iblant Hedningene / hvort hen HErren skal drifve eder. 27 And the LORD shall scatter you among the nations, and ye shall be left few in number among the heathen, whither the LORD shall lead you.
28 Der skal I komme til at dyrke guder, der er menneskehænders værk, træ og sten, som hverken kan se eller høre, spise eller lugte! 28 Oc der skulle J tiene Guder / som ere giorde med Menniskers Hænder / Træ oc Steen / som hvercken kunde see eller høre / eller æde eller lucte. 28 And there ye shall serve gods, the work of men's hands, wood and stone, which neither see, nor hear, nor eat, nor smell.
29 Der skal I så søge Herren din Gud, og du skal finde ham, når du søger ham af hele dit hjerte og hele din sjæl. 29 Oc du skalt der fra søge HErren djn Gud / oc du skalt finde / (hannem) om du leder efter hannem i djnt gandske Hierte / oc i djn gandske Siel. 29 But if from thence thou shalt seek the LORD thy God, thou shalt find him, if thou seek him with all thy heart and with all thy soul.
30 I de kommende dage, når du er i nød, og alle disse ting kommer over dig, skal du vende om til Herren din Gud og adlyde hans røst. 30 Naar du faar Angist / oc alle disse Ting komme paa dig i de sidste Dage / da skalt du omvende dig igien til HErren djn Gud / oc høre paa hans Røst. 30 When thou art in tribulation, and all these things are come upon thee, even in the latter days, if thou turn to the LORD thy God, and shalt be obedient unto his voice;
31 Thi en barmhjertig Gud er Herren din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke gå til grunde og glemmer ikke pagten med dine fædre, som han tilsvor dem.31 Thi ad HErren djn Gud er en barmhiertig Gud / hand skal icke forlade dig eller fordærfve dig: Hand skal icke heller forglemme den Pact / med djn Forfædre / som hand foor dem. 31 (For the LORD thy God is a merciful God;) he will not forsake thee, neither destroy thee, nor forget the covenant of thy fathers which he sware unto them.
32 Thi gransk dog i de henfarne tider, der gik forud for dig, lige fra den tid af da Gud skabte menneskene på jorden, og fra den ene ende af himmelen til den anden, om der er sket noget så stort som dette, eller om dets lige er hørt. 32 Thi bespør dig nu om de fræmfarne Dage / som for dig hafve været / fra den Dag / der Gud skabte Menniskene paa Jorden / oc fra den eene Himmelens ende til den anden Himmelens ende / Om der er skeet noget som denne stoore Ting / eller om der er hørt noget som dette: 32 For ask now of the days that are past, which were before thee, since the day that God created man upon the earth, and ask from the one side of heaven unto the other, whether there hath been any such thing as this great thing is, or hath been heard like it?
33 Har noget folk hørt Guds røst ud fra ilden, således som du hørte det, og levet? 33 Om noget Folck hafver hørt Guds Røst tale midt af Jlden / som du hafver hørt / oc det lefvit (alligevel?) 33 Did ever people hear the voice of God speaking out of the midst of the fire, as thou hast heard, and live?
34 eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et folk midt ud af et andet folk ved prøvelser, tegn og undere, ved krig, med stærk hånd og udstrakt arm og store rædsler, således som du med egne øjne så Herren eders Gud gøre med eder i Ægypten? 34 Eller om Gud hafver nogen tjd forsøgt ad gaa ind / ad tage sig et Folck midt af Folcket / ved Forfølgelse / ved Tegn / oc ved underlige Gierninger / oc ved Strjd / oc ved en veldig Haand / oc ved en udrackt Arm / oc ved stoore Forskreckelser / efter alt det som HErren eders Gud hafver giort eder i Ægypten for djne Øyen. 34 Or hath God assayed to go and take him a nation from the midst of another nation, by temptations, by signs, and by wonders, and by war, and by a mighty hand, and by a stretched out arm, and by great terrors, according to all that the LORD your God did for you in Egypt before your eyes?
35 Du fik det at se, for at du skulle vide, af Herren og ingen anden er Gud. 35 Dette hafver du seet / ad du skalt vide / ad HErren hand er Gud / ja end ingen uden hand. 35 Unto thee it was showed, that thou mightest know that the LORD he is God; there is none else beside him.
36 Fra himmelen lod han dig høre sin røst for at undervise dig, og på jorden lod han dig se sin store ild, og hans ord hørte du ud fra ilden. 36 Hand hafver ladit dig høre sin Røst af Himmelen / ad hand vilde lære dig / oc hand hafver ladit dig see sin stoore Jld paa Jorden / oc du hafver hørt hans Ord midt af Jlden. 36 Out of heaven he made thee to hear his voice, that he might instruct thee: and upon earth he showed thee his great fire; and thou heardest his words out of the midst of the fire.
37 Og fordi han elskede dine fædre og udvalgte deres afkom efter dem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store vælde 37 Oc fordi / hand elskte djne Fædre / da udvalde hand hvers Afkom efter hannem / Oc hand udførde dig af Ægypten med sit Ansict / ved sin stoore Kraft: 37 And because he loved thy fathers, therefore he chose their seed after them, and brought thee out in his sight with his mighty power out of Egypt;
38 for at drive folk bort foran dig, der er større og mægtigere end du selv, og lade dig komme ind i deres land og give dig det i eje, som det nu er sket, 38 Ad hand vilde fordrifve for dig stoore Folck / oc sterckere / end du est / ad indføre dig / ad gifve dig deres land til Arf / som paa denne Dag. 38 To drive out nations from before thee greater and mightier than thou art, to bring thee in, to give thee their land for an inheritance, as it is this day.
39 derfor skal du i dag vide og lægge dig på sinde, at Herren og ingen anden er Gud oppe i himmelen og nede på jorden. 39 Saa skalt du vilde i Dag / oc tage dig til Hierte / ad HErren hand er Gud / ofven i Himmelen / oc nedre paa Jorden / ingen anden. 39 Know therefore this day, and consider it in thine heart, that the LORD he is God in heaven above, and upon the earth beneath: there is none else.
40 Og du skal holde hans anordninger og bud, som jeg pålægger dig i dag, for at det kan gå dig og dine børn efter dig vel, og for at du alle dage kan leve længe i det land, Herren din Gud giver dig!40 Oc du skalt bevare hans Skick oc hans Bud / som jeg befaler dig i Dag: Ad det skal gaa dig vel oc djne Børn efter dig / Land som HErren djn Gud gifver dig / alle Dage.40 Thou shalt keep therefore his statutes, and his commandments, which I command thee this day, that it may go well with thee, and with thy children after thee, and that thou mayest prolong thy days upon the earth, which the LORD thy God giveth thee, for ever.
41 På den tid udskilte Moses tre byer hinsides Jordan, på den østre side, 41 Saa stilde Moses tre Stæder af ofver Jordanen / imod Solens opgang: 41 Then Moses severed three cities on this side Jordan toward the sun rising;
42 som tilflugtsteder for manddrabere, der uforsætligt slår et andet menneske ihjel uden i forvejen at have båret nag til ham, for at de kan redde livet ved at ty til en af disse byer, 42 Ad en Manddrabere som slaar sin Næste ihiel uforvarendis / skulde fly der hen / om hand var icke hans Fiende tilforn / da maatte hand fly til een af samme Stæder / oc beholde sit Ljf/ 42 That the slayer might flee thither, which should kill his neighbour unawares, and hated him not in times past; and that fleeing unto one of these cities he might live:
43 nemlig Bezer i ørkenen på højsletten for Rubeniterne, Ramot i Gilead for gaditerne og Golan i Basan for manassiterne.43 (Som var) Bezer i Ørcken paa den slette Marck for Rubeniterne / oc Ramoth i Gilead for Gadditerne / oc Golon i Basan for Manassiterne. 43 Namely, Bezer in the wilderness, in the plain country, of the Reubenites; and Ramoth in Gilead, of the Gadites; and Golan in Bashan, of the Manassites.
44 Dette er den lov, Moses forelagde israelitterne. 44 Oc denne er Loven / som Mose sætte for Jsraels Børn: 44 And this is the law which Moses set before the children of Israel:
45 Dette er de vidnesbyrd, anordninger og lovbud, Moses kundgjorde israelitterne, da de drog bort fra Ægypten, 45 Ja / det er Vidnisbyrdet / oc Skick oc Ræt / som Mose sagde til Jsraels Børn / der de vare udfarne af Ægypten / 45 These are the testimonies, and the statutes, and the judgments, which Moses spake unto the children of Israel, after they came forth out of Egypt,
46 hinsides Jordan i dalen lige for bet peor i det land, der havde tilhørt amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses og israelitterne havde slået, da de drog bort fra Ægypten. 46 Ofver Jordanen / i den Dal imod Peors Huus / i Sihors den Emoriters Kongis Land / som boode i Hesbon / hvilcken Mose oc Jsraels børn sloge / der de vare uddragne af Ægypten: 46 On this side Jordan, in the valley over against Bethpeor, in the land of Sihon king of the Amorites, who dwelt at Heshbon, whom Moses and the children of Israel smote, after they were come forth out of Egypt:
47 De havde erobret hans og kong og af basans land, de to amoriterkonger hinsides Jordan, på den østre side, 47 Oc eyede hans Land / oc Kong Ogs Land af Basan / de to Emoeriters Konter / som vare ofver Jordanen mod Solens Opgang / 47 And they possessed his land, and the land of Og king of Bashan, two kings of the Amorites, which were on this side Jordan toward the sun rising;
48 fra Aroer ved Arnonflodens bred til sirjons bjerg, det er Hermon, 48 Fra Aroer / som ligger hos Arnons Beckis bredde / oc indtil Sions Bierg / det er Hermon: 48 From Aroer, which is by the bank of the river Arnon, even unto mount Sion, which is Hermon,
49 tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, på den østre side, lige til Arabahavet neden for Pisgas skrænter. 49 Oc all den Marck ofver Jordanen mod Øster / oc indtil Hafvet i Ørcken / neden Høyens Vandspring.49 And all the plain on this side Jordan eastward, even unto the sea of the plain, under the springs of Pisgah.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel